De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Jeanette Varberg

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Ran, ild og sværd
    af Jeanette Varberg
    123,95 - 398,95 kr.

    VIKING er Jeanette Varbergs brede fortælling om vikingetiden. Hun sætter vikingetogterne i centrum og skriver om de vikinger, der kom til at sætte deres spor i hele datidens Europa. Fra Irland til Rusland, fra Grønland til Middelhavet blev vikingerne en del af historien, og de træder frem i arkæologien og kilderne. Nordens krigere satte sejl i en jagt på guld, ære og i sidste ende land. Plyndringer, slagmarker og magtkampe, politiske magtspil, rænkespil og landvindinger er alle facetter af fortællingen om vikingerne ude i Skandinavien og Europa. Samtidig så tiden en stærk udvikling af de skandinaviske kongedømmer, store konger samlede magten og grundlagde det Danmark, vi kender.

  • Spar 15%
    - 10.000 års epidemihistorie
    af Poul Duedahl & Jeanette Varberg
    208,95 - 253,95 kr.

    I begyndelsen af 2019 følte den 57-årige rejehandler Wei Guixian i Wuhan sig småsløj. Hun opsøgte en læge for at få hjælp til at dulme symptomerne og vendte derpå tilbage til sin stadeplads på dyremarkedet. Tre måneder senere var smitten ude af kontrol og spredt i hele verden.For langt de fleste af den moderne verdens indbyggere var det første gang, de så effekten af en verdensomspændende epidemi med den angst og destruktion, som følger i slipstrømmen. I et historiskperspektiv var den til gengæld forventelig. Frygten for epidemierne er ældgammel, og engang troede man, at de høstede deres ofre fra ryggen af en gustengul hest. Det er da også helt uden sammenligning sygdomme og ikke krige, der udgør verdenshistoriens største dræber. Adskillige gange har epidemier ændret historiens gang og været afgørende for, om imperier bestod eller bukkede under, ligesom de har givet nye muligheder for de overlevende.Denne bog fortæller hele historien, fra de første epidemier blandt de tidligste stenalderbønder, til hele verdens befolkning blev ramt af COVID-19.

  • Spar 12%
    - Krig og konflikt fra stenalder til vikingetid
    af Jeanette Varberg
    73,95 - 263,95 kr.

    Krig og ufred har fulgt mennesket siden tidernes morgen, men historiens kilder er tavse om lange perioder af den gamle verdens historie. Til gengæld har fortidens krigere efterladt sig spor i jorden, og Danmark er kendt for helt enestående forhistoriske fund. Våbenudstyr i grave, skeletter mærket af vold, store våbenskatte og overdådige offerfund i gudelunde i den vilde natur er genfundet og gør det muligt at fortælle om fortidens konflikter og kampe. Fortidens Slagmarker løfter en flig af den historie, der før lå hen i fortidens mørke – en populærvidenskabelig og fagligt velfunderet fortælling om krig og kamp fra stenalder til vikingetid, 6500 år.

  • - På rejse i vikingernes verden
    af Jeanette Varberg & Peter Pentz
    206,95 kr.

    ‘Togtet – På rejse i vikingernes verden’ indeholder 16 fascinerende fortællinger om vikingernes bedrifter i begyndelsen af vikingetiden. Der er beretninger om høvding Regnars store togt til Paris, om Bjørn Jernsides ekspedition til Middelhavet og om Den store Hedenske Hær, der hærgede i England. Desuden fortælles om bygningen af vikingeskibe og fremstilling af sejl, anlæggelse af vikingernes tilflugtsborge, folkevandringer, og hvordan tilbedelsen af de hedenske guder blandedes med den kristne tro. Naturvidenskabelige DNA-analyser og forskning i skriftsprogets udvikling bringer os helt tæt på vikingernes liv og færden i en verden med handel og kongemagt, våben og slavehandel, sølvmønter og guldskatte.Bogen er skrevet af nogle af de fremmeste videnskabsfolk, som indvier læseren i den nyeste forskning i vikingetiden. Den er redigeret af museumsinspektør og forfatter Jeanette Varberg og museumsinspektør og forfatter, fil.dr. Peter Pentz, og forordet er skrevet af museumsdirektør Rane Willerslev.‘Togtet – På rejse i vikingernes verden’ udkommer i forbindelse med Nationalmuseets udstilling ‘Togtet’.

