Bøger af Kim Blæsbjerg
-
153,95 - 248,95 kr. Lemvig 1953. Cheminova flytter sin fabrik fra Sjælland til Vestjylland, og ingeniøren Jørn og hans kone Karin tager hul på en ny tilværelse. For arbejderen Niels er fabrikken den redning, han har ventet på. Han og hans kone Margrethe drømmer om bedre kår, og byen mærker hurtigt et løft i levestandard og velfærd. Fabrikken knytter de to familier sammen, og der opstår tætte bånd mellem Karin og Margrethe. Ingen taler højt om det kemiske affald, der ledes direkte i havet, eller de forgiftninger, arbejderne løbende udsættes for. Men efterhånden som forgiftningerne sætter sig spor, begynder alle forholdene at slå sprækker.”De bedste familier” er en fortælling om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund. Om mænds store planer og kvinder, der ikke bare vil følge med. Om venskab og utroskab, loyalitet og svigt. Og om, hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af.Om forfatteren:Kim Blæsbjerg (f. 1974) er opvokset i Lemvig i Vestjylland. Han er uddannet fra Forfatterskolen i København i 1997 og cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet. Han debuterede som forfatter i 2002 med kortprosaværket ”Fælder”, og året efter udkom romanen ”Niels Bohrs kærlighed”. I 2007 fik han sit gennembrud med ”Rådhusklatreren”, og han har efterfølgende skrevet ”Pyramiden” (2010) og ungdomsromanen ”Flugten” (2011).I ”De bedste familier” er Kim Blæsbjerg tilbage i Vestjylland, hvor kemifabrikken Cheminova udgør fortællingens bagtæppe. Det er en roman om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund – og om, hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af.
-
123,95 - 238,95 kr. Desertørerne 2 er andet bind i Kim Blæsbjergs store trebindsværk om Danmark for lidt siden og lige nu. Med udgangspunkt i familien Kappel Bruhn fortælles om 00’ernes nybrud – om konsekvenserne af Danmarks krigsdeltagelse og tidens økonomiske muligheder. Kappel Bruhn Company er kommet styrket ud af finanskrisen, og Christian tjener stadig stort på sine personlige investeringer. Men under væksten lurer en række trusler – fra pressen og et ulmende oprør hos fabriksarbejderne i Asien, fra bagmandspolitiet og fra en stadig større afstand mellem Julie og Christian. Simon er tilbage i Kabul. Han kommer med i den gruppe, der hjælper gadebørn. Han møder Kristin igen, og forholdet tager en ny drejning. I både gadebørnene og Kristin ser han et modbillede til den familie, han kommer fra, men krigen snævrer sig langsomt ind om ham og forandrer alting. Efter bruddet med Lea forsøger Mark at balancere mellem loyaliteten over for firmaet og sine følelser for flere af medlemmerne af Kappel Bruhn-familien. Men han involverer sig i et nyt forhold, som kommer til at true hans fremtid i både familien og firmaet. I Lemvig glider hans far længere ind i mørket - noget, der går ud over hans mor og bror. Mark frygter, at både hans egen og Kappel Bruhn-familien er ved at gå i opløsning, og at han er den eneste, der kan holde sammen på de to familier. Pressen skriver: »En folkelig og litterær krøniketrilogi, der vil blive læst mange år fremover.« – Information »Kim Blæsbjergs ambitiøse samtidsroman … imponerer.« **** – Politiken »Blæsbjergs projekt med triogien er ambitiøst … Indtil nu lykkes det godt.« ***** – Fyens Stiftstidende »[En] medrivende og fascinerende samtidsroman.« – Lokalavisen Vesterbro »Desertørerne er et ærgerrigt opsat samtidsportræt.« – Weekendavisen »Med sine skiftende synsvinkler og store persongalleri formår Blæsbjerg både at underholde og skrive tænksom samtidslitteratur, og han evner på fornem vis at skabe den store familiefortælling, der går på tværs af flere generationer.« – Helsingør Dagblad
