Bøger af John Storm Pedersen

Denne bog stiller skarpt på ledelse i politisk styrede organisationer. Politik har i dag en betydning, der rækker langt ud over det politisk-administrative system. Brancheorganisationer, patientforeninger, socioøkonomiske virksomheder og public affairs-afdelinger i offentlige og private virksomheder er blot nogle få eksempler på organisationer, der ligger uden for det politisk-administrative system, men arbejder politisk.Dynamikken i politisk styrede organisationer, herunder offentlige organisationer, er speciel. I de fleste erhvervsvirksomheder spiller økonomi en central rolle, men politisk styrede organisationer er ofte orienteret mod andre mål. Fagprofessionelle idealer og mere generelt skabelsen af værdi for den brede offentlighed er ofte et centralt omdrejningspunkt. Det stiller særlige krav til ledelsen i politisk styrede organisationer, der må forene budgethensyn med en fagligt forsvarlig løsning af arbejdsopgaverne.Bogen giver dels et teoretisk og historisk overblik over området, dels en præsentation af de mest centrale områder, hvor ledelsesarbejdet finder sted.Redigeret af Annika Agger og Peter Aagaard, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet.

John Storm Pedersen og Peter Aagaard har undersøgt, hvordan offentlige ledere reagerer på reformer i en tid, hvor vi lever i en reformstat. Dirigent eller dukke? viser, hvordan der er flere måder at håndtere det daglige krydspres på. Når ledere i det offentlige skal leve op til alt fra strammere nationale regler over medarbejdernes ønsker om faglig autonomi til enkeltsager i medierne, har de forskellige måder at reagere på. De reaktionsmønstre har Pedersen og Aagaard belyst i bogen, hvor de har lavet kvalitative og kvantitative undersøgelser af, hvordan ledere i det offentlige tager hånd om de øgede krav med ofte modsatrettede interesser. Forfatterne introducerer begrebet at ompakke ledelses- og organisationselementer, så der bliver råderum til i en vis grad at blive dirigenter frem for dukker. Denne ompakning indebærer, at lederne har stor viden om deres medarbejderes kompetencer, faglighed og handlemuligheder, stor viden om kravenes formål og stor viden om målgruppen. Og via analysen kan den offentlige leder lære, hvilke handlemuligheder der rent faktisk er. Bogen tager udgangspunkt i det sociale område, men eksemplerne på, hvordan ledere på dette område reagerer på reformkrav, medarbejderkrav og borgerkrav som hhv. dirigenter eller dukker, kan overføres til andre offentlige områder. Bogen indgår i serien Gyldendal Public. Bøgerne i serien er til engagerede medarbejdere, ledere og politikere i den offentlige sektor. Alle bøger fra Gyldendal Public tager udgangspunkt i, at den offentlige sektor består af virksomheder som alle andre – drevet under særlige vilkår og med særlige formål.

Den danske velfærdsstat og dens mange tusinde institutioner – hospitaler, skoler, jobcentre, borgerservice m.fl. – er digitaliseret til et af de højeste niveauer i verden. Dermed er også de velfærdsprofessionelles arbejde med at hjælpe borgere med at løse deres sundhedsproblemer, blive uddannet, komme i arbejde og afhjælpe social udsathed blevet digitaliseret.I bogen præsenteres og analyseres tre tilgange til digitaliseringen.Muligheden. Med digitaliseringen følger en mulighed for at anvende en datadrevet ledelse af hjælpen til borgere, som er baseret på dialog og samarbejde mellem de væsentligste interessenter, nemlig borgere, velfærdsprofessionelle, dataanalytikere, ledere og regeringer. Udnyttes muligheden, kan der skabes win-situationer for samtlige interessenter.Faldgruben. Digitaliseringen indebærer en risiko for overdigitalisering. Indføres der top-down for mange og for avancerede digitale værktøjer i hjælpen til borgere, skaber disse hårde konflikter. Dvs. konflikter om balancen mellem det digitale og det menneskelige element i hjemmeplejen, i undervisningen i folkeskoler og i behandlingen af syge borgere. Denne type konflikter vil blokere for skabelsen af win-situationer.Jokeren. Digitaliseringen indebærer, at den digitale middelklasse kan påvirke velfærdsstatens hjælp til borgere, så denne digitalt set bliver stadig mere avanceret. Sker det, vil den digitale underklasse – dvs. gruppen af borgere, der ikke kan få hjælp til at løse deres problemer, fordi de ikke har de fornødne digitale kompetencer – blive markant større.I bogen analyseres velfærdsstatens digitalisering historisk og empirisk. Og den sættes ind i et teoretisk perspektiv.