  • - Historien om Danmark fra stenalder til vikingetid
    af Jeanette Varberg
    208,95 - 298,95 kr.

    Grave, skatte og ofringer i moser er alt sammen efterladte spor fra dem, som var her før os. De er små brikker i et stort puslespil, som i sidste ende giver os et billede af den ældste historie for den lille plet på jorden, som vi i dag kalder Danmark. Gennem arkæologi og historie er vi kommet tættere på vores egen urtid – og de seneste årtiers naturvidenskabelige forskning har på mange måder revolutioneret vores viden om fortiden. Foruden overblikket over vores forhistorie er Urtid også en fortælling om menneskets udvikling og samspil med den natur, vi lever i, og som til alle tider har formet vores måde at være i verden på. I bogen har Jeanette Varberg desuden et vågent øje for kvindernes rolle som andet og mere end dem, der føder børn i skyggen af mændene.Jeanette Varberg (f. 1978) er arkæolog, forfatter og inspektør ved Nationalmuseet. Forfatter til bl.a. Viking – Ran, ild og sværd (2019) og Den fjerde rytter – 10.000 års epidemihistorie (2020). Hun er blevet hædret med bl.a. Rosenkjærprisen, Blixenprisen og Weekendavisens Litteraturpris.

  • Spar 12%
    - Folkevandringer og vendepunkter i historien
    af Jeanette Varberg
    73,95 - 114,95 kr.

    Folkevandringerne hører tæt sammen med historiens store vendepunkter. Mennesket har altid vandret, og de store vandringer har formet vores historie og defineret, hvordan vores samfund ser ud i dag – og der er intet, som tyder på, at folkevandringerne kun hører fortiden til. Jeanette Varberg tager læseren med på en tur gennem de store vandringer, som kan påvises gennem en kombination af palæontologi, arkæologi, naturvidenskabelige metoder og historiske kilder. TIL TIDEN handler om både de nære og de helt store forskydninger i samtiden. Korte, koncentrerede bøger, der løfter læserens blik fra den aktuelle debat og sætter emnerne ind i større sammenhænge. TIL TIDEN er skrevet af folk, der ved noget og tør mene noget.

  • Spar 22%
    af Jeanette Varberg
    188,95 - 248,95 kr.

    Hjemmehjælperen Jette finder gamle fru Jensen på badeværelset – død og hængende fra vasken i et kort reb. Blod op ad væggene og pøl på gulvet. Liget hænger med armene ud til siden, fødderne i pæne sorte sko ved siden af hinanden, øreringe som sølvengle i de gamle ører. Selvmord? Kan fru Jensen på 98 år have villet tage sit eget liv? Og ville det overhovedet være muligt for hende?Peter Iversen, vicepolitiinspektør forflyttet fra København til Vestjylland, er på sagen og med hos embedslægen, da en lille sort amulet med ukendt skrift pludselig falder ud af fru Jensens krogede hånd. Nationalmuseet kommer på banen, og Peter møder her til sin overraskelse Bill Perez fra FBI. Han efterforsker mordet på en amerikansk højesteretsdommer Elisabeth Moore Jackson, og i hendes mund har man fundet en kugle med ligheder med amuletten i fru Jensens hånd. Begge dele er placeret efter døden, og de historiske eksperter er enige om, at amuletten og kuglen, som er blevet brugt imod ondskab og dæmoner, er ægte, og kuglen har været en del af Nationalmuseets samling indtil 1933, hvorfra den siden forsvandt.Peter Iversen må finde ud af, om de to sager er forbundne, og kobles sammen med en af verdens førende amuleteksperter i magtfuld rituel praksis, Nanna Rasmussen. Det umage pars efterforskning får dem ud på en større færd for at løse gåden. Læseren tages med til bl.a. Kairo og Vatikanet i en hæsblæsende jagt på sandheden, som overgår deres vildeste fantasi.

  • Spar 20%
    af Jeanette Varberg
    168,95 - 198,95 kr.

    EN SEJLIVET MYTE fra 1800-tallet siger, at kræft er en sygdom skabt af stress og jag i det moderne samfund.I ONKOS har Jeanette Varberg sat sig for at finde ind til kræftens historiske udgangspunkt og undersøge, hvor længe kræften har været en trussel imod os mennesker. Svaret er overraskende. Kræft er ikke en ny sygdom, men menneskets ældste. Selv dinosaurerne havde kræft, og sygdommen blev for første gang beskrevet i oldtidens Egypten. Bogen undersøger sygdommens historie gennem årtusinder – samtidig med, at Jeanette Varberg selv gennemgår og ærligt beskriver et langt og hårdt kræftforløb. Håbet er, at andre kræftpatienter og pårørende vil få øjnene op for, hvilken slags sygdom de står over for og dermed få håb og vished om, at selvom kræften siden tidernes morgen har været en undertippet dræber, så skal vi en dag nok besejre den.

