Bøger af Johannes V. Jensen

Johannes V. Jensen var en særdeles produktiv forfatter og gennem hele sit liv skrev han små tekststykker under genrebetegnelsen 'myter'. Som han selv formulerede det, brugte han myten som litterær genre til at belyse ting og fænomener uden om deres tidslige kontekst for i stedet at læse dem gennem et symbolsk og universelt perspektiv. Ofte præges teksterne af en essayistisk eller journalistisk stil, og mange af myterne blev da også trykt i aviser som Berlingske og Politiken, før de udkom i bogform.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

Rudyard Kipling var en stor inspirator og et forbillede for Johannes V. Jensen. Fra sin tidlige ungdom i Viborg, hvor Jensen første gang stiftede bekendtskab med den britiske forfatter og til sine voksne år, hvor han oversatte flere af Kiplings værker, hang beundringen fast. "Rudyard Kipling" er et portræt af forfatteren, men også en refleksion over hans påvirkning af Johannes V. Jensens eget livssyn og litterære stil. Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

Johannes V. Jensen var glødende tilhænger af Charles Darwins udviklingslære, og leverede i en række essays fra 1925 sin definition af darwinismen. Samtidig udtrykte han kritik, af den forsimplede racisme og dyrkelse af overmennesket som darwinismen, bl.a. ved Nietzsche, blev inspirationskilde for. Der er dog ingen tvivl om at menneskets, slægtens og samfundets biologi tillægges afgørende betydning for menneskehedens fremtid. Dette rummer i sig selv en vis brutalitet, i og med at selektion også uundgåeligt indebærer fravælgelse. Og hvad der yderligere er kontroversielt: Mennesket har som demokratisk samfundsborger muligheden for at præge rammerne for denne udvælgelse og fravælgelse.Et optimistisk syn på menneskets potentiale, møder vi i essayet ”Om kommunismen”. Optimismen varer dog ikke ved i det efterfølgende essay, ”Overbefolkningen”, der er pessimistisk på menneskehedens vegne.Her er samlet følgende fire (ud af i alt ni) essays: [00:00:00] Darwinismen defineret – [00:27:36] Om Kommunisme – [00:47:24] Overbefolkningen – [01:13:45] Den daarlige Darwinisme.Fra Evolution og Moral, Nordisk Forlag, 1925.

Johannes V. Jensens "Kongens fald" hører til blandt de største klassikere i dansk litteratur.I centrum for fortællingen, der udspiller sig i 1500-tallets Danmark, står den studerende Mikkel Thøgersen, der senere lader sig hverve som soldat. Hans liv forløber parallelt med kong Christian II’s, og hans tragiske skæbne kommer på mange måder til at spejle kongens storhed og fald, der igen bliver et billede på Danmarks og folkesjælens fallit."Kongens fald" indeholder både voldsom død, sex, vold og intriger – og Johannes V. Jensens roman står stadig som et mesterværk i dansk litteratur!Johannes V. Jensen (1873-1950) var forfatter, digter og journalist. I 1944 blev han en af de indtil videre blot tre danske forfattere, der har modtaget Nobelprisen i litteratur. Han var yderst produktiv og skrev både digte, artikler, noveller og romaner, men i dag huskes han bedst for novellesamlingen "Himmerlandshistorier" og romanen "Kongens fald". I 1999 blev "Kongens fald" kåret som det 20. århundredes bedste danske bog af både Politikens og Berlingske Tidendes læsere.

"Evolution og moral" er en essaysamling og en del af en serie af Johannes V. Jensen, hvor han undersøger og beskriver menneskets udvikling gennem tiden. Teksterne kredser om menneskets vilje til at føre krig, om moralsk og åndeligt fordærv og om fremskridtet efter første verdenskrig. Bogen er udgivet som historisk dokument med datidens sprogbrug.Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

Kongens fald af Johannes V. Jensen er stemt frem som århundredets danske roman.Mikkel Thøgersen, bondesøn fra Limfjordsegnen, kommer i starten af 1500-tallet til København for at studere. Han finder sig aldrig tilrette med studierne, og en dag ser han Kong Christian den anden af Danmark. Disse to skikkelse kommer til at følges gennem bogen, selvom de først til sidst under indespærring på Sønderborg Slot kommer helt tæt på hinanden. Kongens fald handler ikke bare om Kong Christians fald fra tronen, men tillige om Danmarks problemer i den historiske samtid samt om individers fald.Johannes V. Jensen er en del af den danske litteraturkanon.Denne version af Kongens fald er opdateret af Victoria Jensen således, at mange af datidens stavemåder og ord er opdateret til moderne dansk. For at bevare stemningen fra den oprindelige udgave er nogle formuleringer på fremmedsprog bibeholdt.God fornøjelse.

