Bøger af Jens Rasmussen

Didaktikhåndbogen er en fuldendt lærebog i didaktik, der omfatter didaktikkens historie, teorier og virkeområder. Bogen er struktureret i to dele:A: "Didaktiske teorier", der udreder didaktiske retninger og traditioner, som de har udfoldet sig i den angelsaksiske verden, den kontinentale verden og i Danmark.B: "Didaktisk belysning af temaer", der gennem en lang række temaer kontekstualiserer didaktiske teorier og kategorier inden for de virkeområder, som didaktikeren typisk møder i sin praksis.Didaktikhåndbogen præsenterer således det vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at skabe og reflektere over sin praksis.Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab og følgesvend gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser.

"Vil man lære noget om pædagogik uden at få påduttet den helt rigtige metode, så er her bogen [...] Her rejses så mange spørgsmål, at man kan risikere at blive klogere." Jens Bydam, Sygeplejersken Klassisk og moderne pædagogisk teori er en indføring i pædagogikkens centrale teorier, personer, temaer og begreber. Den består af i alt 29 kapitler skrevet af førende danske pædagogiske teoretikere. Bogens kapitler er tematisk opdelt i følgende seks dele: Del 1: Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse Del 2: Nationalstat og globalisering Del 3: Fag, viden og undervisning Del 4: Kulturelle og sociale forskelle Del 5: Perspektiver og deres betydning Del 6: Socialt og pædagogisk samspil. Herudover rummer bogen en selvstændig opslagsdel, del 7, med introduktioner til en række centrale pædagogiske teoretikere og teoretiske hovedretninger. Personintroduktionerne er forsynet med fyldige bibliografier. Bogen er velegnet både som grundbog i pædagogik på universitets- og seminarieniveau og som opslagsværk. Peter Østergaard Andersen er ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Tomas Ellegaard er ph. d., cand.mag. i pædagogik og lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for psykologi og uddannelsesforskning på RUC. Lars Jakob Muschinsky er magister i kultursociologi og rektor for Zahles Seminarium i København.

Forkælet med frihed – Lars Ulrich og hans band Metallica fortæller hele historien om den danske verdensstjernes forunderlige forløb fra hans tid som skoleknægt, tennistalent og heavyrockfan til årtierne som trommeslager og hovedmand bag tidernes største heavy metal-fænomen Metallica, der har solgt mere end 125 millioner albums. I bogen møder vi Lars Ulrich (f. 1963) i studiet, bag scenen, i turnébilen, på redaktionskontoret, i bandhovedkvarteret, på natværtshuset, på hotellet og i hjemmebiografen. Vi følger ham og Metallica i hjembyen San Francisco, fødebyen København og rundtomkring i Europa – fra Lissabon til Oslo. I denne opdaterede udgave af bogen tilføjes det seneste tiårs Metallica-historie med bandets succesrige album Hardwired... to Self-Destruct og igangværende verdensturné, de omskiftelige perioder i Lars Ulrichs privatliv og hans nye kreative projekter som radiovært og filmmand. Historien fortælles af både Lars Ulrich selv, hans nærmeste familie og venner, bandmedlemmer, producere, kollegaer, mediefolk og samarbejdspartnere. Forfatteren Jens "Jam" Rasmussen (f. 1964) har fulgt Metallica siden debutpladen Kill 'Em All i 1983 og har skrevet om Lars Ulrich og bandet i mere end 30 år.

Pædagogisk sociologi er en mangesidet disciplin, der spænder fra den direkte interaktion mellem lærer og elev over klasserummets dynamik til skolen som organisation og det bredere samfundsmæssige niveau.I denne bog præsenterer en række forskere og eksperter den pædagogiske sociologi fra mikro- til makroniveau. Bogen har et empirisk sigte, og fokus er på, hvordan den pædagogiske verden rent faktisk ser ud, når den betragtes med sociologiske briller.

