Bøger af Katia Dupret

Teknologi i sundhedspraksis behandler teknologiens betydning i sundhedsvæsenet. Teknologi er ikke blot er et funktionelt værktøj, som sundhedsprofessionelle, patienter og borgere kan benytte sig af. Tværtimod er den med til at præge de beslutninger, der tages, og de handlinger, der udføres. Bogens målgruppe er en bred vifte af sundhedsprofessionelle både i undervisningssammenhæng og praksis.

I velfærdssamfundet er det afgørende for såvel den enkeltes som det fælles bedste, at det offentlige kan intervenere i borgernes hverdagsliv og vores almene livsbetingelser. Men hvordan blander staten sig bedst på f.eks. børneområdet? Den grundlæggende præmis i denne bog er, at en intervention først bliver social, når de mennesker, der berøres af indgrebet, også bliver inddraget i processen. Bogens pointe er, at interventioner virker. Men kun hvis de er meningsfulde for de mennesker, som interventionerne omfatter. Hermed udvider bogens forfattere den videnskabelige forståelse af sammenhængen mellem de væsentligste aspekter i social intervention: velfærdsstat, viden og deltagelse. Forfatterne viser, hvordan interventioner kan designes, gennemføres, dokumenteres og efterbehandles på måder, der aktivt involverer de berørte parter. Bogen tegner hermed et socialt interventionskompas, som hjælper alle involverede parter i interventionsprocesser – professionelle, borgere og pårørende – til at skabe samfundsmæssige interventioner, som er meningsfulde for alle parter. Her er dels aktiviteter, der griber forandrende ind på et samfundsmæssigt og strukturelt plan ved hjælp af reguleringsindsatser eller top-down-interventioner, og dels socialt, psykologisk og pædagogisk orienterede interventioner, der ofte er rettet mod marginaliserede eller udsatte mennesker. Bogens kapitler rummer med deres empiriske eksempler flere forskellige versioner og forståelser af social intervention, og de dykker bl.a. ned i emner som tidlig indsats og Barnets Reform. Jo Krøjer er lektor og leder af Sociale Interventionsstudier på RUC. Katia Dupret er lektor i socialpsykologi på RUC.

Social bæredygtighed som supplement – eller modsætning – til økonomi og vækst bliver vigtigere og vigtigere. Hvis vi ikke tager social bæredygtighed alvorligt, er der risiko for, at vi overser en social forarmelse og en øget instrumentalisering og økonomisering af vores liv og fremtid. Social bæredygtighed fremstår som et muligt svar på disse udfordringer og risici.I bogen her analyserer en række forskere begrebet social bæredygtighed tværfagligt gennem fagdiscipliner såsom socialt entreprenørskab, arbejdslivsstudier, teknologistudier, offentlig administration og ledelse, organisationsstudier, politisk økonomi, læringsteori, sociologi og politisk filosofi.Det giver stor spændvidde og bidrager til at illustrere social bæredygtigheds begrebslige mangfoldighed, såvel som dets relevans i forhold til en række forskellige praksisfelter. Kvalificeringen af begrebet sker således ved at relatere det til disse felter og praksisser.Bogens afsæt er et ønske om at udforske og bedre forstå idéen om social bæredygtighed og ikke mindst kritisk at diskutere begrebet og dets muligheder og begrænsninger.Forfatterne er Katia Dupret, Luise Li Langergaard, Jo Krøjer, Susanne Ekman, Peter Hagedorn-Rasmussen, Christine Revsbech Jensen, Jonas Egmose, Linda Lundgaard Andersen og Lars Hulgård. De er alle tilknyttet Forskningsgruppen Organisering, Etik og Bæredygtighed/OrgESS på Roskilde Universitet.

