De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Jakob Kristian Sørensen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Jørgen Leths liv med cykelsporten
    af Jakob Kristian Sørensen
    248,95 kr.

    Jørgen Leth er vokset op med cykelsport. Han har skrevet om cykelsport, i digte og artikler, han har lavet dokumentarfilm om cykelløb og cykelryttere, og han kommenterer cykelløb. Ikke mindst Tour de France og Paris-Roubaix, hvor han på TV2 danner hold med Rolf Sørensen og Dennis Ritter.I “Det er et magisk øjeblik lige nu” besøger Jakob Kristian Sørensen Jørgen Leth i Haiti for at få ham til at fortælle, hvad det er ved cykelsporten, der bliver ved med at fængsle og fascinere ham.Jakob Kristian Sørensen er forfatter og fotograf og har gennem flere år leveret stof til det estimerede cykeltidsskrift Rouleur Magazine. Han har tidligere udgivet bøgerne “Støv og sten” samt “Dagen og vejen” og “Tværs gennem Europa” sammen med Morten Okbo.

  • - En rejse i cykelsæsonen
    af Jakob Kristian Sørensen & Morten Okbo
    44,95 kr.

    Der bliver skrevet meget om cykelsport i disse år. Masser af skrift. Sur skrift, bekymret skrift. Til gengæld bliver der ikke skrevet meget om cykelløb. Intet som helst om ryttere på asfalt, balloner på byens torv eller folk, der står og venter på et bjerg. En del af at opleve cykelløb er ellers at vente. Man venter og venter.Hvornår kommer de? Hvad sker der? Rygter spreder sig mellem mennesker, halve sandheder, fuldemandssnak. Ingen ved noget, og alle har hørt det seneste. Og så! De første motorcykler. Lyden af en helikopter. Dér kommer de første ryttere! Fuld udblæsning. Nu er der cykelløb!DAGEN OG VEJEN går helt tæt på en sæson i det omrejsende cykelfelt med opsigtsvækkende, anderledes fotos og fascinerende tekster indefra centrummet af verdens største cykelløb. Bogen er skabt af forfatter Morten Okbo og fotograf Jakob Kristian Sørensen, der leverer fortællinger til Rouleur og andre førende internationale cykelmagasiner. 

  • af Jakob Kristian Sørensen & Morten Okbo
    44,95 kr.

    Morten Okbo er forfatter og musiker. Jakob Kristian Sørensen er fotograf og kok. De danner makkerpar i det prestigefyldte engelske cykelmagasin Rouleur, men for at alting ikke bare skal være cykling, besluttede de sig for at rejse med tog tværs gennem Europa. Det er der kommet en helt fantastisk bog ud af. Sjov, smuk, rablende, indsigtsfuld og ikke til at lægge fra sig. Hør bare her: "Hele dagen kører vi gennem Kroatien og ind i Bosnien-Hercegovina, og hvor er det dog udbombet og grønt. Gud, hvor er her udbombet og grønt. Men allertydeligst er dog sansningerne, vind i håret, duften af tjære og diesel, bål på en mark, persienner i en grøft, bilvrag og sønderskudte bygninger, men minsandten om ikke en sommerfugl bliver suget ind til os – og ud igen – og vi bevæger os, og vi bliver bevæget, toget brager ind i en tunnel, vi trækker hovederne til os, stående i mørket, ubevægelige i suget, et tog uden lys, flaksende lysstriber skærer igennem mit følelsesregister, vi er de springende silhouetter, de hastige skygger i kupéernes spejlfacader, ud af Kroatien, ind i Bosnien, mens solen bliver hængende i horisonten for at få det hele med."