De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Jørgen Dalberg-Larsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Mads P. Sørensen, Jørgen Dalberg-Larsen, Erik Albæk, mfl.
    593,95 kr.

    Klassisk og moderne politisk teori er en bred indføring i den politiske teoris centrale teorier, personer, temaer og begreber fra Platon og Aristoteles til i dag. Bogen er skrevet af førende forskere og eksperter og er en autoritativ milepæl i dansk samfundsvidenskab.Klassisk og moderne politisk teori er opbygget kronologisk og består af fem dele: Fra antikken til den begyndende renæssance Klassiske tænkere - fra renæssancen til oplysningstiden Det lange århundrede 1789-1914 1914-1945 Politisk teori efter 1945Hver del indledes med en præsentation af periodens politiske og sociale klima. Herefter gennemgår de enkelte kapitler periodens centrale teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner.Klassisk og moderne politisk teori er redigeret af JØRN LOFTAGER, lektor, ph.d., Aarhus Universitet, og LARS BO KASPERSEN, professor, ph.d., CBS – Handelshøjskolen i København.Tildelt Sven Henningsen-prisen for 2009 for årets bedste, alment tilgængelige bog inden for fagene samtidshistorie, statskundskab og international politik.I deres udtalelse om bogen skriver legatbestyrelsen:"Storværket Klassisk og moderne politisk teori er en kraftpræstation af redaktørerne, Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager. Over 69 kapitler og 1273 sider har de organiseret en samlet præsentation af politisk teori i bredeste forstand, der dækker perioden fra den klassiske antikke politiske teori og frem til de nyeste overvejelser. Dermed tilbydes læseren et imponerende overblik over teoridannelser, der belyser politik fra mange forskellige vinkler, alt sammen i læsevenlige bidrag, der forklarer nøglebegreber og præsenterer komplekse indsigter uden at overforenkle. Bogen har været otte år undervejs og vil blive stående som et helt centralt bidrag på sit felt.Bogen er et på dansk unikt eksempel på, at selv komplicerede politiske teorier lader sig formidle og fremstille på en alment tilgængelig måde. Efter bestyrelsens skøn, er det årets bedste eksempel."OBS! Første oplag af Klassisk og moderne politisk teori sælges med en gratis e-bog. Den vejledning, der står på bogens første side, er desværre ikke længere gyldig. I stedet skal man maile til support@publizon.dk for at få tilsendt en gratis e-bog. I mailen skal man oplyse koden fra bogens første side.

  • af Jørgen Dalberg-Larsen & Bettina Lemann Kristiansen
    455,95 kr.

    Denne retssociologiske grundbog handler først og fremmest om vekselvirkningerne mellem det danske retssystem og det danske samfund. I gennemgangen af retssociologien indtager to spørgsmål en central plads: dels spørgsmålet om rettens årsager, dvs. grundene til, at vi har de retsregler og retsinstitutioner, vi faktisk har, og dels spørgsmålet om retssystemets virkninger, dvs. rettens indvirkning på det øvrige samfund.Udover en generel ajourføring af titlen, lægger 6. udgaven vægt på belysning af tendensen om rettens globalisering. Herudover behandles en række nye undersøgelser og nogle nyere teorier om rettens rolle nationalt og internationalt.

  • - Centrale tekster og temaer
    af Jørgen Dalberg-Larsen, Sten Schaumburg-Müller, Per Andersen, mfl.
    665,95 kr.

    Dette retsfilosofiske storværk er bygget op omkring en række historiske og teoretiske kapitler, der trækker en linje fra antikken, middelalderen og oplysningstiden over bl.a. retspositivismen i første halvdel af det 20. århundrede, den amerikanske pragmatisme og til nyere teorier i europæisk og amerikansk retsfilosofi. Desuden sættes der fokus på centrale temaer som feminisme, retfærdighedsfølelse og retsøkonomi.Bogens kapitler er ledsaget af uddrag fra nogle af de største retsfilosofiske værker igennem tiden. Kapitlerne er skrevet af førende forskere og eksperter på tværs af de danske retsfilosofiske miljøer.I denne anden udgave er der tilføjet fem nye kapitler om hhv. dansk retsfilosofi i det 20. århundrede, forholdet mellem retsfilosofi ogjuridisk metodelære, straf og tvangsfuldbyrdelse, ret og demokrati samt ret og globalisering. Foruden disse nye kapitler er en række kapitler blevet opdateret. De væsentligste ændringer er, at:· de to kapitler om retsrealisme er samlet i et helt nyt kapitel, der er opdateret med de seneste udviklinger inden for retsrealistiskteoridannelse· kapitlet om feministisk retsteori er skrevet om og omhandler nu primært Martha Nussbaum· der er skabt en bedre sammenhæng ved at trække linjer mellem klassisk og kristen naturret og rationalismens og oplysningstidensnaturret (kapitel 2 og 3).Ole Hammerslev er professor ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet.Henrik Palmer Olsen er professor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

  • af Jørgen Dalberg-Larsen
    148,95 kr.