Himmerlandshistorier er et af Johannes V. Jensens mest kendte og elskede værker. Det er barske og humoristiske fortællinger med skildringer af egnssærlinge, dramatiske skæbner, død og kærlighed i små lokale samfund fra et Himmerland, som er Johannes V. Jensens fødeegn. I samlingen finder man blandt mange kendte historier: "Tordenkalven", "Lindby-Skytten", "Wombwell", "Cecil", "Jørgine", "Ane og Koen", "Kirstens sidste Rejse" og "Mortens Juleaften".“Den bedste sprogkunst, vi har (…) det er en fryd, hvordan Jensen fortryller det tilsyneladende hverdagsgrå og kedelige, bondelivet i gamle dages Himmerland. Der er et konstant gennemtræk af skæbnen, som en ubarmhjertig naturkraft, der vrider landboerne tomme for blod og håb.” – Linea Maja Ernst, Weekendavisen“Sproget er levende og spændstigt, historierne er dramatiske, og der er problemstillinger, der kan sige en moderne læser noget. Læs den! Måske i mindre portioner.” – Beth Høst, Litteratursiden.dk“Himmerlandshistorier er skrevet af en betragter, der nærmer sig sit stof med en fortrolighed fra fortiden, men med et blik, der er skærpet og justeret af erfaringer fra en helt anden verden – og at det er deraf, spændingen i historierne stammer.” – Johannes RiisHimmerlandshistorier udkom henover en 30-årig periode. De første historier blev udgivet i samlingen Himmerlandsfolk (1898), siden fulgte Nye Himmerlandshistorier (1904) og Himmerlandshistorier. Tredje samling (1910) og endelig samlet og med tilføjelse af flere fortællinger i Himmerlandshistorier (1933).Johannes V. Jensen (1873-1950) modtog i 1944 nobelprisen i litteratur for “sin poetiske fantasis sjældne styrke og frugtbarhed, kombineret med en intellektuel nysgerrighed med en stor rækkevidde og en modig, friskt kreativ stil” – Svenska Akademien. Hans forfatterskab regnes for et af de mest betydningsfulde i dansk litteraturhistorie med en rig samling af noveller, fortællinger, digte og romaner. Johannes V. Jensen fornyede sproget og er særligt berømt for det sanselige i sin sprogkunst. Himmerlandshistorier (1898-1910), Kongens fald (1900-1901) og Digte (1906) er hovedværker fra forfatterskabet.

Ein danischer Klassiker, der 1999 zum "e;Danischen Buch des Jahrhunderts"e; gekurt wurde: Im Zentrum dieses historischen Romans, der in drei Teilen hauptsachlich im 16. Jahrhundert spielt, steht der Student und spatere Soldat Mikkel Thogersen. Dessen tragisches Schicksal spiegelt den Aufstieg und anschlieenden Fall des danischen Konigs Christian II. wider. Gleichzeitig verkorpert der Niedergang des Konigs auch den Bankrott des ganzen Landes. Ein Meisterwerk der danischen Literatur!-

Kongens fald er et indædt opgør med den danske folkesjæl og en af de mest dystre romaner i dansk litteratur, hvis forstemmende nihilistiske budskab pakkes ind i spraglet fortælleglæde. - Cand. mag. Jakob Bækgaard

