Bøger af Jónas Gústafsson
-
- – nøglen til livet
193,95 kr. Bogen handler om livshistoriefortælling som metode i psykosocialt rehabiliteringsarbejde. Metoden sætter fokus på og skaber sammenhæng i et menneskes samlede liv. Den syge ses som et helt menneske, hvor den dominerende fortælling ikke primært omhandler sygdom.Fortællearbejdet kan hjælpe videre i en recoveryproces og være med til at bryde en sygdomsfortælling, som ellers let kan blive den dominerende selvopfattelse hos mennesker, der på grund af deres sindslidelse er i langvarig kontakt med behandlingssystemer og sociale tilbud.Bogen rummer en række konkrete eksempler på anvendelse af livshistoriefortælling som metode og det udbytte, som fortællingen har haft for både brugere og medarbejdere.Det er en lettilgængelig og praksisorienteret bog om metoden. Bogen indeholder ni kapitler med fokus på praksiserfaringer fra forskellige målgrupper og forskellige fokusområder. Hertil kommer fire kapitler om teori og etik, og hvordan man kan komme i gang med brug af livshistoriefortælling. Bogen henvender sig både til fagfolk og studerende inden for de sociale og sundhedsfaglige områder. Det være sig pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, psykologer, ergoterapeuter og socialrådgivere, men bogen er også velegnet til brugere og pårørende.
- E-bog
- 193,95 kr.
-
- Metodeudvikling
187,95 kr. Der er stor interesse for at anvende livshistorien som metode inden for socialpsykiatrien, men hidtil har man manglet en systematisk indsamling af metodiske erfaringer og drøftelser af etiske retningslinjer for metodens anvendelse. Denne bog, »Livshistorien - en vej til det menneskelige. Metodeudvikling« er et bud på sådan en metode. Den formidler erfaringer med at forberede, gennemføre og følge op på livshistoriefortællinger, og desuden drøfter den metodens muligheder og begrænsninger og rummer konkrete eksempler på skizofrene menneskers livshistorie. Bogens ramme er resultatet af forskellige praksisforskningsprojekter, hvor seks arbejdspladser indenfor socialpsykiatrien har deltaget i at udvikle livshistoriefortællingen som en metode i socialpsykiatrien i samarbejdet med sindslidende mennesker. Foruden bogens metodedel er der en teoridel. Den handler dels om hvad en livshistorie er i al sin mangfoldighed, og hvad man kan lære af andre om livshistoriefortællingen.Teoridelen er også en videreførelse af »Liv i Fokus-tænkningen«, hvordan man arbejder med at sætte liv og ikke sin sygdom i fokus. Det vil sige, at gøre det enkelte menneskes værdier og behov til grundlag for det sociale arbejde. Bogen behandler specielt »den personlige integritet« som et centralt begreb. Desuden gøres der i et særligt afsnit rede for principperne bag praksisbaseret metodeudvikling. Bogen er redigeret af Jónas Gústafsson og Knud Ramian og er en opfølgning til bøgerne "Socialt arbejde med sindslidende" og »Liv i Fokus«, begge udgivet på Systime Academic. De fungerer mange steder som grundbøger i socialpsykiatrien. Udgivelsen henvender sig til fagfolk, der arbejder med sindslidende mennesker samt studerende der uddanner sig til socialt arbejde, men den har relevans for alle, der interesserer sig for at anvende livshistoriefortællingen i deres arbejde. Tankegangen i bogen kan være inspiration til alle, der arbejder professionelt med andre mennesker.
- E-bog
- 187,95 kr.