    "... bør bogen dog være pligtlæsning for dogmatisk sindede jurister." PoliticaPRESSEMEDDELELSE september 2002Pragmatisk retsteori handler primært om pragmatismens mulige betydning for nutidens nordiske retshistorie og retsvidenskab, men i lige så høj grad om de krav, man kan stille til retsvidenskaben. Derudover beskrives, hvordan pragmatikere opfatter de praktiske juridiske opgaver, f.eks. ved domstolene.Bogen indledes med en generel introduktion til pragmatismen. Derefter belyses pragmatismens betydning for amerikansk ret og retsteori og der sammenlignes med tilsvarende europæiske retninger. Afslutningsvis diskuteres, hvad en nutidig nordisk retsteori og retsvidenskab inspireret af pragmatismen kan stå for og samtidig gives en generel vurdering af denne form for tænkning. Bogen er skrevet med henblik på debatten om retsvidenskabens karakter og funktioner nu og fremover.Forfatteren Jørgen Dalberg-Larsen er dr.jur. og professor i retssociologi og retslære ved Aarhus Universitet.Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757407061

  • af Jørgen Dalberg-Larsen, Ole Bruun Nielsen, Bettina Lemann Kristiansen, mfl.
    163,95 kr.

    Bogens emne er retsprincippernes betydning for retsanvendelsen, for retsvidenskaben og generelt i samfundet. Bogens forfattere præsenterer en række forskellige syn på og holdninger til retsprincippers karakter og funktioner.Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757411158

  • af Jørgen Dalberg-Larsen, Ole Bruun Nielsen, Bettina Lemann Kristiansen, mfl.
    298,95 kr.

    Meningen med bogen har ikke været at give endegyldige svar på, hvad retspolitik er. Som titlen antyder, har meningen i stedet været den at betragte retspolitikken fra forskellige synsvinkler og at introducere forskellige syn på og holdninger til retspolitik. Bogen kan læses af alle, som har interesse for retspolitik.Emnet retspolitik er et af de mest spændende og interessante, men samtidigt også et af de mest oversete inden for den almindelige retslære. Den moderne retsvidenskab har i dag erkendt, at retspolitikken er et af retsvidenskabens mange arbejdsområder. Denne erkendelse har ikke mindst betydet en større klarhed om, hvad der karakteriserer eller bør karakterisere en videnskabelig retspolitik, herunder om det overhovedet er muligt at trække skarpe grænser mellem retspolitik og retsdogmatik. Nyere retsteori har også ofte peget på det forhold, at retten er pluralistisk, hvilket bl.a. betyder, at der er mange såvel nationale som internationale producenter af ret. Den omstændighed, at der er mange producenter af ret, betyder således, at der er mange former for retspolitik. Det er bl.a. dette forhold, denne bog Om retspolitik behandler.Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757407878

  • - Klassiske og moderne perspektiver
    af Jørgen Dalberg-Larsen, Annette Olesen, Thora Margareta Bertilsson, mfl.
    798,95 kr.

    En autoritativ indføring i retssociologiems vigtigste teorier og temaer. Bogen gennemgår den retssociologiske tradition fra klassikere som bl.a. Weber og Durkheim til samtidige teorier og sætter fokus på centrale områder af den juridiske verden, som betragtes i en sociologisk optik. Kapitlerne er skrevet af forskere og eksperter på tværs af de skandinaviske lande, og hvert kapitel er ledsaget af oversættelser af kernetekster i den retssociologiske tradition. Retssociologi udkommer nu i en grundigt revideret 2. udgave, hvor flere kapitler og kernetekter er nye. Ole Hammerslev er professor på Syddansk Universitet, og Mikael Rask Madsen er professor på Københavns Universitet.

  • - Postmodernisme og ret
    af Jørgen Dalberg-Larsen
    218,95 kr.

    En af de markante nye tendenser i vor tid - kunstnerisk, videnskabeligt, filosofisk m.v. - er postmodernismen, og det er dens ganske store betydning for retstænkningen fra omkring 1980 og frem, som er emner for denne bog. Den sigter mod at beskrive og foretage en kritisk vurdering af postmoderne retsteorier og er hermed også et indlæg i debatten om nutidens ret og retsvidenskab. Bogen indeholder først en kort generel introduktion til postmodernismen og dernæst en analyse af dens særlige betydning for retsteorien. Her ses bl.a. på dekonstruktive analyser af juridiske tekster, postmoderne opfattelser af den juridiske metode samt postmoderne synsvinkler på rettens samfundsmæssige funktioner. Endelig foretages en samlet vurdering af postmoderne retsteori, herunder dens kritik af den »moderne ret« og opfattelsen af nutidens retsforhold som postmoderne. Jørgen Dalberg-Larsen er dr.jur. og professor i retslære og retssociologi ved Aarhus Universitet. Til den trykte udgave: http://www.djoef-forlag.dk/vare/8757400466

  • - En retssociologisk grundbog
    af Jørgen Dalberg-Larsen & Bettina Lemann Kristiansen
    587,95 kr.