-
- En familiekrønike
123,95 - 183,95 kr. Desertørerne 3 er afsluttende bind i Kim Blæsbjergs store samtidsroman om en families livtag med virkeligheden. En fortælling om vækst og udnyttelse, kærlighed og jalousi, vold og svigt. Om 00’ernes nybrud og forandringer. Om krigens tiltrækningskraft. Og trangen til at erobre. 2012. Efter sin ufrivillige orlov lukkes Mark tilbage i firmaet, og mens Christian venter på Bagmandspolitiets næste udspil, står Sofie for at skulle tage hul på sin retssag. Simon føler sig stadig rodløs. Han er kortvarigt i København for at støtte sin søster, men rejser tilbage til USA og afskærer tilsyneladende helt kontakten til familien. Sofies retssag får et uventet udfald, og da Christian samtidig opdager Julies utroskab, trues familielivet for alvor. Mark bliver også indblandet og forsøger at afstemme sine forhold til Lea og Sofie. Undervejs rystes han af en tragisk nyhed fra Lemvig, som tvinger ham til at revurdere forholdet til sin egen familie. Mens fundamentet er ved at skride både på Frederiksberg og i Lemvig, indtræffer en stor katastrofe, der involverer både Mark og alle Kappel Bruhn-familiens medlemmer, og som sætter de enkeltes loyalitet på prøve. Udfaldet bliver afgørende for dem alle – sammen og hver for sig. Pressen skriver: »Desertørerne skriger på en filmatisering, men i første omgang fortjener den en stor læserskare.« – Information »Desertørerne 3 [er] elementært fængende læsning og en stærk afslutning på en ambitiøs trilogi.« – Politiken »Intrigerig ... Kim Blæsbjergs temaer er gennemført velvalgte. Hans globaliseringskritik er absolut relevant.« – Weekendavisen »Blæsbjergs nye roman er litterært håndværk af fin kvalitet. Hans psykologisk nuancerede stil skaber læseglæde og giver appetit på mere.« – **** Kristeligt Dagblad »Spændingen glider med fra side til side.« – **** Nordjyske Stiftstidende
-
138,95 - 198,95 kr. I "Rådhusklatreren" fortæller den unge William Lundstrøm sin families historie gennem fire generationer. Den begynder med hans oldemors død af den spanske syge i 1918 og fortsætter op til 1986, hvor William er 16 år gammel. Beretningen er et spektakulært fletværk, som både rummer stikkeri under besættelsen, utroskab, voldtægt, løgne og fortielser – men også et usædvanligt vovemod.De personlige skæbner væves sammen med periodens store begivenheder og personer, fra månelandingen til Maradona, og tilsammen skaber de et fabulerende og storslået værk om en families liv i det 20. århundrede.Nu genudgivet med ny forside af Gutkind fra forfatteren bag "De bedste familier", vinderen af de gyldne laurbær 2023.Om forfatteren: Kim Blæsbjerg (f. 1974) er opvokset i Lemvig. Han debuterede i 2002 med kortprosasamlingen Fælder og har siden udgivet en lang række romaner, heriblandt trebindsværket Desertørerne (2016-2018). Seneste udgivelse er De bedste familier (2023), som blev tildelt boghandlernes hæderspris De Gyldne Laurbær.
