Bøger af Jóanes Nielsen

'Bolsjehjerte' er andet bind i Jóanes Nielsens fortælling om de færøske slægter Brahmadellerne og Tvibur, en krønike der godt og grundigt blander fiktion og virkelige hændelser i nyere færøsk historie. Den første bog i krøniken er 'Brahmadellerne'. 'Bolsjehjerte' er en fortælling om familiebånd og venskab, kærlighed og had, sex, kristendom og djævelskab, medlidenhedsdrab, færøske nazisympatisører, sandsugning og slædehundemassakre i Grønland, en okkult Forbandersekt, et bombeattentat mod Lagtinget, en skibsulykke, rabbinerbesøg i bygden Sumba, bersærkergang i Klaksvík – og et møde med Den Onde selv. Jóanes Nielsen betragtes som en af de ypperste færøske forfattere lige nu. Han har vundet flere priser, og har været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris flere gange. “... en genremæssig hybrid (…) et hidtil uset, men meget muntert og ofte livsbekræftende miks af roman og selvbiografi og metalitterært inficeret autofiktion.” – Erik Skyum-Nielsen, Information “Det er samfundshistorien på Færøerne set med et folkeligt blik, der gerne ser skærven i naboens øje. (...) Jóanes Nielsen fejrer store triumfer i genfortællingen af nid og nag, og hans gengivelse af erotik er yderst medrivende. Hans sider dirrer ofte af en intensitet omkring det menneskeligt basale, som ville have glædet Bachtin, den store russiske litteraturkritiker.” – Bo Hakon Jørgensen, Kristeligt Dagblad “Genialt skildrer Nielsen lokalkoloritten i lillesamfundet i bygden Sumba, og de regionale tilhørsforhold, som har så enorm betydning for romanen og dens personer. (...) en interessant reflektion over tilhørsforhold og mangel på samme.” – Anne Wehner, Bogblogger.dk “... man [skal] bare læse løs om det vilde liv i Nordatlanten og omegn med dramatiske familiekonflikter, sex, religiøsitet, djævelskab, politik, skibsulykker og bersærkergang. Det hele går op i en højere enhed i takt med læsningen, hvor selv indgående beskrivelser af sandsugerteknik og konstruktionen af Øresundsbroen forunderligt nok bliver interessant.” – Margit Andersen, Kommunist / Arbejderen“Det er råt og vildt, når Jóanes Nielsen slår gækken løs i sine fabulerende og fortællelystne historier om komplicerede familieforhold og både faktuelle og opdigtede historiske begivenheder. Nielsens sproglige overskud og fantasi er vidunderlig at give sig hen i.” – Dansk BiblioteksCenter

Alderen har ikke mildnet den færøske digter Jóanes Nielsen, nærmest tværtimod. I Tapet mellem århundreder undersøger han “om der findes nye uniformer i mareridtets klædeskab”, men han skruer også “pærer i nye eventyr”. Jóanes Nielsen er igen stævnet ud på den færge, der udforsker alle sammenhænge i et storladent tapet mellem himmel og jord, mellem før og nu, væbnet med “et hjerte beklædt med fjer”. “Jóanes Nielsen er en af Nordens bedste lyrikere for tiden og til tiden. (…) Læs ham før din nabo. (…) [Han] skriver poesi. Eksistenspoesi fra helt derude, hvor vinden vender og blæser mågerne væk med drukne skrig. Men også helt derindefra, hvor tapet hvisker mellem århundreder om levet liv og en død inden for rækkevidde.” – Henrik Wivel i Kristeligt Dagblad “Jeg skraber indmaden ud af ordene, skriver Jóanes Nielsen et sted. Det er en fryd at følge, hvordan han udfører operationen. (…) Jóanes Nielsens sproglige fantasi er betydelig, både når han udforsker naturen og raser over kulturen. (…)” – Thomas Bredsdorff i Politiken “Jóanes Nielsens saftfyldte digte vader ind i læseren med gummistøvler på. (…) han [har] opfundet en roligt vejrtrækkende digtform med brug af parallelle sætningsoptakter og listeformede opremsninger af verber og substantiviske led (…) et udtalt episk, fortællende præg, men interessant nok kombineret med en original, tit næsten surrealistisk, billedbrug.” – Eriks Skyum-Nielsen i Information. “Jóanes Nielsens digtsamling Tapet mellem århundreder er det skønne og det ækle blandet sammen i en række vellykkede digte, der, når de er bedst tvinger en til at tænke hårdt og længe over tilværelsen og den retning vi bevæger os i.” – Daniel Boysen på Modspor.dk “Tapet mellem århundreder er en glimrende digtsamling, der er nem at gå til.” – Bogrummet.dk “Når det er bedst, lykkes Jóanes Nielsen med nogle usædvanligt hårde og smukke ordbilleder, der bygger bro mellem det adskilte og modsatrettede, håbet og døden.” – Dansk BiblioteksCenter

