Bøger af Jørgen Møller

Mellemkrigstiden bliver brugt som skræmmebilledet på en mørk tid. Det er den periode, vi refererer til, når vi er bange for, om nutidens demokratier er på vej til at bryde sammen pga. økonomiske kriser, udemokratiske stormagter, antidemokratiske strømninger og populisme. Forfatterne opruller historien om mellemkrigstidens kriser, og hvilke faktorer der havde betydning for, om demokratierne brød sammen. De viser, at mellemkrigstiden også er historien om en stribe demokratier, der var overraskende stabile i lyset af, hvilke udfordringer de stod over for. Bogens epilog er en diskussion af, hvad denne historie fortæller os om vor tids demokratier og deres evne til at modstå kriser – og hvorfor historien ikke ukritisk kan bruges som et spejlbillede.

Bogen kommer ind på Cubas historie og landets fantastiske muligheder for turister, dog ikke som i en gængs historie- og turistbog. "Cuba - på vej hvorhen?" er skrevet i essayform og har mange illustrationer. Den kan derfor læses fra begyndelse til slutning, eller man kan læse uddrag og bladre i bogen som en billedbog. Det særlige forhold, der siden Cubas revolution har eksisteret mellem Cuba og især USA, men også den vestlige verden, behandles ret indgående i bogen. I en tid, hvor den rige, vestlige verden synes at mangle kvalificerede svar på nogle af vor klodes store problemstillinger, gør forfatteren tydelig opmærksom på Cuba som et interessant land at kigge på. Det fremgår af bogen, at Cuba gennem dets nyere, historiske udvikling har vovet at pege på andre veje for et samfunds og dets menneskers organisering. Bogen peger endvidere på, at tiden måske er inde til, at vi gensidigt lærer af og inspirerer hinanden til at forandre kloden til hele menneskehedens fælles bedste. Læs bogen og besøg dernæst landet og dets befolkning.

Vi lever i demokratiets tidsalder. Ikke alene afholdes der demokratiske valg i flertallet af verdens lande i dag. Der er også udbredt enighed om, at demokratiet er den bedste styreform. Men hvad er demokrati egentlig? Hvordan har antallet af demokratier udviklet sig på verdensplan, og hvorledes adskiller demokratier sig fra hinanden? Hvorfor bliver nogle lande demokratiske, mens andre har vanskeligt ved det? Hvilke konsekvenser har demokrati for velstand og velfærd?   Demokrati – opfattelser, udviklinger, årsager og virkninger besvarer disse og en mængde andre spørgsmål om demokrati og demokratisering. Bogen præsenterer de vigtigste teorier om demokratisering og virkninger af demokrati og kortlægger demokratiets udbredelse i de seneste århundreder med særligt vægt på de seneste fire årtier. Gennemgangen viser, at konklusioner om udviklinger, årsager og virkninger afhænger af, om vi blot opfatter demokrati som et spørgsmål om frie valg af de politiske beslutningstagere, eller om vi også stiller krav om omfattende respekt for borgerrettigheder og tilstedeværelsen af en velfungerende retsstat. Bogen er skrevet til studerende og forskere i samfundsvidenskab og andre med en interesse i demokratiudviklingens mange facetter. Jørgen Møller og Svend-Erik Skaaning er professorer ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Arkitektur og velfærdsstat ses oftest som to forskellige domæner, men de hviler begge på forestillinger om at skabe de gode liv for fællesskabet og for den enkelte. Denne bog handler om velfærdsdesign og om at designe velfærd.

