Bøger af Katrine Schepelern Johansen
-
114,95 - 198,95 kr. Psykisk sårbarhed fylder i hverdagslivet for mange mennesker og optræder ofte sammen med brug af rusmidler. En betragtelig andel, der diagnosticeres med en psykisk lidelse, såsom angstlidelser, depressive tilstande, bipolar lidelse, PTSD, ADHD og skizofreni, har også rusmiddelrelaterede problemer. For at kunne møde og hjælpe de mennesker, der oplever psykisk sårbarhed og samtidig har et problematisk brug af rusmidler, er der brug for at kigge på de bagvedliggende årsager til sammenhængen og de udfordringer, der kan følge med. Det er afgørende, at vores støtte- og behandlingssystem indrettes, så mennesker, der lever med både psykisk sårbarhed og rusmiddelproblemer, gribes og modtager den nødvendige og relevante hjælp i tide. Bogen stiller gennem 10 bidrag skarpt på spændingsfeltet mellem psykisk sårbarhed og rusmiddelbrug og søger at nuancere mange af de sammenhænge, der træder frem i både forskning og praksis. Bogen er tiltænkt alle, der oplever, møder og arbejder med psykisk sårbarhed og rusmidler inden for forebyggelse og behandling.
-
- en tværfaglig grundbog om samtidig psykisk lidelse og rusmiddelproblemer
270,50 kr. Sammen om dobbeltdiagnose giver den første faglige introduktion til arbejdet med mennesker, der har udfordringer både med psykiske lidelser, rusmidler og sociale forhold. Bogen rummer kapitler om de enkelte faglige indsatser og de dilemmaer, som henholdsvis socialarbejderen, sygeplejersken, lægen og psykologen vil møde i arbejdet. Ved hjælp af gennemgående, visuelt illustrerede cases sættes de mange, ofte samtidige, indsatser i forbindelse med hinanden, og bogens tværfaglige kapitler tilbyder en ramme til at forstå, hvordan fx medicinsk behandling, sociale indsatser og terapi kan tænkes sammen. Bogen giver dermed både en introduktion til de enkelte faggruppers arbejdsopgaver samt en teoretisk og praktisk illustreret helhedsforståelse af området. Bogen henvender sig til såvel studerende som nye medarbejdere, samtidig med at den tilbyder ny viden og indsigt til erfarne professionelle, der allerede har gjort sig erfaringer med udfordringerne på området.
- Bog
- 270,50 kr.
-
- Oplevelser, konflikter og regulering
128,95 - 213,95 kr. Et glas vin på fortovscaféen, en joint i parken, en ecstasypille på diskoteket eller et skud heroin i baggården. Det sociale liv i byen er ofte forbundet med brug af rusmidler. Nogle steder er indtagelse af rusmidler endda definerende for den gode oplevelse af byrummet i bestemte tidsrum, som når store mængder alkohol indtages i weekendens nattetimer i centrum af store og mellemstore danske byer. Men når nattelivet gør tilværelsen svær for beboerne, eller når der foregår åben indtagelse og salg af illegale stoffer, så giver brug af rusmidler også anledning til konflikter og kampe om byens rum. Legale og illegale rusmidler og indtagelse af dem er derfor også årsagen til, at livet i byen bliver reguleret.Byen og rusmidlerne. Oplevelser, konflikter og regulering sætter fokus på, hvordan byen og rusmidlerne på forskellig vis er vævet sammen. Bogens syv bidrag undersøger, hvordan forskellige grupper af rusmiddelbrugere og andre mennesker i byen oplever og forholder sig til hinanden, og hvordan byen som både politisk, social og fysisk ramme har betydning for vores håndtering af rusmiddelrelaterede problemstillinger.
-
- En grundbog i antropologisk forskningsetik
395,95 kr. Mellem mennesker stiller skarpt på den etiske dimension i kvalitativ forskning og spørgsmålet om, hvordan man på én gang kan forholde sig videnskabeligt og etisk til de mennesker, man studerer. Bogen er baseret på praktiske eksempler og viser gennemgående, at en etisk praksis ikke alene er mere ansvarlig over for de mennesker, der studeres. Den giver også anledning til en mere dybtgående forståelse.Mellem mennesker er skrevet som en grundbog i antropologi, men er særdeles relevant for alle studier, hvor kvalitative undersøgelser spiller en rolle.Kirsten Hastrup er professor ved Institut for Antropologi ved Københavns Universitet.
- Bog
- 395,95 kr.