De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Ivar Holm

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - en pioner i dansk fiskeri
    af Ivar Holm
    298,95 kr.

    Fiskeskipper Ole Basse Mortensen var en pioner inden for bornholmsk og dansk fiskeri. Da fiskerne i 1960'erne bliver presset af mindre fiskekvoter sejler Ole Basse i spidsen for at afprøve laksefiskeriet ud for Norges og Grønlands kyster. Fordrevet af politiske beslutninger vælger han, at satse på rejefiskeri ud for Vest- og Østgrønland, Svalbard og Canada og trawlere bliver større og større. Pionerånden sender også Ole til Sydatlanten, men da et udviklingsprojekt i Indonesien slår fejl, går Ole Basse Mortensen overraskende konkurs. Men han starter blot forfra igen. Ole Basse Mortensen var en ukuelig fisker, som kæmpede for sit erhvervs overlevelse. Han åbnede handelsforbindelsen til det lukkede Sovjet, han holdt møder med både fiskeri- og statsministre og han stod på talerstolen på Christiansborgs Slotsplads og talte om lige ret til havet. Sømilegrænser, kvoter og EF formede fremtiden for fiskerne, men Ole Basse holdt fast i sit motto: Jeg fisker ikke for at leve. Jeg lever for at fiske”

  • af Ivar Holm
    298,95 kr.

    Fiskekvoter og fiskerigrænser er noget, som fanden har skabt. Det er de danske fiskere enige om i 1978. De er også i 1987 enige om, at fiskeriregulering er hul i hovedet. Derudover har fiskerne aldrig været enige om noget som helst andet. Fiskere er et stridbart folkefærd, og denne bog beskriver fiskernes kamp i maj 1978, hvor 400 fiskekuttere blokerer Københavns Havn, mens 300 kuttere blokerer yderligere 21 havne i Danmark. Trods den ulovlige blokade, er sympatien i befolkningen stor. 30-50.000 københavnere tager på søndagsudflugt på Langelinie og hører nysgerrigt fiskerne fortælle om deres hverdag, hvor de bare gerne vil fiske, men ikke må fange noget. De er fanget af dyre lån til redskaber og kuttere, og terminen skal snart betales. Dør fiskeriet, dør lokalområdet, men politikere, som statsminister Anker Jørgensen, vil ikke lade sig presse af denne selvbestaltede aktionsgruppe, men kun forhandle med fiskernes egne organisationer. Dem er fiskerne heller ikke tilfredse med, hvorfor blokaden også får følger i landets fiskeriforeninger i mange år efter. Faktisk helt frem til 1987, hvor der arrangeres endnu en demonstration ved Langelinie. Blokaderne ved Langelinie blev massivt dækket af de danske medier, og denne bog tager udgangspunkt i over 2.500 avisartikler og læserbreve. Tilsat interviews beskrives fiskeriets "gyldne år" i 1970'erne og 1980'erne, men også fiskeriets nedtur. En nedtur, som følge af en forfejlet fiskeripolitik i EF, dårlige forhandlinger med Østersølandene, samt fiskernes stadigt større kuttere – og havbiologernes bekymring for fiskebestandene.