Stormen på den amerikanske kongres den 6. januar 2021 kom som et chok for hele verden. Men de voldsomme begivenheder i Washington, D.C., er ifølge mange iagttagere blot en del af en verdensomspændende demokratisk krise. I Mali, Thailand, Tyrkiet og Venezuela er demokratiet allerede brudt sammen, og det vakler faretruende flere steder i Europa og i USA, verdens ældste repræsentative demokrati.Demokrati synes med andre ord at være ude af trit med tiden. Det er ikke i stand til at levere svar på menneskehedens vigtigste spørgsmål – fra klimaforandringer over økonomisk ulighed til velfærd, fred og fordragelighed. Folkestyre lader også til kun at vokse frem og overleve i lande med en europæisk kulturarv, og selv her er demokratierne mere skrøbelige, end vi forestiller os. Men er vores mindst ringe styreform virkelig i så dårlig forfatning?Syv myter om demokrati tager de væsentligste påstande om demokratiets væsen, udvikling og tilstand under kritisk behandling og viser, hvordan disse udbredte forestillinger helt eller delvist savner et solidt grundlag. Ved at aflive disse sejlivede myter om demokrati opnår vi et mere retvisende billede og bliver klogere på demokratiets natur, historie og evne til at håndtere politiske udfordringer. Ikke mindst, når det kommer under angreb.

Komparativ politik eller sammenlignende statskundskab er en disciplin, der sammenligner politiske systemer i forskellige lande, dels for at kortlægge de mange forskellige måder at indrette politiske systemer på, dels for at identificere de særlige kendetegn ved enkelte landes systemer, som kan fremstå mere klart i kontrast til forholdene andre steder.Introduktion til komparativ politik er en bred indføring i faget og når omkring de vigtigste dele af det politiske system, bl.a. statsformer og statsdannelse, regimetyper, politiske institutioner såsom valgsystemer, parlamenter og politiske partier, politisk adfærd i både formel og uformel forstand, andre politiske institutioner som medier og interesseorganisationer samt demokratiseringsprocesser og autokratier. De forskellige temaer konkretiseres igennem en række cases fra forskellige lande.Bogen er redigeret af Julie Hassing Nielsen (KU), Michael Seeberg (SDU) og Jakob Tolstrup (AU) og har bidrag fra en række forskere på tværs af de danske statskundskabsmiljøer.

Hvorfor opstod den moderne stat, demokratiet og markedsøkonomien netop i Europa? Hvad forstår vi overhovedet ved en stat, og hvorfor er stater vigtige? Og hvordan kan vi undersøge den historiske udvikling af stater på tværs af århundreder og store geografiske afstande? Statsdannelse, regimeforandring og økonomisk udvikling analyserer udviklingen af den moderne stat i et empirisk, teoretisk og metodisk perspektiv. Historiske, faktuelle forhold omkring statsdannelse præsenteres, og det analyseres, hvorfor aksen fra Europa til Østasien historisk har været begunstiget, og hvorfor især Vesteuropa i moderne tid har været hjemsted for markante udviklinger. Bogen diskuterer forskellige teorier om statsdannelse, og vejen lægges om navne som Weber, Hintze, Schumpeter, Skocpol og Tilly blandt mange andre. Endelig diskuteres de metodiske principper i historisk sociologi og komparative historiske studier, og bogen kan dermed fungere som metodebog i sociologi, statskundskab og historie. Jørgen Møller er lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

