Bøger af Jens Peter Munk
-
- Modne år
698,95 kr. Skønt Jørgen Roed er en af den danske guldalders markante kunstnerskikkelser, er dette den første videnskabeligt baserede monografi om kunstneren. Med udgangspunkt i et righoldigt, hidtil upubliceret kildemateriale gives der et facetteret billede af Roeds liv og virke. Bogen giver med sine 271 farveillustrationer et fyldigt indtryk af Roeds kunst, som i dette hans andet og sidste livsafsnit udmærker sig ved fremragende arbejder inden for især portrætkunsten og det religiøse maleri. Blandt hovedværkerne er desuden nogle gennemarbejdede genrebilleder og det storslåede kopiarbejde efter Rafaels Sixtinske Madonna. Dette andet bind af Roed-monografien redegør for kunstnerens videre karriere, hvor han bevæger sig væk fra guldalderens formopfattelse henimod en mere realistisk virkelighedstolkning, ikke mindst af fiskermiljøet, som han skildrede under sine gentagne sommerophold i Hellebæk. Vi følger hans lærergerning på Kunstakademiet, hvor han spillede en betydelig rolle som professor fra 1861, og får et indblik i hans liv som privatperson i familiens skød. Tabet af sønnen Holger i en ung alder foranledigede ham til at færdiggøre flere af denne unge kunstners ufuldførte værker.Jens Peter Munk, f. 1951, mag.art. i kunsthistorie, var 2002-2023 fagansvarlig for Københavns Kommunes monumenter i det offentlige rum. Under tidligere ansættelser ved Ordrupgaardsamlingen, Ny Carlsberg Glyptotek og Den Hirschsprungske Samling har han været medarrangør af udstillinger om fortrinsvis fransk og dansk kunst i 1800-tallet. Han har udarbejdet bestandskataloger til Glyptoteket og publiceret talrige artikler til tidsskrifter, udstillingskataloger og leksika i Danmark og i udlandet. Han har endvidere udgivet to bøger om den offentlige kunst i det københavnske byrum. I 2006 kuraterede han guldalderudstillingen ’800 Danese. Architettura di Roma e paesaggi di Olevano Romano i Complesso del Vittoriano, Rom. I 2013 udkom på Syddansk Universitetsforlag det første bind i Roed-monografien, Jørgen Roed. Ungdomsarbejder.
- Bog
- 698,95 kr.
-
- Historien om vandkunsten på Rådhuspladsen
133,95 - 140,95 kr. I slutningen af 1880’erne var springvand højeste mode, og da Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse blev stiftet, var dens første opgave i 1885 at skabe et springvand til Højbro Plads. Foreningens medlemmer var bl.a. i Tyskland for at se på springvand, og de endte med at indbyde nogle af Danmarks fineste kunstnere til at tegne skitser til den nye vandkunst. To af kunstnerne var Thorvald Bindesbøll og Joakim Skovgaard, der sammen tegnede et dragespringvand i bronze og granit – og tabte til billedhuggeren Vilhelm Bissen og maleren Edvard Petersens Storkespringvand, som blev opført på Amagertorv, hvor det stadig står.Heldigvis var der mange andre pladser i byen, der ikke havde fået deres eget springvand, og i 1905, efter Københavns Rådhus var færdigopført, blev Dragespringvandet til virkelighed på den nye rådhusplads. Dog kunne der ikke blive råd til den helt store model, så det endte med en kumme uden midterfigur, som i folkemunde kom til at hedde ”spytbakken”. Først i 1923 kom den store midterfigur af tyren og dragen til, og springvandet stod derefter i al sin pragt i nogle år, indtil det skulle rykkes og fik fjernet sit yderbassin, fordi H.C. Andersens Boulevard skulle udvides.Bogen fortæller hele springvandets historie rigt illustreret med alt fra Bindesbølls og Skovgaards originaltegninger til fotos af springvandet omgivet af københavnere gennem de mere end 100 år, det har ligget på Rådhuspladsen.
-
- En hyldest til vandringen
178,95 kr. En række skribenter kortlægger sider af vandringens verden og historie: Bjergvandringen, storbyvandringen, gåturen, at gå på valsen eller at være på farten med sin rygsæk. Desuden belyses vandringen som inspiration for tanken og kunsten, som livsstil og motion.”En godbid, hvis man vil have teorien i orden, før man trækker sokken op til knæene, snører skoen og overgiver sig til naturen, det rislende vand og rørsangernes pippen.”Oliver Stilling, InformationGÅ – En hyldest til vandringen er redigeret af Karsten Wind Meyhoff.Med bidrag af Stig Olesen, Bente Klarlund Pedersen, Jens Meulengracht-Madsen, Nanna Simonsen, Rune Engelbreth Larsen, Henry D. Thoreau, Per Lindsø Larsen, Martin Gylling, Dan Turèll, Jens Peter Munk, Martin Zerlang og Thomas Boberg.Tidligere udgivet under titlen Fodnoter. Denne udgave er revideret og tilføjet nye bidrag.
- E-bog
- 178,95 kr.