De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Jeanette Serritzlev

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Påvirkning og propaganda i moderne krigsførelse
    af Jeanette Serritzlev
    198,95 - 233,95 kr.

    Informationskrig er en væsentlig del af moderne krigsførelse, hvor information anvendes som våben og magtinstrument. Det er også en form for politisk krigsførelse, som indgår i et dynamisk samspil med statens fire klassiske magtinstrumenter: diplomati, information, militær og økonomi.Når en krigsførende part forsøger at påvirke kampviljen hos fjendens soldater eller befolkning, er der tale om en metode, der er lige så gammel som krigen selv. Moderne teknologi og globalisering har imidlertid forandret kamppladsen, så den ikke længere kun er et fysisk sted, hvor soldaterne kæmper. Kamppladsen befinder sig nu alle vegne. Og skellet mellem krig og fred udviskes i stigende grad.Der føres informationskrig ved hjælp af en lang række virkemidler – også i fredstid. I nogle tilfælde fungerer de sociale medier som distributionskanaler. Andre gange foregår påvirkningen også uden for det digitale domæne. Informationskrig – Påvirkning og propaganda i moderne krigsførelse giver en indføring i en række forskellige former for påvirkning, herunder propaganda, desinformation og konspirationsteorier.Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 blev en dyster påmindelse om, at information står helt centralt i vor tids krigsførelse. Et særskilt kapitel er derfor dedikeret til en undersøgelse af, hvilken rolle informationskrig spiller i russisk militærstrategi.Bogen henvender sig til studerende inden for samfundsvidenskaberne, Forsvarets uddannelser, journalistik og kommunikation – og andre med interesse for, hvordan påvirkning og propaganda præger den moderne virkelighed.