'Brahmadellerne' er første bind i Jóanes Nielsens nordatlantiske krønike om forfatteren og politikeren Eigil Tvibur og de to færøske slægter Brahmadellerne og Tvibur, som han er rundet af. Begge slægter kendetegnes ved, at deres ståsted både er kristent og trækker tråde fra både hedenskab, overtro og andre verdensreligioner. Det sker ikke uden sværdslag. Med dette udgangspunkt følger vi deres indbyrdes konflikter og afhængighed i samspil med resten af de nordatlantiske lande. 'Brahmadellerne' er historien om arbejdere og arbejdsgivere, kristne og overtro, vold og kærlighed, mænd og kvinder, Danmark og Færøerne og ikke mindst længslen efter at gøre sig fri af fortid og slægtskab. 'Brahmadellerne' rejser spørgsmålet om det overhovedet er muligt. “I al sin umanerlighed er det en umådelig charmerende og i grunden uimodståelig bog, der uanstrengt formår at spænde fra Kingos »Far verden, far vel« til Dusty Springfield” – Erik Skyum-Nielsen i Information “… fængslende og vildtvoksende (…) Der er en vældig, oceanisk fortællekraft i Jóanes Nielsens færøske krønike ‘Brahmadellerne'” – Anders Juhl Rasmussen i Kristeligt Dagblad “Færøsk krønike med slagkraft.” – Anette Jensen i Flensborg Avis “Skrøner, historiske facts og ren fiktion er blandet godt og grundigt i den muntert skælmske roman ‘Brahmadellerne'” – Henriette Bacher Lind i Jyllands-Posten “Jóanes Nielsen er en kulturfæring, der ikke tror på nationens særlige mission, men kender den godt nok til at sætte sig ned, når de andre rejser sig, og vide, hvilke gravstene man skal lade sit vand på for at få de andres pis i kog.” – Thomas Bredsdorff i Politiken “Et brag af en roman. (…) Man bliver prisværdigt klogere på livet i et lille samfund og det evigt kringlede menneskesind. Læs, læs, læs.” – Anne Wehner, Bogblogger.dk

"... fængslende og vildtvoksende (...) Der er en vældig, oceanisk fortællekraft i Jóanes Nielsens færøske krønike" - Kristeligt Dagblad."Skrøner, historiske facts og ren fiktion er blandet godt og grundigt i den muntert skælmske roman" - Jyllands-Posten"I al sin umanerlighed er det en umådelig charmerende og i grunden uimodståelig bog." - InformationBrahmadellerne følger de to færøske slægter Brahmadellerne og Tvibur over 250 år. Begge slægter kendetegnes ved, at deres ståsted både er kristent og trækker tråde fra både hedenskab, overtro og andre verdensreligioner. Det sker ikke uden sværdslag. Med dette udgangspunkt følger vi deres indbyrdes konflikter og afhængighed i samspil med resten af de nordatlantiske lande.Brahmadellerne er historien om arbejdere og arbejdsgivere, kristne og overtro, vold og kærlighed, mænd og kvinder, Danmark og Færøerne og ikke mindst længslen efter at gøre sig fri af fortid og slægtskab. Brahmadellerne rejser spørgsmålet om det overhovedet er muligt.Ordbogen om "krønike": 1) Historisk fremstilling eller fortælling der omhandler et bestemt landområde, en bestemt gruppe personer, et særligt fagområde, en afgrænset periode el.lign. 2) Usand eller opdigtet historie, beslægtet med skrøne.Brahmadellerne er begge dele, og man kunne også kalde den en roman. Bogen leger godt og grundigt med fiktion og virkelighed. Den er personlig, men aldrig privat.

Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2018 Titlen Gudehoved må ikke få nogen til at tro, at Jóanes Nielsen er gået i kloster. Digtene i Gudehoved er - som altid hos Jóanes Nielsen - spundet af hverdagens tilskikkelser, som han ophøjer til at have en særlig betydning. Det er digte om havet og månen, de levende og de døde, slægten og de smuldrende venskaber, den aldrende krop og barndommens stadig mere lysende sprog. Jóanes Nielsen er en af de digtere, der kan fremtrylle det væsentlige ud af det mest ubetydelige og samtidig skrive stærkt lyrisk om den verden, der er i uorden. “[Gudehoved] har været en fryd at læse. Jóanes Nielsen har skrevet et tankevækkende værk, som jeg mener er alle tænkende individer, stort og småt, forundt at læse. Det er absolut ikke det sidste, jeg har læst af den færøske forfatter.” – Jacob Eskildsen på Modspor.dk “Nielsen er ironiserende og har sans for det absurde. Bogen er herligt fyldt med eksempler på Nielsens fabulerende, fortællende stil, hvor der altid er mere på færde. (…) Nielsen får det mest ubetydelige til at funkle lyrisk.” – Dansk BiblioteksCenter

