Bøger af Jørgen Tranum-Jensen
-
926,95 kr. Bevægeapparatets anatomi er en klassiker inden for anatomiske lærebøger. Den 13. udgave er en ny og opdateret udgave suppleret med helt nye og utroligt flotte og pædagogiske illustrationer. Lærebogen kombinerer den grundlæggende anatomi med både forebyggelse, undersøgelse, behandling, træning og genoptræning og er således den moderne lærebog for både læge-, idræts- og fysioterapeutstuderende. Elementer af embryologi, antropologi, sammenlignende anatomi, histologi og mekanisk fysik er medtaget i det omfang, det bidrager til forståelsen af struktur og funktion. Med bogen følger en elektronisk version, en i-bog, som du får adgang til via en unik e-nøgle, der er trykt forrest i bogen. i-bogen indeholder bl.a.: - Bogens fulde tekst og alle illustrationer i digital form - Egen digital notesbog til noter og opgaver - Mulighed for at markere i teksten - Mulighed for at se illustrationer i stor forstørrelse - Søgefunktion i tekst og noter - Videoklip med røntgenkinematografiske optagelser af de store led, arthropiske optagelser af skuldre og knæ, kliniske undersøgelser og optagelser af biologisk materialers og strukturers mekaniske egenskaber.
- Bog
- 926,95 kr.
-
899,95 kr. Hovedets, halsens og de indre organers anatomi er 10. udgave af den klassiske lærebog De indre organers anatomi, blot med en udvidet og mere dækkende titel. Teksten er gennemgribende bearbejdet og ajourført, og den latinske terminologi følger den seneste udgave af Terminologia Anatomica (1998). Som i de tidligere udgaver ligger vægten på forståelse og indlæring af anatomien. Hovedtræk af organsystemernes embryologi og en række klinisk betydende misdannelser præsenteres for at give sammenhæng i forståelsen af de enkelte organers og hele organismens udformning. I lyset de senere års hastige udvikling af CT-, MR-, ultralyd- og isotopscanning, indtager billeddiagnostikken nu en helt central placering i klinisk diagnostik, og alle de billeddiagnostiske illustrationer er nye, ligesom de tegnede figurer stort set alle er udskiftet med nye farveillustrationer. Målgruppen for lærebogen er primært de medicinstuderende samt de tandlægestuderende, for så vidt angår hovedets og halsens anatomi. Som i de forudgående udgaver er der lagt vægt på at trække tydelige linjer til den kliniske anvendelse af anatomien. Bogen suppleres af en hjemmeside med videoklip af nogle af de billeddiagnostiske undersøgelser, der omtales i bogens kapitler.
- Bog
- 899,95 kr.
-
476,95 kr. Med over 32.000 opslagsord erKlinisk ordbog den ubestridte autoritet inden for den sundhedsfaglige terminologi. Klinisk ordbog indeholder definitioner og forklaringer på sundheds- og sygdomsforhold inden for den kliniske verden i humanmedicinen. Der er beskrivelser af symptomer og sygdomskomplekser, deres årsager og behandlingsmuligheder. Bogen indeholder informationer om diagnostiske og terapeutiske metoder, tekniske hjælpemidler og enheder. Også strukturelle og organisatoriske forhold i sundhedsvæsenet bliver belyst. I Klinisk ordbog får du en tilbundsgående forklaring på de medicinske termers stavemåde, oprindelse og betydning. Hver artikel består af fem afsnit: Opslagsordet Sproglig forklaring Synonymer Biografiske oplysninger Forklaring Denne bog findes også som online udgave. Klinisk ordbog online er en digital udgave af den velkendte trykte ordbog af samme navn og tager udgangspunkt i 16. udgave af ordbogen. I onlineudgaven kan du frit søge i over 32.000 opslagsord og hurtigt og enkelt få adgang til de mange artikler. Artikler kan kopieres ind i egne dokumenter (men må ikke kopieres eller distribueres til andet brug). Onlineordbogen kan tilgås på ordbogen.com. For onlineabonnement til Klinisk ordbog kontakt business@ordbogen.com.
- Bog
- 476,95 kr.
-
763,95 kr. Genesers histologi præsenterer læseren for en letforståelig og meget grundig fremstilling af både cellebiologi og den almene og specielle histologi. Stoffet gennemgår sammenhængen mellem struktur og funktion og relaterer dette til sygdomsprocesser og den kliniske hverdag. Bogen er særdeles pædagogisk opbygget, og hvert kapitel indeholder bokse med kliniske eksempler eller uddybende viden og afsluttes med testspørgsmål til det pågældende kapitel. Det omfattende illustrationsmateriale indeholder både lys- og elektronmikroskopiske fotos og stregtegninger.I 2. udgave er opbygningen bevaret, mens stoffet er gennemarbejdet og opdateret. Bogen er fortsat pensumdækkende ved medicinstudiet på alle fire universiteter i Danmark.
- Bog
- 763,95 kr.