De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Jacob Klitmøller

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Thomas Illum Hansen, Per Fibæk Laursen, Helle Plauborg, mfl.
    528,95 kr.

    Didaktikhåndbogen er en fuldendt lærebog i didaktik, der omfatter didaktikkens historie, teorier og virkeområder. Bogen er struktureret i to dele:A: "Didaktiske teorier", der udreder didaktiske retninger og traditioner, som de har udfoldet sig i den angelsaksiske verden, den kontinentale verden og i Danmark.B: "Didaktisk belysning af temaer", der gennem en lang række temaer kontekstualiserer didaktiske teorier og kategorier inden for de virkeområder, som didaktikeren typisk møder i sin praksis.Didaktikhåndbogen præsenterer således det vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at skabe og reflektere over sin praksis.Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab og følgesvend gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser.

  • Spar 10%
    af Klaus Nielsen, Helle Plauborg, Cathrine Hasse, mfl.
    350,95 kr.

    Bogen beskæftiger sig med to vigtige, beslægtede uddannelsesvidenskabelige discipliner: Didaktik handler om undervisning, men da hensigten med undervisning er, at mennesker skal lære, er læring en vigtig del af didaktikken. Læring handler om læreprocesser, og selvom disse kan foregå uden undervisning, vil man oftest analysere dem ud fra et ønske om at fremme læring, og dermed bliver didaktikken vigtig for læring.Bogen tegner et landskab af forskellige teorier inden for begge felter. Den er skrevet dels til universitetsstuderende, bl.a. på bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab, dels til faget Pædagogik og lærerfaglighed på læreruddannelsen.

  • Spar 11%
    af Frans Gregersen, Bolette Moldenhawer, Jan Kampmann, mfl.
    543,95 kr.

    "Vil man lære noget om pædagogik uden at få påduttet den helt rigtige metode, så er her bogen [...] Her rejses så mange spørgsmål, at man kan risikere at blive klogere." Jens Bydam, Sygeplejersken Klassisk og moderne pædagogisk teori er en indføring i pædagogikkens centrale teorier, personer, temaer og begreber. Den består af i alt 29 kapitler skrevet af førende danske pædagogiske teoretikere. Bogens kapitler er tematisk opdelt i følgende seks dele: Del 1: Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse Del 2: Nationalstat og globalisering Del 3: Fag, viden og undervisning Del 4: Kulturelle og sociale forskelle Del 5: Perspektiver og deres betydning Del 6: Socialt og pædagogisk samspil. Herudover rummer bogen en selvstændig opslagsdel, del 7, med introduktioner til en række centrale pædagogiske teoretikere og teoretiske hovedretninger. Personintroduktionerne er forsynet med fyldige bibliografier. Bogen er velegnet både som grundbog i pædagogik på universitets- og seminarieniveau og som opslagsværk. Peter Østergaard Andersen er ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Tomas Ellegaard er ph. d., cand.mag. i pædagogik og lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for psykologi og uddannelsesforskning på RUC. Lars Jakob Muschinsky er magister i kultursociologi og rektor for Zahles Seminarium i København.

  • - En metode til undersøgelse af psykologiske fænomener
    af Carsten René Jørgensen, Svend Brinkmann, Klaus Nielsen, mfl.
    318,95 kr.

    Deltagerobservation sætter fokus på en overset kvalitativ metode inden for psykologien. Med deltagerobservation bliver det muligt at lave nuancerede og detaljerige beskrivelser af psykologiske fænomener, eftersom disse fænomener undersøges som en del af den kontekst, de udfolder sig i. Man indsamler data dels gennem deltagelse i aktiviteter, dels gennem observation, idet man som forsker registrerer, hvad andre foretager sig – enten uden at gribe ind eller ved at deltage aktivt som en del af gruppen.Hvert kapitel fokuserer på en central problemstilling ved brugen af deltagerobservation. Bogen omfatter alle metodens væsentligste tematikker, og der tages udgangspunkt i centrale spørgsmål som: Hvordan tilrettelægger man et projekt, hvor man bruger deltagerobservation som metode? Hvilke styrker og problemer er der i anvendelsen af deltagerobservation? Hvordan analyserer og fortolker man data? Er data fra deltagerobservation valide?Bogen henvender sig både til forskere og studerende inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Den er målrettet undervisningen på universiteter, professionshøjskoler og andre læreanstalter.

