De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Jørgen Bruun Pedersen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 19%
    - En tværfaglig udfordring
    af Ingrid Poulsen, Claus Moe, Marianne Kirchhoff, mfl.
    169,95 kr.

    Tværfaglig lærebog i geriatri De fleste gamle mennesker er raske, men den gamle krop er forholdsvis skrøbelig, hvorfor hyppigheden af sygdom hos gamle er noget større end hos yngre mennesker. Gamle mennesker lider ofte af flere sygdomme på en gang, og sygdom hos gamle fremtræder tit med andre symptomer end hos yngre mennesker. Derfor præsenterer gamle mennesker, der bliver patienter, ofte de professionelle for et langt mere kompliceret sygdomsbillede end tilfældet er hos yngre mennesker. I dette komplicerede sygdomsbillede har fem geriatriske giganter: instabilitet, immobilitet, intellektuelle og mentale problemer, inkontinens og iatrogene forhold skilt sig ud som kliniske problemstillinger, der forekommer hyppigt og har stor indflydelse på de gamle patienters oplevede livskvalitet. En væsentlig hensigt med lærebogen, Geriatri – en tværfaglig udfordring, har været at videregive opdateret viden og erfaring til professionelle i sundhedsvæsenet og anvise hvordan man kan forebygge, behandle, genoptræne eller lindre disse tunge funktionsproblemer, og dermed hjælpe syge, gamle mennesker til et bedre liv. Bogens primære målgrupper er lærere og studerende ved både de videregående sundhedsfaglige og sociale uddannelser. Bogen henvender sig også til erfarne fagfolk inden for social- og sundhedssektoren, der til daglig arbejder med gamle mennesker, og som har brug for at få opdateret deres viden om kompleksiteten i livet som gammel og syg.

  • - Omkring Picassos "Guernica"
    af Jørgen Bruun Pedersen
    58,95 kr.

    Kunst er kommunikation - et budskab fra kunstneren til os. Men det er en særlig form for kommunikation, som adskiller sig fra alt andet, og som det ikke altid er lige let at tolke. Alligevel søger vi til kunstværket for at få nogle oplevelser, som er helt anderledes end vore andre erfaringer i tilværelsen.  Psykoanalyse og billedkunst søger med udgangspunkt i Picassos mesterværk "Guernica" og med den psykoanalytiske teori som redskab at give svar på, hvad det er, der gør oplevelsen foran kunstværket til noget særligt, og hvilke psykiske kræfter og processer i kunstneren der ligger bag den kreative virksomhed. Dermed bygger bogen bro mellem den psykoanalytiske teori og kunsten. Og dermed henvender den sig både til mennesker, der primært er interesseret i psykoanalytisk teori, men som ønsker at blive orienteret om, hvilket lys den kan kaste over den kreative proces og den æstetiske oplevelse. Og til mennesker, der primært er interesseret i kunst, men ønsker at vide mere om, hvordan den psykoanalytiske teori kan bidrage til en forståelse af kunsten, dens udøvere og publikum.  Bogen er yderst velegnet til undervisning inden for psykologi og billedkunst, men den er skrevet således, at den også henvender sig til almindelige læsere med interesse for de to områder.