Fra Johannes V. Jensens frodige ungdom stammer de to tekster, en art rejseskildringer, Intermezzo fra 1899 og Skovene fra 1904, som her er sammenført i en kritisk, kommenteret udgave og suppleret med et bundt kortere tekster med indre forbindelse til hovedteksterne. Vi kommer til Sevilla, Paris og Birubunga på rastløs jagt efter ”det kvindelige Princip” - og derfra med halen mellem benene og blikket vendt mod ”Manddommens Idealer, Orden, Tugt og Komfort”.Intermezzo er ”en lille, men betydningsfuld tekstsamling” (Lars Handesten), der ”vækkede dem - af sin Generation - der kunde vaagne” (Edith Rode). Edvard Brandes bemærker ”en pragtfuld Hob af Iagttagelser”, og C.E. Jensen ser i Jensen ”en hidsigt fremstormende Naturkraft”.Skovene har if. Sven Lange ”en intens Skarphed, der hidtil var ukendt i dansk Poesi”. Poul Levin glæder sig over ”disse Ord, der blusser saa blodig røde i Vejret, saa levende, saa hede og pragtfulde”. Vilhelm Andersen vil gerne vide, om der ”for Tiden i hele Verdenslitteraturen findes nogen vældigere Naturmaler end denne Jyde”. ”Østens Himmerlandshistorier”, synes Otto Gelsted. ”Nogle af de kunstnerisk mest vellykkede af hans arbejder”, bemærker Bent Haugaard Jeppesen. ”Topmålet af romantisk ironi og et koglende udtryk for en martret og splittet sjæl”, noterer Lars Handesten. Og Frits Andersen kalder bogen ”en raffineret litterær allegori og skarpsindig antropologi, en renselse, frisættelse og fuldbyrdelse af manden og digteren”.

Kendte og ukendte tekster fra hele Johannes V. Jensens forfatterskab. Hovedparten af teksterne knytter sig til erindringer om barndommen og om Himmerland. "Kenderen Niels Birger Wamberg har fået den fine idé at kreere de erindringer som Jensen aldrig fik skrevet, ved at sammenstille tekster fra hele forfatterskabet ... Det er en bog at gå på opdagelse i." - Hans Hertel, Politiken.

Mytens Ring er et udvalg af Johannes V. Jensens efterladte myter og beskrivelser. Bogen er redigeret af Carl Bergstrøm-Nielsen.

Denne nye samling af myter blev første gang udgivet af Gyldendal i 1910.

Nordisk Aand, 1911, indeholder en række portrætter af danske og norske forfattere – helten er Bjørnstjerne Bjørnson – og afsluttes med et voldsomt angreb på den hjemlige litteraturkritik som Johannes V. Jensen havde ligget i fejde med siden sit ufine udfald mod Herman Bangs homoseksualitet i en avisartikel i 1906.

Paa Danske Veje handler om Sommerture i det automobilkørende Danmark, Rekreation med et Ærinde, idet en arkæologisk Orientering ligger til Grund. Bogen er tænkt som en Introduktion til Oldtidsmindesmærker i Landet, i Mangel af Fører, hvor man finder dem og hvad de betyder i Sammenhæng med Landskabet. Den er forsynet med et indtrængende Indlæg for Totalfredning af, hvad der endnu er tilbage af Gravhøje og Dysser i Landet.

Nordvejen er en Samling Skildringer af norsk Natur og Folk, væsentlig en Beretning om Rejser, Johannes V. Jensen nylig har foretaget i Norge, men skrevet med tidligere Rejser for mange Aar tilbage som Baggrund, hvorved Skildringen faar kulturhistorisk Perspektiv. Det sidste kvarte Aarhundrede har nemlig bragt en betydelig Forandring i Menneskenes Forhold til den haarde norske Natur. Norge sendte det bedste af sin Ungdom til Amerika, og til Gengæld, hævder Johannes V. Jensen, er Amerikaniseringen nu ved at fortrænge den Nøjsomhed, det Staalindlæg i Karakteren, som i sin Tid byggede Norge. Men har Teknikken saaledes sine mørke Sider, har den dog gjort det muligt at faa et ganske anderledes Overblik over Naturen. Rejsen med Automobil og Flyvemaskine viser Landskabet paa helt nye Maader og giver Mulighed for at opleve det i al dets Forskelligartethed indenfor et kort Spand af Tid. Johannes V. Jensens Skildringer af den norske Natur virker som en varm Kærlighedserklæring til Fjeldenes og Fossernes og Jøklernes Land, som i sin Tid gav ham Naturindtrykkene til Bræen, Startpunktet for Hovedværket Den lange Rejse.