  • Spar 10%
    - Hinsides PISA - nordiske perspektiver på uddannelse
    af Klaus Nielsen, Dion Sommer, Peter Allerup, mfl.
    431,95 kr.

    Fremtidsparat? giver et forskningsbaseret bud på en fremtidig uddannelsespolitik i en globaliseret fremtid med automatisering og intelligente sociale robotter. I de sidste 17 år har de internationale PISA-undersøgelser haft en markant indflydelse på uddannelsesområdet og har demonstreret, at diskussionen om skole og uddannelse er blevet internationaliseret og universel. En sagligt funderet kritik af PISA-komplekset er derfor nødvendig.Hensigten med Fremtidsparat? er trefoldig. I Del I præsenterer bogen en række kritiske analyser af PISA-undersøgelserne og den samfunds- og menneskeforståelse, de udspringer af. I Del II formulerer de bidragende forfattere deres alternativer til det nuværende uddannelsessystem og deres visioner om, hvad der skal til for at opnå en fremtidsparat skole og daginstitution. I Del III perspektiveres bogen med opsamling og formulering af nogle centrale fremtidstemaer for uddannelsesområdet.Bogens forfattere er anerkendte forskere fra hele Norden (samt en enkelt tysk bidragyder), og de er alle blevet opfordret til at formulere ikke bare deres kritikpunkter, men også deres visioner for fremtidens skole og daginstitution.Fremtidsparat? henvender sig til pædagog- og læreruddannelsen samt til efter- og videreuddannelserne for de to professioner. Den er desuden relevant for universitetsstuderende i bl.a. pædagogik og psykologi. Endelig er den oplagt læsning for meningsdannere og beslutningstagere på uddannelsesområdet.Dion Sommer er professor i udviklingspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Jacob Klitmøller er ph.d. og lektor i pædagogisk psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Sammen har de også redigeret Læring, dannelse og udvikling.

  • Spar 10%
    - Kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole
    af Klaus Nielsen, Jan Tønnesvang, Annegrethe Ahrenkiel, mfl.
    395,95 kr.

    Den fremtid, vores børn skal leve i, bliver radikalt anderledes end i dag. Globalisering og hurtig samfundsforandring har skabt et stigende ”fremtidspres” på daginstitution og skole. Denne situation stiller nye krav til børns læring, dannelse og udvikling. Skolen er konstant i fokus med spørgsmålet: ”Kan den levere varen?” Kampen om daginstitutionspædagogikken er tilsvarende i fuld gang: ”Skal små børn lære eller lege?” Hvad er op og ned i den polariserede debat?Læring, dannelse og udvikling – kvalificering til fremtiden i daginstitution og skole forholder sig aktivt sig til denne problematik. I dette konfliktfyldte felt, præget af ideologi og holdninger, har vi fundet det nødvendigt at forankre bogen i forskning. Den er derfor skrevet af aktive forskere, som er særligt kyndige inden for deres specifikke emne.Bogen er et kritisk opgør med den dominerende PISA-tænkning i skolen og den stigende tendens til skoleficering af daginstitutionen. Forfatterne fremlægger en række konstruktive faglige og brugbare svar på spørgsmålet: Hvilken læring, dannelse og udvikling kvalificerer bedst vores børn til fremtiden?Bogen henvender sig pædagog- og lærerstuderende samt studerende på en lang række diplomuddannelser og pædagogisk orienterede fag og moduler på universiteterne. Derudover vil den være inspirerende læsning for alle andre fagpersoner, som er engageret i børns og unges læring og udvikling.Jacob Klitmøller er adjunkt i pædagogisk psykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Han forsker i brugen af undervisningsteknikker, fænomenologisk læringsteori og betydningen af skolebørns oplevelse af undervisning.Dion Sommer er professor i udviklingspsykologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i barndomspsykologi, udvikling og pædagogik i vor tid.