Bøger af Ib Ravn

Facilitering er en mere dynamisk og involverende måde at skabe resultater i grupper på end den klassiske mødeledelse. Derfor er metoden attraktiv for en ny generation af vidensarbejdere og yngre ledere.Facilitering er for grupper, hvad coaching er for den enkelte: En teknik til at forløse potentialer med og skabe udvikling, mening og værdi blandt mennesker.Bogen er bl.a. baseret på et forsknings- og udviklingsprojekt, "Møder der skaber værdi og mening". Ca. 40 konkrete teknikker til mødefacilitering efterfølges af et historisk og teoretisk afsnit, der sætter møder og facilitering ind i et humanvidenskabeligt perspektiv.Det har hidtil mest været konsulenter, der har benyttet sig af facilitering, men her præsenteres metoden, så den kan bruges til ethvert møde og anden forsamling. Målgruppen er personer med mødeansvar, dvs. ledere, projektledere, tillidsfolk og alle, der gerne vil forbedre de møder, de går til – i private og offentlige organisationer.Ib Ravn er Ph.D. og lektor ved Aarhus Universitet (Emdrup campus), hvor han forsker i facilitering af videnprocesser. Læs interview med Ib Ravn i Dagbladenes BureauBesøg LinkedIn-netværket Danske FacilitatorerBesøg DPU's site om forskning i facilitering

Når mennesker udfører en given aktivitet, motiveres de så, fordi aktiviteten er interessant, sjov eller spændende i sig selv? Eller fordi der er noget andet, uden for aktiviteten, der motiverer? Spørgsmål som disse står centralt i selvbestemmelsesteorien, der blev grundlagt af Edward L. Deci og Richard M. Ryan i 1980’erne.Omfattende forskning har siden vist, at når interesse og nysgerrighed driver værket, trives mennesker, de har færre psykiske problemer, og de bidrager til fællesskabet.Deci, Ryan og hundredvis af andre forskere har påvist, at tre grundlæggende psykologiske behov – for samhørighed, kompetence og autonomi – ligger bag menneskers trivsel og livsudfoldelse. Inden for opdragelse, skole, uddannelse, arbejde, idræt, sundhed og psykiatri og i andre sociale kontekster viser det sig, at hvor disse behov tilgodeses, øges psykosocial funktion, livsmening, dyb læring, vedholdenhed og kreativitet.Selvbestemmelsesteorien har et bud til de mange, der ønsker forskningsbaserede pejlemærker: Hvad kan behovspsykologien sige om mulighederne for mere kvalificeret forældreskab, pædagogik, uddannelse, arbejdsliv, ledelse, økonomi og politik? Temmelig meget, er svaret.Denne bog er den første om selvbestemmelsesteorien skrevet på dansk. Ib Ravn, ph.d., er lektor på DPU i Emdrup under Aarhus Universitet, hvor han bl.a. underviser på Master i Trivsels- og Ressourcepsykologi.

Hvordan får man en studiegruppe til at fungere? Normalt ønsker man at komme i gruppe med nogen, man fungerer godt med på et personligt plan. Men hvis man lærer at facilitere en gruppe og udvikler et professionelt sprog for samarbejde, kan man faktisk få langt de fleste grupper til at fungere – også selvom man ikke går i byen sammen. Skiftes man fx til at facilitere gruppens arbejde, bliver drøftelserne mere fokuserede, resultatskabende og inkluderende. Ledelse og undervisere på uddannelser bør etablere en  professionel kultur om studiegruppernes samarbejde, herunder sammensætte grupperne og oplære de studerende i facilitering. En studiegruppetjeneste kan hjælpe grupperne, hvis de får problemer. Bogen henvender sig især til studerende på lærer- og pædagoguddannelserne, men kan bruges af alle studiegrupper.

En solid grundbog i specialpædagogik til dig, der er lærerstuderende og læser faget specialpædagogik eller dig, som er pædagogstuderende med specialiseringen ”Social- og specialpædagogik” og ”Skole- og fritidspædagogik”. Det er en bog, som er velfunderet i didaktik og specialpædagogikkens undervisningsteorier, og du kommer med ind i klasselokalet både i skolen og på din uddannelse, hvor specialpædagogiske dilemmaer udspiller sig forskelligt. Antologien består af i alt 22 kapitler skrevet af en række forfattere, som med hver deres professionelle baggrund giver et bud på en hel vifte af temaer, der er særligt aktuelle for studerende, som har en ambition om at byde ind i lærerjobbet med specialpædagogisk ekspertise.

