Bøger af Jakob Ladegaard

Tænkepauser er bogserien, hvor topforskere fra Aarhus Universitet formidler deres viden om centrale emner som frihed, netværk og tillid. Idéen er at kanalisere forskningen ud til nye målgrupper og ind i hverdagens pauser - fra sofahjørnet til løbeturen. Hver bog er lækkert designet og udstråler den kæmpemæssige begejstring, som forskerne har for deres emne. Kombineret med lettilgængeligt sprog, en overskuelig længde og en ofte humoristisk tone gør det serien til en intet mindre end fremragende formidling af vigtig viden, som ellers ofte kun skrives af fagfolk for fagfolk.

Dansk slaverihistorie er ikke slut. Selvom det er 100 år siden, at Danmark solgte De Vestindiske Øer til USA, spøger slaveriet stadig. Arven fra kolonitiden er både velkendt og ukendt, fortrængt og forklaret, og det stiller krav til os om både viden og engagement.Kampen om de danske slaver diskuterer den rolle, slaverihistorien spiller og bør spille i dag. Bogens forfattere udfordrer vanefortællingerne i den aktuelle, offentlige debat ved at følge sporene efter dansk slaveri i efterkommeres historier, arkiver og ruiner, sorte lakridser, kunst og litteratur. Med vidt forskellige synsvinkler og tolkninger bidrager de til den fortsatte diskussion om slaveriets plads i vores fælles historie, der hverken er sort eller hvid.

Arv binder os sammen. Som en gave fra graven kan arv udtrykke omsorg og minde arvingerne om, at de viderefører slægtens historie. Men arv risikerer også at splitte familier ad og bremse vores egen udvikling. Ifølge Jakob Ladegaard, en ansvarsfuld forvalter af litteraturhistorien ved Aarhus Universitet, fordeler arvet rigdom sig skævt i samfundet, ligesom overleverede handlemønstre har fastholdt social ulighed gennem generationer og gjort os til skødesløse værger for den klode, vi giver videre til vores børn. Arv er derfor et spørgsmål om liv og død, som vedrører os alle.

Arv handler om erfaringer – om overdragelsen af noget til nogen – på både et individuelt, familiært og samfundsmæssigt niveau. Arv handler om identitet, sociale relationer, biologi, kultur, lovgivning, økonomi, politik og meget mere. Det er derfor svært at give én definition på, hvad arv er, og dog synes temporalitet at spille en afgørende rolle. Hvad end vi taler om genetisk eller økonomisk arv, finder vi en tidslig spænding mellem fortid, nutid og fremtid, der på én gang opstiller skarpe skel mellem de tre tider og ophæver tid som noget, der kan kategoriseres som før, nu og efter. Artiklerne i dette nummer af SLAGMARK udforsker fænomenet arv fra flere vinkler, og vi kan derfor præsentere syv artikler fra forskellige discipliner, der alle giver deres input til, hvordan arv udfoldes idéhistorisk. Temanummeret rummer bidrag fra Idéhistorie, Filosofi, Antropologi, Historie, Litteraturhistorie og Videnskabsstudier, og analyseobjekterne spænder fra filosofiske skrifter over skønlitteratur til politiske debatter og fra biografier over festsange og -skrifter til film og tv-serier.Ambitionen med nummeret er at undersøge, hvordan arv som socialt, kulturelt og tekstuelt fænomen har bidraget til at forme den verden, vi lever i.

Romantikken bliver ofte fremstillet som en apolitisk eller konservativ strømning i europæisk litteratur, hvor forfattere vendte samfundet ryggen for at fortabe sig i naturen og dyrke det åndelige liv. Men det er på tide at begrave de gamle domme over romantisk litteratur: Læser man epokens værker i lyset af Den Franske Revolutions demokratidebat, vil man se, at de ofte også har en politisk dimension. Romantikkens dyrkelse af geniet medfører en udforskning af forholdet mellem de dannede eliter og det jævne folk, dens besættelse af kærlighed rummer idealer om fællesskabets samliv, og dens ideer om det åndelige kredser om frihed.Disse tanker bliver udfoldet i tre af periodens hovedværker, nemlig Friedrich Hölderlins brevroman Hyperion (1797/1799), William Wordsworths lyriske epos The Prelude (1805) og Victor Hugos historiske roman Notre-Dame de Paris (1832). Gennem idé- og litteraturhistorisk forankrede nærlæsninger undersøger forfatteren nogle af de vigtigste tendenser i det righoldige og modsætningsfyldte bidrag, som europæisk romantik giver til forståelsen af det moderne demokratis fundamentale og stadig aktuelle ideer og problemer.