De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Kim Leine

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 24%
    af Kim Leine
    44,73 - 152,95 kr.

    Der var engang en bygd i Grønland, med nogle mennesker og nogle slædehunde. Og der var en dreng og hans lillesøster og hans mor og far. Der var sne, og der var storm, og nogle gange var der helt stille vejr, og isen lå på fjorden, og fjeldene rundt om fjorden havde hvide snekjoler på, som svingede rundt, når det blæste. Og det var snart jul. Drengen hedder Andreas, og han elsker julen – det gør hans far til gengæld ikke. Han afskyr den faktisk. Så drengen tager sin far på en slædetur for at se, om han ikke kan finde julemanden til ham …

  • Spar 18%
    af Kim Leine
    73,95 - 163,95 kr.

    Der var engang en pige der hed Sofie. Og der var hendes storebror Andreas og hendes far og mor og en bygd i Grønland med mennesker og hunde. Nogle dage brølede stormen, andre dage hviskede kulden, nogle nætter skovlede vejrguderne så meget sne ned over bygden at husene næsten forsvandt, og børnene der boede i dem, måtte kravle ud gennem vinduerne på første sal for at komme i skole Det er snart Sofies fødselsdag, og hun ønsker sig kun én ting: en hundehvalp – eller faktisk helst fire. Men Sofies forældre synes ikke, det er en god idé, for i Grønland er hunde ikke bare søde kæledyr, de kan også være bidske og farlige. Men så er det heldigt at Sofie har en særlig evne … En fortælling om at bo i Grønland, om at tale slædehundenes sprog, og om at kæmpe med drager. Selvstændig fortsættelse af "Drengen der drog nordpå med sin far for at finde julemanden".

  • Spar 15%
    af Kim Leine
    123,95 - 163,95 kr.

    Kolonien Sukkertoppen, Vestgrønland, 1793.En kvinde sparkes ud over en klippe og falder i døden. Koloniens danske præst, Morten Falck, længes hjem. Hans grønlandske hjælpepræst fortæres af vrede og sorg. Fjendskabet vokser mellem grønlændere og kolonister. Der kommer skib én gang om året. Langt inde i landet er der udbrudt oprør blandt de kristne grønlændere, ledet af profeterne Habakuk og Maria Magdalene, hans kone. De drømmer om frihed, lighed og broderskab, 4.000 km nordvest for Paris og Den Franske Revolution. Morten Falck er splittet: Skal han håndhæve den danske overmagt eller lade sig beruse af de grønlandske frihedsdrømme? Profeterne i Evighedsfjorden er inspireret af virkelige hændelser i det udstrakte danske rige i slutningen af 1700-tallet. Den færdes i Københavns stræder og på grønlandske udsteder, tager på sørejser og hvalfangst, på fodrejse gennem Norge og er vidne til Københavns store brand i 1795. Profeterne i Evighedsfjorden er en stort anlagt fortælling om et kulturmøde på godt og ondt, om umuligheden af at finde hjem og om den store drøm om frihed.   Læs mere om forfatteren, Kim Leine.

  • Spar 24%
    af Kim Leine
    116,95 - 228,95 kr.

