Bøger af Jean Ferry

De korte, deliriske prosafortællinger i Lokomotivføreren og andre fortællinger veksler mellem surrealistiske mareridt, snurrig metafiktion og elaborerede og absurde fjollerier, der bindes sammen af en fornemmelse af at være faret vild; af at være på randen af udmattelse; af aldrig at nå frem til det, man søger. En bog fyldt med eventyr, skuffelser, gråt bureaukrati og oversete aspekter af virkeligheden.I ”En fornem litterær karrieres forlis” fortæller Jean Ferry om en forfatter, der ønsker at skrive ”en tredive romaner med det meget præcise formål et logisk sted i teksten at indføje nogle bestemte sætninger som jeg vældig godt kan lide.” I stedet (”det vil være meget hurtigere end at skrive romanerne, som næppe heller, tror jeg, ville have den store interesse”) nøjes han med at nedskrive sætningerne og lade de omgivende historier udspille sig i læserens fantasi.Måske kan det forstås som en poetik for de ultrakorte, absurde fortællinger, der udgør Ferrys eneste bog, før han forlod litteraturen til fordel for filmen.I hvert fald leger han i Lokomotivføreren og andre fortællinger (selv)ironisk med læserens forventninger til, hvad en historie er, og til, hvordan man fortæller den, som i monologen ”Karfunklerne”, der fortælles af en mand, der har glemt, hvad karfunkler egentlig er. Og når han skriver eventyrfortællinger fyldt med eksotiske lokaliteter, farverige karakterer, dampskibe og øde øer, vender han vrangen ud på genren, gør eventyrerne slukørede og modfaldne, fylder rejsen med skuffelser.Og alligevel er teksterne sært fascinerende og paradoksale: Vi møder hemmelige selskaber, der er så hemmelige, at man ikke med sikkerhed kan vide, om man selv er medlem eller ej; music hall-numre, der foregiver at underholde, mens rædslen lurer i kulissen; en mand, der aldrig er blevet født, fortæller sine barndomserindringer. Vi præsenteres for frit opfundne mareridtsmytologier om et tog, der har kørt i evigheder, og som man ikke kan forlade igen, og for rejseberetninger fra lande, hvor de indfødte flyver i ramponerede luftballoner og fisker efter fugle i himlen.Bogen anbefales især til læsere af forfattere som Peter Adolphsen, Svend Åge Madsen, Franz Kafka, Witold Gombrowicz, Jorge Luis Borges og Alfred Jarry, eller måske af Ferrys egne yndlingsforfattere: Arthur Conan Doyle, Raymound Roussell og Jules Verne.Jean Ferry (1906-1974), fransk forfatter og manuskriptforfatter. Den unge Ferry flyttede fra fødebyen Nancy til Paris, hvor han blev ansat som telegrafist ved et rederi. Gennem sin onkel, forlæggeren José Corti, kom han i kontakt med datidens parisiske avantgarde. Ferry opnåede medlemsskab af Collège de ’Pataphysique, var æresgæst hos Oulipo og fik sit surrealistiske forfatterskab godkendt fra højeste sted, da André Breton lod en af hans tekster trykke i Anthologie de l’humour noir. Siden orienterede Ferry sig mere mod filmen og skrev manuskript til film af Marcel Carné, Luis Buñuel og Louis Malle. ”På Ferrys brevhoved burde der stå: ’Speciale i psykologiske konstruktioner. – Stort udvalg i paradokser, ejendommelige idéer etc. – Altid på lager: markante menneskelige subjekter. – Poetiske detaljer: efter anmodning.’” – André Breton”I tone og emnevalg minder [novellerne] om Italo Calvino eller Steven Millhauser.” – Michael Dirda, The Washington Post ”Også hvis man har læst hele bogen på én gang, er det en vidunderlig bog at dykke ned i igen; teksterne er et genbesøg værd.” – M.A. Orthofer, The Complete Review

Jean Ferry's only published book of fiction, translated into English for the first timeFirst published in French in 1950 in a limited edition of 100 copies, then republished in 1953 (and enthusiastically praised by André Breton), The Conductor and Other Tales is Jean Ferry's only published book of fiction. It is a collection of short prose narratives that offer a blend of pataphysical humor and surreal nightmare: secret societies so secret that one cannot know if one is a member or not, music-hall acts that walk a tightrope from humor to horror, childhood memories of a man never born, and correspondence from countries that are more states of mind than geographical locales. Lying somewhere between Kafka's parables and the prose poems of Henri Michaux, Ferry's tales read like pages from the journal of a stranger in a familiar land. Though extracts have appeared regularly in Surrealist anthologies over the decades, The Conductor has never been fully translated into English until now. This edition includes four stories not included in the original French edition and is illustrated throughout with collages by Claude Ballaré. Jean Ferry (1906-1974) made his living as a screenwriter for such filmmakers as Luis Buñuel and Louis Malle, cowriting such classics as Henri-Georges Clouzot's Le Quai des orfèvres and script-doctoring Marcel Carné's Les Enfants du paradis. He was the first serious scholar and exegete of the work of Raymond Roussel (on whom he published three books) and a member of the Collège de 'Pataphysique.