Bøger af Klaus Larsen

Krigere uden våben fortæller historien om den danske modstandskamp under 2. verdenskrig set fra en ny vinkel.Den 9. april 1940 blev Danmark angrebet af det nazistiske Tyskland. De danske læger var blandt de første, der så blodet flyde, da soldater og civile blev bragt til hospitalerne. Her, i besættelsens indledende timer, blev de første frø til modstandskampen sået.Lægen havde alt, hvad en modstandsgruppe behøvede: lægebil, benzin og køretilladelse. En læge kunne behandle sårede sabotører og fordele illegale blade, ligesom lægerne var blandt de få, der havde telefon og et landsdækkende netværk.Læger i hundredvis sluttede sig til modstandskampen – i begyndelsen uden våben og med fredelige midler. Da tyskerne ville deportere de danske jøder, spillede lægerne en afgørende rolle for, at størstedelen blev reddet til Sverige.Nazisternes jøderazzia fremprovokerede også en radikalisering af lægestanden. Mange tog det næste skridt og greb til våben. Ikke så få betalte med deres liv eller endte i tyske koncentrationslejre.Da krigen sluttede, stod lægerne med nye etiske dilemmaer: Skulle de organisere lægehjælp til de 250.000 tyske flygtninge, som Hitler i krigens sidste måneder påtvang Danmark? Og kunne man som læge deltage ved henrettelsen af dødsdømte landsforrædere? Om forfatterenKlaus Larsen (f. 1951), journalist på Ugeskrift for Læger. Udgav i 2007 Ve og Velfærd, der blev nomineret som Årets Historiske Bog. Har siden udgivet en række anmelderroste historiske værker: Dødens Teater (2012), Smitstof (2014) og Den blege rytter (2017). Pressen om Dødens Teater:Berlingske: ”en fortræffelig bog”Politiken: ”fornem populærvidenskab med højt til loftet”Dagens Medicin: ”et must” Pressen om Smitstof:Jyllandsposten: ”et flot og ambitiøst værk”Politiken: ”Beskriver medrivende og kyndigt, hvordan den moderne sundhedsvidenskab ændrede vores liv”.Dagens Medicin: ”Et særdeles spændende og gruopvækkende bekendtskab”

En efterårsdag 1349. I Jammerbugten på den jyske vestkyst ligger et strandet skib og hugger i brændingen. Besætningen er død, men en uhyggelig passager er klar til at gå i land: Pesten – klar til at galoppere hen over de værgeløse menneskemasser.Den Sorte Død får den gamle verden til at krakelere. En tredjedel af alle mennesker dør, og i de næste 350 år hjemsøger forskellige epidemier kontinentet. Hverken bøn, urter eller lægekunst hjælper, så der er frit slag for vilde teorier. Det er Guds straf! Det er jøderne! Stjernerne og planeterne! Nej, det er heksekunst – eller giftige dunster fra jorden!Den blege rytter fortæller om et Europa i opløsning. Men de store epidemier skaber også nybrud. De sætter skub i den teknologiske udvikling, udløser sociale omvæltninger og baner vej for renæssancen, reformationen og det moderne samfund, vi nu lever i.

1800-tallets Danmark er et beskidt sted. Snavs og søle hersker, og sygdomsbakterier vrimler overalt – dødelige, men usynlige og ubemærkede.Epidemier af kolera, tyfus, difteritis og tuberkulose hærger. Et sår kan hurtigt udvikle sig til blodforgiftning, koldbrand og en pinefuld død. SMITSTOF er et medrivende stykke dansk kulturhistorie om jagten på den usynlige fjende – et kapløb med døden. Ingen vidste, hvad vi véd: At kapløbet fører til en videnskabelig revolution, der kommer til at ændre samfundet radikalt. Mens kunst og litteratur fejrer sit moderne gennembrud, bliver vi efter århundreders kamp i stand til at behandle og forebygge frygtede sygdomme. Sygehuse skyder op. Sygeplejen bliver professionaliseret, og dødeligheden falder dramatisk. Med flotte illustrationer og et rigt kildemateriale fortæller SMITSTOF den dramatiske historie.Om forfatterenKlaus Larsen (f. 1951) er journalist på Ugeskrift for Læger. Udgav i 2012 den stærkt anmelderroste bestseller Dødens Teater om lægekunsten i Danmark fra oplysningstiden til 1840. Har tidligere udgivet den lige så roste Ve og Velfærd om medicinens udvikling i de sidste 200 år. Ve og velfærd blev nomineret som Årets Historiske Bog 2007. 