I løbet af sommeren 1967 valfartede 100.000 unge mennesker til byen, hvor de dyrkede kærligheden og sommeren ... og nu'et, friheden, fællesskabet, sex, stoffer, østlig spiritualitet, teater, happenings og masser af pop- og beatmusik. Den samme ånd og livsstil forplantede sig hurtigt til andre byer som London og København og mange andre steder.Bogen 1967 – Kærlighedens Sommer portrætterer kærlighedsåret 1967 med både tilbageblik og perspektiv primært via en række vidner, både danske og udenlandske nøglepersoner fra datidens hippie-, kunstner-, musik- og studentermiljøer samt de ældre beat-forfattere, der alle oplevede det skelsættende 1967, hvor også The Beatles blev stærkt påvirket af den indiske yogi Maharishi og af hårde bevidsthedsudvidende stoffer – og udgiver Sgt. Peppers Lonely Heart Club Band.Udviklingen i Brøndby Pop Club går i 1967 fra pigtråd til blues- og syre-rock, Danske vidner er bl.a.: Hans-Otto Bisgaard, Peder Bundgaard, Carsten Grolin, Peter Belli, Anisette, Stig Møller, Beefeaters, Peter Ingemann, Preben Devantier, Ole Grünbaum, Kim Larsen, Wili Jønsson, Franz Beckerlee m.fl.

Den 1. august 2014 trådte den nye folkeskolelov i kraft. Gennemførelsen af folkeskolereformen er af den største forandringer, der er sket på skoleområdet i årtier – men hvilke resultater er det, man fra politikerside har forsøgt at opnå, og hvilke konsekvenser vil forandringerne på sigt få for folkeskolen, som vi har kendt den?I Folkeskolen – efter reformen søger forfatterne at belyse, hvilket politisk rationale der ligger bag forandringerne på de forskellige fagområder og i skolen som helhed. Bogens kapitler gennemgår den eksisterende videnskabelige viden inden for de forskellige områder, og peger på – og diskuterer – de implikationer, som lovgivningen og de mange nye tiltag, fx Fælles mål, styrket skoleledelse, øget inklusion og indførelse af understøttende undervisning, har for skolen og undervisningen.Bogens kapitler er skrevet af en række førende eksperter inden for uddannelsesforskningen.Jens Rasmussen er ph.d., professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.Claus Holm er ph.d., lektor og viceinstitutleder for forskning ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet.Andreas Rasch-Christensen er forskningschef ved VIA University College.

Bogen er en antologi, der indeholder en række artikler, der har noget væsentligt at sige om ungdomsårene og relationerne mellem det moderne samfund, uddannelse, læreprocesser og lærer-elevroller.To af artiklerne er ikke skrevet af danske forfattere, det er nordmanden Ivar Bjørgens efterhånden klassiske artikel "Det amputerte og det fullstendige læringsbegrep" og Thomas Ziehes artikel "God anderledeshed", der begge har vakt genklang i den pædagogiske diskussion i det danske uddannelsessystem. De øvrige artikler er skrevet med reference til det danske uddannelsessystem.

Danmark har et af verdens dyreste uddannelsessystemer - men hvad "virker" egentlig inden for pædagogikken? I kølvandet på bl.a. den internationale PISA-undersøgelse og dens nedslående resultater mht. danske elevers skolefærdigheder er dette blevet et hovedspørgsmål til og en ny udfordring for den pædagogiske forskning.At holde lærere og pædagoger ansvarlige for resultaterne af deres undervisning giver nemlig kun mening, hvis de har kendskab til og kompetence i at anvende resultaterne af forskningen i deres arbejde.I Viden om uddannelse belyses forholdet mellem teori og praksis i pædagogikken, dvs. mellem produktion og formidling af viden om pædagogiske forhold.Bogens udgangspunkt er sociologisk systemteori. Forfatterne skelner mellem tre former for viden: videnskabelig viden, refleksionsviden og praksisviden. Idealet, de opstiller i bogen, er opnåelse af et respektfuldt samspil mellem de respektive vidensformer.Bogen handler derfor også om den særlige problematik, der er knyttet til formidlingen af pædagogisk viden mellem de forskellige aktører i uddannelsessystemet samt til offentligheden og de politiske beslutningstagere.Jens Rasmussen er professor i pædagogisk sociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet (DPU). Søren Kruse er lektor i didaktik og Claus Holm er prodekan, ligeledes ved DPU.

