Bøger af Jurgen Habermas

Jürgen Habermas’ værk BORGERLIG OFFENTLIGHED (tysk: Strukturwandel der Öffentlichkeit) fra 1961 er et af hovedværkerne i det tyvende århundredes politiske filosofi. Bogen har haft en enorm indflydelse på teoridannelsen i den politiske tænkning og på forståelsen af demokrati og måden at tænke politik mere generelt.Med BORGERLIG OFFENTLIGHED viser Habermas, at demokrati forudsætter en offentlighed, hvor borgerne kan træde sammen og i fællesskab reflektere over samfundets problemer. Dette rum, hvori borgerne mødes i et ”offentligt ræsonnement”, er den politiske offentlighed. Denne offentlighed findes allerede som en forventning hos de fleste af os, men den er bestandigt i fare for at forsvinde til fordel for et ekspertvælde af teknokratisk forvaltning og økonomiske kalkuler. De demokratiske samfund er baseret på en grundlæggende formodning om, at vi alle sammen kan deltage i offentlig problemløsning, og at vores samfund bør være fornuftsbaseret. Det vil sige, at vi lever med en ofte uudtalt forventning om, at det bedre argument regerer. Det er altså ikke de stærkeste individer, men de bedste argumenter, vi anerkender.

Den tyske sociolog og filosof Jürgen Habermas diskuterer i denne bog de etiske spørgsmål, der opstår i kølvandet på udviklingen af genteknologi og kendskabet til menneskets arveanlæg, hvor det er blevet muligt ikke blot at fravælge uønskede gener, fx i forbindelse med arvelige sygdomme, men også at fremme særligt ønskværdige træk.Habermas giver ikke noget kategorisk svar på de spørgsmål, denne nye udvikling rejser. Hans konklusion på, om man bør tillade at forbedre arvemassens sammensætning, er imidlertid altovervejende negativ, baseret på principper om menneskelig værdighed, menneskerettigheder og det menneskeliges uantastelighed.Den menneskelige naturs fremtid udkom første gang på dansk i 2002 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

I 1962 udkom Jürgen Habermas’ første bog, Borgerlig offentlighed, der på baggrund af social- og begrebshistoriske undersøgelser diskuterede offentlighedens betydning for meningsdannelsen i liberale demokratier. Bogen blev hurtigt en af de store klassikere i det 20. århundredes sociologi og viste nye veje for historie- og socialvidenskaberne. Nu har internettet, de digitale medier og populismens trussel fået den 94-årige tyske stjernefilosof til at vende tilbage til sit gamle tema.I sin nye bog beskæftiger han sig med de nye medier og deres platformsstruktur, der i stigende grad trænger de traditionelle massemedier – som udgjorde kernen i den gamle ‘borgerlige offentlighed’ – i baggrunden. Habermas mener, at det har graverende konsekvenser for den politiske debat og meningsdannelse, der i stigende grad foregår i lukkede, selvbekræftende kredsløb, hvor der ikke stilles høje krav til informationernes kvalitet og lødighed.Alligevel insisterer tysk filosofis nestor på, at det ikke er en mulighed at give køb på oplysningstidens liberale idealer i en tid, hvor både den private integritet og det politiske demokrati er udfordret.

This is the first volume of a ground-breaking new work by Jürgen Habermas on the history of philosophy.Here Habermas sets out the ideas informing his systematic account of the history of Western philosophy as a genealogy of postmetaphysical thinking. His account goes far beyond a vindication of the enduring relevance of philosophical reflection founded on communicative reason as a source of orientation in the modern world. He contrasts this conception in the opening chapter with prominent diagnoses of the supposed crisis of Enlightenment reason and culture that seek redemption in the affirmation of traditional religious authority (Schmitt), the timeless validity of Greek metaphysics (Strauss), a numinous conception of nature (Löwith), or a happening of being that speaks to us from beyond the mists of pre-Socratic thought (Heidegger).Habermas situates Western thought in relation to the traditions of thought founded in the major world views (Judaism, Buddhism, Confucianism and Taoism) that continue to shape contemporary culture and civilization. At the same time, he lays the groundwork for the analysis in the later volumes of the constitutive role played by the discourse on faith and knowledge in the development of Western philosophy which is the result of the unique symbiosis that Christianity entered into with Greek thought with the Christianization of the Roman Empire.Far from raising claims to exclusivity, completeness or closure, Habermas's account, published in English in three volumes, opens up new lines of research and reflection that will influence the humanities and social sciences for decades to come.

Den tyske samfundsteoretiker, filosof og politisk intellektuelle Jürgen Habermas (f. 1929) er kendt for sit stærke engagement i spørgsmål om demokrati, menneskerettigheder og social retfærdighed. Siden begyndelsen af 1990’erne, hvor han udsendte hovedværket Faktizität und Geltung, er det i stigende grad hans idéer om demokrati og ret, der har været i fokus og skabt debat. Han udfoldede her en teori om demokrati, ret og politik ud fra principper om gensidig anerkendelse i samtale.Denne tekstsamling indeholder 11 tekster fra de senere år af Habermas’ forfatterskab. De omfatter teoretiske og filosofiske tekster såvel som tekster der analyserer udviklingstendenser og konflikttemaer på et konkret plan. Tekstudvalget er sammensat og forsynet med en indledning af professor Heine Andersen.Demokrati og retsstat udkom første gang på dansk i 2005 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

I 1964 efterfulgte Jürgen Habermas (f. 1929) Max Horkheimer som professor i filosofi og sociologi ved Goethe-universitetet i Frankfurt og som leder af den kritiske teoris berømte Institut for Socialforskning. Hans tiltrædelsesforelæsning – ”Erkendelse og interesse” – tog tråden op fra Frankfurterskolens første generation og satte en ny standard for videnskabsteori, der også gav plads til forskning med en frigørende erkendelsesinteresse. Dét og hans stadige virke for en rationel, herredømmefri dialog gjorde ham snart til en central skikkelse i studenteroprørets ideologikritik og i den nye demokratiske kultur. Teknik og videnskab som ”ideologi” (1968) viser allerede i titlen, i hvilken retning Habermas’ tænkning bevæger sig. Denne tidlige samling filosofiske tekster indledes med en vigtig Hegel-læsning – ”Arbejde og interaktion” – hvorfra Habermas’ senere tale om den kommunikative handlen henter megen inspiration, og den afsluttes med forelæsningen om erkendelse og interesse.Teknik og videnskab som ”ideologi” udkom første gang på dansk i 2005 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.

A new, expanded edition which includes an additional five interviews in which Habermas discusses such themes as the history and significance of the Frankfurt School, the social and political development of post-war Germany and the moral status of civil disobedience.

This is Jurgen Habermas's most concrete historical-sociological book and one of the key contributions to political thought in the postwar period.

On the occasion of Habermas's 80th birthday, the German publisher Suhrkamp brought out five volumes of Habermas's work that spanned the full range his philosophical work, from the theory of rationality to the critique of metaphysics.

Over the past 25 years, Jurgen Habermas has presented what is arguably the most coherent and wide-ranging defence of the project of European unification and of parallel developments towards a politically integrated world society.