Bøger af Jan Faye

Siden Kant har megen filosofi bestået i et forsøg på at bestemme de transcendentale betingelser for, at noget kan være genstand for sanseerfaringen eller gøres til genstand for en videnskabelig undersøgelse. Jan Faye vender sig mod denne tilgang, og giver som alternativ en naturalistisk og pragmatisk redegørelse for den grundlæggende enhed bag videnskabernes mangfoldighed. Argumentet er, at alle videnskaber betjener sig af de samme grundlæggende metoder og kognitive principper, fordi det er dem, evolutionen har stillet til vor rådighed. Vi er skabt af naturen, og hvad vi er i stand til at erkende, og hvordan vi kan erkende det, beror grundlæggende på vore fjerne forfædres tilpasning til omgivelserne. For at forstå menneskets anlæg og evner må vi se på, hvad biologien kan fortælle os om denne udvikling. I denne sammenhæng kan vi forstå bevidsthed, sprog og videnskab som en del af naturens mangfoldighed. Og som med alle andre naturlige fænomener kan bevidsthed, sprog og videnskab kun forstås ud fra en empirisk tilgang til dem.

Tiden er et af de virkelig store mysterier. Mennesket har op gennem hele tænkningens historie forsøgt at bestemme tidens natur. Moderne filosofi og videskab har indset, at tiden ikke kan løsrives fra enkeltmenneskets oplevelse af verden. Derfor har et af formålene med vor tids filosofi og videnskab været at bestemme, hvad der adskiller den virkelige tid fra den tid, mennesket oplever - grænsen mellem den objektive og den subjektive tid, hvor den objektive tid forudsættes at være den virkelige tid. Moderne fysik behøver tiden i alle sine teorier; i beskrivelsen af de mindste partikler, til beregninger af de ubegribelige afstande i verdensrummet. Fysikken efterstræber et rent objektivt tidsbegreb. Men hvad er det? Hvordan adskiller det sig fra den tid, vi oplever? Er den tid, vi oplever, ikke virkelig? Selv i fysikken er det fortsat et uafklaret spørgsmål. Uenigheden i fysikken og filosofien om, hvad der er den virkelige tid, bunder i, at forskellige tidsbegreber indebærer forskellige verdensanskuelser. Tid - fysiske, filosofiske og videnskabsteoretiske perspektiver diskuterer både de forskellige tidsbegreber og de forskellige verdensanskuelser. Bidragyderne er både danske og norske, og bogens tekst fremstår derfor på både dansk og norsk. Forordet er skrevet af professor i videnskabsfilosofi Stig Andur Pedersen.

Siden Kant har megen filosofi bestået i et forsøg på at bestemme de transcendentale betingelser for, at noget kan være genstand for sanseerfaringen eller gøres til genstand for en videnskabelig undersøgelse. Jan Faye vender sig mod denne tilgang, og giver som alternativ en naturalistisk og pragmatisk redegørelse for den grundlæggende enhed bag videnskabernes mangfoldighed.Argumentet er, at alle videnskaber betjener sig af de samme grundlæggende metoder og kognitive principper, fordi det er dem, evolutionen har stillet til vor rådighed. Vi er skabt af naturen, og hvad vi er i stand til at erkende, og hvordan vi kan erkende det, beror grundlæggende på vore fjerne forfædres tilpasning til omgivelserne. For at forstå menneskets anlæg og evner må vi se på, hvad biologien kan fortælle os om denne udvikling. I denne sammenhæng kan vi forstå bevidsthed, sprog og videnskab som en del af naturens mangfoldighed. Og som med alle andre naturlige fænomener kan bevidsthed, sprog og videnskab kun forstås ud fra en empirisk tilgang til dem.

Den danske videnskabs guldalder. Således betegnes perioden 1880-1950 i denne bog. Og med god ret. Ikke alene er tiden kendetegnet ved et stort antal usædvanlige begavelser, som fx Niels Bohr, August Krogh, Louis Hjelmslev, Harald Høffding og Jørgen Jørgensenen, men også ved en sjælden evne til dialog og syntese videnskaberne imellem - foruden en hel del opmærksomhed fra udlandet.  Ved at analysere samspillet imellem København og dets universitetet, samt videnskaberne indbyrdes, afdækker forfatterne bag denne antologi hermed et forsømt kapitel af Københavns historie, samtidig med de skriver et nyt af den danske videnskabshistorie. Antologien er dog ikke en afsluttet historie, men er i høj grad ment som en invitation til et nyt forskningsområde.

