Bøger af John Benedicto Krejsler

En grundbog til læreruddannelsens pædagogiske fagområder inden for kompetencefaget lærerens grundfaglighed. Bogen leverer rygsøjlen af læreruddannelsens pædagogiske refleksionsgrundlag, som de studerende skal tilegne sig og have med sig i deres videre studieforløb, der skal gøre dem til kompetente undervisere og opdragere.Bogen består af 10 artikler til læreruddannelsens pædagogiske moduler og derudover af 11 tværgående redskabsartikler, der gør den studerende i stand til at analysere og perspektivere pædagogiske udfordringer i klasserummet, lærerværelset og skolepolitikken.Til hver af bogens kapitler er knyttet en video, lavet af lærerstuderende til lærerstuderende, som perspektiverer kapitlerne.

Pædagogik handler om opdragelse, uddannelse og undervisning og gennemsyrer derfor stort set hele vores hverdag. Pædagogik præger også i stigende grad en lang række fag og professioner og er genstand for megen forskning og mange politiske og kulturelle diskussioner. De udtryk, begreber, teorier og tankegange, der knytter sig til pædagogik, lever derfor en ofte omtumlet tilværelse mellem det hverdagsagtige og det videnskabelige, mere præcist beskrivende. Ny pædagogisk opslagsbog består af en lang række introducerende, perspektiverende og begrebsafklarende fremstillinger af aktuelle begreber, fænomener og tankegange i det pædagogiske univers. Bogen giver dermed indsigt i de forskellige begreber og stof til diskussion og eftertanke. Den leverer gennem sine opslag og sammenhængen mellem dem en række bud på, hvordan pædagogiske spørgsmål kan analyseres, reflekteres og foldes ud i en tid, der efterspørger stadig mere dokumentation og begrundelse for pædagogiske handlinger. Pædagogisk opslagsbog udkom første gang i 1978 og er siden blevet en klassiker i den pædagogiske verden, genoptrykt og revideret mange gange. Denne bog er en selvstændig, nyskrevet udgave ud fra den gamle bogs koncept. Bogens artikler er af forskellig længde og er forfattet af forskere og undervisere fra forskellige universiteter og professionshøjskoler. Bogen er velegnet til undervisningen på professionsuddannelserne og andre pædagogiske uddannelser samt til selvstændig brug af de studerende i forbindelse med fx opgaveskrivning.   Lone Bæk Brønsted, Christina Jørgensen og Martha Mottelson er alle undervisere på Professionshøjskolen UCC. Lars Jakob Muschinsky er tidligere rektor for Zahles Seminarium og nuværende udviklingskonsulent ved Professionshøjskolen UCC.

Hvilken relevans har den franske filosof og samfundstænker Gilles Deleuze for samfundsvidenskaberne, og hvordan kan man omsætte hans tænkning i empiriske analyser? Det forsøger denne bog at give svar på.At analysere med Gilles Deleuze: En rejse i nomadebegreber, tilblivelser og kontrolsamfund tager udgangspunkt i Deleuzes læsninger af særligt filosoffer­ne Henri Bergson, Friedrich Nietzsche og Baruch de Spinoza. Den følger, hvordan hans tænkning får en samfundsvidenskabelig vending i samarbejdet med Félix Guattari, særligt i værkerne Tusind Plateauer og Anti-Ødipus. Her står kampen mellem en identitets- eller Stats­tænkning, som Deleuze (og Guattari) udfordrer med en nomadisk forskelstænkning. På den baggrund introducerer bogen skizoanaly­sen, herunder centrale begreber som maskinen, begærsproduktion, tilblivelse, glædes- og tristhedspraktikker.Gennem fire korte analyseeksempler viser bogen, hvordan de teore­tiske indsigter kan bruges analytisk. De tre første eksempler handler om skolen, dens politik, dens elever og ansatte (men har bredere relevans til analyser af velfærdsprofessioner og -organisationer), mens det fjerde er en bredere kapitalismeanalyse.

