Bøger af Ib Bondebjerg

Drama og anden form for fiktion har i mange år været noget af det mest populære på tv-skærme verden over. Ib Bondebjergs bog "Elektroniske fiktioner" fra 1993 fortæller om nogle af tv-mediets vigtigste genrer, nemlig tv-føljetonen – også kendt som tv-serien. Med udgangspunkt i nogle af samtidens mest populære og skelsættende tv-serier – "Matador", "Nye tider", "Europa i flammer", "Holocaust", "Den syngende detektiv", "Heimat" og "Twin Peaks" – fortæller Ib Bondebjerg om de forskellige genrer, hvad der definerer dem, og hvad vi som seere får ud af dem ud fra et æstetisk, psykologisk og historisk perspektiv.Ib Bondebjerg (f. 1947) er professor emeritus ved Københavns Universitets Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. Han har blandt andet skrevet bøgerne "Medier og samfund" (sammen med Ulla Bondebjerg), "Elektroniske fiktioner" samt en lang række artikler om litteratur, film, tv og radio.

Den danske dokumentarfilm er en af dansk films største og mest vedvarende successer. Internationalt har den historisk haft stor bevågenhed og er gennem de seneste år blevet genstand for stadig større opmærksomhed hos det brede publikum. Og som Ib Bondebjerg viser i sin seneste bog, har den ikke mindst en solid historisk tradition som et eksperimentarium for det danske filmsprog. Virkelighedsbilleder er den første samlede fremstilling af den danske dokumentarfilms historie. Bogen har de filmiske genrer, instruktører og institutioner i centrum, men i Ib Bondebjerg fortæller også kultur- og socialhistorie.Ib Bondebjerg analyserer således dokumentarfilmens vilkår og udvikling i lyset af samfundsudviklingen, filmpolitiken og filmkulturen generelt – fra traditionsrige nationale institutioner som Statens Film Central fra 30’erne til den moderne, digitale og globaliserede filmkultur. I bogen analyserer Ib Bondebjerg desuden en lang række væsentlige dokumentarfilm med vægt på stil og genre og på filmens fortolkning af udviklingen i danskernes og det danske samfunds historie. Gennem analysen af dokumentarfilmene skildrer Bondebjerg udviklingen i periodens hverdagsliv, politik, kultur og historie, og han tegner et billede af et samfund, hvor udviklingen går fra mere traditionelle nationale billeder til globale billeder.

Vi bærer historien i os hele livet, ikke bare vores individuelle historie og erindring, vores familie- og slægtshistorie, men også den størrehistorie, vores liv er en del af. Erindringen er en vigtig del af vores liv og identitet. Den handler ikke bare om fortiden, men også om nutiden og fremtiden. Samfundet i dag er gennemsyret af film og andre medier, herunder også af erindringsbilleder og historiske fortællinger. De historiske fortællinger og erindringsbilleder, vi oplever og fascineres af, er i høj grad med til at påvirke os individuelt. De etablerer også en forbindelse til en større, kollektiv historie. Denne bog analyserer de centrale historiske genrer inden for både fiktive og dokumentariske filmfortællinger. Den påviser, hvordan film formår at gøre historien levende, og dermed være et væsentligt alternativ og supplement til historievidenskaben. Den filmiske historiefortælling skaber ikke bare en oplevelse af en historisk virkelighed. Den igangsætter også refleksioner over fortid og nutid. Bogens analyser fokuserer både på film, der bruger instruktørens egne barndoms- og familieerindringer som materiale for erindrings- og tidsbilleder, på film, der graver dybt i den historiske hverdagshistorie, og på film som skildrer kendte historiske personer. Den beskæftiger sig også med historiske film, hvor 2. verdenskrig er i centrum, og dermed med fortolkningskampen om store, centrale, historiske begivenheder.