  • af Jeanette Varberg & Thomas Brunstrøm
    75,95 - 148,95 kr.

    Jeanette Varberg er et af de mennesker i verden, der ved allermest om vikingetiden. Med stor indlevelse springer hun i vikingeskibet og tager os med på plyndringstogter, opdagelsesrejser og handelsture over det meste af verden. Vikingerne var ganske vist kendt og frygtet for at hærge og røve i England og Frankerriget, men de ville også opleve verden og opdagede Grønland, rejste til Amerika mange år før Columbus og har efterladt graffiti helt i Istanbul. Vi lærer store personligheder som Erik den Røde, Leif den Lykkelige og Knud den Store at kende og hører om skjoldmure, danegæld, bersærkergang, trælle, vølver og meget mere.Bogen er en del af Carlsens serie ER DU RIGTIG KLOG?, som er fuld af fantastiske fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere.Thomas Brunstrøm er forfatter, freelancejournalist og filmanmelder. Han debuterede i 2015 med børnebogen "Dengang Sallys far var dreng".Jeanette Varberg er arkæolog og museumsinspektør. Hun er forfatter til en lang række videnskabelige artikler og populærvidenskabelige bøger til børn og voksne.

  • Spar 18%
    af Jeanette Varberg
    148,95 - 163,95 kr.

    Første bog i serien om drengen Swartas verden.Swarta er førfødt og udstødt fra sin fars folk. Dronningen fødte tvillinger, og kun den stærke måtte få kongenavnet og leve. Swarta skulle lægges ud i sneen, men goden Midir greb ind i den gamle lov og har opfostret Swarta som sin egen søn. Swarta er anderledes end de andre, han er svagere end sine jævnaldrende, men har en særlig kontakt til naturen og kan tale med ånderne. Han har mange fjender, ogbloddøtrene vil ofre ham til moseguden. Efter sammen med sin tvillingebror Harja at have fremprovokeret blodskyggernes vrede sendes Swarta væk fra sit folk og begynder en lang rejse, der vil forandre hamfor altid. Hvem kan han stole på? Folket i sit nye land, der behandler ham som en af deres egne eller sin tvillingebror, der vendte ham ryggen i et afgørende øjeblik?Swartas verden udspiller sig i Jylland og Norge for 1800 år siden i det, vi kalder jernalderen. Det var en tid, hvor nye guder fortrængte de gamle. Det var ikke længere almindeligt at ofre mennesker til mosens gud. Nu tilbad man Odin i stedet.Swarta er en hårrejsende fortælling om de store krige, der i jernalderen hærgede landet – om konflikter mellem religioner og konger. Om broderskab og loyalitet. Om ofringer og blodskygger. Alt sammen med rod i virkeligheden, som kan ses den dag i dag på landets museer. Swartas navn står på et skjold fundet i en sø ved Skanderborg, så han har levet engang.

  • - Smykkehistorier
    af Jeanette Varberg & Josephine Bergsøe
    258,95 kr.

    BALDER OG RIKKE har været sammen siden teenageårene. Balder køber mange smukke og dyre smykker til Rikke. Indimellem, mest ved juletid, får han forhandlet sig til en god mængderabat, når han også køber en lille ting med til sin kone, Agnete, og de to døtre.Smykker har altid gemt på historier: om kærlighed, svigt, magt og status. I Boblerne i bækken flettes arkæolog og forfatter Jeanette Varbergs og guldsmed Josephine Bergsøes fælles fascination af smykker sammen.Da Josephine Bergsøe begyndte som guldsmed i 1989, troede hun, at hun skulle skabe skønhed. Det viste sig dog, at alle smykkerne, hun laver, fortæller en historie: om alt fra ægteskab og barnefødsler til utroskab og sorg. Boblerne i bækken samler de mest forunderlige historier fra hendes virke.Jeanette Varberg fortæller om bronzealderens smykker, de første glasperler, magiske smykker og amuletter – og om vielsesringens historie.