I takt med ændringer i den danske velfærdsmodel, kommer også velfærdsstatens professionelle under større pres. Prestigen omkring professio­nerne er ikke længere given, og vidensgrundlaget, som professionelle bygger deres autoritet og arbejde på, defineres ikke længere alene af de professionelle selv. Denne antologi tematiserer den udvikling, professionerne gennemgår, i forhold til velfærdsstatens udvikling.Antologien tematiserer forandringer i professio­nernes rekruttering, status og identitet, herunder spørgsmål om professionernes muligheder for fortsat at spille en afgørende rolle i forhold til velfærdsstatens udvikling.Bogen henvender sig til forskere, undervisere og studerende ved universiteter og profes­sionshøjskoler, politiske beslutningstagere og aktører i det professionelle felt.Med bidrag af Martin Blok Johansen, Alexander von Oettingen, Anne Marie Pahuus & Cecilie Eriksen, Jens­ Christian Smeby & Lars Inge Terum, Tom Skauge, Harald Grimen & Anne Elizabeth Stie, Katrin Hjort, Lars Thorup Larsen, Hans Jørgen Staugård, Gitte Sommer Harrits, Søren Gytz Olesen, Jette Steensen, John Benedicto Krejsler, Kirsten Beedholm, Lene Storgaard Brok, Marie Østergaard Møller, Kaspar Villadsen, Anders Buch, John Gulløv og Andreas Rasch ­Christensen

Folkesundhed - i et kritisk perspektiv går bag om den herskende forestilling om folkesundhed og løfter elementer frem, som sjældent bliver diskuteret, i håbet om på sigt at kunne udvikle forebyggelse, sundhedsfremme og pleje inden for folkesundhedsområdet. Tanken bag bogen er hermed at skærpe læserens blik på og forståelse af folkesundhed som begreb og som praktik.En række forfattere har i egne kapitler bidraget med deres helt specielle viden inden for folkesundhedsområdet. Bogen er disponeret i fire dele: 1. Talen om folkesundhed i det moderne samfund, 2. Forestillingen om det gode liv, 3. KRAMS (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress) og 4. Eksempler på sundhedsfaglige aktiviteter med fokus på folkesundhed.Redaktør på bogen er ph.d., cand.cur. Stinne Glasdam. Bogen kan læses af studerende gennem hele sygeplejerskeuddannelsen. Også studerede på mange andre uddannelser, som beskæftiger sig med folkesundhed, vil med fordel kunne læse bogen, da den byder på forståelser af, hvordan der tænkes såvel sundhed som sygdom i vores samfund i dag.

Dannelse er ligesom demokrati et rummeligt begreb, men det er derfor også uskarpt og flydende. Det er betingelserne for de centrale begreber i vores kultur, at de hele tiden står til diskussion og forhandling mellem forskellige interesser. I skolen er dannelsen en kampplads mellem politikere, praktikere og forskere etc. I de senere år har kampen dog ofte været ført mellem økonomer, planlæggere, administratorer og pædagoger, lærere og filosoffer. Diskussionen om, hvad skolens formål må være, har i de diskussioner været underbelyst og erstattet af diskussioner om resultatmål. Samtidig er skolens indhold blevet defineret som smalle, grundlæggende kundskaber uden blik for den verden, eleverne lever i.  Dannelses- og undervisningsprocesserne er nedprioriteret i diskussionen til fordel for læring, digitalisering og læringsresultater.I denne bog fører vi i et bredere perspektiv diskussionerne om dannelse helt op til nutiden ved hjælp af fire perspektiver: Dannelseskontekster, -visioner, - temaer og -processer. Kapitlerne fremstår samlet som et kalejdoskopisk udvalg af dannelsesteorier og -diskussioner ud fra disse fire perspektiver.Dannelse henvender sig til de mange, der arbejder med eller studerer for at bidrage til fremtidens folkeskole.

