Bøger af John Brandt Brodersen
-
484,95 - 688,95 kr. Dette er 7. udgave af FOREBYGGENDE SUNDHEDSARBEJDE, der for længst har skrevet sig ind som en klassiker inden for områderne forebyggelse og sundhedsfremme. Bogen har over en periode på 35 år fået status af et alment accepteret opslagsværk og er en foretrukken grundbog på en række professionsbacheloruddannelser samt på kandidatuddannelser som medicin,folkesundhedsvidenskab og sociologi. Siden den første udgave udkom i 1986, har værket behandlet centrale områder inden for forebyggelse og sundhedsfremme og har for hver ny udgave afspejlet den aktuelle udvikling inden for området og i samfundet som helhed.Forebyggelse og sundhedsfremme har i de senere år fået en stadig mere central rolle i sundhedsvæsenet. I dag er inddragelse af brugeren og dennes aktive rolle blevet endnu mere afgørende, ligesom klimalovgivning og de seneste ændringer i sundhedslovgivningen er nye vigtige tiltag. Derfor er der i denne udgave mere fokus på brugerinvolvering, udvikling af kompetencerog handlekraft, men også på individets egne værdier og præferencer. Mere generelt afspejler 7. udgave den nyeste udvikling i teori og praksis på tværs af sundhedsvæsenet, og der er gennemført et grundigt redaktionsarbejde for at forny bogen.Den praktiske virkelighed, hvor det forebyggende sundhedsarbejde udføres, udgør en rød tråd i samtlige udgaver af FOREBYGGENDE SUNDHEDSARBEJDE. Bogen rummer også en række teoretiske og metodiske kapitler, som giver læseren en solid forståelse af baggrunden for det praktiske arbejde. Denne kombination af teori og praksis gør bogen særdeles velegnet somlærebog for en bred målgruppe.
- Bog
- 484,95 kr.
-
261,95 kr. Hvad er det, de sunde kan? Hvor har de det fra? Hvad kan vi lære af deres sundhedsadfærd? Denne lære- og debatbog har fokus på sundhedsfremme i hverdagslivet. Den skærper vores syn på en dynamisk sundhedsopfattelse, og indkredser strategier for sundhedsadfærd og sundhedspædagogik.I bogens første del drøftes begreberne sundhed og sundhedsfremme på baggrund af professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovskys teori om salutogenese og WHO’s definition samt et nødvendigt samspil mellem natur-, human- og samfundsvidenskab.Herefter følger bogens anden del med ti kapitler, som belyser praktiske eksempler på arbejdet med sundhedsfremme i forskellige befolkningsgrupper. Hvad gør kommunen? Hvad kan praktiserende læger sætte i værk, når de ønsker at fremme sundheden? Hvad gør skolen, når sundhed er på skemaet? Kan kronisk syge mennesker lære at leve med deres sygdom gennem sundhedsfremme? Hvordan når man mennesker fra etniske minoriteter, socialt udsatte eller voksne misbrugere med budskaber om sundhedsfremme? Hvordan kan man arbejde med sundhedsfremme hos familien, der venter barn, med ældre eller på en arbejdsplads?Bogens tredje del drager paralleller mellem eksempler fra kapitlerne for at finde svar på, hvad de sunde kan, hvor de har det fra, og hvordan man kan arbejde med sundhedsfremme i praksis. Kreativitet og læring viser sig at være nøglebegreber i den dynamiske proces, hvor Antonovskys teori om salutogenese udfoldes gennem kognitions- og kreativitetsforskning samt læringsteori.Har du kommentarer eller spørgsmål til bogen, er du velkommen til at sende en mail til redaktørerne: Kjeld Fredens (fredens@post4.tele.dk), Tommy J. Johnsen (mj-tj@dlgtele.dk) eller Peter Thybo (pt@peterthybo.dk ).
- Bog
- 261,95 kr.
-
273,95 - 378,95 kr. Er det ikke altid godt at ‘vide besked’?En tsunami af overdiagnostik er ved at oversvømme vores samfund. Den medicinske teknologi er i konstant udvikling og bliver hele tiden mere fintfølende, og det betyder at vi med selvtest og diverse undersøgelser i sundhedsvæsenet kan opfange selv de mindste afvigelser og unormale værdier i vores kroppe, som kan tolkes som sygdom. Samtidig udvides definitionerne af sygdomskategorier hele tiden, og behandlingsgrænser for, hvornår man er syg, sænkes. Dette kan alt sammen lede til overdiagnostik, som gør den enkelte unødigt til patient. Det er ikke alene dyrt for samfundet, men også spild af sundhedsvæsenets knappe ressourcer. I denne bog redegør forfatterne for, hvad overdiagnostik er, hvorfor det opstår, og hvordan det skader både individer og samfundet. De løfter bl.a. sløret for en række overraskende pointer:• Der er under 4 % raske tilbage, når risici for hjerte-kar-sygdomme undersøges i en almindelig befolkning.• Omkring hver femte patient med en kræftdiagnose er overdiagnosticeret.• Overdiagnostik trives i vores sundhedskultur, hvor den enkelte forventes at tage ansvar for egen sundhed.• Overdiagnostik er et usynligt problem i hverdagen, fordi det ikke kan ses hos den enkelte, men kun kan forstås på befolkningsniveau.Snart er vi alle patienter giver såvel studerende som forskere, undervisere, klinikere og beslutningstagere et solidt grundlag for at diskutere og forstå overdiagnostik.
-
283,95 kr. PERSONLIG MEDICIN beskriver filosofiske og tværvidenskabelige perspektiver på en vigtig sundhedsvidenskabelig tendens. I helemedicinens historie har man drømt om at skræddersy behandlingen til den enkelte patient, og med den hastige udvikling af genetiskdiagnostik og terapi, kunstig intelligens og monitoreringsteknologi er der nu udsigt til, at drømmen kan blive til virkelighed.Der savnes dog en debat om de værdimæssige spørgsmål, som udviklingen rejser. Hvad er fælles, personligt og privat på sundhedsområdet, og hvordan skal midlerne fordeles og den faglige indsats prioriteres i et sundhedsvæsen, hvor den enkelte patientskal sættes i centrum? Og hvilke krav stiller udviklingen til fremtidens sundhedsprofessionelle – og til dem, som skal uddanne dem?I 10 kapitler stiller bogens forfattere skarpt på disse spørgsmål og præsenterer samtidig den nyeste viden om personlig medicin i bred forstand med fokus på de samfundsmæssige, etiske og videnskabsteoretiske aspekter. Bogen kan bruges som lærebog påde sundhedsfaglige uddannelser, men også inden for samfundsvidenskab og humaniora, hvor man beskæftiger sig med forholdetmellem sundhed, samfund, værdier og forestillinger.PERSONLIG MEDICIN er forskningsbaseret og skrevet af en bred vifte af eksperter og forskere. Bidragyderne tæller filosoffer, læger,jurister, videnskabshistorikere, bioanalytikere og teologer, som hver især sætter de medicinske teknologier og praksisser ind i enstørre sammenhæng.Bogen udkommer i bogserien SUNDHED, MENNESKE, SAMFUND, redigeret af professor Klaus Lindgaard Høyer (KU) og lektor Lotte Huniche (SDU), som samler Munksgaards peer review-udgivelser inden for human- og samfundsvidenskabelig sundhedsforskning.
- Bog
- 283,95 kr.