Bøger af Klaus Ernst Hansen

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Uddrag af Triple Focus – en ny tilgang til uddannelse (2015)Af Peter Senge og Daniel GolemanI uddraget beskrives baggrunden for forfatternes særlige tilgang til uddannelsesamt et konkret eksempel på, hvordan børn kan inkorporere denne tilgang i deres sociale samspil.Interview med Daniel GolemanSkolen i Morgen har spurgt Daniel Goleman, der sammen med Peter Senge har skrevet bogen Triple Focus – en ny tilgang til uddannelse, om, hvordan den er relevant i Danmark.Hvordan kan vi vite at læring har skjedd?Af Ingelin BurkelandDenne artikel ønsker, at afdække sammenhængen mellem metakognitiv kompetence og læringsmotivation. Blandt andet gennem tankevækkende spørgsmål ønsker forfatteren, at få os læsere til selv at reflektere over egen læring, for eksempel om – og i så fald hvad – man lærer af, at læse artiklen? Hvor langt fra stammen falder æblet?Af Rasmus LandersøMed afsæt i ét af folkeskolereformens tre overordne mål, nemlig, at den skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater,introducerer denne artikel vigtige resultater fra den økonomiske forskning om social mobilitet og uddannelsesmobilitet i Danmark.Skoleledelse i alliance med virkeligheden – forandringsprocessen fortsætter efter første år med skolereformenAf Klaus Ernst HansenDenne artikel er anden del af Klaus Ernst Hansens bud på, hvordan skoleledere kan håndtere de mange forandringer skolereformen har først med sig. Artiklen giver konkrete anbefalinger til, hvordan skolelederen, via medarbejderinvolvering og arbejdet med en fælles vision, kan vedligeholde – eller genskabe – motivationen og den relationelle tillid, både mellem ledelse og lærere og lærerne i mellem. Første del af artiklen blev bragt i Skolen i Morgen i november 2015.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Et bud på forankringsledelse, når læreridentiteten er på spilAf Mette Stange og Claus OttesenI anledning af folkeskolereformens nylige 1-års fødselsdag, ser denne artikel tilbage på det forløbne år og på, hvilke udfordringer lærere og ledelse er stødt på i forandringsprocessen. Artiklen udspringer af et casestudie foretaget på en folkeskole i skoleåret 2014-2015 og bygger på et større antal kvalitative interviews med lærere og skoleledelse. Formålet er at give et bud på, hvad der er på spil i forhold til lærernes meningsskabelse i reformens første år.Det er os, der skolifi cerer børnenes tid – og det var det, vi frygtede mest af alt! Et indblik i aktuelle vilkår for pædagogers arbejde i skolenAf Rikke Pedersen og Ane FeilbergMed reformen, er rammer og vilkår for pædagogernes arbejde i skolen ændrede. Hvad betyder det for pædagogernes professionsidentitet? Og hvilke læringsidealer og kvaliteter skal det SFO-pædagogiske arbejde nu hvile på? Det ser denne artikel nærmere på ud fra en undersøgelse af, hvordan pædagogeroplever sammenhængen mellem organiseringen af skolen og deres muligheder for at udfolde deres kerneopgaver.Skoleledelse i alliance med virkeligheden – prioritering af mål efter første år med skolereformenAf Klaus Ernst HansenDenne artikel sætter fokus på reformens centrale drivkræfter og de barrierer og potentialer, der har betydning for gennemførelsen af den store forandring, reformen er. Artiklen diskuterer, hvilke mål der er mest centrale at nå i de første år af reformens levetid, set fra skolelederens perspektiv.Forandringsstemning i mellemrummetAf Kirsten MogensenI de seneste år har følelser fyldt meget inden for skoleledelse, og historier om fx demotiverede og stressramte lærere har domineret mediebilledet. Følelser er også et tema, der har fyldt mere og mere i de senere års ledelseslitteratur, hvor de har været inspirationskilde til betegnelser som anerkendende ledelse, følsom ledelse og motivationsledelse. Denne artikel præsenterer et bud på om, og i så fald hvordan, affektiv skoleledelse kan frembringe en mere positiv indstilling hos lærerne.