Bøger af Karen Lumholt

Når bysamfund, kommuner, virksomheder eller teams har brug for at se udveje, styrke sammenholdet, skabe ny mening i galskaben eller bare dele vigtig viden, har storytelling - den narrative metode - vist sig både ekstremt effektiv og nemt begribelig. Det drejer sig ganske enkelt om at bede folk om at fortælle. Og at tage det, de fortæller, seriøst. Karen Lumholt samler i denne bog sine mange præcise iagttagelser og forskelligartede erfaringer, eksempler og gode råd fra 11 års pionerarbejde inden for storytelling i organisationsudvikling og forandringsprocesser. Bogen er en øjenåbner for alle, der gerne vil arbejde narrativt med organisationsprocesser. Bogen er struktureret, så praktikeren nemt kan finde hjælp til netop den situation, som organisationen befinder sig i, og hvor den narrative metode kan anvendes: Efter fusionen eller fyringsrunden, når værdierne eller en ny strategi skal vinde fodfæste, når kommunikationen og det fælles fodslag skal styrkes og fremtidstroen skal bygges op. I alle processer er tillid, ægthed, troværdighed, respekt og anerkendelse centrale elementer og gennemsyrer derfor også interview- og arbejdsmetoden.

Mange både unge og ældre søger bofællesskaber - og også nye veje for deres arbejdsliv. De søger en hverdag med mindre stress, færre udgifter og mere fællesskab. De ønsker at leve mere bæredygtigt.Overalt hvor bofællesskaber, fællesskabsøkonomier, moderne landsbyer og levende lokalsamfund popper op, er der kø for at være med. Men det handler ikke bare om en bedre hverdag for den enkelte.Mange af de nye fællesskaber vil også ændre noget – de vil skabe rammer for et samfund, som er mere inkluderende. Hvor færre føler sig udenfor. Hvor flere kan få lov at bidrage. Og hvor presset på klima og miljø er mindre.Tidsskriftet futuriblerne udgivet af Selskabet for Fremtidsforskning har samlet i alt 26 bidrag, der beskriver nogle af de mest visionære danske bud på fremtidens fællesskaber. Vol. 1 udkom i 2018 - nu kommer Vol. 2 med 12 nye fantastiske scenarier for, hvordan fremtidens fællesskaber vil udvikle sig.Eksemplerne spænder fra kooperative arbejdsfællesskaber og andelsøkonomier - herunder en kooperativ landsbymodel - over den grønne omstillings mange nye aktivistiske fællesskaber og dannelsesarenaer i organisationer og på højskoler - til spritnye mediefællesskaber og spisefællesskaber, der tager ansvar for den nærlokale sammenhængskraft på helt nye måder.Alt sammen skabt og udviklet nedefra uden nævneværdig offentlig støtte af nogle af vores mest innovative samfundsentreprenører.Det er formålet med futuriblerne at samle, synliggøre, anerkende og sprede kendskabet til disse samfundsentreprenører, så de kan inspirere og påvirke samfundsudviklingen.For den bedste måde at forudsige fremtiden på er at skabe den selv.

