Bøger af Inger Munksgaard

I dette års udgave af Fynbogen indleder vi vores øtur i den smukke Odenseforstad Dalum, hvor vi kommer på en charmerende lystvandring. Herefter bevæger vi os ind i den fynske hovedstad og hører om både gøglerkongen Professor Labri og maleren Niels Larsen Stevns. Oppe på Nordfyn præsenteres vi for de mange skønne fødevarer, der er frit tilgængelige i naturen, og på Sydfyn – Danmarks Toscana – hører vi om Fyns rige madkultur. For de historisk interesserede fortælles Holckenhavn Slots fascinerende historie, og man kan blive klogere på, hvordan man i Korinth grundlagde den danske folkeskole. En kulturhistorisk artikel om fynboernes forhold til trolde kan vi også byde på. På Vestfyn møder vi den selvlærte multikunstner Hans Krog, og på Bjørnø i Det Sydfynske Øhav får vi indblik i, hvordan livet udfolder sig i et af landets mindste lokale samfund. I en personlig erindringsartikel hører vi om, hvordan det føltes, da en reserveret vestjyde mødte en højrøstet fynbo, og hvordan førstnævnte blev vellykket integreret på Fyn. Endelig drager vi til København, hvor der også ligger et lille stykke Fyn: Den fynske ambassade, som i en årrække har taget vare på eksilfynboer, der har forvildet sig til den fremmedartede hovedstad.

Tre uddrag fra bogen:Kirsten plejede at ringe sin mor op for at fortælle, at nu stod en af børnene snart ved hendes dør, for de kunne ikke nå op til dørhåndtaget. ”Jeg tror, denne mulighed giver nogle stærke børn,” siger Kirsten."Det handler om at ville være sammen, og at man gør noget sammen. Det er fedt, at flere end jeg tænker sådan, og det er en af grundende til, at Anne og jeg tænker, vi vil dø på Bjørnø. At eje denne fornemmelse, at her vil jeg gerne være, er ret fantastisk. Vi kan selv være med til at styre retningen for vores liv,” udtaler Leif. "Det handler om at lave nogle ting sammen og få ting til at ske, så man udvikler øen til at blive et endnu bedre sted at være. Det gælder om at efterlade øen bedre, end da man kom, så man ikke efterlader noget, som er mere udhungret og udsultet, end da man kom …” mener Eva.