Essaysamlingen Form og Sjæl fra 1931 er Johannes V. Jensens kærlighedserklæring til klassicismen i kunsten.

Johannes V. Jensens Kærlighed til Amerika er ikke af ny Dato. Han rejste derover første Gang som 23-aarig i 1896, paa en Tid, hvor unge Kunstneres Studierejser endnu plejede at gaa til Italien eller Frankrig, og Aandslivet kun modtog faa Impulser fra den angelsaksiske Verden. Det blev Johannes V. Jensen, der tilskyndet af og i Samarbejde med Henrik Cavling aabnede Danmark for en Kulturpaavirkning vestfra. Verdensudstillingen i New York i Sommeren 1939 var den ydre Foranledning til Johannes V. Jensens sidste Amerikarejse, men iøvrigt benyttede han Lejligheden til en Rundtur i Staterne fra Øst til Vest med en Afstikker til Syden, over New Orleans, Phoenix i Arizona og Los Angeles til San Francisco, derfra tilbage til New York med et Ophold i Chicago. Nogle af Stederne er skildret med tidligere Oplevelser som Baggrund, andre er nye for Forfatteren, men overalt bekræftes han i sin Tro paa Amerika – paa Trods af al Haardkogthed, Standardisering og Racekamp. New York er det Sted, hvor det amerikanske Samfunds Folkefællesskab og demokratiske Grundkarakter klarest viser sig. Fra Sydstaterne fortælles om de farvede Folk og deres særprægede Kultur og om Racekampen. Fra Vesten om de sidste Spor af Indianernes tragiske Sammenstød med den hvide Mand. Og fra Hollywood om Filmen og Tegnefilmen, et særegent, værdifuldt Udslag af amerikansk Aand. De spredte Skildringer samler sig til en Helhed, Verdens største Demokrati mellem Stillehavet og Atlanten, "Voksestedet for sand demokratisk Tugt".

Johannes V. Jensens Kærlighed til Amerika er ikke af ny Dato. Han rejste derover første Gang som 23-aarig i 1896, paa en Tid, hvor unge Kunstneres Studierejser endnu plejede at gaa til Italien eller Frankrig, og Aandslivet kun modtog faa Impulser fra den angelsaksiske Verden. Det blev Johannes V. Jensen, der tilskyndet af og i Samarbejde med Henrik Cavling aabnede Danmark for en Kulturpaavirkning vestfra. Verdensudstillingen i New York i Sommeren 1939 var den ydre Foranledning til Johannes V. Jensens sidste Amerikarejse, men iøvrigt benyttede han Lejligheden til en Rundtur i Staterne fra Øst til Vest med en Afstikker til Syden, over New Orleans, Phoenix i Arizona og Los Angeles til San Francisco, derfra tilbage til New York med et Ophold i Chicago. Nogle af Stederne er skildret med tidligere Oplevelser som Baggrund, andre er nye for Forfatteren, men overalt bekræftes han i sin Tro paa Amerika – paa Trods af al Haardkogthed, Standardisering og Racekamp. New York er det Sted, hvor det amerikanske Samfunds Folkefællesskab og demokratiske Grundkarakter klarest viser sig. Fra Sydstaterne fortælles om de farvede Folk og deres særprægede Kultur og om Racekampen. Fra Vesten om de sidste Spor af Indianernes tragiske Sammenstød med den hvide Mand. Og fra Hollywood om Filmen og Tegnefilmen, et særegent, værdifuldt Udslag af amerikansk Aand. De spredte Skildringer samler sig til en Helhed, Verdens største Demokrati mellem Stillehavet og Atlanten, "Voksestedet for sand demokratisk Tugt".

Under Beskrivelsen af en Rejse rundt om Asien og til Amerika samler Johannes V. Jensen i denne Bog Indtryk fra hele den civiliserede og halvciviliserede Verden og anlægger et Grundsyn paa Tiden, som den var umiddelbart før Verdenskrigen, og som den siden er vendt tilbage til. Alle de Problemer, som har rejst sig efter Krigen, findes i Kim i Bogen. Den bæres af en kritisk Metode, der opsøger Tingene og Menneskene selv, samtidig med at der anstilles Betragtninger derover. Den indeholder bl. a. en Betragtning over Religionens Genesis, som siden er ført videre, og som er mere aktuel nu, end da Bogen blev skrevet.