HISTORIEN OM EUROPA fortæller historien om, hvordan store omvæltninger gang på gang har omkalfatret de europæiske samfund og efterladt en ny og anderledes verden. For omkring 5000 år siden fortrængte et hyrdefolk fra det nuværende Ukraine tilsyneladende den oprindelige europæiske bondebefolkning, omkring år 1200 f.v.t. forsvandt de oldgræske paladsøkonomier i det ægæiske område brat, Romerrigets sammenbrud førte i 500- og 600-tallet til et voldsomt civilisationstab i Vesteuropa, den sorte død kostede i senmiddelalderen over en tredjedel af alle europæere livet, Reformationen og de efterfølgende religionskrige vendte i 1500- og 1600-tallet op og ned på samfundene i specielt Nordeuropa, og det 20. århundredes verdenskrige lagde store dele af kontinentet i ruiner. Ødelæggelserne førte til voldsomme forandringer – og i flere omgange til det, vi i bagklogskabens lys vil opfatte som fremskridt. Fortidens kriser og omvæltninger bærer kimen til det Europa, vi lever i. Er vi vidne til endnu et vendepunkt? Europas stormomsuste historie giver anledning til fortrøstning i en situation, hvor udfordringerne – klimakrise, migrationskrise, krig og eftervirkningerne af covid-19 pandemien – står i kø. Historien om Europa viser ved hjælp af fire store temaer, at kriser er en del af menneskets lod, og at de europæiske samfund har haft en formidabel evne til at lande på fødderne igen, når de er blevet væltet omkuld eller skubbet ud af balance. 5000 års europahistorie minder os om, at fortidens europæere har stået over for større udfordringer og alligevel klaret skærene.

HISTORIEN OM EUROPA fortæller historien om, hvordan store omvæltninger gang på gang har omkalfatret de europæiske samfund og efterladt en ny og anderledes verden. For omkring 5000 år siden fortrængte et hyrdefolk fra det nuværende Ukraine tilsyneladende den oprindelige europæiske bondebefolkning, omkring år 1200 f.v.t. forsvandt de oldgræske paladsøkonomier i det ægæiske område brat, Romerrigets sammenbrud førte i 500- og 600-tallet til et voldsomt civilisationstab i Vesteuropa, den sorte død kostede i senmiddelalderen over en tredjedel af alle europæere livet, Reformationen og de efterfølgende religionskrige vendte i 1500- og 1600-tallet op og ned på samfundene i specielt Nordeuropa, og det 20. århundredes verdenskrige lagde store dele af kontinentet i ruiner. Ødelæggelserne førte til voldsomme forandringer – og i flere omgange til det, vi i bagklogskabens lys vil opfatte som fremskridt. Fortidens kriser og omvæltninger bærer kimen tildet Europa, vi lever i.Er vi vidne til endnu et vendepunkt? Europas stormomsuste historie giver anledning til fortrøstning i en situation, hvor udfordringerne – klimakrise, migrationskrise, krig og eftervirkningerne af covid-19 pandemien – står i kø. Historien om Europa viser ved hjælp af fire store temaer, at kriser er en del af menneskets lod, og at de europæiske samfund har haft en formidabel evne til at lande på fødderne igen, når de er blevet væltet omkuld eller skubbet ud af balance. 5000 års europahistorie minder os om, at fortidens europæere har stået over for større udfordringer og alligevel klaret skærene.

Digtsamling – Danser i efterår er den sidste bog i trilogien om naturens og menneskelivets udvikling fra encellede organismer, der opstod for 3,8 milliarder år siden - fundet i Isua-klipperne på Grønland.Disse encellede organismer bliver grundstene i et mangefold af livsformer. Med en fælles betegnelse inddelt i arter. Således eksisterer der i dag 8,7 milliarder forskellige arter og omfatter alle former for organisk liv, som plante- dyreriget er. I dyreriget indgår mennesket. Den moderne videnskabsteknologi har gjort os i stand til ikke alene at påvise de forskellige livsformer/arter, men også at. de har gener fælles med hinanden. Eksempelvis har chimpansen 99 % gener fælles med vi mennesker, og vi har 25 % fælles gener med træer.Yderligere ved vi, at de forskellige arter har indbyrdes et sprog til udveksling af informationer. Nogle af disse simple informationsudvekslinger arterne imellem er vi så småt ved at kunne afkode.Formålet med at udgive en trilogi har været menneskets besiddelse af magtfuldkommenhed, og hvordan den forvaltes af det moderne menneske i dag.Det sidste århundrede i vores historie har med utallige krige været klodens mest blodige, og tilsyneladende fortsætter det. I samme periode ser vi naturen fremviser flere og flere voldsomme naturkatastrofer gennem klimaforandringer. Alverdens klimaforskere er i dag enige om, at disse er forårsaget af den menneskelige adfærd. I samme åndedrag bør det tilføjes, at et lille mindretal af menneskeheden har gennem de sidste 600 år med større og større grådighed udbyttet både natur og mange millioner af jordens befolkninger - og mest inden for de sidste årtier. Vi bør ikke glemme slavehandelen.Spørgsmålet, der burde stilles, er: Hvorfor benytter vi ikke klodens rigdom og vores fælles klogskab til at sætte en ny kurs til det fælles bedste for hele menneskeheden. Det skylder vi vore børn og unge. Dette er kort og godt budskabet i trilogien og dermed også i denne Digtsamling.

