Bøger af Karin Hilmer Pedersen

Per Dalgård Intro - Ruslands unge herskerindeJon Kyst Vinduet - En kulturhistorisk omvisning i 1700-tallets Skt. PetersborgRikke Helms Kulturhovedstaden - Musikkens katedralerAndreas Trier Mørch Sporet - Byens arkitektur langs Metrolinje 1Kjeld Bjørnager & Karin Hilmer Pedersen Gastronomi - Det kulinariske Skt. PetersborgChristian Gottlieb Planen - En russisk drøm om EuropaTorben Heuer Blokaden - Ni hundrede dages belejringSvetlana Wolder Forbindelsen - Danske skæbner i Skt. PetersborgTroels Andersen Kunsten - Et besøg på Det Russiske MuseumKjeld Bjørnager Myten - Skt. Petersborg i russisk litteraturTorben Heuer Musikken - Byens jazz- og rockhistorieKarsten Fledelius Kirkerne - Byens religiøse ansigtJan Jakob Floryan Neva-staden - Skt. Petersborg-Leningrad t/r

THERE IS A FIVE LETTER WORD THAT I WOULD LIKE TO REPEAT, AND REPEAT, AND REPEAT: T R U S T– Elinor Ostrom, The Nobel Prize Lecture, December 8, 2009Elinor Ostrom (1933-2012) modtog i 2009 nobelprisen i økonomi for sine analyser af, hvordan lokalt samarbejde kan løse kollektive handlingsproblemer i forbindelse med forvaltning af fælles ressourcer – og mindst lige så effektivt som statslig regulering eller privatisering. Samtidig øger samarbejde legitimiteten af beslutningerne blandt borgere og brugere af en ressource. Det centrale er, at de konkrete, lokalt udformede institutioner skaber betingelserne for tillid og selvregulering.Ostroms forskning er tværvidenskabelig og metodepluralistisk. I direkte forlængelse af Herbert Simon implicerer hendes studier, at menneskers rationelle handlinger er bundet til omstændighederne og også baseret på moral og værdier.De to centrale spørgsmål har været: Hvad er muligt, og hvad virker? Denne bog søger at henlede opmærksomheden på potentialet i hendes tænkning både for samfundsvidenskaben generelt og med henblik på konkret at løse samfundsmæssige problemer.Karin H. Pedersen er lektor og Gert T. Svendsen er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

THERE IS A FIVE LETTER WORD THAT I WOULD LIKE TO REPEAT, AND REPEAT, AND REPEAT: T R U S T– Elinor Ostrom, The Nobel prize Lecture, December 8, 2009Elinor Ostrom (1933-2012) modtog i 2009 nobelprisen i økonomi for sine analyser af, hvordan lokalt samarbejde kan løse kollektive handlingsproblemer i forbindelse med forvaltning af fælles ressourcer – og mindst lige så effektivt som statslig regulering eller privatisering. Samtidig øger samarbejde legitimiteten af beslutningerne blandt borgere og brugere af en ressource. Det centrale er, at de konkrete, lokalt udformede institutioner skaber betingelserne for tillid og selvregulering.Ostroms forskning er tværvidenskabelig og metodepluralistisk. I direkte forlængelse af Herbert Simon implicerer hendes studier, at menneskers rationelle handlinger er bundet til omstændighederne og også baseret på moral og værdier.De to centrale spørgsmål har været: Hvad er muligt, og hvad virker? Denne bog søger at henlede opmærksomheden på potentialet i hendes tænkning både for samfundsvidenskaben generelt og med henblik på konkret at løse samfundsmæssige problemer.Karin H. Pedersen er lektor og Gert T. Svendsen er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Ikke kun Gud, men også veje til demokrati og politisk stabilitet er uransagelige. Det gælder især, når vi ser på den del af verden, der efter Murens fald i 1989 stod over for afgørende valg omkring etablering af en ny stat. Det stod åbent, hvordan privat ejendomsret skulle reetableres, et frit marked kunne udfoldes, demokratiske politiske systemer kunne udformes, minoritetsspørgsmålet kunne håndteres, og ikke mindst hvordan man kunne skabe en statsadministration oven på sovjetsystemets struktur. Antologien Pathways giver indsigt i østbloklandenes politiske udvikling efter murens fald ved at analysere seks tidligere kommunistiske lande, Estland, Polen, Tjekkiet, Slovenien, Georgien og Kasakhstan. Konklusionen er, at især to dimensioner har betydning for opnåelse af politisk stabilitet: graden af inklusion og elite-konsensus om det politiske endemål. Ved at centrere diskussionen af politisk stabilitet omkring disse to dimensioner opnås en indsigt i, hvor fremtidige politiske kriser vil kunne opstå, ligesom det kaster lys over de problemstillinger, ethvert land må håndtere for at bevare politisk stabilitet.