Bøger af Jessica Carlsson
-
- Symptomer, undersøgelse og behandling
386,95 kr. Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er en sygdom, der kan opstå efter alvorlige livs- eller sikkerhedstruende oplevelser. En del af den danske befolkning får PTSD på baggrund af fx vold, seksuelle overgreb, trafikulykker og i forbindelse med deltagelse i krig. Nogle søger behandling i den offentlige psykiatri, mens andre behandles i den private sektor af psykiatere, psykologer og psykoterapeuter.Der er en stadigt voksende palet af behandlingsmuligheder til PTSD, og det kan som behandler være svært at vide, hvad forskellen er på de forskellige metoder, og hvilken man bør vælge ud fra hensyn til traumets art og evidens for effekt af behandlingen.Bogen henvender sig til alle behandlere, der arbejder med PTSD. I hovedparten af bogens kapitler præsenteres de fremherskende psykoterapeutiske tilgange, herunder kognitiv adfærdsterapi, prolonged exposure, EMDR, somatic experiencing og psykodynamisk terapi. Bogen dækker desuden symptombillede, udredning, vurdering af komorbiditet, medicinsk behandling og mindre etablerede behandlingsmetoder som mindfulness, yoga og internetbaseret behandling.Bogen er skrevet af førende danske klinikere og forskere på området og giver en solid og klinisk relevant indføring i emnet.
- Bog
- 386,95 kr.
-
629,95 - 656,95 kr. Grundbog i psykiatri er det autoritative hovedværk inden for dansk psykiatri. Denne tredje udgave er væsentligt opdateret, og beskrivelser af både den nuværende diagnoseliste ICD-10 og den kommende ICD-11 er inkorporeret i alle kapitlerne. Bogens kapitler er grundigt revideret af både tidligere og nye forfattere, ligesom der er kommet nye kapitler til.Hvert kapitel indeholder casemateriale, oversigtsbokse, relevant litteraturliste og resumé, hvilket gør bogen til en oplagt grund- og opslagsbog for medicin- og psykologistuderende samt andre studerende inden for social- og sundhedsfagene. Kan også bruges af professionelle med interesse for psykiatri, fx praktiserende læger, kliniske psykologer, psykiatriske sygeplejersker og psykiatere samt personale på bosteder og i socialforvaltninger.Grundbog i psykiatri giver en opdateret beskrivelse af psykiatrien med mennesket i centrum og med en bred videnskabelig tilgang. Alle psykiske lidelser i WHO’s ICD-diagnoselister bliver gennemgået med fokus på årsagsforhold, forekomst, det klinisk billede, diagnostik og behandling. Fremstillingen af de enkelte lidelser og deres behandling er baseret på den nyeste forskning, og der lægges vægt på, at alle kliniske beslutningsprocesser og behandlinger er evidensbaserede.Erik Simonsen er professor emeritus ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og speciallæge i psykiatri tilknyttet Forskningsenheden Psykiatrien Øst, Region Sjælland. Bo Møhl er professor emeritus i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet, cand.mag. og cand.psych., specialpsykolog i psykiatri, specialist og supervisor i psykoterapi. Begge har mere end 35 års klinisk erfaring fra psykiatrien.
- Bog
- 629,95 kr.
-
323,95 kr. Recovery er på alles læber inden for det mentale sundhedsområde. Men hvad er det egentlig? Og hvordan indgår recovery-begrebet i psykiatrien? Recovery – den individuelle proces om at komme sig – har transformeret vores forståelse af psykiske lidelser og behandling. Tiden er nu inde til, at begrebet tages ud af luftige hensigtserklæringer og idealer og ind i praksis, hvor møderne mellem professionelle og personer med psykiske lidelser foregår.Bogen giver en grundig indføring i forskningen og konkrete behandlingspraksisser i forhold til recovery, ligesom den præsenterer en bred vifte af specifikke eksempler på recovery-initiativer. Forfatterne, der er førende forskere og klinikere, viser, hvordan det at komme sig kan se ud indenfor forskellige psykiske lidelser.Tilsammen er kapitlerne med til at illustrere recovery-begrebets kompleksitet og mangfoldighed. Samtidig viser de, hvordan der kan bygges bro og udvikles nye initiativer, når idealer og ønsker om forandring mødes i den kliniske hverdag.Bogen er vigtig for alle, der vil vide noget om recovery i klinisk praksis. Den vil kunne læses af professionelle, studerende og andre med en interesse for psykiatrien og tilstødende områder.
- Bog
- 323,95 kr.