Architecture and welfare state are usually regarded as separate spheres, yet they are both based on the wish to provide a good life for the community and the individual. This book is about welfare design and about designing for welfare.

I et verdenshistorisk perspektiv er det europæiske statssystem og den vedvarende europæiske magtbalance enestående – og reelt en undtagelsesfortælling. Professor og forfatter Jørgen Møllers bog er fortællingen om de lange linjer i, hvordan det europæiske statssystem fra middelalderen og frem blev et konglomerat af konkurrerende stater og ikke et imperium.

This book brings together the conceptual and theoretical writings of Joseph Schumpeter, Robert A. Dahl, Guillermo O'Donnell, and T. H. Marshall. It demonstrates that most of the different conceptions of democracy in the democratization literature can be ordered in one systematic regime typology that distinguishes between 'thinner' and 'thicker' definitions of democracy.The authors argue that the empirical pattern revealed by this typology is explained by the combination of internal structural constraints and international factors facilitating democracy. The result of such contending forces is that most of the democratizations in recent decades have only produced competitive elections, rather than 'more demanding' attributes of democracy such as political liberties, the rule of law, and social rights.Examining theoretical and empirical approaches to measuring, defining and understanding democracy, the book will be of interest to scholars of political theory and comparative politics in general and democratization studies in particular.

Alexis de Tocqueville (1805-1859) er en af de helt centrale tænkere for enhver, der ønsker at forstå det moderne demokratis dilemmaer, demokratiseringsprocesser og civilsamfundets betydning. Hans bøger om Demokrati i Amerika og Det gamle regime ogrevolutionen vakte stor opsigt i midten af 1800-tallet, og ved sin død var han en berømthed i USA og i det meste af Europa. Herefter dalede interessen, men i perioden efter Anden Verdenskrig – og i særdeleshed siden 1990’erne – har Tocqueville atter påkaldt sig opmærksomhed blandt politologer, sociologer, historikere og filosoffer. Særligt Demokrati i Amerika står i dag som et af statskundskabens hovedværker. Tocqueville havde en imponerende evne til at få originale idéer og formulere nye indsigter, og han var en foregangsmand inden for brugen af samfundsvidenskabelige metoder såsom systematiske landesammenligninger.Dette er den første bog på dansk, der leverer en samlet, kritisk præsentation af Tocquevilles fascinerende forfatterskab og kortlægger den indflydelse, hans tanker har haft. Bogen indeholder desuden uddrag fra Tocquevilles bøger, herunder dele af Detgamle regime og revolutionen, der ikke tidligere har været oversat til dansk.

Kold, mørk og beskidt, præget af overtro og brutalitet. Faktisk lige til historiens mødding. Sådan tænker vi tit på middelalderen. Men den lagde ifølge Jørgen Møller, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, brostenene til nutidens Europa. For uden periodens genstridige adelsmænd, magtbegærlige paver og griske købmænd ville demokratier, retsstater og frie markedsøkonomier aldrig have set dagens lys i Europa. Og Europa ville ikke være en mirakuløs undtagelse fra historiens regel om korruption, elendighed og diktatur. Men nok bare en by i Rusland.