REGENERATIVE PERSPEKTIVER PÅ LEDELSE gennemlyser og diskuterer fænomenet ”regenerativ ledelse”. Som begreb rummer regenerativ ledelse en monumental ambition om en ny menneskelig organisering og en praksis for ledere, der ikke bare bidrager til bæredygtig udvikling, men også genopbygger og skaber balance mellem menneskelige og naturlige ressourcer.Formålet med denne antologi er at præsentere og udfolde ”regenerativ” og ”regenerativ ledelse” i de mange varianter, som et nyt begreb, der er i hastig udvikling, nødvendigvis må rumme. Gennem 12 bidrag ser forfatterne fra meget forskellige perspektiver på, hvordan den enkelte leder kan lede både andre og sig selv i en regenerativ retning. Bogen diskuterer, hvad der bør være i centrum i regenerativ ledelse, og i hvilket omfang det regenerative perspektiv adskiller sig fra de forståelser, der præger ledelse i dag. REGENERATIVE PERSPEKTIVER PÅ LEDELSE er den første bog på dansk om regenerativ ledelse, der er skrevet til videregående uddannelser. Den er er målrettet studerende på grund- og efteruddannelser om ledelse og samfundsforhold. Forfatterne er forskere, konsulenter og undervisere, der arbejder med regenerativ ledelse og regenerative forandringer både praktisk og teoretisk.

Arbejdsmarkedet er under forandring. Dynamiske ansættelsesformer vinder udbredelse i organisationer, sideløbende med at arbejdslivets fleksibilitet vokser. Det påvirker medarbejdernes trivsel og kræver en kontinuerlig indsats internt på arbejdspladsen i forhold til psykisk arbejdsmiljø, rekruttering, onboarding og fastholdelse.I Ti nøgler til trivselsætter forfatterne fokus på de centrale trivselsudfordringer, som arbejdsmarkedets nye og ændrede vilkår skaber internt i organisationer med vidensarbejdere. Med udgangspunkt i konkrete cases giver bogen inspiration til, hvordan man håndterer dilemmaer og slagsider i det psykiske arbejdsmiljø og sikrer trivslen med en bevidst strategi.Ti nøgler til trivsel henvender sig både til ledere og HR-afdelinger, der er ansvarlige for vidensarbejdere, og til studerende og andre, som har behov for viden om trivsel i arbejdslivet.

Arbejdsmarkedet er under forandring. Dynamiske ansættelsesformer vinder udbredelse i organisationer, sideløbende med at arbejdslivets fleksibilitet vokser. Det påvirker medarbejdernes trivsel og kræver en kontinuerlig indsats internt på arbejdspladsen i forhold til psykisk arbejdsmiljø, rekruttering, onboarding og fastholdelse.I Ti nøgler til trivsel sætter forfatterne fokus på de centrale trivselsudfordringer, som arbejdsmarkedets nye og ændrede vilkår skaber internt i organisationer med vidensarbejdere. Med udgangspunkt i konkrete cases giver bogen inspiration til, hvordan man håndterer dilemmaer og slagsider i det psykiske arbejdsmiljø og sikrer trivslen med en bevidst strategi.Ti nøgler til trivsel henvender sig både til ledere og HR-afdelinger, der er ansvarlige for vidensarbejdere, og til studerende og andre, som har behov for viden om trivsel i arbejdslivet.

Vi skal kunne holde ud at være sammen. Både i dag og på langt sigt – lokalt, globalt, i vores hverdagsliv og i vores naboskaber. Derfor skal vi tage social bæredygtighed alvorligt, så vi undgår social forarmelse og en øget instrumentalisering og økonomisering.Begrebet social bæredygtighed er endnu relativt uafklaret og difust. Det skyldes til dels, at man har fundet det nemmere at definere bæredygtighed ud fra en økonomisk og økologisk ramme. Det vil forskerne i Social bæredygtighed imidlertid lave om på.I Social bæredygtighed analyserer de begrebet tværfagligt gennem fagdiscipliner såsom socialt entreprenørskab, arbejdslivsstudier, teknologistudier, offentlig administration og ledelse, organisationsstudier, politisk økonomi, læringsteori, sociologi og politisk filosofi. Det giver stor spændvidde og gør det muligt at kvalificere og nuancere debatten om social bæredygtighed.Bogens forfattere giver også en række konkrete bud på, hvordan social bæredygtighed skal forstås både begrebsligt, normativt og i praksis, ligesom de diskuterer, hvad der ikke er social bæredygtighed.Forfatterne er Katia Dupret, Luise Li Langergaard, Jo Krøjer, Susanne Ekman, Peter Hagedorn-Rasmussen, Christine Revsbech Jensen, Jonas Egmose, Linda Lundgaard Andersen og Lars Hulgård. De er alle tilknyttet Forskningsgruppen Organisering, Etik og Bæredygtighed/OrgESS på Roskilde Universitet.