Hvad har INSP i Roskilde til fælles med SYMB i Kalundborg? Hvad har Grobund i Ebeltoft, Den Selvforsynende Landsby mellem Svendborg og Fåborg og Sager Der Samler i Århus til fælles med Folkevandringen på Møn? Hvad har Lolland-Falster Lovestorm til fælles med Venligboerne og Næstehjælperne? Og hvad har Repair Caféen og Grejbanken i landsbyen Vallekilde til fælles med Hemingway Club’erne?Jo, alle er de bud på fællesskaber, der peger ind i fremtiden og som allerede nu spirer frem i Danmark. De er også bud på, hvordan Danmark forener sig påny, når Forenings-Danmark er under forandring.Et mere end 100 år gammelt fællesskab er under forandring: det danske foreningsliv og dermed også vores demokrati. Foreninger var traditionelt forbundet i en praktisk struktur med vedtægter, generalforsamlinger og bestyrelser, der sikrede at fællesskabet hang sammen og at man kunne mødes omkring en fælles aktivitet og sag. Denne praksis har gennemsyret det samfund vi kender i dag. ”Forenings-Danmark” er det blevet kaldt - en ideel træningsarena for den form for enighedsskabende demokrati, vi har vænnet os til.Men noget nyt er på vej.Det er dette nye, som vi med denne Futurible ønsker at synliggøre og som små mosaikker at samle til et nyt billede. Vi har kaldt vore aktører i denne samling for ’fremtidens fællesskabere’. Måske kan man også kalde dem for fremtidens demokratiske pionerer.Vi tror, at de ved at blive synliggjort som en bevægelse, vil kunne bevæge verden mere, end de gør hver især. Hver for sig virker de forskellige og uensartede. De opstår ud fra en konkret og fælles interesse. Men den gammelkendte foreningsstruktur ser vi kun sjældent. Hvad den fælles kerne er i de nye fællesskaber, vil det være op til læseren selv at ane konturerne af. Hvis vi alligevel skal for læseren skal søge at indkredse, hvad de nye fællesskabsformer har til fælles, vil det være, at de i forskellig grad - og i forskellige kombinationer:opstår i mellemrummene mellem sektorer, siloer, brancher og områderfalder udenfor frivilligbegrebet, og er snarere en art civilsamfundets opfindere og entreprenørerer åbne og eksperimenterendeer udogmatiske, pragmatiske og fleksible ift. deltagelseer globalt orienterede men lokalt forankredeer hverdagsaktivistiske og socialt inkluderende har fokus på bæredygtigheder organiseret som sociale netværk (løst koblede) og er holdt sammen af relationerhar også iboende en grad af økonomisk forpligtelseer optaget af demokrati, men er ikke-hierarkiske og ubureaukratiskeer innovativt tænkende, disruptive, entreprenante og selvvirksomme (dvs. venter ikke på hjælpe udefra eller oppefra)er samfundskritiske, men hverken røde eller blåhar både en digital og en analog dimension

BENT LUMHOLTS SIDSTE FORTÆLLING Præst, visesanger, grønlandsfarer og humorist fortæller sine erindringer på falderebetBent Lumholt (1930–2009) var en af de præster, der gjorde indtryk på folk. Både som prædikant og som fortæller og visesanger. Han har haft sit virke i Klim i Nordjylland, i Todbjerg, Thorsager, Tøstrup og Grenaa på Djursland, i Fiskenæsset, Godthåb, Sukkertoppen (Maniitsoq), Thule (Qaanaaq) og Holsteinsborg i Grønland og en periode i Yokohama i Japan som sømandspræst.De sidste ti år af sit liv havde han kræft. Da lægerne fortalte ham, at han nok kun havde et halvt år tilbage at leve i, begyndte han at skrive sine erindringer, men under arbejdet begyndte sygdommen at bide til og han var ikke i stand til at skrive sit værk færdigt. Derfor tog hans datter Karen til Hospice Djursland, så hun kunne optage de sidste mange kapitler af hans historie. Det er hende, der har gjort bogen færdig og udgivet den.Det er blevet en både morsom, medrivende og dramatisk beretning. Bent Lumholt fortæller både om de lette og underholdende episoder, om selvhøjtidelige kirkefolk, om kampe med menighederne rundt omkring, om sit venskab med Prins Knud, om sin store kærlighed til Thule – og til Pauline, som han fik seks børn med. Men også om de svære ting. Om at miste sit første barn, om skilsmissen fra hans første hustru og om perioder med for meget alkohol.Bent Lumholt var et sammensat menneske. Han var ikke meget for offentlig opmærksomhed, men han elskede at optræde. I de sidste mange år udfoldede Bent Lumholt sit talent som fortæller og visesanger. Han var en populær gæst i menigheder, forsamlingshuse og foredragssale rundt om i landet, hvor han optrådte med sin guitar og sine viser om kvinder og mænd og med sin enmands-forestilling om Grundtvig.Det blev også til tv-transmitterede gudstjenester, visesamlinger, prædikensamlinger og CD’er med Tøsealfabetet, Mandealfabetet og Dyrealfabetet.Tilknytningen til Grønland fyldte meget. Han indspillede en samling julesalmer på grønlandsk sammen med sin hustru Pauline Motzfeldt Lumholt og de seks børn.Da Bent Lumholt blev bisat fra Grenaa Kirke, var kirken propfuld. Omkring 500 mennesker var mødt op for at sige farvel. Og mange flere husker ham for hans intense prædikener, satiriske kommentarer til tidsånden og krabasken, som han svang med kærlighed til mennesket, men med had til magtfuldkomne systemer, eliter og alle slags selvgode farisæere.