Gennem hele sit liv skrev Johannes V. Jensen det, han selv kaldte for myter, og den første samling udkom i bogform i 1907. Flere af myterne udkom først i dagblade - i Berlingske Tidende, Politiken eller Social-Demokraten - og genopstod så i en lettere bearbejdet udgave i mytesamlingerne, men selv var Jensen vag hvis ikke direkte selvmodsigende i sin difination af myten. Ofte er det et øjebliksbillede fra hverdagen, et journalistisk snapshot, der udfolder sig og "bringer et stykke af naturen i universel belysning" - som Jensen selv formulerede det i Myten som Kunstform (1916). Sikkert er det, at myten under Jensens pen bliver et stykke blændende prosa, der løfter fænomenet ud af det tidsbundne og lader det antage en symbolsk betydningsfylde. I mytesamlingen Myter og Jagter indgår bl.a. "Fusijama", "Knokkelmanden" og "Majnat".

Gennem hele sit liv skrev Johannes V. Jensen det, han selv kaldte for myter, og den første samling udkom i bogform i 1907. Flere af myterne udkom først i dagblade - i Berlingske Tidende, Politiken eller Social-Demokraten - og genopstod så i en lettere bearbejdet udgave i mytesamlingerne, men selv var Jensen vag hvis ikke direkte selvmodsigende i sin difination af myten. Ofte er det et øjebliksbillede fra hverdagen, et journalistisk snapshot, der udfolder sig og "bringer et stykke af naturen i universel belysning" - som Jensen selv formulerede det i Myten som Kunstform (1916). Sikkert er det, at myten under Jensens pen bliver et stykke blændende prosa, der løfter fænomenet ud af det tidsbundne og lader det antage en symbolsk betydningsfylde.

Tilblivelsen er en opdateret version af essaysamlingen Dyrenes Forvandling fra 1927, hvor Johannes V. Jensen i 14 kapitler beretter om livets opståen og evolution.

Swift og Oehlenschlæger leverer, hvad allerede titlen lover, nemlig to forfatterportrætter af Jonathan Swift og Adam Oehlenschlæger. Teksterne udgør afslutningen på et langt og produktivt forfatterskab og blev udgivet i 1950, samme år som forfatteren døde. Portrættet af Adam Oehlenschlæger er af særlig interesse, fordi man her ser Johannes V. Jensen spejle sig i sit digteriske forbillede, et forbillede, som han beskriver som et ukunstlet, jævnt menneske, der med sindsro accepterer sin død.

I en Tid, hvor saa meget slaas i Stykker, er der Opmuntring at hente i at lade Tanken gaa til de Mænd, hvis Liv har været een stor Indsats for Menneskehedens Fremgang. Hvad Mænd som Bjørnson, Knud Rasmussen, Goethe, Darwin har betydet for deres Nation og for hele den civiliserede Verden, er ikke begrænset til den Tid, de har levet. Deres Navne staar skrevet med uforgængelig Skrift paa Mindets Tavle, fordi de har skabt noget af evig Værdi. De har gjort Livet rigere for andre Mennesker. Det er en Række af disse store Personligheder, Johannes V. Jensen i Beundring for deres Gerning skildrer i denne Bog, der i Karakter slutter sig til Form og Sjæl. Dens tretten Afsnit handler om Fridtjof Nansen – Bjørnstjerne Bjørnson – Linné – Vitus Bering – Knud Rasmussen – Thøger Larsen – Fritz Syberg – Goethes Stadier – Lavoisier – Engelske Portrætter – Daniel Defoe og Robinson Crusoe – Jonathan Swift – Charles Darwin.

