Bøger af Karen Pallisgaard
-
- Kunsten at få ro på
123,95 - 213,95 kr. Glem alt om quick-fix - her får du det ultimative slow-fix. Langsom Livsstil er et opgør med travlhedens tyranni, der handler om at nyde timerne og minutterne i stedet for blot at måle dem i effektivitet og produktivitet. Kvalitet frem for kvantitet.Et liv, hvor vi er reelt tilstede. Det giver mindre stress, mere kvalitetstid og bedre livskvalitet. Når vi genlærer kunsten at få ro på vil det påvirke vores krop, sind, arbejdsliv, og familieliv positivt. Det er en livsfilosofi om at tage sig tid til at få det bedste – ikke det meste – ud af livet. Bogens formål er stille at starte en rolig hverdagsrevolution og inspirere danskerne til at sænke farten i accelerationssamfundet.Langsom Livsstil er Karen Pallisgaards begreb, der har afsæt i den internationale Slow Movement. Bogen sætter ord på de tendenser, der peger i retning af behovet for mere ro og en ny måde at gøre tingene på. Karen undersøger hvorfor og viser hvordan. Baseret på forskning, ekspertinterview og egen praksis præsenterer hun 10 principper essentielle for vores trivsel. De handler om at sænke farten, slappe af, fordybe sig, finde fællesskab, dyrke digital selvdisciplin, komme tilbage til naturen, spise bæredygtigt, bevæge sig, sove og at tænke på døden.Bogen er et frisk pust i en ofte tung travlhedsretorik - og den giver en optimistisk vinkel på stressproblematikken, der berører mindst hver fjerde dansker. Foruden en masse spændende og brugbar viden, får læseren konkrete råd, simple tips og langsom inspiration i en hurtig hverdag.Undervejs i bogen taler Karen Pallisgaard med en række eksperter fra ind- og udland, bl.a. Carl Honoré, Judith Hanson Lasater, Svend Brinkmann, Bobby Zachariae, Simon Krohn, Signe Wenneberg m.fl.Pressen skriver:»Med nemme og konkrete øvelser opmuntrer bogen os alle til en langsommere livsstil, uden at det skal blive endnu et projekt, der skaber stress. Det handler om at sænke farten, trække vejret dybt, mærke og bruge kroppen, være sammen med andre mennesker, komme ud i naturen og slukke telefonen – i hvert fald indimellem. Bogen er en invitation til ro og refleksion og til at tage sig tid til at prioritere, hvad der er væsentligt her i livet.«– Margrethe Vadmand, Psykologi»En stor del af rådene er enkle og praktisable […] Bogen er en appetitvækker for interesserede, og den fremtræder smukt med god layout og smukke billeder«– Grethe Lorentzen, Lektør
-
165,95 kr. Vi har alle brug for at være veloplagte og have det godt for at klare dagens opgaver. Men mange mennesker plages af fordøjelsesproblemer, tarmluft, forstoppelse, svag kernemuskulatur og alle de livsstilsskavanker, som det kan afføde. Nu er der hjælp at hente hos Karen Pallisgaard, som her har skrevet den første yogabog for maven. Bogen indeholder den mest nødvendige viden om, hvad mavegener kan skyldes, samt en masse øvelser, inspiration og livsstilstips, der begrænser disse gener og styrker maveområdet.
- Bog
- 165,95 kr.
-
178,95 kr. Vi har alle brug for ro og klarhed i hovedet for at klare dagens opgaver. Men mange mennesker plages voldsomt af hyppige migræner eller spændingshovedpiner. Nu er der hjælp at hente hos Karen Pallisgaard, som her har skrevet den første danske yogabog til at afhjælpe migræne og hovedpine. Bogen indeholder den mest nødvendige viden om, hvad hovedpine er, samt en masse øvelser, inspiration og livsstilstips til at begrænse de ting, der kan udløse såvel migræne som spændingshovedpine.
- Bog
- 178,95 kr.
-
- Skru ned for din mentale støj og op for din indre ro - et åndedrag ad gangen
168,95 kr. Skru ned for din mentale støj. Kom godt i gang med selv at meditere med denne praktiske bog med masser af konkrete råd til at stresse af og finde roen i en hektisk hverdag. Hvad enten vi halser rundt i deadlineræset, svæver på en spirituel sky eller bare leder efter os selv et sted mellem madpakker, mandagsmøder og onsdagssex, kan meditation hjælpe os til at navigere nærværende gennem tilværelsen. Meditation giver os ro på og forbinder os. Til os selv. Til hinanden. Til livet. Og den gode nyhed er, at alle kan meditere. Hvis vi kan trække vejret, kan vi nemlig også meditere og lære at finde vores indre ro lige der, hvor vi er. Uanset hvor vi er, uanset hvem vi er. Et åndedrag ad gangen. Forskning har fastslået, at meditation udover at mindske stress, angst og depression giver mere energi og bedre humør og forbedrer vores koncentration og evne til at præstere. Og måske vigtigst af alt så hjælper det os til at være nærværende og tilstede i livet og mærke os selv bedre. Men selvom mange af os har hørt om alt det fantastiske, vi kan opnå gennem meditation, kan det alligevel synes svært at få det gjort til en fast del af hverdagen. Den her bog gør det let at komme i gang. Karen Pallisgaard introducerer os for centrale tanker og teknikker til forskellige former for meditation og giver brugbare tips til, hvordan vi kan meditere i vores hverdag. Bogen er ikke et tungt meditationsfilosofisk eller -teoretisk værk. Det er en praktisk bog i øjenhøjde, der henvender sig til både nybegyndere og til dem, der allerede har prøvet at meditere, men endnu ikke har fået det integreret som en praksis i hverdagen. Bogens mål er at gøre meditation hverdagsvenlig og så let tilgængeligt som muligt for så mange som muligt. For alle kan lære at meditere.