Videndeling er vigtig og skal på arbejdspladsen understøttes bedst muligt. Men videndeling er også lidt af et hurra-ord og dermed et område fyldt med historier og flosker, der udråber videndeling som den eneste sikre vej til succes.Videndeling er således omgærdet af en vis usikkerhed. Formålet med denne antologi er derfor at skabe større sikkerhed om videndeling og især om, hvad videndeling er, hvordan videndeling udfordrer organisationer, og hvordan videndeling bedst muligt understøttes.Med bidrag fra 11 forskere giver antologien opdateret viden om væsentlige muligheder og udfordringer ved videndeling og berører en lang række områder som fx arbejdsrum, distancearbejde, dovenskab, HRM, ledelse, møder og netværk, der alle netop påvirker – og er påvirket af – videndeling.Bogen er skrevet til undervisere og studerende på videregående uddannelser samt praktikere med arbejdsopgaver inden for videndeling, som for det første ønsker en solid forståelse af videndeling og for det andet søger viden om den nyeste forskning inden for området.

De fleste undervisere ved godt, at de bør forelæse mindre og involvere deltagerne mere.Som underviser skal man facilitere sin egen undervisning, så kursister og studerende deltager aktivt og behandler stoffet gennem refleksion, undersøgelse og samtale.  Den faciliterende underviser styrer og guider diskussionerne i plenum, sætter faciliterede smågruppearbejder i gang, lader deltagerne tale sammen i par og trioer – og stimulerer liv, glæde og udvikling i hele gruppen.Ib Ravn trækker på selvbestemmelsesteorien og viser, hvordan facilitering både er et mindset og en lang række enkle metoder til at sikre deltagernes oplevelse af autonomi, kompetence og samhørighed i undervisningslokalet.Bemærk, at da bogen henvender sig til undervisere, udleverer vi som udgangspunkt ikke frieksemplarer af bogen.

Onlinemøder skal faciliteres kompetent. Det er ikke nok at give ordet til den næste på talerlisten. Mødefacilitator skal sikre involvering og fremdrift i mødet, så deltagerne oplever mening og der skabes værdi for kunder og borgere.Onlinefacilitering giver praktiske råd om onlinefacilitering af almindelige møder, innovationsmøder, konferencer og webinarer, og ikke mindst de svære hybride møder. Der er redskaber til breakouts, whiteboards og nye teknologier, adgang til færdige drejebøger og metoder til konflikthåndtering.Gode møder er dybest set samtaler med formål og fremdrift. Samtaler, der inkluderer alle og skaber løsninger, kommer ikke af sig selv. Også online har facilitator et meget stort ansvar for, at de lykkes.

Pengesystemet i Danmarks præges af, at private banker udvider pengemængden med nye kontopenge, når de yder lån. Som nationalbankdirektør Hugo Frey Nielsen udtrykker det: ”Bankerne skaber indlån og dermed penge i forbindelse med, at de låner penge ud”. Dette system er essentielt ustabilt. I gode tider kaster banker nyskabte penge ind på bl.a. boligmarkedet og puster boligpriserne i vejret. Finansbobler dannes og springer, recession og arbejdsløshed følger, og økonomisk ulighed øges.   Et andet system er muligt. Bankerne bør fratages retten til at skabe kontopenge. Nationalbankens ret til at skabe rigets penge kan opdateres, så også kontopenge skabes til glæde for fællesskabet. Ulighed vil mindskes, stabilitet øges. Foreningen Gode Penge fremlægger her sit reformforslag. Pengeskabelsen nationaliseres, men bankerne forbliver private. De skal gøre dét, de fleste mennesker tror, de gør i dag: Låne allerede eksisterende penge ud, ikke skabe nye.

Samarbejdet i skolens forskellige team finder ofte sted på møder. Lærere og pædagoger er dog sjældent vilde med klassisk autoritær mødeledelse, så møderne i skolens team er ofte ustyrede og selvorganiserende . Ofte dominerer de meget-talende, det er svært at holde fokus, diskussioner tager meget lang tid og mødet trækker tænder ud.Hvis møderne skal skabe både mening for deltagerne og værdi for eleverne, skal de understøttes af en facilitator, der kan styre samtalen på en mere aktiv, målrettet, understøttende og involverende måde.Når den fælles opgavefordeling således afvikles lettere med facilitering, bliver der bedre plads til videndeling, refleksion og egentlig pædagogisk udvikling i teamet. Denne bog viser hvordan.