Hvad fortæller videnskabelige teorier os om verden ud over, hvad vi kan observere? Dette filosofiske spørgsmål er særdeles påtrængende i lyset af kvantemekanikken. Og dets besvarelse er grundlaget for kvantefilosofien.Kvantemekanikken er fysikernes teori om atomerne og deres mindste dele. Ingen fysisk teori har vist sig mere succesrig i sine forudsigelser end den. Men siden Werner Heisenberg formulerede teorien i 1925, har der blandt fysikere og filosoffer hersket uenighed om, hvordan den nærmere skulle forstås. Især dens måde matematisk at repræsentere atomerne på voldte vanskeligheder, som det blandt andet sås i diskussionerne mellem Bohr og Einstein sidst i 1920'erne og 1930'erne. Og baggrunden for konflikten er fortsat lige til i dag.Det særegne ved atomerne er øjensynligt, at de opfører sig meget anderledes end større ting som kanoer, kanonkugler, katte og kakerlakker. Når man måler på atomare objekter, opdager man, at de kan "føle" hinanden over store afstande, at de kan optræde som en bølge eller som en partikel, og at de vekselvirker med hinanden - uden vi altid bagefter kan skelne deres gøren og laden. Alt sammen på grund af virkningskvantet. Alt til forskel fra den klassiske fysik.Vanskelighederne med at forstå kvantemekanikken har affødt mange, meget forskellige udlægninger: Nogle går ud på, at visse kvantemekaniske beskrivelser er komplementære, og andre handler om, at det er fysikerens bevidsthed, der indvirker på måleprocessen. Andre igen antager, at der findes skjulte variable, som får dem til at "føle" hinanden, mens endnu andre mener, at verden - hver gang vi observerer en bestemt tilstand hos det atomare objekt - opdeles i et utal af verdener. Bogen "Kvantefilosofi" redegør for første gang på dansk for disse mangfoldige fortolkninger, sætter dem ind i deres historiske fremkomst og forholder sig kritisk til dem.

Traditionally, philosophers have argued that epistemology is a normative discipline and therefore occupied with an a priori analysis of the necessary and sufficient conditions that a belief must fulfill to be acceptable as knowledge. But such an approach makes sense only if human knowledge has some normative features, which conceptual analysis is able to disclose. As it turns out, philosophers have not been able to find such features unless they are very selective in their choice of examples of knowledge. Much of what we intuitively think functions as knowledge, both in human and non-human animals, does not share these normative features.The purpose of this book is to demonstrate that natural selection has adapted human sense impressions to deliver reliable information without meeting the traditional commitments for having knowledge. In connection with memory, sensory and bodily information provides an animal with experiential knowledge. Experiential knowledge helps an animal to navigate its environment. Moreover, experiential knowledge has different functions depending on whether the deliverance of information stems from the organism's external or internal senses.

Hvis man vil forstå, hvad det vil sige at være menneske, kommer man ikke uden om at beskæftige sig med den menneskelige bevidsthed. Det er den, der gør os til den, vi hver især er, og der er den, som gør, at mennesker har udviklet alt lige fra redskaber og maskiner til kunst og videnskabelige teorier. Det er bevidstheden, der gør, at nogle ting er vigtige for os, at vi har drømme og håb. Når vi prøver at forstå andre menneskers tanker og hensigter, er det, vi prøver at forstå, det, der foregår i deres bevidsthed. Og det er med vor bevidsthed, at vi prøver at forstå, hvad bevidstheden er. Skønt vi alle har et intimt kendskab til vor egen bevidsthed, er der meget lidt enighed blandt filosoffer og forskere om, hvad vi skal forstå ved bevidstheden. Der findes mange filosofiske teorier, som kommer med hvert deres bud. Denne bog belyser bevidsthedsproblemet fra tre perspektiver: de klassiske problemstillinger, de mest udbredte moderne teorier og den moderne kognitions- og hjerneforskning.

