Bøger af Klaus Rifbjerg

„Der er bøger, som det er en vældig løftelse at læse, som – når man lukker dem – er gået i blodet på én, og som man ved med sig selv, at man vil blive ved med at vende tilbage til. Sådan en bog er Klaus Rifbjergs nye digtsamling Det svævende træ.Samlingen er en verden af motiver, synsvinkler, sindstilstande og tonefald, men først og fremmest er den et storslået „Ja.“ Et ja i bevidstheden om situationen i verden og det altudslettende teknologiske brags mulighed …Det er aldrig fortrængningens „ja“, der siges i disse digte. Det er et „ja“ med åbne øjne og i urolig anspændthed. Det svævende træ er den modne lyrikers store udspil til forsvar for liv og klode.“ – Jørgen Johansen, Berlingske Tidende„Hvordan oplever en fisk tilværelsen? Hvad tænkte Prometheus, da han ranede ilden? Hvordan ser der ud inden i en citron? Hvad ligner kærligheden? Efter at have læst Rifbjergs nye digtsamling kan jeg forfrisket stille mindst ti nye spørgsmål til tilværelsen. Og kan man i grunden opleve noget dejligere ved læsning end at blive hensat i frugtbar undren. Ingen danske digtere formår at gøre det som Rifbjerg.“ – Finn Stein Larsen, Weekendavisen

Et villakvarter på Amager en varm forårsdag i midten af 1930’rne. En helt almindelig dag for de veltilpassede og venlige beboere. De tilhører den solide mellemstand og lever i fordragelighed med verden og med hinanden. Konerne går derhjemme, mændene drager hver morgen med sporvogn eller på cykel til deres arbejde som bankfuldmægtig, manufakturhandler, skolelærer, kontorchef og kunstsmedemester. Dagens beskedne fællesbegivenhed er mødet i grundejerforeningen.Men bag den fredelige overflade er fanden løs.Romanen er et røntgenapparat der gennemlyser personernes tilforladelige fremtoning og afdækker dampende farverige og fremmede skove af fantasier, spejlsyner, angstkomplekser, aggressioner, mytologiseringer og seksuelle forvrængninger.Ved et lindelysthus vrinsker enhjørningen mod aften.

Arkitekt Henrik Egens er i panikalderen – 49 år! Det ligger tungt med hans arbejde, det står galt til med hans ægteskab. Han søger fornyelse i sit liv og vikler sig ind i smertelige og groteske affærer.Den midaldrende samfundsstøttes tragikomedie implicerer mange andre personer i den lille provinsby, hvor handlingen foregår og som i et hulspejl gengiver livet i det danske samfund anno 1976.Rollelisten omfatter skolebørn og pædagoger, kassedamer, grosserere, værnepligtige, musikere – borgerlige og uborgerlige elementer, veltilpassede og utilfredse.Det er en realistisk roman om nutidsmennesker og deres problemer, men fortalt med anvendelse af originale indfaldsvinkler og et højt episk humør.

– en roman om fornuft og galskab.Apotekeren Julius Herzlich er som sin kone Vilhelmine indbegrebet af dansk, borgerlig snusfornuft. Han har sin gode forretning og sit gode udkomme. Men hvordan holder man i længden al denne normalitet ud? En tvangstanke bider sig mere og mere fast: »Man kunne jo slå sin kone ihjel.« Men inden det kommer så vidt indhenter begivenhederne ham …»Jeg holder mig mest til den gyldne middelvej, ikke kun fordi den er oppe i tiden, jeg har altid været en hund efter det tredje standpunkt og af den grund døjet hug og stød fra mere »engagerede« venner. Måske er det derfor, jeg føler mig foruroliget. Hvordan kan man gå ind for »Oprør fra Midten« og samtidig få disse tanker? Er det galskaben, som banker på? At slå Minni ihjel – det kan kun være en joke … og en meget dårlig sådan. Hvor kommer den slags fra? …« (Citat fra bogen)

2. Verdenskrig er endelig forbi. Tyskerne har forladt Danmark efter fem lange besættelsesår, og nu forsøger landet at finde sig selv i den nye frihed.Adam, kaldet „Lille A.“, prøver også at finde sig selv, men det er ikke nemt, når man er femten år og forelsket i både en jævnaldrende pige og sin bedste vens mor, der har så smukke knæ …

Tenna Hansen arbejder i fiskehallen på Skagen. Hendes mand Johs. arbejder ikke. Han er fisker, men en af dem, der har tabt i den hårde kamp om jobbeneElisabeth Ward er en vinder. I den euforiske befrielsessommer 45 begik den dengang københavnske sagførerdatter et fejltrin med en engelsk officer på Skagen. Men barnet blev straks bortadopteret og siden har Elisabeth skabt sig et mægtigt mode- og kosmetikimperium i London.I det falske forår 83 er hun igen på Skagen – efter en pludselig indskydelse til at se den datter, som hun ellers ikke har haft den mindste kontakt med.Klaus Rifbjergs roman "Falsk forår" beskriver det voldsomme sammenstød mellem disse menneskers verdener og viljer.

