Bøger af Jette Bendixen Rønkilde
-
- Gudstjenester til tid og sted
168,95 - 348,95 kr. Præsentation og gennemgang af 10 nye gudstjenesteformer samt replikker og analyser af selvsamme gudstjenester. Et værktøj til præsten i tiden. Gudstjenestelivet er under forandring. Folkekirken er gået fra at være monokulturel i sin gudstjenesteform med højmessen som den primære gudstjenesteform til at være diversitetskulturel i sit gudstjenesteliv. De nye gudstjenester skaber dermed rum for samtidsreligiøsitet. Sekulariseringen betyder ikke, at religionen mister sin betydning i samfundet – men at den finder nye, individuelle udtryk. Tendensen i de nye gudstjenesteformer er, at de trækker kropslige, sanselige, musikalske, kunstneriske og sproglige former med ind i kirkerummet, som også kan genfindes i samfundet generelt. Samtidig er de udtryk for, at den kristne tro ikke er statisk, men under fortsat forandring, og nye forskydninger og forståelser træder frem, ligesom nye gudstjenesteforsamlinger opstår. Jette Bendixen Rønkilde og Jørgen Demant har samlet 10 eksempler på nye gudstjenesteformer, hvor den enkelte præst, kirke- og kulturmedarbejder eller organist præsenterer og reflekterer over hver deres koncept. I anden del af bogen perspektiverer 10 fagpersoner de nye tendenser og bringer med udblik mod folk og samfund og tilbageblik mod tradition og historie analyser af, hvad det betyder, at gudstjenestelivet er under forandring.
-
- Festskrift til Carsten Bach-Nielsen
228,95 kr. Inden for klassisk teologi skelnes der mellem en synlig og usynlig kirke. Den synlige finder vi her på jorden, men hvem der hører med i den sande og altså usynlige kirke, ved kun Gud. Så vidt teologien. Ikke desto mindre har kristendommen gennem sin næsten to tusind år lange historie sat sig en række synlige spor: bygninger, kunst, bøger – kort sagt kristendommens materielle kultur. Det er de elementer, kirkehistorien beskæftiger sig med. Men med en omskrivning af skellet mellem den synlige og usynlige kunne man også tale om den sete kirke.Kirkehistorikeren Carsten Bach-Nielsen har et særligt blik for denne sete kirke – et blik, han har udviklet gennem snart 40 år. I Den sete kirke hylder 20 forskere og en enkelt kunstner Bach-Nielsens bidrag til den kirkehistoriske forskning. Gennem undersøgelser af emner så forskellige som fladskærme i kirker, 1700-tallets opfattelse af reformationen, dåbsritualet, altertavler, et bispeportræt i Ribe viser bogen kirkehistorien i hele sin bredde. De enkelte bidrag giver også et indblik i, hvordan kirken ikke kun er et teologisk begreb, men et historisk, håndgribeligt fænomen, der giver sig til kende, synliggør sig, og ja, bliver set af den, der vil åbne sine øjne for det.
- E-bog
- 228,95 kr.