Hvis man vil forstå, hvad det vil sige at være menneske, kommer man ikke uden om at beskæftige sig med den menneskelige bevidsthed. Det er den, der gør os til den, vi hver især er, og der er den, som gør, at mennesker har udviklet alt lige fra redskaber og maskiner til kunst og videnskabelige teorier. Det er bevidstheden, der gør, at nogle ting er vigtige for os, at vi har drømme og håb. Når vi prøver at forstå andre menneskers tanker og hensigter, er det, vi prøver at forstå, det, der foregår i deres bevidsthed. Og det er med vor bevidsthed, at vi prøver at forstå, hvad bevidstheden er. Skønt vi alle har et intimt kendskab til vor egen bevidsthed, er der meget lidt enighed blandt filosoffer og forskere om, hvad vi skal forstå ved bevidstheden. Der findes mange filosofiske teorier, som kommer med hvert deres bud. Denne bog belyser bevidsthedsproblemet fra tre perspektiver: de klassiske problemstillinger, de mest udbredte moderne teorier og den moderne kognitions- og hjerneforskning.

Forbrænding af fossile brændstoffer skaber ikke blot velstand, men udgør også en risiko for, at vi er ved at udrydde os selv. Opråb fra videnskaben har stået på siden 1970, og selvom rækken af internationale topmøder om klimaet er lang, er det endnu ikke lykkedes at reducere udledningen af drivhusgasser i atmosfæren.I Klimaet under forandring – og hvad så? sætter en gruppe danske filosoffer bl.a. fokus på klimavidenskabens historie og på den klimaskepticisme, der er fulgt. Hvor sikre kan vi være på det, som klimaforskningen fortæller os? Hvis forudsigelserne er korrekte, hvad skal så motivere os til at handle? Frygt eller fornuft? Eller hensynet til kommende generationer? Dertil kommer spørgsmålet om byrdefordeling. Hvem skal betale for den grønne omstilling? Har vi overhovedet råd til det?Bogen forsøger at besvare disse spørgsmål og undersøger muligheden for at udforme en klimapolitik, der er både effektiv og retfærdig. Ifølge forfatterne kalder klimaudfordringerne på en forståelse for videnskabelige kendsgerninger, men også på en helt ny tilgang til global retfærdighed.Bogens bidragsydere er: Jan Faye, Claus Strue Frederiksen, Morten Ebbe Juul Nielsen, Lærke-Sofie Klok Due og Andreas David Krog.

This innovative book proposes a unique and original perspective on the nature of the mind and how phenomenal consciousness may arise in a physical world.

De igangværende klimaforandringer hører til blandt de største udfordringer i menneskehedens historie. Forbrænding af fossile brændstoffer skaber ikke blot velstand, men udgør også en risiko for, at vi er ved at udrydde os selv.Opråb fra videnskaben har stået på siden 1970, og selvom rækken af internationale topmøder om klimaet er lang, er det endnu ikke lykkedes at reducere udledningen af drivhusgasser i atmosfæren.I Klimaet under forandring – og hvad så? undersøger en gruppe danske filosoffer disse spørgsmål. Her sættes bl.a. fokus på klimavidenskabens historie og på den klimaskepticisme, der er fulgt: Hvor sikre kan vi være på det, som klimaforskningen fortæller os? Hvis forudsigelserne er korrekte, hvad skal så motivere os til at handle: Frygt eller fornuft? Eller hensynet til kommende generationer? Hvem skal betale for den grønne omstilling? Har vi overhovedet råd til det?Bogen forsøger at besvare disse spørgsmål og undersøger muligheden for at udforme en klimapolitik, der er både effektiv og retfærdig. Ifølge forfatterne kalder klimaudfordringerne på en forståelse for videnskabelige kendsgerninger, men også på en helt ny tilgang til global retfærdighed.Bogens bidragsydere er: Jan Faye, Claus Strue Frederiksen, Morten Ebbe Juul Nielsen, Lærke-Sofie Klok Due og Andreas David Krog.

This book presents a persuasive argument in favour of evolutionary naturalism and outlines what such a stance means for our capacity of observation and understanding reality.

The philosophy of the humanistic sciences has been a blind-spot in analytic philosophy. This book argues that by adopting an appropriate pragmatic analysis of explanation and interpretation it is possible to show that scientific practice of humanistic sciences can be understood on similar lines to scientific practice of natural and social sciences.