    Oktober 2024. Karoline Blicher er efter fem år som statsminister i en højreorienteret regering ved at køre træt, både politisk og personligt. Danmark er blevet mere polariseret, hendes holdninger til en realistisk fred med Rusland stærkt upopulære, og hun har lige fået konstateret leukæmi. Da hun pludselig bærer ansvaret for, at hun selv og flere andre fra regeringen bliver fanget i dødelige optøjer på Nørrebro, lugter magtfulde medlemmer af hendes parti blod. De ser en kærkommen lejlighed til at komme af med en formand, hvis lyssky forbindelser til Putins Rusland alt for længe har været en belastning for partiet. Karoline indser, at tiden er kommet. Hun taster nummeret på en hemmelig kontakt, forlader sin lejlighed, og tyve minutter senere er Danmarks statsminister forsvundet.Jesper Skov er som chefredaktør på Aftenbladet optaget af at afdække historien om hendes forsvinden, men i en stærkt kritisk artikel i Ekstra Bladet anklages han for at være for tæt på statsministeren, og han sendes på tvungen orlov. Nu må han på egen hånd – og med lidt hjælp fra sin FE-kontakt Annie Faurschou – forsøge at opspore Karoline. Men Jespers eftersøgning tager en personlig drejning, da hans russiske kæreste begynder at opføre sig mistænkeligt, og hans søn Viggo, som forsvandt i Rusland for otte år siden, pludselig dukker op på en overvågningsvideo fra Nørrebro …KAROLINES KRIG er en uhyggeligt realistisk afslutning på Kim Leines trilogi om den danske politiker Karoline Blichers rejse til toppen af dansk politik – and beyond. En højaktuel spændingsroman, der fører os fra Christiansborg over Moskva og Jerusalem til frontlinjerne i Ukraine og cyberspace. En historie om overvågning og paranoia, propaganda, proxykrige og exitstrategier i et internationalt samfund på kanten af tredje verdenskrig.

  • Spar 20%
    af Kim Leine
    123,95 - 238,95 kr.

    ”Kære bror. Når du læser dette brev, er jeg død … Så læs dette nøje, og gør hvad jeg siger til dig. Det er vigtigt, for dig, vores familie, for Grønland.” Bygden Sydprøven i Vestgrønland, 1883. Hanseeraq får brev fra sin bror, der ligger for døden i Danmark. Han skriver om løgne, skyld og guld og beder om at få sendt sønnen Jens til København. Jens rejser med næste skib og efterlader sin onkel Hanseeraq og kusine Sara midt i en ophedet familiekonflikt, der får Sara til at flygte ud i vildmarken. Også Hanseeraq må væk fra de spøgelser, der hjemsøger ham, og tager i sidste øjeblik med på en farefuld ekspedition til den næsten ukendte østside af landet. Men hvem kan gøre sig fri af fortiden?EFTER ÅNDEMANEREN er en stor, dramatisk fortælling, der bevæger sig mellem en lille bygd i Vestgrønland, de barske landskaber på Grønlands østkyst og Herman Bangs dekadente København. En roman om danskere og grønlændere, om begær og bedrag, en families jagt på frihed og den mørke arv, der binder dem.

  • Spar 17%
    af Kim Leine
    73,95 - 206,95 kr.

    Manden E lever en ensom og anonym tilværelse dedikeret til virksomheden Dansk Standard, som standardiserer størrelsen på alt fra indkøbskurve til fatninger på elpærer. Arbejdet holder kaos under kontrol, som hans søster, Mette, siger. Hun er læge, plages af et formørket sind og prøver jævnligt at tage livet af sig. Da hun bliver indlagt med alvorligt blodtab efter at have foretaget en abort på sig selv, begynder E’s ordnede tilværelse at blive gennembrudt af en anden skræmmende og voldelig virkelighed, og snart ved han ikke længere, hvem han selv er. Dansk Standard er en horrorroman om et søskendepar, der bliver hjemsøgt af fortiden – en mørk og mareridtsagtig fortælling om gengangere og ondskabens realitet.

  • Spar 20%
    af Kim Leine
    44,73 - 198,95 kr.

    Dybt inde i skoven bor Skærv og hendes familie, forældrene Frejk og Godiva og broderen Nor. Her lever de som Skovfolk i pagt med naturen. Men da Skærvs familie bliver taget som slaver af fyrsten, må hun pludselig klare sig selv. Og hvordan overlever man helt alene i skoven, når man føler sig som den mest forladte pige i hele verden? Og hvad nu, hvis ikke alt er, som det ser ud til at være? En storslået og magisk fortælling på tværs af tid og sted om venskaber, overlevelse, livet og døden. Mesterlige Kim Leine har skrevet en helt særlig fortælling for børn. En fortælling, der fører læseren på en rejse igennem ukendt land og til den anden side af havet.