I løbet af sommeren 1967 valfartede 100.000 unge mennesker til byen, hvor de dyrkede kærligheden og sommeren ... og nu'et, friheden, fællesskabet, sex, stoffer, østlig spiritualitet, teater, happenings og masser af pop- og beatmusik. Den samme ånd og livsstil forplantede sig hurtigt til andre byer som London og København og mange andre steder.Bogen 1967 – Kærlighedens Sommer portrætterer kærlighedsåret 1967 med både tilbageblik og perspektiv primært via en række vidner, både danske og udenlandske nøglepersoner fra datidens hippie-, kunstner-, musik- og studentermiljøer samt de ældre beat-forfattere, der alle oplevede det skelsættende 1967, hvor også The Beatles blev stærkt påvirket af den indiske yogi Maharishi og af hårde bevidsthedsudvidende stoffer – og udgiver Sgt. Peppers Lonely Heart Club Band.Udviklingen i Brøndby Pop Club går i 1967 fra pigtråd til blues- og syre-rock, Danske vidner er bl.a.: Hans-Otto Bisgaard, Peder Bundgaard, Carsten Grolin, Peter Belli, Anisette, Stig Møller, Beefeaters, Peter Ingemann, Preben Devantier, Ole Grünbaum, Kim Larsen, Wili Jønsson, Franz Beckerlee m.fl.

"Klassisk og moderne psykologisk teori" er en indføring i psykologiens centrale teorier, personer, temaer og begreber.Bogens første del er en kronologisk gennemgang af psykologiens udvikling fra 1879, hvor Wilhelm Wundt etablerede det første psykologiske laboratorium, til nutidens dominerende teorier og begreber. Bogens anden del er bygget op om centrale temaer i psykologien og her introduceres læseren til teorier om bl.a. tilknytning, bevidsthed og selvet."Klassisk og moderne psykologisk teori" præsenterer og gennemgår de enkelte teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere korte biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner.En fyldig litteraturliste, der medtager både originalværker, skandinaviske oversættelser og den vigtigste sekundær litteratur på området, suppleret af omfattende navne- og emneindeks gør bogen anvendelig som opslagsværk og som redskab til litteratursøgning.

Stilladsbegrebet går tilbage til L.S. Vygotskys arbejder, men fremstår i dag som et selvstændigt begreb. I denne bog relateres stilladstænkningen til teori og forskning om så vidt forskellige områder som motiv- og sprogudvikling, selvet og tilværelseskompetence, kommunikation, læring af praktiske færdigheder samt undervisning i matematik og dansk.Inden for pædagogisk tænkning er man i stigende grad blevet opmærksom på, at læring er socialt baseret, og at det lærende menneske har brug for en passende form for støtte fra omgivelserne, hvis dets læring skal optimeres. Stilladsbegrebet ikke blot fastholder denne synsvinkel, men giver også mulighed for at sammentænke forskellige vinkler på læring og udvikling i en praksisnær helhedsforståelse. Stilladsbegrebet går tilbage til L.S. Vygotskys arbejder, men fremstår i dag som et selvstændigt begreb. I denne bog relateres stilladstænkningen til teori og forskning om så forskellige områder som motiv- og sprogudvikling, selvet og tilværelseskompetence, kommunikation, læring af praktiske færdigheder samt undervisning i matematik og dansk.Bogens artikler er forankret i nyere teoretisk og empirisk forskning og henvender sig til studerende ved pædagog- og lærerseminarier, universiteter, pædagog- og lærerhøjskoler samt alle med professionsinteresse for, hvorledes man pædagogisk kan støtte op om børn og unges læring og udvikling.

