Bøger af Kirsten Elisa Petersen

Som den første af sin art afsøger denne bog, hvad det vil sige at være en myndighedsperson i pædagogisk sammenhæng. Begrebet er opstået med den seneste udgave af pædagoguddannelsen og har derfor ikke en lang tradition bag sig. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke findes viden på området, for som der vises med denne bog, er der danske forskere, undervisere og praktikere, der er i stand til at give det nye begreb fylde og brugsværdi. Trods at det nye begreb langt fra er færdigudvokset, så kan det være et produktivt afsæt for at belyse og diskutere centrale temaer i aktuel pædagogisk praksis. Som bogen viser, peger myndighedsbegrebet hen imod nye værdimæssige og politiske rammer for det pædagogiske arbejde ligesom det kan bruges til at kaste nyt lys over mere velkendte begreber eller praksisser som fx magt og etik, formidling og dokumentation, udsathed, resiliens, forebyggelse og tidlig indsats, in- og eksklusionsprocesser m.m. Med denne grundbog tages et vigtigt skridt i forhold til at indkredse det nye begreb. Bogen retter sig imod den pædagogiske professionsuddannelse og især fællesdelen på 1. studieår, hvor der nu er etableret et nationalt modul med samme titel som denne bog. Bogen henvender sig desuden til alle de pædagoger, der hver dag oplever og erfarer en lang række udfordringer og dilemmaer i deres arbejde med myndighedsopgaver.

Bogen henvender sig særligt til dig, som er studerende på specialiseringsdelen ”Dagtilbudspædagogik” på pædagoguddannelsen. Udgivelsen er komponeret omkring bekendtgørelsens kompetencemål for netop denne specialisering.Du introduceres således til de temaer, der er centrale for denne del af pædagoguddannelsen, og udgivelsens 30 kapitler giver et grundigt og inspirerende afsæt for arbejdet med pædagogik i dagtilbud.Alle bogens kapitler indledes med et abstract, hvor kapitlets hovedpointer skitseres, og de afsluttes med en række refleksionsspørgsmål samt forslag til videre læsning. Ofte vil teorien desuden blive uddybet via eksempler fra praksis, illustrationer og modeller. Med udgivelsen får du et spændende grundlag for at udvikle din faglighed i forhold til dagtilbudspædagogik samt rig mulighed for at studere den evigt relevante forbindelse mellem teori og praksis.

Denne grundbog, den første af sin art i Danmark, sætter fokus på udsatte børn og unge. Vores viden om udsatte børn og unge trækker på et vidt forgrenet forsknings- og praksisfelt med tilknytning til både det psykologiske, det psykiatriske, det sundhedsvidenskabelige og det samfundsvidenskabelige område. Det kan derfor være vanskeligt at få klarhed over, hvilke børn og unge der egentlig er tale om, hvordan udsathed viser sig, og hvilken betydning det at være udsat har for de pågældende børns og unges liv og udvikling.I bogen præsenteres forskellige dominerende teoretiske perspektiver, temaer og udfordringer fra praksis knyttet til udsathed. Desuden inddrages de udsatte børns og unges egne forståelser og perspektiver.Udsatte børn og unge – en grundbog henvender sig til både studerende og praktikere inden for det socialpædagogiske område, der beskæftiger sig med udsatte børn og unge.Bogens redaktører er alle tilknyttet Institut for uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet, Campus Emdrup. De har tidligere sammen redigeret Socialpædagogik – en grundbog.

At hjælpe mennesker i udsatte positioner er en grundlæggende del af pædagogens arbejde, og de områder, hvor pædagoger arbejder med mennesker med særligt behov for pædagogisk støtte, omsorg og opdragelse, er mangeartede.Bogen henvender sig dels til studerende på den pædagogiske professionsuddannelse (uanset om de vil specialisere sig til arbejdet med børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne eller mennesker med sociale problemer), dels til masteruddannelsen i socialpædagogik samt valgfaget socialpædagogik på kandidatuddannelserne i pædagogisk antropologi, sociologi og psykologi.Bogen indeholder relevante teorier om fx diagnoser, social udsathed og lovgivningsmæssige forhold og belyser de komplekse sammenhænge, hvori socialpædagogik foregår, udvikles og forandres.