The bulk of the present book has not been published previously though Chapters II and IV are based in part on two earlier papers of mine: "The Influence of Harald H!1lffding's Philosophy on Niels Bohr's Interpretation of Quantum Mechanics", which appeared in Danish Yearbook of Philosophy, 1979, and "The Bohr-H!1lffding Relationship Reconsidered", published in Studies in History and Philosophy of Science, 1988. These two papers comple­ ment each other, and in order to give the whole issue a more extended treatment I have sought, in the present volume by drawing on relevant historical material, to substantiate the claim that H!1lffding was Bohr's mentor. Besides containing a detailed account of Bohr's philosophy, the book, at the same time, serves the purpose of making H!1lffding' s ideas and historical significance better known to a non-Danish readership. During my work on this book I have consulted the Royal Danish Library; the National Archive of Denmark and the Niels Bohr Archive, Copenhagen, in search of relevant material. I am grateful for permission to use and quote material from these sources. Likewise, I am indebted to colleagues and friends for commenting upon the manuscript: I am especially grateful to Professor Henry Folse for our many discussions during my visit to New Orleans in November-December 1988 and again here in Elsinore in July 1990.

Hvordan styres videnssamfundet? handler om den rolle styring og politik har i organiseringen af universiteter og vidensinstitutioner. Bidragsyderne undersøger de farer, der lurer, når styring bliver til overstyring, og når vidensledelse bliver til talgymnastik, evaluering og dokumentation. Det moderne samfunds udvikling og vækst hviler på forskningsbaseret viden. Men hvordan styrer vi det moderne videnssamfund og hvordan bør vi gøre det, hvis samfundet ikke skal spænde ben for sig selv?Seksten anerkendte forskere inden for videnskabsteori, økonomi, samfundsvidenskab, organisation og ledelse giver deres bud på, hvordan politiske og videnskabelige institutioner kan og bør styres. Hvordan styres videnssamfundet? er oplagt til brug i undervisning i videnskabsteori, statskundskab, pædagogik samt sociologi og har med dens tværfaglige spændvidde relevans for alle ansatte ved offentlige danske vidensinstitutioner.Desuden henvender den sig til alle, som er nysgerrige efter at få et indblik i de nyeste tendenser i videnssamfundet og sammenhængen mellem videnspolitik og vidensinstitutioner, der i disse år spiller en stadigt større rolle i den offentlige debat.

Det moderne samfunds trivsel og vækst hviler i udstrakt grad på forskning. Men hvad er forskning egentlig for noget?Politikerne ønsker, at den offentlige forskning skal være samfundsrelevant og erhvervsvenlig for at bidrage til velfærden, at forskningen har høj kvalitet, og at den bedste forskning får flest penge. Men det diskuteres sjældent, hvad forskningskvalitet er.Forskning er ikke bare forskning. Den omfatter grundforskning, strategisk og anvendt forskning og udviklingsarbejde, og tværvidenskabelig forskning. Megen forskning er forbundet med egentlig videnskab, der søger viden om hvorfor. Anvendt forskning og udviklingsarbejde søger ofte blot viden om hvordan.Normerne og betingelserne for den frie grundforskning og den nytteorienterede forskning er ikke de samme. Det synes ofte at blive overset i den politiske debat og blandt politikere, der forlanger effektiv styring af al forskning. Man kan derfor frygte, at den øgede kontrol på længere sigt vil ødelægge mulighederne for den frie forskning, som ikke umiddelbart ser ud til at bidrage direkte til øget vækst, men derimod til øget viden og forståelse.I Hvad er forskning? giver tretten forfattere med ekspertise i filosofi, videnskabsteori, statistik, samfunds- og forskningsanalyse deres bud på, hvad forskning og videnskab er. De forsøger at definere, hvad forskningskvalitet består af, og kommer også ind på videnskabens konfliktfyldte forhold til den politiske verden.

Vi befinder os altid her og nu, et eller andet sted i rum og tid. Men hvad er rum og tid egentlig? Verdensbilleder fortæller historien om, hvordan vores opfattelse af rum og tid har ændret sig i takt med fysikkens og den tekniske udviklings fremskridt. De gamle grækere troede, at Jorden stod stille i midten af kosmos. Totusinde år senere fremsatte Kopernikus den tanke, at Jorden i virkeligheden bevæger sig rundt om Solen. Kikkertens udvikling bekræftede Kopernikus' idé, men afslørede også, at Solen blot er én stjerne blandt mange andre i mælkevejen - og at disse blot danner én galakse blandt utallige spredt ud i et ufatteligt stort verdensrum. Den næste store revolution kom, da Einsteins teorier viste, at rum og tid ikke er adskilte, men i virkeligheden er en rumtid. I dag er vores her og nu derfor ikke længere, hvad de har været, og mennesket har endnu engang skulle finde sig i et nyt verdensbillede.