REGENERATIVE PERSPEKTIVER PÅ LEDELSE gennemlyser og diskuterer fænomenet ”regenerativ ledelse”. Som begreb rummer regenerativ ledelse en monumental ambition om en ny menneskelig organisering og en praksis for ledere, der ikke bare bidrager til bæredygtig udvikling, men også genopbygger og skaber balance mellem menneskelige og naturlige ressourcer.Formålet med denne antologi er at præsentere og udfolde ”regenerativ” og ”regenerativ ledelse” i de mange varianter, som et nyt begreb, der er i hastig udvikling, nødvendigvis må rumme. Gennem 12 bidrag ser forfatterne fra meget forskellige perspektiver på, hvordan den enkelte leder kan lede både andre og sig selv i en regenerativ retning. Bogen diskuterer, hvad der bør være i centrum i regenerativ ledelse, og i hvilket omfang det regenerative perspektiv adskiller sig fra de forståelser, der præger ledelse i dag. REGENERATIVE PERSPEKTIVER PÅ LEDELSE er den første bog på dansk om regenerativ ledelse, der er skrevet til videregående uddannelser. Den er er målrettet studerende på grund- og efteruddannelser om ledelse og samfundsforhold. Forfatterne er forskere, konsulenter og undervisere, der arbejder med regenerativ ledelse og regenerative forandringer både praktisk og teoretisk.

Psykologi og sundhedspsykologi for sundhedsprofessionelle belyser, hvordan viden om psykologi kan give en forståelse for menneskets psyke og særligt de følelsesmæssige reaktioner, som kan gøre sig gældende, når et menneske får sundhedsudfordringer.Psykologisk viden og forståelse kan styrke den sundhedsprofessionelles nødvendige og afgørende kompetencer inden for klinisk beslutningstagen og lederskab i forhold til at forstå og støtte mennesker med sundhedsudfordringer bedst muligt. Samtidig kan psykologisk viden styrke relationen mellem sundhedsprofessionel, patient og pårørende. I bogen præsenteres såvel ældre som nyere centrale tilgange inden for psykologi, herunder viden om psykologiske processer i forhold til sociale medier, teknologi, telemedicin og kroppens sprog. Bogen er pædagogisk bygget op med mange eksempler på, hvordan teorien kan omsættes til praksis, og med interne henvisninger, referencer og informative illustrationer.Alle kapitler er skrevet af forfattere med stor faglig viden inden for enten det psykologiske felt eller inden for emner, der omhandler psykosociale interventionsmuligheder. Bogen henvender sig primært til studerende og undervisere på de sundhedsfaglige grunduddannelser, men også til andre studerende eller sundhedsprofessionelle, der beskæftiger sig med psykologiske problemstillinger i praksis.Bogens forfattere er Tine Aagaard, Bettan Bagger, Susanne Næsgaard Gröntved, Rikke Vinter Hedensted, Eva Hertz, Bjarne Jacobsen, Carsten Juul Jensen, Natasja Kingod, Stine May Nielsen, Ib Ravn, Julie Wielandt Tejmers og Helle Winther.

Penge er en væsentlig del af vores samfundsliv. Men mange oplever, at bankerne bruger dem til narrestreger og berigelse.I de seneste år er det blevet stadig mere kendt, at banker skaber penge – næsten ud af den blå luft, ”som tryllestøv”. Vi taler ikke om kontanter, for dem skaber Nationalbanken, men kontopenge – de penge, der står på vores bankkonti. Dem bringer bankerne ind i økonomien, når de yder lån.Denne pengeskabelse er en væsentlig årsag til finansbobler, vækstpres, økonomisk ulighed og arbejdsløshed. Men dét erkendes kun af de færreste økonomer, finans­eksperter og bankfolk i dag. Selv om det kan forklares med enkle billeder og eksempler fra pengenes historie.Et alternativ er muligt. Bankerne kan fratages retten til at skabe kontopenge. Vi kan indrette et pengesystem, der er til at forstå, og som fungerer for alle – ikke kun for finanssektoren.Ib Ravn er ph.d. og lektor i organisatoriske videnprocesser ved DPU på Aarhus Universitet. Han er medstifter af og bestyrelsesmedlem i foreningen Gode Penge.

Forskning handler i dag om primært om publicering og personlig meritering, og kun sekundært om at bidrage med nyttig viden til glæde for samfund og borgere. Forskningen leverer fragmenteret viden og mange trivielle småbidder, og kan hverken forstå naturens store sammenhænge eller bidrage til at skabe sammenhæng i samfundet. Den er særligt gal i natur- og samfundsvidenskaberne. I otte videnskaber fra kvantefysik og biologi til sociologi og økonomi peger forfatteren kort på forskningens nuværende snævre selvoptagethed, og lovende alternative forskningsretninger fremlægges. Det handler bl.a. om selvorganiserende systemer i fysikken, det biologiske liv som en ubetvingelig drift mod helhed, medicinere der ser menneskekroppen som en formålsharmonisk organisme, sociologer der aktivt kvalificerer samfundseksperimenter, retsforskere der kæmper for retfærdighed og en økonomisk videnskab, der fokuserer på en bæredygtig dækning af menneskers reelle behov.