Skolens opgave er at undervise eleverne, så de udvikler sig fagligt og personligt, udnytter egne potentialer bedst muligt og bliver integreret i samfundet.Men hvilke udfordringer stiller det senmoderne samfund skolen over for?Hvordan kan lærerne arbejde med fællesskabet og individet i en tid præget af stadig større individualisering?Hvad betyder nyere psykologisk viden om læreprocesser for undervisningens tilrettelæggelse?Hvad skal didaktikken bruges til i lærernes fortsatte professionalisering?Findes der en individualitetsdidaktik?Hvem skal have indflydelse, når undervisningen planlægges?Hvilke spørgsmål kan stilles til en undervisningsplan?"Didaktikken og individet – når senmoderne elever skal lære" rejser en række relevante og grundlæggende spørgsmål til undervisningen i skolen i dag – og skitserer mulige svar. Men frem for alt lægger bogen op til at intensivere lærerens didaktiske refleksioner.Mads Hermansen er dr.pæd. og professor i pædagogisk psykologi på CBS. Elsebeth Jensen er seminarielektor i didaktik og har tidligere arbejdet som folkeskolelærer seminarielærer. John Krejsler er ph.d. og lektor ved Institut for Pædagogisk Antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Der er stor usikkerhed om, hvad der skal læres i skolen, og hvilke normer der skal gælde for socialt samvær. Der tales om disciplinkrise, og det frygtes, at børnene ikke lærer nok i skolen. Klasseledelse er derfor kommet på dagsordenen – i praksis, pædagogik og politik. På alle niveauer er der fokus på, hvordan der kan skabes ro og orden som baggrund for et læringsorienteret miljø i klasseværelset, samt hvilke midler læreren må have til rådighed og kunne mestre for at håndtere denne opgave.Klasseledelsens dilemmaer bidrager med viden om klassens praksis og forudsætningerne for udviklingen af læringsmiljøet, således at begrebet klasseledelse bedre kan forstås og praktiseres med reference til nordiske pædagogiske traditioner og værdier. Formålet med bogen er således at udvide diskussionen om klasseledelse, så den dækker bredere end lærerens adfærds- og læringsledelse.I bogen belyses klasseledelsens betingethed af:skolens organisering og ressourcer; politiske krav; sociale teknologier (elevplan, test); betydningen af skolens arkitektur og møblering; styringen af følelser og sanser;dynamik i lærerteam; dynamik mellem lærere og elever; betydningen af elevinteresser og ungdomskulturer; elevernes sociale baggrund;evidens og didaktik som ledelsesinstrument; nye krav til inklusion og differentiering;den særlige danske version af skoleklassen som familieagtigt fænomen; udblik til USA og Finland;og der redegøres for klasseledelsens historie fra tugt over disciplin og skældud til nutidens klasseledelse med fokus på såvel evidensinformeret ”viden om, hvad der virker” som på elevens selvledelse.Klasseledelsens dilemmaer er en grundbog i klasseledelse, der sætter klassen og dens ledelse under lup som det strategiske spillerum, lærere og elever må handle indenfor i en kompleks skolekontekst. Bogen henvender sig til alle med interesse for undervisning, læring og ledelse, særligt folkeskolelærere, ledere og studerende på alle niveauer.Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/undervisning

Er der plads til følelser i professionelle relationer?Det er et spørgsmål, der skiller vandene.Forskningen viser med tiltagende styrke, at menneskets udvikling, læring og trivsel har de bedste kår i kærlige relationer. Ligeledes ønsker vi for vores børn, syge, unge og ældre, at de modtages kærligt af såkaldt ”varme hænder”, når de passes, plejes og undervises af professionelle omsorgs- og relationsarbejdere. På den anden side kan man sætte spørgsmålstegn ved, om vi kan forlange af et menneske, at det skal fremvise specifikke følelser som del af det daglige arbejde.Alle, der arbejder med mennesker, vil indimellem opleve, hvordan deres følelser debatteres og problematiseres i en arbejdsmæssig kontekst. Mange oplever at føle usikkerhed omkring hvad – og hvor meget – de føler og bør føle. Kærligheden er et spørgsmål, der finder sit svar i den daglige praksis. Vi lever i det, vi lever med det – og tager man ikke stilling med sin bevidste vilje, tager man i hvert fald stilling med sin adfærd. Målgruppen for denne bog er derfor alle, der arbejder med mennesker og i denne forbindelse interesserer sig for følelsernes tilstedeværelse og betydning i de professionelle forhold. De oplagte læsere er pædagoger, lærere og ansatte i ældresektoren, mens bogen dog er lige så aktuel for socialrådgivere, psykologer, ledere og andre relationsarbejdere.Følelserne er virkelig kommet på dagsordenen, når vi taler om relations- og omsorgsprofessioner, og derfor er der behov for, at vi diskuterer og tager stilling til temaet. I denne antologi tilbydes en række forskellige perspektiver på den professionelle kærlighed. Alle bidragene repræsenterer holdninger til, hvordan man kan forstå den professionelle kærlighed, og hvilke faktorer der henholdsvis hæmmer og fordrer kærligheden i praksis.