    Bogens synsvinkel har den i og for sig beklagelige konsekvens, at et perspektiv,der anskuer rettens virkninger oppefra (fra retssystemets og myndighedernessynsvinkel), bliver dominerende på bekostning af et perspektiv,hvorefter retten anskues nedefra: hvor det søges belyst, hvordan retten virkerind på den enkelte borgers samlede livssituation, og hvad den enkelteborger kan bruge retten til. Jeg mener imidlertid, at det i en bog, der vil giveen generel fremstilling af rettens relationer til det omgivende samfund, ernødvendigt at tage udgangspunkt i retten og retssystemet, dersom en vissammenhæng i bogen skal kunne opnås. Men jeg mener samtidig, at nårman beskæftiger sig med relationerne mellem ret og samfund på konkreteområder, kan det være både nyttigt og muligt at tage udgangspunkt i et nedefra-perspektiv, dvs. tage udgangspunkt i den konkrete situation frem for iretten. I øvrigt anlægges et nedefra-perspektiv på retten en del steder i bogen,specielt i kapitlerne 3, 7 og 8.

  • af Jørgen Dalberg-Larsen, Per Andersen, Karin Buhmann, mfl.
    298,95 kr.

    Law and legitimacy is an anthology arising from an interdisciplinary investigation into the relationship between law and legitimacy. In dealing with this time honored problematic, the collection offers a variety of new perspectives and a range of issues are discussed, including the legitimacy of the international criminal court, EU’s regulation of smoking and tobacco and the protection of consumers. The authors draw not only on legal sources in their investigations, but also on philosophy, history and sociology for a truly interdisciplinary approach.

  • - Perspektiver på mægling
    af Jørgen Dalberg-Larsen
    228,95 kr.

    Formålet med denne bog er at bidrage til en dybere og bredere forståelse af fænomenet mægling ved at se på det ud fra forskellige historiske, samfundsvidenskabelige og retlige synsvinkler. I bogen ses bl.a. på mæglingens historiske rødder, dens samfundsmæssige funktioner samt dens placering inden for et retligt univers i forhold til domstolsafgørelser og andre konfliktløsningsmetoder. Bogen beskæftiger sig også med den kritik af mægling, der er blevet fremført fra forskellige kredse, og kan derved lægge op til en nyttig debat om mæglingens fordele og ulemper sammenlignet med andre konfliktløsningsmetoder. Bogen kan læses af alle, som er interesseret i at få en større forståelse af mægling, der har fået en stigende betydning som konfliktløsningsmetode de senere år. Den kan også anvendes som undervisningsgrundlag på de mange uddannelsesforløb angående mægling, der efterhånden er etableret, som supplement til fremstilling af selve mæglingsprocessen. IndholdsoversigtKapitel 1: IndledningKapitel 2: Mægling og andre konfliktløsningsformer i historisk perspektivKapitel 3: Mægling mellem stat, marked og civilsamfundKapitel 4: Konfliktløsning og retssociologisk teoriKapitel 5: Rettens utilgængelighed er problemet - kan mægling være løsningen?Kapitel 6: Strafferet, mægling og restorative justiceKapitel 7: Mægling og retsvidenskabKapitel 8: Hvorfor er mægling blevet så populær?Stikordsregister

  • - Retssociologiske og retsteoretiske artikler
    af Jørgen Dalberg-Larsen
    228,95 kr.

    Et udvalg af forfatterens artikler fra perioden 1996 - 2006. Der er således tale om en omfattende erfaringsopsamling inden for retssociologi, retsteori og retsfilosofi, og et vægtigt bidrag til den fortsatte debat om rettens sociale funktion i Danmark og om retsvidenskabens karakter og udviklingsmuligheder. Artiklerne er opdelt i to kategorier, der tilsammen dækker forfatterens forskningsfelt og videreudvikler synspunkter og tankegange fra tidligere bøger og artikler. Den første kategori omfatter retssociologiske artikler, og den anden kategori angår retsteori og retsfilosofiske emner.

  • - Perspektiver på mægling
    af Jørgen Dalberg-Larsen
    253,95 kr.

    Formålet med denne bog er at bidrage til en dybere og bredere forståelse af fænomenet mægling ved at se på det ud fra forskellige historiske, samfundsvidenskabelige og retlige synsvinkler. I bogen ses bl.a. på mæglingens historiske rødder, dens samfundsmæssige funktioner samt dens placering inden for et retligt univers i forhold til domstolsafgørelser og andre konfliktløsningsmetoder.