Bøger af Johs. Nørregaard Frandsen

Sproget, både det talte og skrevne, udvikler sig til stadighed. Ord forgår, ord opstår. Det er sprogets natur, for vi skaber det, og det skaber os. Men hvor kommer ordene fra, og hvor går de hen, når de går ud? Det samme spørgsmål kunne man stille til naturens rytme. Det er, hvad denne bog vil. Den vil skabe en munter fortælling om sammenhængen mellem sprogets liv og naturen med dens årstider. Hvorfor falmer skoven hos Grundtvig, når den ellers tilsyneladende stråler i mangfoldige farver? Hvordan ryger der finker af panden, når man også kan stege finker på panden?Årets gang, rytme og sproglige liv Spørgsmålene er mange, svarene dog mange flere her i bogen, hvor mødet mellem dansk digtning, landskaber, natur og sprogets liv spændes ud og tages under kærlig behandling. Digteren Thøger Larsen lader Europa hælde mod sol igen. Det får en ny dybde, når man ved, at ordet klima betyder hældning. Der bliver også plads til glimt i øjet i mødet med pandalånere, en ko på isen, markerne som majsfængsler i oktober, til hamstringer, lemminger, selvisolation og mørketal. Jo, der er ugler i mosen i danskernes sprog. Bogen rummer 16 kapitler a cirka 12 sider inddelt i fire hovedtemaer, der med glimt i øjet introducerer til ordenes og sprogets liv, foranderlighed og skabende kræfterJohs. Nørregaard Frandsen, født 1950, er professor ved og leder af H.C. Andersen Centret, SDU. Han har gennem mange år skrevet en populær sprogklumme i Kristeligt Dagblad og er forfatter af utallige bøger om bl.a. H.C. Andersen og Limfjordsdigterne.

Land og by er både modsætninger og hinandens forudsætninger. Dobbeltheden i begreberne om provins og ’ude på landet’ gennemsyrer dansk kultur og kan opsøges i litteraturens og kunstens historie. Vores forestillinger om provinsen danner kampzone i et ideologisk opgør om hjemlighed, hjemstavnsfølelse og autenticitet. Begrebet skildrer det moderne over for det hævdvundne. Det spiller en rolle i politik og politiske ideologier, og det findes i kommerciel markedsføring af produkter og af det gode liv. Hvor ligger provinsen giver overblik over de mange fortællinger om provins versus centrum, land versus by, der bestandig udvikles. Fortællingen om provinsen eller måske rettere provinsens fortælling om sig selv er stærk. Måske er provinsen for det moderne menneske først og fremmest det sted, der ikke er. Et utopia i det modernes strøm. Bogen udgives i samarbejde med Golden Days og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2023, som bl.a. har forholdet mellem land og by som tema.

Eventyrlig malebogI denne malebog er nogle af de allermest kendte og elskede eventyr af H.C. Andersen i kort og letlæst udgave kombineret med smukke illustrationer til fortællingerne, lige til at farvelægge.

For ikke så længe siden talte de fleste danskere dialekt og boede på landet. Men hvem husker længere, hvad en kovending egentlig er? Sproget – det daglige, talte og skrevne dansk – er i stadig udvikling. Ord, vendinger og begreber opstår, og de forgår. Ord importeres, fordrejes, slides op. Der er simpelthen liv i sproget. KOVENDINGER. LIV I SPROGET er en munter fortælling om, hvordan ord og talemåder undertiden løber løbsk, og om, hvordan der pludselig opstår nye, frugtbare eller skæve betydninger. Sproget er en sladrehank. For den interesserede sprogbruger er der overraskende viden at hente om, hvor vi som folk og nation kommer fra, og hvor vi måske er på vej hen. KOVENDINGER er ikke optaget af pedanteri, men inviterer til at lege med sproget og gå på opdagelse i dets rigdom og mangfoldighed.JOHS. NØRREGAARD FRANDSEN (f. 1950) er professor og leder af H.C. Andersen Centret ved SDU. Har skrevet bøger om H.C. Andersen, Jeppe Aakjær, Johannes V. Jensen, Knud Sørensen samt om sprog og kulturhistorie. Forfatteren er klummeskribent ved Kristeligt Dagblad og en populær foredragsholder.

Adventurous colouring bookIn this colouring book you get some of the most famous and beloved fairy tales by Hans Christian Andersen in a short and easy to read version combined with beautiful illustrations. The book gives you an enjoyable and mindful activity for adults and children of all ages.

H.C. Andersen var en rejsende og så sig selv som en rejsende. Han identificerede sig med rejsens udfordringer og bevægelser, både fysisk, eksistentielt, socialt og kunstnerisk. Andersen var ikke bare et rastløst gemyt. Han var en søgende kunstner, der bevægede sig over grænser og var i bevægelse stort set hele sit liv.Johs. Nørregaard Frandsen har i en årrække været leder af H.C. Andersen Centret, og som han læser den verdensberømte digter, skildrer Andersen selve det menneskelige netop i rejser.