Daginstitutionen og pædagogens professionelle status udfordres af grundlæggende reformer af den offentlige sektor. Denne bog giver et overblik over ændringerne i velfærdspolitikken for de 0-6-årige.De mange reformer er i høj grad præget af anbefalinger fra EU og OECD og gør bl.a. daginstitutionsområdet til en del af den samlede nationale uddannelsespolitik. Kvalitetsreform, læreplaner og børnemiljøvurderinger er blot enkelte eksempler på, hvordan forestillinger om vidensøkonomi, kompetenceudvikling og livslang læring også ’rammer’ danske daginstitutioner og pædagogens arbejdsopgaver.Bogen tager ikke stilling til, om de mangfoldige udviklinger er gode eller dårlige. Den kortlægger i stedet det nye spillerum for at tænke og organisere pædagogisk arbejde i dagtilbud for de 0-6-årige.Redaktørerne er Camilla Schmidt, lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet, Annegrethe Ahrenkiel, lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet og John Benedicto Krejsler, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.

Engang hed det leg. I dag hedder det læring. Engang bestemte pædagogen, hvad der skete i daginstitutionen. I dag vil også OECD, politikere, forvaltning og forældre være med. Bogen giver et overblik over ændringerne i velfærdspolitikken for de 0-6-årige.Daginstitutionen og pædagogens professionelle status udfordres af grundlæggende reformer af den offentlige sektor. Reformerne er i høj grad præget af anbefalinger fra OECD og EU og gør bl.a. daginstitutionsområdet til en del af den samlede nationale uddannelsespolitik. Kvalitetsreform, læreplaner og børnemiljøvurderinger er blot enkelte eksempler på, hvordan forestillinger om vidensøkonomi, kompetenceudvikling og livslang læring også ’rammer’ danske daginstitutioner og pædagogens arbejdsopgaver.Bogen tager ikke stilling til, om de mangfoldige udviklinger er gode eller dårlige. Den kortlægger i stedet det nye spillerum for at tænke og organisere pædagogisk arbejde i dagtilbud for de 0-6-årige.Bogen henvender sig til beslutningstagere, meningsdannere samt ikke mindst pædagogerne og de pædagogstuderende selv. Bidragydere til bogen er John B. Krejsler, Annegrethe Ahrenkiel, Ulf Brinkkjær, Steen Baagøe Nielsen, Camilla Schmidt, Jakob D. Bøje og Maja Plum.

This edited volume scrutinises the Nordic dimension within education and how this notion affects, frames and sets direction for school and education in policy, practice and educational research.The book interrogates what unites and divides Denmark, Finland, Iceland, Norway, and Sweden, and analyses how the notion of the Nordic dimension has become conceptualized and institutionalized in different educational settings. Comparative studies of national education policies and practice across these five small North European countries - and Scotland as a case beyond - explore how the Nordic dimension relates to national, regional and transnational collaborations. Further, the book queries the degree to which what are typically considered Nordic approaches to social welfare, gender equality, diversity and international outlook have, in actual fact, affected education. Ultimately, the book explores the realities and myths associated with the idea of the Nordic dimension, and in relation to the wider context of integration within the European region.The book will be of interest to researchers, scholars, and postgraduate students working in international and comparative education; education policy and politics; teaching and learning; and in European Cultural Studies.