Med denne lærebog Livsanskuelser – Filosofi, etik og religion foreligger for første gang en grundbog i livsanskuelser, der kan benyttes ved sundhedsuddannelserne i Danmark. Med sundhedspersonale tænkes især på plejepersonale og læger, men også på psykologer og præster såvel som andre grupper med tilknytning til sundhedssektoren.Begrebet livsanskuelser anvendes om menneskets tænkning angående dets eksistens, dets livsvilkår og vedrørende alt det, der er større end mennesker, dvs. naturen og Gud.Sundhedsfaglige professionelle befinder sig næsten daglig i situationer, der kræver etiske overvejelser. Bogen vil give den enkelte et godt grundlag for at kunne tage stilling og forholde sig til en sundhedsfaglig problemstilling, som implicerer filosofiske, etiske og religiøse aspekter i patientens livsopfattelse. Der stilles bl.a. skarpt på patienters kriser og etiske dilemmaer, ligesom det lidende menneske behandles indgående. Disse problemstillinger løses bedst i nærvær og samtale mellem sundhedspersonale, patient og pårørende. Det handler om omsorgsfuld kommunikation, hvor sundhedsprofessionelle lægger kortene på bordet på en nænsom måde. Kort sagt sættes der fokus på patientens livsanskuelser, eksistentielle såvel som religiøse, i forbindelse med behandling på hospital eller i almen praksis.Bogen er holdt i en nøgtern, objektiv stil og vil kunne læses af de fleste uden særlige forkundskaber. Der er lagt vægt på let tilgængelig formidling af stoffet med mange praktiske eksempler og cases.

"Jeg er faktisk ligeglad med, om vi vinder eller taber, bare jeg ikke skal på banen. Og jeg er bange for, at vi skal komme bagud, for så ville jeg nok skulle på banen ligesom mod Frankrig.""Da vi fik overrakt pokalen, stod Flemming Povlsen og græd af lykke. Men jeg stillede mig bagerst sammen med de andre, der ikke havde spillet så meget eller slet ikke havde været på banen. Egentlig vil jeg bare hjem til hotellet, hvor jeg kunne føle mig tryg." Sådan erindrer landsholdsspiller og målkonge Lars Elstrup Danmarks vigtigste fodboldkamp nogensinde: finalen mod Tyskland i EM i 1992, og de efterfølgende jubelscener og overrækkelsen af EM-pokalen i fotografernes blitzlys, da UEFAs præsident Lennart Johansson over stadionhøjttaleren udråber Danmark til "EUROPAMESTRE 1992". Det skulle bare overstås.Lars Elstrup – Fra indersiden er den hudløse fortælling om et følelsesmæssigt turbulent liv, hvor lammende præstationsangst, tvivl og depression fylder livet på trods af en farverig, international fodboldkarriere og succes på landsholdet. I 1993 siger Lars Elstrup farvel til topfodbold og de autoriteter, han føler, tynger ham ned og definerer hans liv. Han flytter ind i en skurvogn hos sekten Solens hjerte, hvor han prøver at finde en ny spirituel vej videre i sit liv. Men Elstrups farvel til fodbold betyder ikke farvel til de dæmoner, der plager ham. Samtidig havner han på forsiden af formiddagsaviserne pga. sine happenings – udråbt som ’gak’.