Jóanes Nielsen har været Færøernes sjæl, stemme og samvittighed siden sin debut sidst i 70’erne. Men hans digte og romaner rækker langt ud over det nordatlantiske ørige, og nærværende digtsamling befæster hans position som en ener i europæisk litteratur. 'Der findes dem der tager måneskin alvorligt' består af fem suiter med digte, som både er meget typiske Nielsen-digte og samtidig fremstår så vitale som nogensinde hos Jóanes Nielsen. “Jóanes Nielsen er Færøernes førende digter og en ener af den slags, man skal værne om. (…) Her tages nemlig alt det alvorligt, som ligger uden for den samfundsmæssige norm – politisk, socialt, æstetisk og moralsk. Og det kommer der særdeles smuk poesi ud af.” – Peter Stein Larsen i Kristeligt Dagblad “Jóanes Nielsen er en prægtig skribent.” – Thomas Bredsdorff i Politiken “... indædt rasende indignation og en gennemgribende solidaritet eller sagt med en tidligere Jóanes Nielsen-formulering ‘den kærlighed der bryder sig om alt’.” – Jørgen Johansen i Berlingske “Nielsens satire og ironi balanceres hele tiden af et vågent øje for samtidens skønhed og forråede brutalitet, uden at han derved kommer til at tro på det afstumpedes forløsende forløjethed. (…) Sådan lyder den færøske stemme; stramt komponeret, kritisk, lyrisk, humoristisk og vedkommende.” – Christian Stokbro Karlsen i Nordjyske stiftstidende “Uomgængelig for læsere, der gerne følger med i ny nordisk litteratur.” – Dansk BiblioteksCenter

Indlæst af Momolydbog skuespiller Sonja Oppenhagen. Glansbilledsamlerne er en roman om seks drengebørns opvækst i 60’erne,og den følger deres livsbane ind i 90’erne,hvor den sidste overlevende af dem dør-i København og af AIDS.Romanens meget eksplicitte beskrivelser af homo-seksualitet har vakt stor debat på Færøerne,hvor homoseksualitet stadig er et langt større tabu og en langt større skam end i Danmark.Men det er kun ét af romanens temaer:Samlet set er "Glansbilledsamlerne" en roman om de lidenskaber og forestillinger,der kan være så stærke,at man dør af dem.

'Broer af sultne ord' kredser om erindring og stærke sansninger af erotik, politik og død – samtidigt skrøbelige og eksistentielt hårdtslående i deres tone. Sprogligt er der noget materielt over digtene. Der er som om Jóanes’ bøger udkommer med en indbygget duft af tjære, smedje og hammerslag, af lort og duft af fisse – kort sagt virkeligheden uden smag af sødemidler, farvestoffer og e-numre. En verden hinsides livsstilsanalyser, samtalekøkkener og Facebook. “Jóanes Nielsen er digteren med de sultne ord. (…) God appetit!” – Jørgen Johansen i Berlingske Tidende, 5 STJERNER “Jóanes Nielsen er en meget morsom og meget stor poet. Og hans sultne ord er fremragende oversat af Erik Skyum-Nielsen.” – Thomas Bredsdorff i Politiken, 5 HJERTER “En nævefuld skønhed. (…) Få skriver smukkere og mere virkelighedsnær og vedkommende poesi.” – Henrik Wivel i Weekendavisen

"Jóanes Nielsen er ét med sit sprog, der manifesterer sig præcist og med en fuldkommen plastisk anskuelighed og et prægtigt skikkelsesdannende talent." Weekendavisen "... en vidunderlig velskrevet roman. Det er gedigen fortællekunst, et komplekst og betagende broderi af menneskeskæbner." Berlingske Tidende (5 stjerner af seks). "... en vidunderligt velskrevet og stilsikker roman om livets store spørgsmål." Politiken "En flot opdatering af Heinesen-traditionen på Færøerne med bud til alle." Dansk BiblioteksCenter "... en intelligent, ærlig og bevægende fortælling ... en stærk og sjælden intens læseoplevelse" Litteratursiden.dk I en rigt facetteret mosaik skildrer forfatteren seks klassekammerater fra Tórshavns katolske privatskole og deres skæbner op gennem 1960´erne, 70´erne og 80´erne. Deres livsforløb har ikke meget til fælles med de glansbilleder, de samlede på som børn. Fem af dem dør i en ung alder, den første allerede som 11-årig af meningitis og den sidste kun godt fyrre år gammel af "den sygdom, som det er forbudt at dø af på Færøerne". En del af romanen foregår i København.