Bøger af Katrine Quorning
-
- Minder fra en rødvinsplettet opvækst
118,95 - 161,95 kr. Flaskebarn er en grafisk roman om at vokse op i et hjem med alkoholmisbrug og selvmords- trusler. Med tegninger og ord oplyser, udstiller og berører bogen sin læser og sætter fokus på betændte emner, som generelt ikke har en tydelig stemme i samfundsdebatten. Bogen er dels informativ og oplyser om problemets omfang i Danmark; her er det ca. 10 % af befolkningen, der har et skadeligt alkoholmisbrug, og tilsvarende ca. 10 % af befolkningen, der i dag lever i eller er vokset op i et alkoholiseret hjem. Ligeledes oplyses om samfundsudgifter, personlige og sociale konsekvenser i forbindelse med alkoholisme. De faktuelle oplysninger er flettet ind i forfatterens egen historie. Med udgangspunkt i sin egen opvækst beskriver hun, hvilke konsekvenser alkoholisme har for alkoholikernes børn. Vi ser blandt andet, hvordan disse børn ofte skjuler forælderens misbrug og skammer sig, og vi får et indblik i helt konkrete oplevelser, hvor børnene påtager sig forældrerollen for at holde sammen på familien. Vi følger hovedpersonens forsøg på at få kontrol over situationen og finde konkrete måder, som hun kan overleve på. Bogen undersøger også, hvordan vi som samfund kan gøre noget ved problemet og lægger her- ved op til debat. Der er dog ikke tvivl om bogens budskab, nemlig at åbenhed er vejen frem. Alkoholikernes børn skal turde stå frem, og vi som samfund skal turde tale om dette svære emne. Bogen er således både til børn og voksne. Bogen slutter med at give informationer om, hvor man kan søge hjælp, og henviser derudover også til den populære instagramprofil med navnet @flaskeboern, hvor historien fortsætter, og læserne opfordres til at deltage og dele deres egen historie. Om forfatteren Katrine Quorning (født 1987) er gymnasielærer, foredragsholder, forfatter, læsehest og meget mere, men hun er også barn af en alkoholiker ligesom mere end 600.000 andre danskere. Det tegner og fortæller hun om på instagramprofilen @flaskeboern og ved foredrag landet over. Håbet er at kunne være med til at nedbryde tabuet og gøre en forskel for de mange børn, der i dag vokser op i hjem med alkoholmisbrug.Katrine har tidligere udgivet lærebogen Undersøgelser i psykologi (2018).
-
- På vej mod en mere reflekteret alkoholkultur
218,95 - 223,95 kr. De fleste ved, at alkohol er usundt. Alligevel er det på bordet ved stort set alle sociale begivenheder i Danmark, og hvis du drister dig til at takke nej, skal du helst have en god forklaring parat. Med udgangspunkt i den internationale sober curious-bevægelse giver forfatter Katrine Quorning den danske alkoholkultur et tiltrængt kritisk eftersyn og sætter spørgsmålstegn ved, om vi absolut behøver at lamme vores hjerne ved enhver social sammenkomst. Hvorfor drikker du ikke? stiller skarpt på de permanente rødvinspletter, alkohol sætter på vores sundhed, samfund og klimaet, og så giver den desuden inspiration og konkrete råd til, hvordan man kan få et sundere og mere reflekteret forhold til alkohol.
-
214,95 - 218,95 kr. En iskold februaraften i 1945 flygter de to søstre Eva og Irene fra deres krigshærgede hjem i Tyskland. Anden Verdenskrig er i sin afsluttende fase, og bomberne regner ned over de to kvinder og de mange hundredetusinde flygtende tyskere, de møder på deres vej. Forude ligger en lang og farefuld færd i forsøget på at komme i sikkerhed. Men hvor kan de flygte hen? Vil nogen overhovedet hjælpe krigens tabere? Og bliver livet nogensinde det samme igen?Trekvart århundrede senere tager en dansk familie på charterferie til den græske ø Kos. Her oplever de nutidens store flygtningekrise på nærmeste hold fra deres eget luksushotel. Det tvinger dem til at forholde sig til deres eget liv, til historien og til hinanden.
-
378,95 kr. Undersøgelser i psykologi formidler et væld af nyere og klassiske psykologiske undersøgelser til læseren og giver et indblik i det store og komplekse benarbejde, der ligger i at producere psykologisk viden.Bogen indledes med en indføring i metode, så læseren får kendskab til nogle af de mange fremgangsmåder, man bruger, når man producerer psykologisk viden, samt hvilke fejlkilder der er forbundet hermed. Denne del skærper elevens blik for, hvilke omstændigheder vi kan og bør forholde os kritisk til, når vi arbejder med forskning (fx observation, udfærdigelse af spørgeskemaer, fejlkilder, interview og etik).Bogen er inddelt i fire hovedafsnit, der svarer til kernestoffet i psykologifagets læreplaner:SocialpsykologiKognitionspsykologiUdviklingspsykologiPersonlighedspsykologi.Hver af disse hovedafsnit indeholder en række undersøgelser, som hver især har særligt tilpassede arbejdsspørgsmål og øvelser. Der er lagt vægt på, at undersøgelserne har en længde, der gør det muligt at læse og arbejde med dem i én undervisningslektion.Bogen er først og fremmest rettet mod psykologiundervisningen på B- og C-niveau på de gymnasiale uddannelser. Udgivelsen vil derudover være en væsentlig faglig inspiration og støtte i forbindelse med udarbejdelse af de store skriftlige opgaver.
- Bog
- 378,95 kr.