I anledning af junigrundlovens 175-års jubilæum undersøger bogen Religion og grundlov de historiske og forfatningsretlige rammer for religion, der stadig er aktuelle i politik og medier, i folkekirke og trossamfund samt i lovgivning og ved domstolene. Religion og grundlov er produktet af et tværfagligt videnskabeligt arbejde, der undersøger religion og grundlov i sine forfatningsretlige, historiske, religionsvidenskabelige og teologiske sammenhænge. Den præsenterer, kommenterer og diskuterer centrale begreber, overvejelser og udfordringer om religion, som de kommer til udtryk i væsentlige forfatningsretlige kilder. Resultatet er en grundig faglig diskussion af, hvordan ret og religion i Danmark har formet hinanden, hvor historisk indsigt forbindes med aktuelle juridiske og religionsvidenskabelige perspektiver. Forhåbningen er, at læseren får en dybere forståelse af de komplekse interaktioner mellem religion, ret og samfund.Bogen giver først en grundig introduktion til religion ved Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvorefter 12 selvstændige kapitler undersøger de historiske kilder, deres betydning og deres tolkning i lys af nutidige udfordringer, ikke mindst kildernes indflydelse på nutidig lovgivning og retspraksis.Endelig består bogen af et nyoptryk af de historiske retskilder, der især har påvirket dansk religionsret. Det drejer sig om de væsentligste debatter om religion på Den Grundlovgivende Rigsforsamling, men også uddrag fra den Westfalske Fred, Anordningen for Jøderne fra 1814 og senere debatter om religion i Rigsdagstidende fra 1860’erne.Bogen er udarbejdet i samarbejde med studerende ved København Universitet, der som led i deres undervisning aktivt deltog som medforskere i udvalg af kilderne og diskussion af udfordringerne, og bogen er på den måde også et resultat af undervisningsbaseret forskning.

AT STAVE TIL UMULIGT er et portræt af tidligere sygepræst og forfatter Preben Kok og samtidig en personlig indføring i fænomenet sjælesorg. En af Preben Koks kongstanker er, at vi mennesker skal erkende, at der er grænser for, hvad vi magter i vores liv – erkender vi ikke grænsen for det mulige, bliver vi syge af stress, angst og skyldfølelse. Bogens titel udspringer af historien om den dag, hvor en overlæge fra en stressramt kræftafdeling ringer til Preben Kok og siger: ”Du må komme og lære os at stave til umuligt.”Bogen kredser om spørgsmål og eksistentielle vilkår, som er relevante for de fleste, og som minder om, at vi alle indimellem må indtage sjælesørgerens rolle, når vi konfronteres med mennesker i sorg. Bogen gør os klogere på, hvordan vi forvalter den rolle og hvad den indebærer – alt sammen direkte fra en af landets mest erfarne sjælesørgere.I bogen fortæller Preben Kok om de skelsættende oplevelser i sit eget liv, som har inspireret ham. Vi får desuden belyst emnet gennem en række personer, som har haft Preben Kok og sjælesorgen tæt inde på livet. Blandt andre forfatter og radiovært Esben Kjær, som mistede sin søn til kræft, tidligere ledende sygeplejerske Ann Dahy, som fortæller om de forandringer hun og Preben Kok stod for på en hårdt ramt kræftafdeling, og journalist Bjørg Tulinius, som fik ideen til tv-programmet "Skriftestolen", som med Preben Kok i hovedrollen bragte sjælesorgen ud i de danske tv-stuer. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Jens Jam Rasmussen, som også var medforfatter på bøgerne Slip Livet løs og Arvegods.

I samtiden var N.F.S. Grundtvig (1783-1872) og J.P. Mynster (1775-1854) anerkendt som kirkens helt store personligheder. De to lærde folk var fætre, men deres forhold var ikke ligefrem præget af varme familiefølelser. De talte ikke gerne med hinanden, men til gengæld gerne om hinanden. Deres temperamenter var som nat og dag, og deres synspunkter slog tit gnister: Grundtvig ønskede frihed i kirken for alle troende, Mynster krævede orden og afskyede al pietisme. Grundtvig slog til lyd for præstens frie ret til kirketugt ved nadverbordet, Mynster afviste den pure. Grundtvig gik ind for religionsfrihed, Mynster undtog baptisterne. Litteraturen om især Grundtvig er enorm, men den komplekse relation mellem de to nøglefigurer har ikke før været beskrevet til bunds. Det råder kirkehistoriker Jens Rasmussen bod på i denne bog.