Mimoser i januar – erindring og historie fortæller Ib Bondebjergs private historie, der samtidig spejles i den store historie, fortalt med en virtuos balance, så det private bliver interessant i en større sammenhæng. At skrive erindringer er at konfrontere sig selv med det fundamentale, eksistentielle spørgsmål: Hvem er jeg? Det er et spørgsmål som filosofien, videnskaben og kunsten har beskæftiget sig med i århundreder. Men at grave i sine erindringer, i ens personlige liv ville være stærkt begrænset, hvis ikke man så sig selv som en del af noget meget større. Inde i ethvert menneskes krop og bevidsthed gemmer sig spor af ikke bare ens egen slægt og families historie, men hele den lange biologiske kæde af liv som menneskeheden udgør. Der gemmer sig også billeder, fortællinger og historier, som vi har oplevet og er blevet påvirket af – via de trykte medier og de moderne billedmedier. Den slægtshistorie Bondebjerg fortæller her begynder i de fattigste lag i 1700-tallets Danmark.Bondebjerg beskriver mænd og kvinder, hvis historie er Danmarkshistorie, en historie om social og kulturel udvikling. Bondebjerg er en del af de store årgange efter 1945, som satte deres præg på det moderne Danmark. Som tv-serien Matador fortæller hverdags-, familie- og Danmarkshistorie, fortæller hans liv også det. Hans historie spejler sig i Danmarkshistorien og den moderne mediehistorie, som har sat sit afgørende præg på ikke bare hans, men vores alles liv.

This book offers a comparative study of historical television genres in Europe, with a special focus on Germany and Great Britain and their way of narrating twentieth century European history. The book analyses our common European past and memory through central historical television narratives.

Med filmens fremkomst i 1895 blev de levende billeder et af det 20. århundredes mest centrale og populære kunstarter. Filmens fascinationsformer er blevet en ligeså central del af vores kulturhistorie, som litteraturen og de øvrige kunstarter. Artiklerne i denne antologi handler om dansk og udenlandsk film, om spillefilm og dokumentarfilm, om filmteori og analyse. Artiklerne kredser om filmens fascinationskraft, men også om den filmkultur og de filmgenrer, der præger den. Antologien rummer filmteoretiske overvejelser over forholdet mellem fortælling og virkelighed, om filmgenrer og filmreception. Bogen rummer analyser af amerikansk, europæisk og dansk film, både spillefilm og dokumentarfilm, og om filmkulturens udvikling fra 1930 til i dag. Artiklerne i denne bog argumenterer også for at filmen er en kunstart, som fascinerer et nationalt og globalt publikum, og som derfor - ligesom litteraturen - rummer en mulighed for at vi ikke bare forstår os selv bedre, når vi ser film, men også at vi forstår andre mennesker andre nationale kulturer bedre. Filmen som kunstart rummer en mulighed for kulturmøder. Bogen viser hvorfor filmen fascinerer et national og globalt publikum.

Klassisk og moderne medieteori er den første samlede danske fremstilling af medieteoriens centrale retninger, skoler og paradigmer. Behovet for en dansksproget grundbog om medieteori er blevet udtalt i takt med medie- og kommunikationsvidenskabens vækst i Danmark siden 1980’erne og interessen for mediernes rolle i tilstødende videnskaber.Medier udgør en central del af den moderne tilværelse og det moderne samfundsliv. Det gælder alt fra politik, kultur og religion til arbejde, fritid og forbrug. Bogen søger at udbrede kendskabet til førende teorier om medier og kommunikation. Desuden viser den, hvordan vores medieteoretiske forståelse har ændret sig i takt med forandringer i det medie- og informationsteknologiske landskab.Bogen tilbyder en historisk oversigt over medieteoriens fremkomst og udvikling. Tidsmæssigt griber bogen tilbage til det 20. århundredes begyndelse, hvor de første medieteoretiske betragtninger blev formuleret. Derpå følger en gennemgang af efterkrigstidens mere systematiske udvikling af medieteorien. Bogen slutter med en række teorier, der sætter forståelsesrammer for de ændringer, som de sidste års medieteknologiske udvikling – og i særdeleshed de digitale medier – afstedkommer for relationerne mellem medier, mennesker og samfund.Bogen er opbygget kronologisk og består af tre dele: ”Klassisk medie- og kommunikationsteori”, ”Nyere medieteori” og ”Forandringer af medier og kommunikation”. De enkelte kapitler præsenterer periodens centrale teorier og afsluttes med en oversigt over nøglebegreber.