I skyttens tegn er et udvalg af Klaus Rifbjergs digte fra 1956-67. Samlingen udkom første gang i 1970.

I et vittigt portræt af 1930'ernes Danmark fortælles om tjenestedrengen, der stikker af med Ølstykkepræstens arvesølv og havner i København, hvor han hurtigt lærer at begå sig mellem smågangstere og alfonser.

"»R.R.« [...] er et udtryk for Rifbjergs fascination af mytiske skikkelser. »R.R.« er intet mindre end en Faust-roman med en direkte kritik af den rationalistiske livsanskuelse, som titelpersonen har solgt sin sjæl til."- Sven Hakon Rossel, professor i skandinavisk litteratur ved Wiens Universitet, i Berlingske.

Fænomener i en vis del af dansk presse kan måske give læseren fornemmelsen af, at denne tekst er udtryk for et aktuelt mishag. Men  det er ikke tilfældet. Tværtimod står man over for et bevis på, at kunsten foregriber virkeligheden, og at kunsten i sidste ende overhales af virkeligheden. "Du skal ikke være ked af det, Amalia" var færdig som trykklart manuskript i marts 1973 og blev afleveret til forlaget i maj.

Roman om den 13-årige Trok og hans venner, der netop er begyndt at gå i puberteten i tiden omkring 1945.

Martin Alter har det perfekte liv med job, kone, børn og sommerhus. Men de grå hår er så småt begyndt at indtage hårpagten, og angsten for aldringsprocessen og et forsæt spændingsløst liv melder sig som en tre dage lang midtvejskrise.

„Rifbjergs mest radikale forsøg på at befri mennesket fra alt det, der spærrer det inde, det åbenlyse tyranni og den skjulte loyalitet, alle de skrevne love og uskrevne regler, der forhindrer mennesket i at forandre sig selv og for alvor leve sit liv, vælge eller skabe sin egen virkelighed, mens verden mere og mere nærmer sig katastrofen.“ – Jens Kistrup, Berlingske Tidende„Anslaget har altid været Rifbjergs specialitet, her står udfoldelsen mål og opfylder forventningerne. Fuldbragt.“ – Torben Brostrøm, Information

En satirisk skildring af dagligdagen for en ung journalist på det københavnske dagblad Information i halvtredserne. Romanen udkom i 1973.

„… I dag er det den attende februar. Jeg bliver færdig på sygeplejerskeskolen i maj, og så gifter vi os. Der er tre måneder til, så hedder jeg ikke Arkander mere. Jeg hedder stadigvæk Elin, men efternavnet bliver skiftet ud. Af og til øver jeg mig i at skrive det ny navn, men det er en underlig fornemmelse. „Parshøj“ i stedet for Arkander, „Elin Parshøj“, er det mig?“ … ”… Det må naturligvis blive noget springende, for jeg har ikke tid til at sidde og tvære hver dag. Jeg skal passe mine sager, for jeg skal have den eksamen. Det får jeg også. En gang imellem kan jeg blive gal bare ved tanken. Der sættes så få spørgsmålstegn i forbindelse med mig. Det er næsten, som om både jeg selv og alt, hvad jeg foretager mig, er en selvfølge. Det er som om verden har vedtaget, at sådan er Elin Arkander, sådan og ikke anderledes. Jeg kan godt forstå, hvorfor det er gået sådan, for jeg har altid gjort, hvad man forventede af mig, og ikke ret meget andet“ …

"Jeg kigger op ad papiret og ser ordet Danmark. Måske er det ikke tilfældigt, at jeg har skrevet navnet på mit land, mit fædreland (jeg skriver det så ordet bølger op og ned), gamle Danmark. Måske er det det, jeg gerne ville skrive om til Gerda og ikke kan forstå, fordi hun måske ikke ville fatte, hvad jeg mente. Men hvorfor ikke? Hvorfor sidder jeg og undervurderer Gerda, som jeg synes forstår det hele? Hun er sgu da netop for mig Danmark. Der lyder komisk: Gerda, Danmark. Men hun børster sit hår hundrede gange hver morgen og hver aften, og hun er blond og lugter af . . . havskum."

Det drejer sig om kvinder. Kvinder i alle aldre, fra mange sociale lag, fra mere end et halvt århundredes dansk historie. Og dermed selvfølgelig også mændene omkring dem. „Det svage køn“ hedder det arkaisk eller drilagtigt, men disse 24 noveller spænder fra det humoristisk distancerede til det varmt solidarisk, indefra sete. Fra den korte, næsten biologisk sansede impression til den fuldt udspændte, psykologiske, handlingsmættede fortælling.