-
123,95 - 183,95 kr. Desertørerne er fortællingen om 00’ernes nybrud og forandringer, om to unge mænd der begge er involverede i en magtfuld familievirksomhed. Den ene føres ind mod familiens inderste liv og væk fra opvækstens skygger, den anden føres væk fra familien og ind i krigens meningsløshed. Kappel Bruhn Company er en familieejet læder- og tekstilvirksomhed med eksplosiv vækst i mange lande i Europa og Asien. Mark er en ung jurist, som har brudt sin sociale arv. Hans baggrund er en voldelig opvækst i Vestjylland. Gennem forholdet til en af Kappel Bruhn-familiens døtre får han ansættelse i virksomheden, opsat på at arbejde sig op i hierarkiet. Simon, jævnaldrende med Mark, er en af Kappel Bruhn-familiens sønner. Han var kampsoldat, men valgte at desertere fra krigen i Irak. Han lever efterfølgende som en slags selvvalgt udstødt af familien. Men krigen indhenter ham, eller han lader sig drage imod den. Som hjælpearbejder for en amerikansk organisation kommer han til Kabul på et længerevarende ophold og oplever en krig, der langsomt kværner sindene og ikke er mindre knusende end de kampe, han undgik på slagmarken. Pressen skriver: »Ambitiøs og bidsk roman om familie-og erhvervsliv under finanskrisen. […] Flot skildret. […] Der ligger også imponerende research bag romanens økonomiske tematik. […] en roman på et usædvanligt ambitionsniveau. Bidsk og tankevækkende. Vi venter spændt på de næste to bind.« ***** – Hans Hertel, Politiken »Den er ganske vidunderlig, hård, skarp og udfordrende, og selv om Blæsbjerg nok ikke selv vil sige det, så kan man godt få lyst til at sige: En moderne saga i Matador-traditionen.« ****** – Julia Lahme, Femina »Med Desertørerne kommer han stærkt fra start. […] en ambitiøs og læsværdig danmarkskrønike om kærlighed, familieliv og ikke mindst de moralske pejlemærker, vi langt hen ad vejen alle synes at have deserteret fra. […] Det er et dystert billede af vores tid, forfatteren tegner i Desertørerne, men romanen sprudler samtidig af varme, liv og enkelte glimt af håb. Det er ganske enkelt svært ikke at holde af personerne« – Tonny Vorm, Information »Kim Blæsbjerg tager i Desertørerne 1 fat på de eksistentielle problemer, vi i den vestlige verden står med […] et imponerende indblik i perioden oktober 2007 til oktober 2010, dens sociale, økonomiske, politiske, religiøse og moralske virkelighed. […] Forfatteren balancerer behændigt […] sin vældige research […] meget fine karakteristikker« ***** – Preben Rasmussen, Fyens Stiftstidende »ny interessant slægtsroman […] medrivende slægtssaga […] Stille og roligt folder han familiesammenhænge/-problemer og samtidens store spørgsmål ud i en herlig smeltedigel fra Lemvig til Købehavn, Kina, USA og Afghanistan. […] Desertørerne er en prægtig roman« – Holger Ruppert, Lokalavisen Frederiksberg
-
73,95 kr. I 1975 flygter den attenårige Mitchell Cooper med skib fra New York. Han ender i Amsterdam, hvor han efter nogle år med kriminalitet møder den unge danske skuespiller Malene Bech. Parret flytter til Danmark og får sønnen Colin, men familien splittes, og da Colin efter gymnasiet opsøger sin farfar i New York, viser der sig et mønster i familiens skæbne. Pyramiden er en vidtforgrenet og fabulerende fortælling fra den sidste fjerdedel af det 20. århundrede. En fortælling om skæbnens og tilfældets spil.Pressen skrev:»Der er noget Hemingway over Blæsbjergs psykologisk underspillede, krasse realisme. (…)Man bliver imponeret over bredden og nuancerne i Blæsbjergs miljøer. Han skriver råt og skarpt og fanger læseren i et overflødighedshorn af begivenheder, menneskeskæbner og familiemønstre.«– Kristeligt Dagblad»Det er en imponerende vævning, Blæsbjerg har lavet, bredt anlagt og spændende.«**** – Jyllands-Posten»Det er mildest talt en ambitiøs og grundigt voldelig roman, som den solidt skrivende Kim Blæsbjerg lægger frem nu (…) en stofmættet roman med et udfordrende tankesæt. Læser I med, filmproducenter?«– Weekendavisen»Blæsbjerg har et solidt greb om sin vildtvoksende fortælling«**** – Ekstra Bladet»Skal varmt anbefales alle med sans for detaljer og en nær eller fjern ungdom præget af venskab, musik, gymnasiefester, selvrealisering og, naturligvis, selvdestruktion.«***** – Euroman»I det hele taget er den imponerende i sin konstruktion og sit omfang, og den er skør og nørdet … Romanens overskud kan også beskrives ud fra den måde, Kim Blæsbjerg lader enhver af de mange personer entrere scenen. Det sker hver gang med en hel biografi, og i hver historie gemmer der sig en dybt original detalje.«– Information
- E-bog
- 73,95 kr.