"Ve og velfærd" er den eneste samlede fremstilling af lægevidenskabens og det danske sundhedsvæsens historie gennem 200 år og fortæller om udviklingen fra den moderne lægevidenskabs spæde start til nutidens højteknologiske sundhedsvæsen.Denne reviderede udgave indeholder bl.a. tre nye kapitler om de seneste 10 års afgørende forandringer af det danske sundhedsvæsen med opførelsen af supersygehuse, indførelse af kræftpakker og udvikling af banebrydende nye behandlingsformer. Bogen udkom første gang i 2007, hvor den blev rost af anmelderne og nomineret som årets historiske bog. Med sit fokus på sundhedsvæsenets betydning for det danske velfærdssamfund er bogen også et indlæg i debatten om, hvilket sundhedsvæsen vi vil have i Danmark – og hvem der skal betale.Om forfatterne: Kurt Jacobsen er dr.phil. og professor i historie ved Copenhagen Business School. Foruden sin doktorafhandling om stifteren af SF, Aksel Larsen, har han bl.a. skrevet en række værker om store danske virksomheder, senest "Lundbeck" (2015) og "Haldor Topsøe" (2015). I 2011 udgav han Velfærdens pris om arbejdsmiljø og arbejdsmedicin i Danmark gennem 150 år, og han er medforfatter på bogen "CBS gennem 100 år" (2017). Klaus larsen er journalist ved Ugeskrift for Læger, foredragsholder og forfatter til en række medicinhistoriske bøger: "Dødens Teater" (2012) om den førmoderne medicin, "Smitstof" (2014) om medicinens moderne gennembrud i 1800-tallet og senest "Den blege rytter" (2017) om den sorte død og de store epidemiers betydning for Europas udvikling.

Læs historien om de mange gale medicinske påfund, der siden oldtiden har kostet utallige mennesker livet – men som også har ført til geniale gennembrud, der har reddet millioner af menneskeliv. Når vores tipoldeforældre tilkaldte lægen, var det med livet som indsats. Lægen troede fuldt og fast på sine evner. Patienten troede, at lægen vidste, hvad han gjorde. Begge tog fejl. Behandlingen byggede på teorier, som var 2000 år gamle. På overtro og uvidenhed. Reelt kunne lægen intet stille op mod sygdomme og epidemier. Medicin var i heldigste fald uden virkning, og den var i de fleste tilfælde giftig med ingredienser som kviksølv, opium og andre mystiske ingredienser.Man tappede blod af patienter med blodmangel. Børn fik hostesaft med dødelige morfinmængder. Kirurger udførte store operationer uden bedøvelse og rodede i såret med snavsede fingre. Patienterne døde af lægers uvidenhed og konservatisme.Heldigvis var der læger, som rejste tvivl om de gamle dogmer og gik deres egne, eksperimenterende veje. I dag virker mange af deres ideer latterlige og groteske, og ofte gik forsøgene helt galt. Indsatsen var livet, og mange betalte den højeste pris. Men de gennembrud, der fulgte, har reddet millioner af liv og har på få generationer ført til vores moderne, effektive medicin.

1772 havde været et dramatisk år i København. Året begyndte med statskuppet, der endte med, at landets egentlige magthaver, den sindssyge konges livlæge J.F. Struensee, måtte lade livet under bødlens økse. Der var optøjer i København. Handlen blomstrede, og i hovedstaden var der ikke mange skridt mellem prangende rigdom og den dybeste armod. Landet var i opbrud. Struensees korte regime blev også kulminationen på Oplysningstiden i Danmark. I 1772 var naturvidenskaberne i stærk fremgang, og der blev stiftet et utal af videnskabelige selskaber. Og en aften i september dette år stiftede en håndfuld københavnske læger et medicinsk selskab, som skulle blive banebrydende.

Få fortællingen om 2000 års forræderi, jalousi, misundelse, magtkamp, psykopati, had og begær.Vores kulturhistorie er fuld af spektakulære giftmord. Tænk på Medea, Kleopatra, Nero og på de fiktive drab hos Shakespeare og Agatha Christie. Men også blandt jævne folk var giftmord grum virkelighed i 1800- og 1900-tallets Danmark. Hvis man ville af med ægtefællen eller en rig arveonkel, som var for længe om at stille træskoene, var løsningen rottegift.I nutidens storpolitik har giftmordet også en fremtrædende rolle. Der er f.eks. CIA’s farceagtige forsøg i 1960’erne på at forgifte den cubanske revolutionsleder, Fidel Castro, og det chilenske militærdiktaturs mord på nationaldigteren Pablo Neruda i 1973.I dag har Ruslands diktator, Vladimir Putin, gjort giftmord til videnskab. På hemmelige laboratorier udvikles mareridtsagtige gifte til snigmord på kritikere og modstandere både hjemme og i udlandet.Efter at den moderne retsmedicin har gjort det sværere at slippe af sted med giftmord, kan den rige onkel og den trælse ægtefælle trække vejret lidt lettere. Til gengæld er de feje drab dukket op et nyt og uventet sted, nemlig i sundhedsvæsenet, hvor seriemordere i hvide kitler i flere tilfælde har forgiftet dem, de skulle yde omsorg og pleje for, med overdoser af lægemidler.

EN EFTERÅRSDAG 1349. I Jammerbugten på den jyske vestkyst ligger et strandet skib og hugger i brændingen. Besætningen er død, men en uhyggelig passager er klar til at gå i land: Pesten – klar til at galoppere hen over de værgeløse menneskemasser.Den Sorte Død får den gamle verden til at krakelere. En tredjedel af alle mennesker dør, og i de næste 350 år hjemsøger forskellige epidemier kontinentet. Hverken bøn, urter eller lægekunst hjælper, så der er frit slag for vilde teorier. Det er Guds straf! Det er jøderne! Stjernerne og planeterne! Nej, det er hekse-kunst – eller giftige dunster fra jorden!Den blege rytter fortæller om et Europa i opløsning. Men de store epidemier skaber også nybrud. De sætter skub i den teknologiske udvikling, udløser sociale omvæltninger og baner vej for renæssancen, reformationen og det moderne samfund, vi nu lever i.