Bøger af Ida Schwartz

At hjælpe mennesker i udsatte positioner er en grundlæggende del af pædagogens arbejde, og de områder, hvor pædagoger arbejder med mennesker med særligt behov for pædagogisk støtte, omsorg og opdragelse, er mangeartede.Bogen henvender sig dels til studerende på den pædagogiske professionsuddannelse (uanset om de vil specialisere sig til arbejdet med børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne eller mennesker med sociale problemer), dels til masteruddannelsen i socialpædagogik samt valgfaget socialpædagogik på kandidatuddannelserne i pædagogisk antropologi, sociologi og psykologi.Bogen indeholder relevante teorier om fx diagnoser, social udsathed og lovgivningsmæssige forhold og belyser de komplekse sammenhænge, hvori socialpædagogik foregår, udvikles og forandres.

Børn og unge bosat uden for eget hjem er afhængige af, at mange professionelle samarbejder om at skabe sammenhæng i deres hverdagsliv og livsforløb. Bogen argumenterer for at forstå den socialpædagogiske opgave som en tværprofessionel støtte til, at disse børn og unge udvikler en personlig livsførelse gennem deltagelse i fællesskaber i deres hverdagsliv og livsforløb. Det indebærer, at professionelle søger mere viden om, hvordan børnelivet former sig set ud fra børnenes perspektiver. En socialpædagogisk støtte, der ønsker at bakke op om børnenes livsførelse, må tage udgangspunkt i, hvordan børnene oplever krav, udfordringer og muligheder i deres hverdagsliv de forskellige steder, hvor de færdes. Bogen ønsker at inspirere professionelle til i samarbejde med børnenes forældre at arbejde sammen på tværs af professionsområder om at udvide børnenes deltagelsesmuligheder. Børne- og ungeliv handler i høj grad om at dele og deltage i interesser, aktiviteter og læringsmuligheder med andre børn og unge. Bogen udforsker, hvordan en socialpædagogisk indsats kan styrke, at børn og unge bosat uden for eget hjem kan tage del i fællesskaber i samfundets mange forskellige udviklingssammenhænge. Livsførelse handler om at lære, hvordan man forfølger egne muligheder gennem deltagelse i og bidrag til noget fælles. Bogen henvender sig til pædagoger, lærere, socialrådgivere, familieplejere og andre professionelle, der tager del i omsorgen for børn og unge bosat uden for eget hjem. Den er tillige rettet mod studerende på professionsuddannelser og universiteter, der er interesseret i problematikker inden for anbringelsesområdet.

Dette er 2. udgaven af bogen Den styrkede pædagogiske læreplan - grundbog til dagtilbudspædagogik fra 2018. Den indeholder hele seks nye kapitler.Denne bog udkom første gang i 2018 og har vundet stor udbredelse på pædagogernes grund-, efter-, og videreuddannelse samt i praksis på dagtilbudsområdet. 2. udgaven er opdateret med seks nye kapitler, som bringer leg, dannelse, relationer, det brede læringsbegreb, det faglige fyrtårns rolle samt vidensformer endnu mere i spil.Dagtilbudsloven fra 2018 har blandt andet til formål at styrke kvaliteten i dagtilbud gennem en styrket pædagogisk læreplan. Disse ændringer tydeliggør blandt andet et fælles pædagogisk grundlag for alle dagtilbud med fokus på at etablere gode læringsmiljøer for alle børn i alle hverdagens situationer, fra leg og spontane situationer over vokseninitierede aktiviteter til rutiner.Formålet med denne bog er at bidrage med et nyt og relevant vidensgrundlag, der kan understøtte realiseringen af lovændringerne fra 2018 og den tilhørende bekendtgørelse.Bogens 20 kapitler behandler følgende centrale emner i det pædagogiske grundlag:Den brede læringsforståelse Leg og dannelse i dagtilbudDet gode børneliv, børnesyn og børneperspektiverFaglig ledelse og organisering af læringsmiljøerDet faglige fyrtårns rolleTværfagligt samarbejde, åbent dagtilbud og sammenhæng i børnenes livBørn i udsatte positioner og inklusionDokumentation og evalueringskulturForældresamarbejde.I bogen anlægges et empirisk og videnskabeligt perspektiv på dagtilbudspædagogik og pædagogisk praksis. Bogen er skrevet med udgangspunkt i et samarbejde mellem professionshøjskolerne og af forfattere, der på forskellig vis er knyttet til undervisning, udvikling og forskning på professionshøjskolerne.

