Bøger af Inge Kryger Pedersen
-
- en grundbog
359,95 kr. De seneste årtier er der blevet stadig større fokus på forholdet mellem samfund, sundhed og sygdom. Her træder sociologien til som et vigtigt supplement til det naturvidenskabelige fokus, der præger den meste sundhedsvidenskab. Det sociologiske fokus giver anledning til en bedre forståelse af sundhedsmæssige problemstillinger og deres sammenhæng med den sociale verden – dels når det gælder almindelige menneskers helbred, dels når det gælder forhold inden for sundhedsvæsenet såsom arbejdsforhold og kommunikation.Denne bog præsenterer sociologisk teori med særligt henblik på dens relevans i forhold til sygdom og sundhed. I bogens første del præsenteres en række vigtige sociologiske forfatterskaber: Anthony Giddens, Jürgen Habermas, Michel Foucault, Norbert Elias, Erving Goffman og Pierre Bourdieu. I anden del sættes der fokus på en række sociologiske temaer med relevans for sundhedsfagene: organisation, profession, empowerment, køn og døden. Bogen er brygget op omkring eksempler fra den sundhedsfaglige verden.Pernille Tanggaard Andersen er lektor ved Syddansk Universitet. Helle Timm er chef for PAVI, Palliativt Videnscenter.
- Bog
- 359,95 kr.
-
485,95 kr. Dette alfabetiske opslagsværk er det første af sin art og omfang på dansk og indeholder mere end 2500 opslag fra "abduktion" til "årsagssammenhæng".Opslagene varierer i længde – fra korte koncise definitioner til omfattende beskrivelser af sociologiens grundbegreber, undersøgelsesområder, metoder, videnskabsteori og betydningsfulde teoretikere. Hvad betyder eksempelvis begreberne magt, modernitet, identitet og sammenhængskraft, og hvad har Weber, Foucault, Bourdieu og Habermas tænkt og skrevet? Værket dækker sociologiens internationale bidrag, traditioner og tilgange med inddragelse af særlige danske forhold og for eksempel biografiske opslag om de første sociologer i Danmark. Der er krydsreferencer mellem opslagene, således at læseren henvises til andre opslag, der kan berige den pågældende term.Opslagene er skrevet af førende danske sociologer og samfundstænkere og er et uundværligt værk for studerende, undervisere og forskere med interesse for samfundet. Sociologien er en ung videnskab, men med mere end halvandet århundrede på bagen er der tale om et bredtfavnende fag i rivende udvikling.Steen Nepper Larsen er lektor ved Gnosis - sind og tænkning, DPU, Aarhus Universitet.Inge Kryger Pedersen er lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.
- Bog
- 485,95 kr.
-
- En grundbog til et fag
458,95 kr. 4. reviderede udgave af denne klassiker. Sociologi – en grundbog til et fag har i mange år været et centralt værk i dansk sociologi og samfundsvidenskab. Bogen er en bred indføring i sociologiens teoretiske og empiriske univers og rummer bidrag af førende kræfter på tværs af landet. Denne nye udgave er gennemrevideret og opdateret med den nyeste viden på området. Kapitlerne om social klasse og social ulighed, økonomi, produktion og arbejde, familie og kultur er nyskrevne. Desuden er der tilføjet et nyt kapitel om byens sociologi. Bidragydere: Hans Thor Andersen (AAU) John Andersen (RUC) Flemming Balvig (KU) Anders Blok (KU) Connie Carøe Christiansen (KU og RUC) Peter Gundelach (KU) Erik Jørgen Hansen (DPU) Hanne Foss Hansen (KU) Bjørn Evald Holstein (KU) Lars Bo Kaspersen (GBS) Anker Brink Lund (SDU) Flemming Mikkelsen (AU) Nils Mortensen (AU) Niels Møller (DTU) Henning Salling Olesen (RUC) Mai Heide Ottesen (SFI) Inge Kyger Pedersen (KU) Annick Prieur (AAU) Ole Riis (AU) Sociologi - en grundbog til et fag kan også fås som e-bog. Klik her.
- Bog
- 458,95 kr.
-
485,95 kr. Sociologiens problemer – en grundbog leverer en pædagogisk indføring i sociologien og samfundets mest betydningsfulde problemfelter.Hvert kapitel tager fat i en central sociologisk problematik og udfolder herfra et overblik over de mest betydningsfulde teoriskoler og begreber, de definerende historiske og aktuelle udviklinger på området og de mest skelsættende empiriske studier og indsigter. Alt sammen med afsæt i danske samfundserfaringer og med udblik til den øvrige, globale verden. Bogen giver derfor anledning til at åbne vores forståelse af samfundet og dets problemer og udfordringer på nye og sociologisk kvalificerede måder.Mens der på dansk findes en række bøger, der introducerer til centrale sociologiske teorier og metoder, sætter denne grundbog sociologiens problemer i centrum såvel teoretisk som empirisk.Bogens bidragsydere udgøres af en vifte af kompetente sociologiske forskere fra hele landets universiteter og forskningsmiljøer. Bogen er redigeret af lektor i sociologi Anders Blok og af lektor i politisk sociologi Carsten Bagge Laustsen.
- Bog
- 485,95 kr.
-
503,95 kr. Kultur er et mangfoldigt begreb og dækker vidt forskellige ting som kunstgenstande, sociale omgangsformer og forskellige landes karaktertræk. Samtidig er kultur et uomgængeligt begreb i samfundsvidenskaben, hvor kultur kan forklare mange sociale fænomener.Denne bog giver en bred introduktion til kultursociologi og kulturens betydning for det sociale liv under tre temaer:- Kulturbegrebet i teori og praksis- Kultur som samfundsindretning- Kultur, sundhed og det hele livBogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, professor på AAU, og Pernille Tanggaard Andersen, lektor på SDU, og rummer bidrag fra sociologer i Danmark, Norge, Sverige og England.
- Bog
- 503,95 kr.
-
- Alternativ behandling i et bruger- og samfundsperspektiv
93,95 - 188,95 kr. Krystaller, healing, akupunktur og meditation. Engang var det navnene på noget eksotisk, men det er det ikke længere. Over halvdelen af danskerne bruger i dag forskellige former for alternativ behandling for at holde sig sunde og for at helbrede sygdom.Bogen undersøger, hvorfor danskerne bruger alternative behandlinger - og hvad de får ud af det. For de alternative behandlingsformer er ofte meget dyre at bruge, og de står uden for den offentlige sygesikring. Samtidig er der ingen udbredt videnskabelig evidens for, at de faktisk virker helbredende på sygdomme som f.eks. kræft eller sukkersyge.Bogen belyser sociale og kulturelle aspekter ved sundhed, sygdom og behandlingssystemer, som ofte overses, når talen falder på de alternative behandlingers effekt. På baggrund af interviews med brugere af bl.a. akupunktur, zoneterapi og mindfulness-meditation konkluderer forfatterne, at der ved alternative behandlingsforløb opleves andre gode effekter end dem, man undersøger i lægevidenskaben og i det konventionelle behandlingssystem. Bogen kaster derfor også et kritisk blik på begreber som 'effekt' og 'evidens' og introducerer i stedet det processuelle begreb 'virken', da det kan give os en bedre forståelse af de alternative behandlingsformers popularitet.