  • Spar 14%
    af Jeanette Varberg
    145,95 - 188,95 kr.

    Et hæsblæsende eventyr gennem jernalderens Europa og ind i hjertet af den evige stad Rom, hvor gladiatorkampe, overdådige paladser, martyrer der kastes for vilde dyr og et mylder af mennesker fra hele verden møder vores helte.Siri bliver taget af en bande pirater og solgt som slave. Hun forsvinder i det enorme netværk af slavehandel, som forbandt Danmark med Romerriget i år 200 e.Kr. Det er helt umuligt at finde en slave, når hun først er solgt til romerne, hævder Tibi, der har tjent i den romerske hær. Men er Siri død og forsvundet?Swarta og Harja beslutter at modsætte sig deres fars forbud mod at prøve at redde Siri, og tager på en farefuld færd ud for at lede efter Siri i Roms gader. Her får de arbejde i en af kejserens hestestalde, hvor Swarta bliver ven med en husslave, som fortæller ham om de forfulgte kristnes hemmelige møder. Han hører også om en ung kvinde, der udøver mirakler. Hun har fået en stum dreng til at tale og helbredt en syg mand. Hun er slave i en fremtrædende romers villa lidt uden for Rom, men hun bruger natten til at tilse de syge i Roms slum. Swarta lytter interesseret efter og mærker et håb. Endelig en aften lykkes det Swarta og Harja at komme til et af de kristne møder i katakomberne. Det er forbudt for de kristne at mødes, fordi de ikke vil tilbede de gamle guder og ofre i templerne. Swarta satser alligevel alt og håber at se den unge kvinde, men hun kommer ikke. Til gengæld kommer de romerske soldater og afbryder gudstjenesten og tager paven til fange, men de er også på jagt efter hende, der spreder håb i slummen. Er det mon Siri, som Swarta og Harja er på sporet af og lykkes det dem at finde hinanden?

  • Spar 17%
    af Camilla Wandahl, Sigurd Barrett, Thomas Skov, mfl.
    148,95 - 181,95 kr.

    Alle med børn i højtlæsningsalderen kender situationen: Barnet vil have yndlingshistorien læst højt. Igen. Og lige så sjovt og hyggeligt, det kan være at genbesøge kendte universer, lige så udfordrende kan det være at læse den samme historie højt for 117. gang.Én gang til! byder på en række gendigtninger, der vil vække både børns og voksnes interesse for de fortællinger, forfatterne selv har fået læst højt et utal af gange og nu har gendigtet med et personligt twist, en mere moderne pointe eller et glimt i øjet, der vender det hele lidt på hovedet.Vi skal blandt andet møde Harry, der er kommet i familiepleje, fordi kommunen hørte, han boede i et kosteskab, men nu er invitationen til Hogwart desværre gået tabt i posten. Vi skal høre eventyret om Arthur, sværdet i stenen og de beskidte underhylere, om Alice i skaterland, og så bliver vi heller ikke snydt for hverken gendigtninger af H.C. Andersen eller Astrid Lindgren.En gang til indeholder:Hugo - det lille havmonster af Camilla WandahlAlice i Skaterland af Merlin P. MannArthur og sværdet i stenen – eller historien om dengang ridder John fik som fortjent af Jeanette VarbergIgendigtning af HC Andersens Noget af Sigurd BarrettHenrik Potter og postvæsnets forbandelse af Thomas SkovEn ven i baghaven, en hyldest til Ronja Røverdatter af Mille Gori

  • af Jeanette Varberg
    19,50 kr.

    Alle med børn i højtlæsningsalderen kender situationen: Barnet vil have yndlingshistorien læst højt. Igen. Og lige så sjovt og hyggeligt, det kan være at genbesøge kendte universer, lige så udfordrende kan det være at læse den samme historie højt for 117. gang.Én gang til! byder på en række gendigtninger, der vil vække både børns og voksnes interesse for de fortællinger, forfatterne selv har fået læst højt et utal af gange og nu har gendigtet med et personligt twist, en mere moderne pointe eller et glimt i øjet, der vender det hele lidt på hovedet. Her skal vi læse Jeanette Varbergs igen-fortælling af T.H. Whites bog fra 1938, som de fleste nok kender fra Disneys film. Her i Jeanettes fortælling kommer Arthur til live med fornyet magt, styrke og historie.

  • af Hans Skov & Jeanette Varberg
    124,67 kr.