Bøger af Jacob Clausen
-
- Tidsorganisering i velfærdsprofessionerne
268,95 kr. Denne bog handler om tid i velfærdsprofessionerne – dvs. hvordan velfærdsarbejde organiseres i tid, og hvordan det organiseres gennem forskellige konstruktioner af tid.Tid eller mangel på samme er et af de helt store omdrejningspunkter inden for den offentlige sektor. Hvordan kan vi få mere kvalitet ud af tiden, hvordan kan vi speede tiden op eller trække tiden ud eller gøre den mere nærværende eller mere effektiv? Der er kamp om tiden – både velfærdspolitisk, organisatorisk og fagprofessionelt. Således gør spørgsmål om tiden nogle gange tid til en økonomisk ressource, til et teknisk objekt, til en naturlig betingelse, til en arbejdsrytme eller til noget mere eller mindre meningsfuldt for de forskellige aktører, der er involveret i velfærdsinstitutionerne, fx sygehuse, dagtilbud og skoler. Selv når tiden ikke er et eksplicit omdrejningspunkt, så er velfærdsarbejde – og de måder, hvorpå vi organiserer det levede liv i øvrigt – stadig præget af alle mulige mere eller mindre implicitte forståelser og konstruktioner af tid.Selv om tiden er et afgørende omdrejningspunkt i velfærdssamfundet, har vi dog ikke et særligt udviklet sprog til at forholde os aktivt til diverse tids-organiseringer, hvorfor der også nemt opstår tidsmisforståelser.Denne bog bidrager med at sætte ord på nogle af de mange forskellige tidsforståelser og -konstruktioner, som præger organiseringen af velfærdsarbejdet. Hvert kapitel præsenterer et særligt analytisk blik på tid og viser, hvordan man med dette perspektiv kan få øje på bestemte facetter af velfærdsarbejdets tidsorganisering og de måder, hvorpå disse organiseringer præger det levede liv i forskellige velfærdsinstitutioner.Bogens målgruppe er studerende på professionshøjskoler og universiteter samt på lederuddannelser, der retter sig mod velfærdsprofessionerne og den offentlige sektor. Bogen er derudover også relevant for velfærdsmedarbejdere, ledere og beslutningstagere.
- Bog
- 268,95 kr.
-
63,95 kr. AFTRYK fortsætter, hvor Jacob Clausens selvbiografiske roman SPOR (2013) stopper, nemlig lige der, hvor han står på tærsklen til at indlede et liv og en karriere som forfatter. Som SPOR er AFTRYK en klassisk dannelsesroman om at finde sin vej – sit spor, i livet. Her som forfatter. Det er historien om et ukueligt, modigt, forpligtende og vedholdende engagement – at kæmpe med ordene - og helt grundlæggende, om at blive den, man er. AFTRYK følger hovedpersonen fra han er 42 år i 1979 og frem til 2014, hvor han er 77 år. AFTRYK er et 35 års vue over et forfatterskab, som deler sig mellem noveller og romaner for børn, unge og voksne – samt skuespil, som ofte, med udgangspunkt i historiske begivenheder, tager tidløse problemstillinger op.AFTRYK er sammen med SPOR historien om et menneskes livs og klasserejse fra bondesøn – bonde – industribonde – lærer - til forfatter. En stor, voldsom og omvæltende indre og ydre rejse, som til sidst drev Jacob Clausen til at sige farvel til et sikkert job som lærer med månedsløn og pension, til en usikker tilværelse som forfatter.AFTRYK er Jacob Clausens beskrivelse af mødet med de mennesker, der kom ind i hans nye liv, og de romaner og skuespil, han skabte sammen med dem
- E-bog
- 63,95 kr.
-
63,95 kr. SPOR er en klassisk dannelsesroman om at finde sin vej – sit spor, i livet. Det er historien om jorden og familien - skæbnen, forpligtigelsen, identiteten – om at blive den, man er. SPOR følger hovedpersonen fra han er 4 år i 1941 til han begynder at træde i karakter som forfatter i 1979. SPOR er et 38 års vue over det danske landbrug og samfund og de forandringer, der fandt sted mellem 1941-1979, eksemplificeret og symboliseret ved hovedpersonens livsrejse og klasserejse fra bondesøn – bonde – industribonde – lærer - til forfatter. En stor, voldsom og omvæltende indre og ydre rejse, som samtidig var karakteristisk for mange i de årgange, som blev født mellem 1937 og begyndelsen af 1950-erne.SPOR beretter om forholdet mellem bonden og hans søn, der til sidst vælger en anden tilværelse. SPOR er forfatteren Jacob Clausens selvbiografiske roman om at finde sin vej i livet.
- E-bog
- 63,95 kr.