At analysere med Jean Baudrillard præsenterer den franske filosof og samfundstænkers teoretiske indsigter og viser, hvordan de kan anvendes i en konkret, analytisk og samfundsrelevant kontekst. I denne bog bruges Baudrillard således til at se nærmere på, hvordan digitalisering, kunstig intelligens, virtual reality og alternative fakta påvirker os, både som individer og som samfund.Baudrillard beskriver, hvordan individet er i en tilstand, hvor den fysiske virkelighed ikke længere kan skelnes fra den digitale virkelighed. Han beskriver konsekvenser, som hverdagssproget ikke har ord for, og på den baggrund introducerer han til begreber som simulation, forførelse, hyperrealitet, fatale strategier og indadgroende fedme.Gennem tre korte analyseeksempler viser bogen, hvordan disse begreber og teoretiske indsigter kan anvendes analytisk. Det første eksempel bruger filmtrilogien The Matrix til analyser af samtiden; det andet eksempel undersøger, hvordan sociale medier og alternative fakta risikerer at reducere politik og demokrati til underholdning og det tredje eksempel analyserer dansk skole- og uddannelsespolitik som del af en stor transnational simulation.Bogen henvender sig til studerende og undervisere på universiteter og professionshøjskoler og til læsere, der interesserer sig for Baudrillards tænkning og for teknologiens samspil med individ og samfund.

Dansk skole- og uddannelsespolitik styres stadig mere af transnationale uddannelsespolitiske samarbejder. OECD og EU, men også IEA og den europæiske Bolognaproces. Her opbygges konsensus om standarder og best practices, som forudsætter fælles statistik, performanceindikatorer og internationale sammenligninger. Skønt fx Danmark hævder sit skole- og uddannelsessystems egenart, gør sammenligninger som PISA-undersøgelserne deltagerlande til enten vindere eller tabere i rangordninger. Uddannelse er siden 1990’erne kravlet til tops på de transatlantiske, europæiske og nationale politiske dagsordener. Denne udvikling hænger sammen med fremvæksten af forestillinger om globale vidensøkonomier, der forudsætter, at individets og nationens humane kapital skal optimeres, hvis visionen om Danmarks og Europas fremtid skal realiseres. Bogen sætter denne komplekse udvikling samt den modstand den genererer ind i en større sammenhæng.

At motivere drejer sig ofte om at få mennesker til at ville det, de skal, eller som det anses som fordelagtigt for dem at gøre. Til dette kræves motivationsarbejde og motivationsteknologier, som på forskellig vis sætter rammerne for menneskelig handling. At skulle ville udfolder et kritisk perspektiv på motivation, motivationsarbejde og motivationsteknologier ved at undersøge og re-artikulere selve begrebets forekomst og anvendelse i praktiske, kulturelle og samfundsmæssige kontekster gennem forskellige teoretiske tilgange. Samtidig tilbyder bogen perspektiver, der viser, at nok er der magt, styring, individualisering og ledelse knyttet til motivation og motivering, men motivationsarbejdets ikke-intenderede virkninger handler også om, at praksis aldrig kan forudses, men derimod må udforskes og analyseres.Formålet med denne forskningsantologi er dermed at re-artikulere motivation som begreb og som teknologi for at kunne opløse motivationens positive taget-for-givet-hed og dermed kritisk at kunne diskutere motivationsbegreber og -teknologier og deres ikke-intenderede effekter.At skulle ville skal ses som en invitation til dialog - med motivationseksperter, med professionelle og deres ledere, og med alle dem, der udsættes for motivering. Målgruppen er den danske akademiske og professionelle offentlighed, primært i de pædagogiske og sociale fagområder.

14-15-åriges viden, værdier, holdninger og aktiviteter vedrørende demokrati, politik og samfund testes i 38 lande, og danske resultater er markante, fx når det gælder elevers opfattelse af klasserummet og skolen. Det viser International Civic and Citizenship Education Study (ICCS), som beskrives og analyseres her. Resultaterne er tankevækkende, men undersøgelsen er i sig selv udtryk for en omdiskuteret tendens i det 21. århundredes videnspolitik. For kan man overhovedet gøre komplicerede fænomener som demokrati og dannelse op i tal, og hvilke konsekvenser har det? Opdragelsen af unge til demokrati udgør et af vor tids paradokser: I jagten på den kompetente elev viser det globale videnssamfund sig ikke bare som et universelt civilisatorisk projekt. Den vidner samtidig om en fornyet interesse for lokale, regionale og nationale ideer om dannelse.