Tidlig opsporing og indsats er for alvor trådt ind i daginstitutionernes hverdag som en integreret del af pædagogens arbejde. De mange opgaver med at spotte børn i mistrivsel rejser en række dilemmaer i den pædagogiske praksis. Det gælder f.eks. tillidsforholdet til forældrene og ikke mindst, hvornår en mistrivsel er så markant, at den kræver en underretning til socialforvaltningen.Denne bog sætter fokus på opsporing og underretning i dagtilbud i relation til børn, der ikke er i god trivsel. Dette arbejde involverer rammer, lovgivning og retningslinjer, men også konkret opsporingsarbejde, risikovurderinger og samarbejde med forældre og fagpersoner på vejen hen til underretningen og etableringen af det videre forløb. Bogen er med til at formidle viden om alle de mange facetter på denne vej.Opsporing og underretning i dagtilbud henvender sig til studerende på den pædagogiske professionsuddannelse med speciale inden for dagtilbud samt til alle pædagoger på dagtilbudsområdet.Forfatterne er ansat ved universiteter og professionshøjskoler eller er fagfolk, der på forskellig vis arbejder med børn og forældre i dagtilbuddet.

Ethvert samfund må overveje, hvad det som fællesskab skal tilbyde børn og unge, og hvad det forventer af dem. Skal samfundet først og fremmest skabe rammer for, at børnene og de unge kan realisere deres drømme, udnytte deres potentialer og lære at klare sig selv? Eller skal det sørge for, at ingen ekskluderes, og alle får mulighed for at klare sig så godt som muligt, og drage omsorg for dem, der ikke kan klare sig selv?Ofte betragtes inklusion som en opgave, der primært påhviler daginstitutionen eller skolen, og som kun retter sig mod specifikke børn og unge med såkaldt særlige behov eller i såkaldte vanskelige læringssituationer. Traditionelt har inklusionsopgaven hørt til det special- eller socialpædagogiske arbejdsområde, og spørgsmålet har primært været, hvordan man kunne integrere social- og specialpædagogiske kompetencer og færdigheder i det almenpædagogiske miljø i skole og daginstitution.Inklusion og eksklusion giver et andet bud på inklusion. Bogen bygger på den antagelse, at børns og unges læring, udvikling og deltagelse i samfundet grundlæggende er et socialt anliggende. Den forstår inklusion som en social praksis, dvs. en praksis, der både producerer og reproducerer normer, regler, rutiner gennem sociale processer, interaktioner og relationer. Bogen bidrager med viden, der kan give en dybere forståelse af inklusions- og eksklusionsprocesser i samfundet og dets institutioner, og om, hvad det betyder for børn og unge at møde både inkluderende og ekskluderende processer i deres liv.

Bogen handler om, hvordan børn og unge inddrages i etisk ansvarlig forskning. Bogen går i dybden med en række af de etiske situationer, udfordringer og dilemmaer, som forskellige forskningsmetoder rejser, hvad enten metoden er anvendelse af dybdegående forskningsinterview, feltarbejde, tegning som metode i forhold til børns hverdagsliv eller videooptagelser i skoleklassen. Centrale etiske begreber som informeret samtykke, fortrolighed, anonymisering og forskning i sensitive emner bliver også udforsket i bogen.Barndoms- og ungdomsliv kalder på viden fra børn og unges ståsteder og på forskning, som åbner for at inddrage og give stemmer til børn og unge. Denne type forskning kræver samtidig en særlig etisk ansvarlig opmærksomhed. Etik i forskning drejer sig om at arbejde ud fra et sæt af moralske principper og retningslinjer, der bl.a. omfatter ”ikke at gøre skade på” og ”udvise respekt for" mennesker, der deltager i forskning.Flere af bogens forfattere er i deres anvendelse af forskellige teoretiske perspektiver og metoder optaget af børn og unges hverdagsliv – også børn og unge, der befinder sig i udsatte og sårbare positioner. Der er endvidere bidrag, som har fokus på etik inden for den filosofiske videnskabsdisciplin, etik på et samfundsmæssigt niveau og etik forbundet til retningslinjer om ansvarlig forskningspraksis. Hertil kommer også et fokus på forskellige etiske traditioner, fx traditionen for feministisk etik og traditionen for situeret etik i social praksisforskning.Forskning med børn og unge henvender sig til ph.d.-studerende og studerende på master- og kandidatuddannelser inden for de psykologiske, sociologiske, antropologiske og pædagogiske discipliner.

