Bøger af Kirstine Sinclair

En bombe i en turban i en jysk avis førte til Danmarks voldsomste udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig. Jyllands-Postens 12 karikaturer af muslimernes hellige profet satte i efteråret 2005 fut i en følelsesladet debat mellem politikere, forkæmpere for ytringsfrihed og troende og ikketroende muslimer. Er ytringsfriheden hellig og ukrænkelig – eller bør man tage hensyn til religiøse mindretals følelser? Debatten løb løbsk og især i Mellemøsten udløste den bølger af vrede, boykot af fetaost og afbrænding af ambassader. Her blev karikaturerne anledning til, at regionens opgør med Vesten om fortidens magtforhold og uretfærdigheder blussede op på ny.Kirstine Sinclair, lektor på Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet, løfter sløret for, hvorfor karikaturkrisen fortsat kan gøre såvel internationale toppolitikere som almindelige mennesker rygende uenige.

Siden 2001 har den islamistiske gruppe Hizb ut-Tahrir figureret som Danmarks bud på "den islamiske fare". Ved at uddele løbesedler med opfordring til drab på jøder og ved at holde stormøder med kras kritik af Vesten har Hizb ut-Tahrir formået at bringe sig ind midt i diskussionerne om islam, terrorisme, kultursammenstød og integration. Denne bog giver et samlet overblik over Hizb ut-Tahrirs ideologi, struktur, hvervningsmetoder, pressestrategi, retorik, selvforståelse og historie. Udgangspunktet er Danmark, men bogen rummer udblik til Tyskland, England, Mellemøsten og Centralasien.Bogen bygger ikke alene på den alment tilgængelige forskningslitteratur og på Hizb ut-Tahrirs egne skrifter, men også på interviews med tidligere og nuværende medlemmer, både kvinder og mænd, og gruppens talspersoner i ind- og udland samt en række fremtrædende danske muslimer.På baggrund af sine undersøgelser besvarer forfattergruppen spørgsmål om, hvorvidt Hizb ut-Tahrir må betragtes som farlige fundamentalister eller uskyldige ungdomsoprørere.Konklusionen er, at Hizb ut-Tahrir i hvert fald i Danmark fastholder en konsekvent ikke-voldelig ideologi, og at gruppen derfor ikke er farlig i simpel forstand. Imidlertid er de toneangivende medlemmer ressourcestærke personer, som med en offensiv ideologi og store taleevner er i stand til at øve en betydelig tiltrækningskraft på unge danskere og til at sætte en dagsorden i det muslimske miljø i Danmark.