The monograph presents the proceedings of the Third Symposium on Empir­ ical Foundations of Information and Software Sciences (EFISS) held at the Riso National Laboratory in Roskilde, Denmark, 23-25 October 1985. The EFISS series of meetings was initiated with the express purpose of explor­ ing subjects and methods of scientific inquiry of empirical nature which are of common interest to information and software sciences. Furthermore, these meetings were expected to provide a cross-disciplinary forum for discussion of problems and exchange of research results of importance for the design and application of advanced information systems. The previous two EFISS symposia took place at the Georgia Institute of Technology in Atlanta, Georgia, USA. The first meeting in 1982 focused on methods of experimental design and measurement techniques in information and software sciences. The second meeting was held in 1984 and its main theme was the value of information in prescriptive contexts, such as value of information for understanding and implementation of these messages, instructions, and commands. Specific examples of problems of this kind are the value of comments for the enhancement of understanding of computer programs, the value of information in assisting and guiding users of on­ line interactive systems, and the value of lexical aids in information retrieval. In both symposia, contributed papers were considered on any other valid subject of empirical foundations of the said two sciences.

Er friheden til at ytre sig også en frihed til at ytre sig usandt eller mod bedre vidende?Bogens forfattere er anerkendte professorer inden for pædagogik og uddannelse. Men de måtte selv stå skoleret, da beskyldninger om nazimetoder mødte dem på universitetet, mens kritik spredte sig med journalistisk hast. Alle anklager endte siden med at blive tilbagevist af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.Processen efter de seneste folkeskolereformer i Danmark har udviklet sig til et kafkask forløb. Det forelægges her som et lærestykke i ansvarsfordelingen mellem forskere, myndigheder og medier.

Præstegården var i det 19. århundrede den bærende institution i lokalsamfundet. Foruden det kirkelige arbejde havde præsterne administrative og kommunale opgaver, og præstegårdens kontor var en redningsplanke for mange af samfundets svageste. Præstefamilierne levede af tiendeindtægt fra sognets beboere og af landbrug, og man havde råd til at bygge store imponerende præstegårde, som i dag betragtes som værdifuld kulturarv.Alligevel forsvandt mange præstegårde på landet efterhånden i det 20. århundrede. Præsten blev tjenestemand og lejer med menighedsrådet som husvært. I dag står flere præstegårde tomme om dagen, fordi ægtefællerne oftest arbejder andetsteds, og børnene er i skole. Mange sælges eller rives ned, og landsbysamfund affolkes, og udfordringen er at tilpasse disse bevaringsværdige bygninger til nutidens krav, så præstegårde på landet stadig kan være et kulturelt kraftcenter i lokalsamfundet.I Præstegården i lokalsamfundet belyser Jens Rasmussen denne problematik med mange nye og gamle illustrationer af præstegårde fra hele Danmark, herunder de flotte grundmurede præstegårde fra det 19. århundrede og det 20. århundredes præstegårde, som var mere ydmyge i størrelse og efterhånden kom til at ligne moderne parcelhuse. Tillige beskriver bogen præsternes dagligliv med mange eksempler, især fra Fyn.Jens Rasmussen har arbejdet som sognepræst i både land- og bysogn samt som hospitalspræst på Odense Universitetshospital. Han er ph.d. i kirkehistorie og tidligere redaktør på Kirkehistoriske Samlinger. Derudover har han skrevet en række bøger om etik og religiøs kommunikation i medicinsk praksis, om religionstolerance og religionsfrihed og om forholdet mellem kirke og stat.

This book includes all of the papers presented at the NATO Symposium on Human Detection and Diagnosis of System Failures held at Roskilde, Denmark on August 4-8, 1980. The goal of the Symposium was to continue the tradition initiated by the NATO Symposium on Monitoring Behavior and Supervisory Control held in Berchtesgaden, F .R.