  • Spar 17%
    af Kim Leine
    44,73 - 248,95 kr.

    År 2025, Tasiilaq i Østgrønland. Det er sommer, og solen går aldrig ned. Det præger indbyggerne, der søvnløst famler rundt i lyset og lever, drømmer og dør, mens krigen raser nede i Europa. De søvnløse er en stafetroman, hvor synsvinklen snor sig fra person til person, og hvor centrum er byens sygehus.

  • Spar 15%
    af Kim Leine
    73,95 - 143,95 kr.

    Kim er vokset op i en Jehovas Vidne-koloni langt ude på landet i Norge. Faren bliver udstødt af sekten og flytter til Danmark, og da Kim er 17 år flygter han ned til ham. Han finder en far, der er god at snakke med, og som er tolerant. Men faren begynder at misbruge Kim. Kalak er et dødsridt af en erindringsroman om incest, narkomani og Grønland i 90'erne.

  • Spar 24%
    af Kim Leine
    148,95 - 228,95 kr.

    I 2013 arbejder Karoline Blicher som assisterende forsvarsattaché ved den danske ambassade i Moskva. Hun er datter af Henrik Blicher, stifteren af det fremadstormende danske højrefløjsparti Demokratisk Alliance, og spås en fremtrædende rolle i partiet efter næste valg. I Moskva møder hun den charmerende Mikhail Petrov, som fører hende ind i de inderste cirkler i Kreml og giver hende et tilbud, der er svært at afslå: Han kan gøre hende til statsminister i Danmark.KAROLINES KÆRLIGHED af forfatteren Kim Leine er første bind i en trilogi af spændingsromaner om den danske politiker Karoline Blichers rejse til toppen af dansk politik. En historie om magtbegær, mørke familiehemmeligheder, kærlighed og farlige russiske forbindelser.

  • af Kim Leine
    73,95 - 288,95 kr.

    Der var universet, solsystemet, jorden, Grønland, bygden, det grønne hus, Andreas, Sofie, far og mor, og inde i morens mave var der en astronaut der svævede rundt i sit eget univers. Om en måneds tid ville den lægge an til landing her på jorden, stige ud af sit rumfartøj og hilse på dem. Men var det en drengeastronaut eller en pigeastronaut?Under dramatiske og fantastiske omstændigheder tager de to søskende, Andreas og Sofie, med deres forældre på hundeslædetur igennem den storslåede grønlandske natur. En natur der er både ufattelig smuk, men som også kan være farlig og vild. Og i sneen venter dem en overraskelse eller to … En fortælling om at bo i Grønland,om at føle sig lille i den store verden,og om at bliver storebror og storesøster Masser af flotte illustrationer af Peter Bay Alexandersen 

  • af Kim Leine
    133,95 - 198,95 kr.

    Rød mand/Sort mand er en storslået historisk roman om det første møde mellem danskere og grønlændere i starten af 1700-tallet. Om brutale sammenstød mellem præster og hedninge, om kærlighed, død og ondskab og de kræfter, der driver os mod mørket eller lyset. Rød mand/Sort mand er en selvstændig efterfølger til Kim Leines prisbelønnede bestseller Profeterne i Evighedsfjorden.

  • Spar 24%
    af Kim Leine
    148,95 - 228,95 kr.

    KØBENHAVN 2016. Efter et forrygende valg er Karoline Blicher kommet i Folketinget for Demokratisk Alliance. Partiet sidder i regering og har flere ministerposter, men nogen har sat et rygte i gang, som får en giftig magtkamp til at bryde ud. Det truer med at splitte partiet, og Karoline må gøre op med sig selv, om hun vil magten, og hvem hun vil ofre for at få den.Samtidig er den unge IT-ekspert Annie Faurschou fra Forsvarets Efterretningstjeneste kommet på sporet af Karolines hemmelige russiske forbindelse. Er det nyvalgte folketingsmedlem en marionet for Putin? En national sikkerhedstrussel? Faurschou bider sig fast i haserne på Karoline. Men hun er ikke den eneste, der er efter hende ...KAROLINES KAMP er andet bind om Karoline Blichers rejse til toppen af dansk politik. En højaktuel spændingsroman, der fører os fra Christiansborgs korridorer til en beskidt valgkamp i USA og til troldefabrikkerne i Rusland. Om populisme, propaganda og viljen til magt i en verden, hvor det bliver sværere og sværere at kende forskel på ven og fjende – og hvor løgnen er den nye sandhed.