Roman om en lille dreng og hans ferieoplevelser i de to somre 1939 og 1949, da familien har lejet et bjælkehus med Sct. Hansurt på taget et sted i Asserbo plantage. Der foregår tilsyneladende ikke så meget, og dog forandres verden for Danmark og for den lille Morten...Om romanen skriver Torben Brostrøm: "Slangelumsk, uskyldigt glidende indtil den hugger til".

Forfatteren gør status over den mærkelige tid vi lever i. Han skriver om det politiske klima efter kommunismens fald og højrefløjens fremmarch, om kulturradikalismen som et nødvendigt korrektiv, om anmelderstandens magt, kunstens væsen, døden, humoren og den omsiggribende pessimisme.

En selvstændig fortsættelse af Karakterbogen (1992) og Synderegistret (1994), hvor forfatteren i samme reflekterende form kommenterer tingenes tilstand, fx medieeksponeringen af sex, vold og krig, venstrefløjens forsvinden, den politiske længsel efter en stærk mand, landskabets vandalisering, vækstideologiens fallit og danskernes mentalitet. "Han er ikke til at slukke. Hverken som forfatter eller fænomen. Det hænder, man bliver blændet, men som oftest er man glad for det lys, han sender i mørket, og det er vel i grunden et ganske fornemt facit." - Jes Stein Pedersen, Aktuelt.

Forfatteren "bekender" åbent sine fejltrin, sidespring og forsyndelser mod de herskende bud og skriver endvidere om døden, humanisme, borgerskabet, Maastricht-aftalen, vejret og ikke mindst om krigen i det tidligere Jugoslavien.

En flok københavnske skoledrenge på 14-15 år drager på påskeferie til Lapland udstyret med ski og rygsæk. Det er lige efter krigen, hvor alle trænger til fornemmelsen af frihed og luft under vingerne. Det er en skæg og varm skildring af drengene, der slås med puberteten, hinanden og sig selv.

En dansk videnskabsmand kommer under sit sabbatår ud for uhyggelige hændelser, da en forbryderbande prøver at fravriste ham en videnskabelig hemmelighed. Foregår i Spanien under Franco-regimet.

Hvor vender kragerne? Hvem skød hovedet af landbetjenten? Hvorfor gemmer den vagthavende sine flasker i cisternen? Lider fr. Honningfod og fr. Lærkesen af seksuelle fortrængninger? Hedder Poul Poul? Er kriminalkommissær Rex’ hørehjælp i virkeligheden en hemmelig sender? Skal kriminalassistenten fortsætte sin rodede ungkarleeksistens til evig tid eller vil han som juniorkriminalbetjenten gå ind i den hellige ægtestand? Og Ingen? Hvad med Ingen? Er hun nogen? Dyrker hun tavsheden som en last eller venter hun blot på det forløsende ord, budskabet som den frigjorte, magiske Illona med det pragtfulde, grønne hår drager rundt i kvindeforsamlingerne og deler ud? Hvem er den skyldige? Er vi skyldige? Hvor henter den blinde, den døve, den stumme sine kicks?Læs Kiks!Kiks rummer svaret!Kiks svarer!Kig i Kiks!Kry, karsk og knasende!Kiks!Kiks, kiks, kiks!

I 1965 opførtes Rifbjergs første "eget" skuespil Udviklinger, et kammerspil der koncentreret udtrykker flere af forfatterskabets grundimpulser.

Klaus Rifbjergs roman "Det ville glæde - en " handler om den store og verdenskendte billedhugger Boy, der iscenesætter sit sølvbryllup, så hele den danske kulturelite havner i den ene barokke situation efter den anden.

Digte af Klaus Rifbjerg fra 1961. Om "Camouflage" skriver Jens Kruuse: "Hans digt er større tænkt og videre villet end noget her hjemme i mange, mange år ... Jeg siger det roligt og stille: dette er vældigt."

Digtcyklus, som spænder krigens idioti og nonsens op mod et levet og sanset liv med menneskelige værdier.

"En 19-årig dansker går om bord på GRIPSHOLM i New York med drømmen om at miste sin svenddom, inden han når Europa. Men han kommer i drift undervejs og opdager i stedet for en ny, delt verden ... så varm og sprudlende som DEN KRONISKE USKYLD, så fuld af fordækte farer som ARKIVET." – Thomas Bredsdorff, Politiken

"Romanen er båret af hans stærke kærlighed til liv, og den er skrevet med hans særlige egenskaber i fuld udfoldelse – hans fænomenale iagttagelsesevne, hans medrivende sensationer, hans drømme og mareridt, hans indtrængende fine følelser for mennesker ... Klaus Rifbjergs ordgenialitet er ikke en sag, der begrænser sig til sproglig fantasi, hans visioner og drømme fører ind i tilværelsens komplekse afsind og vidunder." – Jens Kruuse i Jyllands-Posten