Forekomsten af fire af de fem hyppigste psykiatriske diagnoser blandt børn og unge er mere end fordoblet over perioden 2009-2019. Samtidig har adskillige studier belyst, at denne udvikling sætter lærernes faglighed under pres, især hvad angår kompetencer til at observere, underrette og udvikle en pædagogisk praksis, der kan rumme denne gruppe børn og unge.Denne bog behandler problemstillingen ud fra et dobbeltperspektiv. Det ene perspektiv retter opmærksomheden mod børnene og de unge, og hvordan de hyppigst forekommende diagnoser manifesterer sig i den pædagogiske praksis, mens bogens andet perspektiv belyser lærernes arbejde med og samarbejde om disse børn og unge. Med dette afsæt er det bogens formål at indkredse svar på følgende spørgsmål:Hvad er det for problemstillinger, som folkeskolelærerne oplever, knyttet til denne gruppe børn og unge?Hvordan støtter og hjælper lærerne i skolens hverdag denne gruppe børn og unge?Hvordan oplever børn, unge og forældre set fra deres perspektiv, lærernes undervisnings- og trivselsindsatser rettet mod denne gruppe børn og unge?Bogen er bredt relevant for lærere og lærerstuderende, især i forhold til relationsarbejde, klasseledelse og didaktik – samt ikke mindst specialpædagogik.

Forekomsten af fire af de fem hyppigste psykiatriske diagnoser blandt børn og unge er mere end fordoblet over perioden 2009-2019. Samtidig har adskillige studier belyst, at denne udvikling sætter pædagogernes faglighed under pres, især hvad angår kompetencer til at observere, underrette og udvikle en pædagogisk praksis, der kan rumme denne gruppe børn og unge.Denne bog behandler problemstillingen ud fra et dobbeltperspektiv. Det ene perspektiv retter opmærksomheden mod børnene og de unge, og hvordan de hyppigst forekommende diagnoser manifesterer sig i den pædagogiske praksis, mens bogens andet perspektiv belyser pædagogernes arbejde med og samarbejde om disse børn og unge. Med dette afsæt er det bogens formål at indkredse svar på følgende spørgsmål:Hvad er det for problemstillinger, som pædagogerne i og på tværs af forskellige institutionelle sammenhænge oplever, knyttet til det pædagogiske arbejde med denne gruppe børn og unge?Hvordan støtter og hjælper pædagoger i hverdagens pædagogiske praksis denne gruppe børn og unge?Hvordan oplever børn, unge og forældre det pædagogiske arbejde og samarbejdet med pædagoger i forhold til at støtte og hjælpe denne gruppe børn og unge?Bogen retter sig særligt mod pædagoger samt studerende og undervisere på landets pædagoguddannelser, hvor den især kan anvendes i forbindelse med studier i dagtilbud, børne- og ungeområdet, såvel som social- og specialpædagogik.

Denne oversigt over internationale studier peger på, at en pædagogisk indsats i daginstitutionerne kan medvirke til at forbedre udsatte børns udvikling. Selve indsatsens form, de tilrettelagte læringsprogrammer og den pædagogiske praksis i institutionen er faktorer, der har stor betydning for indsatsens effekt. Begrebet ‘den gode kvalitetsinstitution' beskriver de institutioner, der lægger vægt på personalets høje uddannelsesniveau, et tæt forhold mellem barn og voksen og barnets selvudvikling.