  • Spar 17%
    af Kim Leine
    73,95 - 243,95 kr.

    Marts 1918. Tvillingerne Kaj og Ib Gottlieb rejser til Finland for at deltage som frivillige i borgerkrigen der netop er brudt ud deroppe, og deltager i stormen på byen Tampere.Efter dette møde med krigen følger vi dem, hver for sig og sammen, i den lange fredstid, op gennem 20’ernes og 30’ernes tiltagende nazificering og uroligheder i Danmark og Tyskland, med afstikkere til Mellemøsten og USA.Og med ét er de tilbage i krigen, i besættelsestid og modstandskamp, hvor de balancerer på en knivsæg i deres legen kispus med Gestapo i Københavns gader. Men hvor er afgrunden; er den i krigen eller i freden, eller er den et helt tredje sted?Afgrunden er en stor fortælling om krig og freden, om kærligheden og drifternes veje og vildveje og om at være menneske i det onde 20. århundrede – og til hver en tid.

  • Spar 17%
    af Kim Leine
    44,73 - 123,95 kr.

    Kim Leine tager i denne roman igen udgangspunkt i sin egen families historie, idet hovedpersonen Erik er bygget over Leines egen farfar. Valdemarsdag udspiller sig over en enkelt dag - den 15. juni 1938. På denne dag myrdede Erik sin kones elsker - en gerning han fik livstidsstraf for. Efter drabet er det Eriks plan straks at melde sig selv, men han kan ikke få sig selv til det ...

  • af Kim Leine
    118,95 - 223,95 kr.

    In the tradition of Conrad's Heart of Darkness, an immensely powerful historical novel about the first encounters between Danish colonists and Greenlanders in the early eighteenth century, of brutal clashes between priests and pagans, love, death and evil and the forces that drive each individual towards darkness or light.

  • Spar 17%
    af Kim Leine
    44,73 kr.

    Der var engang en bygd i Grønland, med nogle mennesker og nogle slædehunde. Og der var en dreng og hans lillesøster og hans mor og far. Der var sne, og der var storm, og nogle gange var der helt stille vejr, og isen lå på fjorden, og fjeldene rundt om fjorden havde hvide snekjoler på, som svingede rundt, når det blæste. Og det var snart jul.Drengen hedder Andreas, og han elsker julen – det gør hans far til gengæld ikke. Han afskyr den faktisk. Så drengen tager sin far på en slædetur for at se, om han ikke kan finde julemanden til ham …Drengen der drog nordpå med sin far for at finde julemanden egner sig til højtlæsning fra 4 år og op.I e-bogsudgaven af Drengen der drog nordpå med sin far for at finde julemanden kan du vælge at få læst højt af Janek Lesniak imens du ser Peter Bay Alexandersens smukke illustrationer. Men man kan også slå indtalingen fra og læse bogen selv.Indlæst af Janek Lesniak.

  • Spar 17%
    - Grønlandsk suite
    af Kim Leine
    44,73 - 123,95 kr.

    I Tunu, der betyder bagside/ryg på østgrønlandsk giver Kim Leine et portræt af et års begivenheder i et lille grønlandsk samfund, der altid er tæt på livets ekstremer: naturen og døden - og livsintensiteten.Tunu er en roman i mange fortællinger, der beretter om et år i en unavngiven bygd med fodboldkampe, kortspil, voldtægter, kærlighedshistorier, drab, drukneulykker, tandudtrækninger og pludselig lykke - alle livets store og små dramaer.