This book present some of my most important articles on documentary film and television between 1994-2020. During this period I developed a theory of documentary genres inspired by cognitive theory, a theory that puts the basic narrative, emotional, and cognitive dimensions of media production and media use in focus. However, even though a basic, theoretical dimension runs through all the articles defining the main genres of documentary and the way audiences relate to and interact with this, they also try to illustrate how documentary genres interact with history, society and culture, and how they speak to and influence our individual mind and the collective public debate. Documentary is a very central genre in our highly mediated and global world: the stories they tell, can potentially create mediated cultural encounters between people belonging to different societies and culture. The case studies presented deal with our historical past and heritage, with the global climate change and with war and social crisis. Cognitive theory stresses the universality of humans, across social and cultural differences. However, the human and documentary diversity is just as important.

DANSK FILM OG KULTUREL GLOBALISERING beskriver og analyserer den globalisering af det danske samfund, som er sket siden 1970'erne, med særlig vægt på de konflikter, kulturmøder og globale udfordringer, det har givet anledning til. Bogen er den første danske bog, som tager fat på hvordan globaliseringen og den mere multikulturelle sammensætning af det danske samfund har påvirket dansk film, både spillefilm, kortfilm og dokumentarfilm.På baggrund af et omfattende empirisk materiale om globaliseringens indflydelse på dansk film og dansk kultur og interview med 11 danske instruktører, der alle har bidraget væsentligt til filmens globale dagsorden, tegnes et nyt billede af mangfoldigheden i dansk film. Samtidig analyseres og diskuteres en række centrale film med globaliseringen og den multikulturelle virkelighed som tema, den modtagelse filmene har fået, og den diskussion, de har givet anledning til.Bogen er rigt illustreret, og forsynet med en lang række oplysende tabeller og figurer som dokumenterer væsentlige aspekter af den kulturelle globalisering, udviklingen i filmkulturen og Danmark som multikulturelt samfund.

This book deals with the role of television drama in Europe as enabler of transnational, cultural encounters for audiences and the creative community. Based on data on the production, distribution and reception of recent TV drama from several European countries, the book presents a new picture of the transnational European television culture.

De danske dogmefilm har udfordret publikummed deres placering mellem tradition og fornyelse.I Nøgne billeder tager en række filmforskere udfordringenop gennem grundige analyser af deenkelte dogmefilm. I fokus står instruktørernesmeget forskellige udmøntning af dogmereglerne.Nøgne billeder kaster et indgående blik på hveraf de indtil videre ti danske dogmefilm.Der er skarpe iagttagelser og spændendefortolkninger af alle de kendte film fra »Festen«og »Idioterne« til »Forbrydelser«.Bogen er selvskreven ikke kun i filmundervisningen,men overalt, hvor film diskuteres.Nøgne billeder er et ‘must have’ for filmelskere.

Bogen indeholder et omfattende originalmateriale fra perioden. Det belyser arbejdsvilkår og arbejdskampe, arbejderklassens levevilkår og familieforhold, uddannelse og oplysning samt arbejdernes kultur- og klassekamp.

Virkelighedens fortællinger er den første bog om den danske tv-dokumentarismes historie. Som Ib Bondebjerg skriver i bogens indledning, handler den om "danskernes virkelighed spejlet gennem tv-dokumentarismen i den begivenhedsrige år fra fjernsynets barndom i 1950'erne til den globaliserede medievirkelighed efter årtusindskiftet". Således er bogen både tv-historie, genrehistorie og kultur- og socialhistorie. Bogen rummer en delvis ny teori om dokumentarismens hovedgenrer og æstetik og deres forhold til virkeligheden og modtageren. Den danske dokumentarismes historie beskrives i tre store perioder: 1. I perioden 1951-1964 finder tv-dokumentarismen sine egne ben, men der laves allerede tidligt fremragende udsendelser. 2. Perioden 1964-1988 er DR's klassiske monopolperiode med et bredt register af dokumentariske genrer fra de kritisk undersøgende til de dramatiserede former og med B&U' s frække eksperimenter. 3. Perioden 1988-2001 er kendetegnet ved monopolbruddets og globaliseringens tidsalder. Perioden er først præget af en stærk periode og siden af en periode med krise og opbrud.