Denne grundbog er til specialiseringen i dagtilbudspædagogik på den nye pædagoguddannelse. Bogen anlægger et etisk og videnskabeligt perspektiv på dagtilbudspædagogik og pædagogisk praksis med det afsæt at præsentere den seneste viden på området af både danske og internationale forfattere, der på forskellig vis er knyttet til undervisning, udvikling og forskning inden for dagtilbudsfeltet. Læseren præsenteres for historiske og aktuelle problemstillinger og tænkemåder, ikke mindst empirisk viden om disse, og der lægges i den forbindelse vægt på at understøtte den studerendes evne til at kunne træffe beslutninger, skønne og handle professionelt ud fra såvel forskningsviden, professionsviden som praksisviden.Bogen behandler bekendtgørelsens fire kompetenceområder for dagtilbudsspecialiseringen i fire dele:1) Barndom, kultur og læring2) Profession og organisation3) Relation og kommunikation4) Samarbejde og udviklingHver del består af en række kapitler, der på forskellig vis bidrager til at perspektivere dele af den aktuelle viden og forskning inden for kompetenceområdet. Hvert kapitel indeholder forslag til den studerendes selvaktivitet – både individuelt og i grupper.Forslag til selvaktivitet findes på bogens hjemmeside: www.dafolo.dk/profpædagog.

Fællesskabende praksisser argumenterer for, at vi kan imødegå velfærdsstatens omsorgskrise ved at øge opmærksomheden på skabelsen og udviklingen af fællesskabende praksisser på tværs af lokale institutioner, fællesskaber og policy i velfærdsstaten.De 'vilde' og demokratiske former for samskabelse skal fremmes, mens bogen ligeledes kombinerer fællesskabelse med en administrativ og politisk tilgang, der fokuserer på, hvordan fællesskaber opstår, både nedefra og sammen af frivillige, borgere og andre aktører. Dermed kan samskabelsen være med til at skabe fælles handlemuligheder ved hjælp af øget demokratisk deltagelse.

Fællesskabende praksisser forsøger at besvare nogle helt centrale spørgsmål, når det kommer til fællesskab. For hvor mange interventioner har fokus på problemer hos det enkelte menneske og ofte er meget individualiserede, hvad sker der så, når indsatsen er en invitation til et fællesskab? Hvordan kan den aktuelle trivselskrise imødegås gennem brobygning og fællesskabende praksisser?Fællesskabende praksisser tager udgangspunkt i at forstå 'hjælp' som en del af et kollektivt arbejde med at udvikle og forandre lokale deltagelsesmuligheder, hvorved den enkelte samtidig udvikler personlige livsmuligheder. Der argumenteres for, at vi kan imødegå en omsorgskrise i velfærdsstaten gennem øget opmærksomhed på, hvordan fællesskabende praksisser skabes og udvikles på tværs af lokale fællesskaber, institutioner og policy i velfærdsstaten.Med dens begreb om fællesskabelse kombineres en politisk og administrativ velfærdsstatslig tilgang med et fokus på, hvordan fællesskaber skabes både nedefra og sammen af børgere, frivillige og andre aktører. Bogen taler således for at fremme 'vilde' og demokratiske former for samskabelse, der kan skabe fælles handlemuligheder gennem øget demokratisk deltagelse.