Kære læser: Forkundskaber er nyttige, hedder det i »Klodshans« og »Hjertesorg« af H.C. Andersen. To næsten modpoler. Mellem dem er der også plads til forord, der også har til hensigt at gøre nytte som forkundskab. Det skal fortælle hensigten med bogens tilblivelse. En hensigt må der være, når et udvalg, der går sproget og dets mangfoldigheds ærinde, henvender sig til 14 kompetente skribenter og beder dem medvirke. Alle har de været og er med til at tegne samtidens kulturelle billede. Et billede, der mest af alt bliver til af vores ageren. Vores adfærdsformer går fra de utvungne, de primitive til de mere civiliserede og efter forholdene afstemte formelle og forfinede for at ende i det individuelt naturlige. Sidstnævnte er næppe muligt. Men en fællesnævner er nødvendig, hvis vi ikke på skift skal føle os inde og ude i det accepterede selskab, der favner bredt, uden at give los for det platte eller vulgære. Hvor svært ka’ det være? Det korte svar er ‘meget’. Det længere kan bogens kapitler snakke med om.IndholdJørn Lund: Vi snakkes (s. 13-19)Lasse Rønnoe: »Hvor er det dejligt at se dig« (s. 21-31)Kaspar Rostrup: Om at hilse (s. 33-43)Henning Kirk: Den kliniske hilsen (s. 45-50)Poul Thomsen: Vær hilset (s. 51-56)Hans Christian Bjerg: Danske hilseformer – militære hilseformer (s. 57-64)Gitte Hørning: Moderne hilsekultur (s. 65-82)Johs. Nørregaard Frandsen: Kære Eduard og andre tiltaler (s. 83-92)Bjørn Andersen: Du og De (s. 93-111)Mette Kopp: At se en hilsen eller et menneske (s. 113-124)Anja Vintov: At hilse (s. 125-133)Robert B. Hansen: Danske hilseformer (s. 135-141)Irina Bjørnø: En Hjertelig Hilsen (s. 143-148)Carina Heckscher: Et håndtryk – en verden af muligheder (s. 149-160)

Ordet var det første ligesom i denne bogs titel. Det er en god ting at mestre sproget for at fuldkommengøre måltidets glade og nydelsesrige forløb. Ordets og bordets glæder er tæt forbundne og virtuost lykkes det for os at konversere vores bordfælle uden at tale med mad i munden; vi skal vise velvilje og næstekærlighed som i alle forhold. … Ligeså, når samtalekøkkenet danner rammen. Fantasien får vinger, sanserne udfordres, og vi hører, smager og ser, ombølges af dufte, næsten før det store udtræk af krydderurter og kaloriebevidste tryllerier har taget over. Vi får lyst at prise måltidet og hele dets set up. Samtalen løber frit og forventningerne med. … Nu er blot at sige velkommen til bords med de 12 velskrivende forfattere, der her har prøvet at delagtiggøre hinanden og læserne i en masse om omsorg for smag, glæden ved at forske, sætte ord på lækkerierne og sætte dem til livs.IndholdMartin Marchman Andersen: Smag og behag kan (ikke) diskuteres (s. 15-23)Grethe F. Rostbøll: Man tager et Sølvfad (s. 25-32)Anne Hjernøe: Køkkensamtaler og snak om mad (s. 33-45)Klavs Styrbæk & Ole G. Mouritsen: Omsorg for smag (s. 47-58)Ulla Høst: Hornfisk (s. 59-68)Niels Birger Wamberg: Bord, dæk dig! (s. 69-104)Anders Kjærsig: Til bords med Gustav Wied (s. 105-112)Johs. Nørregaard Frandsen: Rødgrød i Grøfterne: H.C. Andersen og det poetiske bord (s. 113-126)Elisabet Sinding: Emma Gad – jeg gider også! (s. 127-133)Irina Bjørnø: Familiens hemmeligheder (s. 135-143)Caroline Nyvang: Politikerens kogebog (s. 145-151)Hanne Holm og Mogens Lykketoft: Klimavenlig menu på skype (s. 153-174)

For ikke så længe siden talte de fleste danskere dialekt og boede på landet. Men hvem husker længere, hvad en kovending egentlig er? Sproget – det daglige, talte og skrevne dansk – er i stadig udvikling. Ord, vendinger og begreber opstår, og de forgår. Ord importeres, fordrejes, slides op. Der er simpelthen liv i sproget. KOVENDINGER. LIV I SPROGET er en munter fortælling om, hvordan ord og talemåder undertiden løber løbsk, og om, hvordan der pludselig opstår nye, frugtbare eller skæve betydninger. Sproget er en sladrehank. For den interesserede sprogbruger er der overraskende viden at hente om, hvor vi som folk og nation kommer fra, og hvor vi måske er på vej hen. KOVENDINGER er ikke optaget af pedanteri, men inviterer til at lege med sproget og gå på opdagelse i dets rigdom og mangfoldighed. JOHS. NØRREGAARD FRANDSEN (f. 1950) er professor og leder af H.C. Andersen Centret ved SDU. Har skrevet bøger om H.C. Andersen, Jeppe Aakjær, Johannes V. Jensen, Knud Sørensen samt om sprog og kulturhistorie. Forfatteren er klummeskribent ved Kristeligt Dagblad og en populær foredragsholder. ”Kovendinger”er indlæst som lydbog af Peter Bøttger i 2017 for Lytteratur hos AV Forlaget