Mens Johannes V. Jensens hovedværker foreligger i endelige udgaver, findes der rundt om i bøger, som ikke længere er i boghandelen, afsnit, som ikke er mindre værdifulde end de større og mere kendte arbejder. Aage Marcus fik i sin tid Johannes V. Jensens tilladelse til at foretage et udvalg af sådanne tekster. De bringes her ordnet efter emnerne, sådan at de tilsammen danner en skildring af en rejse rundt om jorden. Efter et indledende stykke begyndes i hans barndoms Himmerland, og vejen går derfra over Norge og Amerika og videre gennem Kina og Troperne til de europæiske lande for at slutte i hans hjem på Frederiksberg og i Tibirke og til sidst på Vestre Kirkegård, hvor Johannes V. Jensen selv kom til at hvile.De fleste af stykkerne står i digterisk henseende på højde med det ypperste, han har skrevet. For at tilvejebringe en sammenhæng i rutens forløb er medtaget et par myter, der er optrykt senere. Som introduktion bringes et essay af Niels Birger Wamberg, der belyser selve rejsen som et centralt motiv i hele Johannes V. Jensens produktion.

Mariehønen er Johannes V. Jensens ottende samling myter. Bogens ti skildringer rækker fra istiden til vore dage, fra et vejkryds i Himmerland til troperne.Det er den store og den lille verden, der mødes i bogen. Den bekræfter, hvad der før er blevet sagt om Johannes V. Jensens myter: De er universelle tilkendegivelser. Man begynder måske læsningen af dem på samme måde, som man tager fat på så megen anden læsning i dagens løb, men blot et par linjer inde i stoffet og man er fanget af det usædvanlige og mærker den sindets udvidelse, som følger med tilegnelsen af al sand digtning.

Dyrenes Forvandling er en essaysamling fra 1927. I 14 kapitler beretter Johannes V. Jensen om livets opståen og evolution.

I Johannes V. Jensens mangfoldige produktion slutter denne bog sig til „Form og Sjæl“ og „Mindets Tavle“.Den indeholder en række efterladte skildringer – som ikke tidligere har været samlet i bogform – af mennesker, han har holdt af og personligheder, som har haft betydning for ham: Viggo Hørup, Gustav Wied, Olaf Poulsen, Jeppe Aakjær, Knud Hjortø, L. A. Ring, Kai Nielsen, Hartvig Frisch.I bogen findes endvidere essays om „Det skrevne Ords Magt og Ret“, „Dansk Digtekunst“ og „Journalistik og Litteratur“, artikler om Adelbert v. Chamisso, Grimms Eventyr, Wilhelm Busch, Antoine de Saint-Exupéry, og Johannes V. Jensen fortæller om Heine og Walt Whitman og hvad han skylder disse digtere.

Johannes V. Jensen talte af og til om de værker, han betragtede som den stående part af sit forfatterskab: Himmerlandshistorier, Kongens Fald, Den lange Rejse, Myterne og Digtene. Til denne stående part tegnede han også den del af sine essays, som han selv lagde vægt på, i et sigtet og redigeret udvalg.Et sådant udvalg foreligger her. Bogen indeholder portrætter af personligheder, som Johannes V. Jensen har kendt eller holdt af, eller som har haft betydning for ham, bl.a. Holger Drachmann, Bjørnstjerne Bjørnson, Olaf Poulsen, Peter Nansen, Gustav Wied, Knud Hjortø, Jeppe Aakjær, Jakob Knudsen, Thøger Larsen, Knud Rasmussen, malerne Kristian Zahrtmann, Michael Ancher og L. A. Ring, billedhuggeren Kai Nielsen og ikke mindst de fynske malere Johannes Larsen, Fritz Syberg og Peter Hansen. Et stort uddrag af Johannes V. Jensens bog om Johannes Larsen er medtaget.Udvalget indeholder desuden nogle af de essays, han har skrevet om ældre personligheder. Her tager han sit udgangspunkt i hvad der findes af buster og portrætter. Gennem formen finder han ind til sjælen. Det er hans metode i Thorvaldsens Portrætbuster med portrætter af Oehlenschläger og Byron, i Bissens Portrætbuster, hvor han skildrer H. C. Andersen, Grundtvig, Carsten Hauch, H. C. Ørsted og i Ibsens Ikonografi. Desuden er medtaget nogle udenlandske personligheder, Heine, Darwin, Kipling og andre.