I dette nummer af Paideia kan du læse følgende artikler:Kunnskap og symbolsk dominans – en studie av kampen om barnehagenKompetencemål i den nye læreruddannelseTvå läroböckers bild av recensionsskrivandeBarns medvirkning på egen barnehagehverdag – små barn som deltakere i en digital spørreundersøkelse om barnehagens innholdKommentar: Dygtige lærere er en forudsætning for folkeskolens resultater

Undervisningsdifferentiering går ud på, at læreren inden for klassensfællesskab tilpasser sin undervisning til elevgruppens forskellighed ud fra indhold, metoder, organisation, materialer og tid. Der er tale om et system, hvor læreren leder arbejdet i klassen, hvorefter eleverne kan overtage – i hvert fald en god del af – ansvaret for egen læring.Undervisningsdifferentiering – status og fremblik bringer ny viden i spil,idet en række centrale aktører på det pædagogiske forskningsfelt og enrække praktikere sætter fokus på området. Kapitlerne giver til sammen et bredt billede af undervisningsdifferentieringens formål, principper, midler og resultater. Bogen beskæftiger sig således med undervisningsdifferentiering i forhold til:• Enhedsskole• Læseundervisning• Elever med særlige forudsætninger• Praktisk orienterede elever• Læreruddannelsen• PPR• LP-modellen• Lærerassistenter• Nordiske erfaringerBogen indeholder bidrag af Frans Ørsted Andersen, Elisabeth Arnbak,Camilla Brørup Dyssegaard, Peder Haug, Dorthe Lau, Per Fibæk Laursen,Poul Nissen, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Dorthe Klint Petersen, JensRasmussen og Niels Egelund, der har redigeret bogen.

Samfundet er kendetegnet ved en så høj grad af opsplittethed og individualisering, at det ikke længere giver mening at tale om fællesskaber, hvortil regulerende forskrifter kan føres tilbage som fælles værdier, normer eller traditioner. I del: Hvordan er det muligt på en nutidig måde at tale om identitet i et samfund, der socialiserer til individualitet og selvrefleksivitet, og hvor den enkelte er overladt til at bestemme sig selv ud fra sig selv. II del: Om den konsstruktivistiske læringsteori, som er en teori, der afviser enhver ide om, at undervisningens indhold kan overføres til eleverne.

I Undervisning i det refleksivt moderne undersøger og genbeskriver Jens Rasmussen undervisningens betingelser og muligheder set i lyset af det moderne samfunds øgede kompleksitet og rehabiliterer begrebet undervisning, som i de sidste 25-30 år teoretisk har stået i skyggen af læringsbegrebet. Bogen bygger på den antagelse, at vi som samfund står i en overgangsposition, hvor en simpel forståelse af det moderne ikke længere holder, hvorfor Rasmussen lægger en kompleksitetsorienteret optik ned over sit objekt: undervisningen. §         Del 1 behandler det politiske systems styringsproblemer i forhold til uddannelsessystemet. Bogens grundlæggende antagelse er, at den restrukturering som skolereformer i perioden fra 1978 til 2000 er udtryk for, ikke kan forklares ud fra ideologiske forhold, men snarere må ses som mulige svar på funktionsorienterede spørgsmål til problemstillinger i samfundet.§         Del 2 undersøger læreres selvforståelse, som den kommer til udtryk i kvalitative interview med en række lærere. Her påvises, at kompleksitet mere end noget andet er det problem, som præger læreres selvforståelse. Tre temaer bliver tydelige i interviewene: lærernes syn på forholdet mellem undervisning og opdragelse, synet på forholdet mellem undervisning og forældresamarbejde og endelig læreres strategier i forhold til at reducere kompleksitetsbelastningen. Afslutningsvis diskuteres skolens måske mest påtrængende problem: forholdet mellem undervisning og opdragelse.§         Del 3 beskæftiger sig med teorier om læring, der har det til fælles, at de tager udgangspunkt i det moderne vilkår, at verden ikke kan betragtes som adskilt fra menneskelig erkendelse. Den grundlæggende antagelse er her, at kompleksitetsproblematikken udfordrer vante ontologiske forestillinger, fordi den kræver en teori, der er en foranderlig verden voksen. Denne del afsluttes med  en diskussion af forholdet mellem læring og undervisning med henblik på at præcisere de to begreber samt at rehabilitere undervisningsbegrebet.Jens Rasmussen (f. 1949) er professor i pædagogisk sociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet.