Bøger af Herman Bang

“Paria’er” er tre små fortællinger fra 1878, som Herman Bang (1857-1912) selv betegner som skitser. De udgives her for første gang. Fortællingerne er den unge Bangs første fuldendte forsøg i den skønlitterære genre og rummer beskrivelser af tre prostituerede.Historierne er et nysgerrigt og fascinerende indblik i de letlevende kvinders hverdag samt en sentimental indføling i deres inderste, hvor de viser sig at have et hjerte af guld. Fortællingerne afslører en ukendt side af Herman Bangs forfatterskab og peger frem mod tragiske temaer i det senere forfatterskab.“Paria’er” udgives med indledning af litteraturforskeren Dag Heede.

Herman Bang beschreibt seine Frühe Kindheit. Das weiße Haus in dem Bang seine glücklichsten Jahre verbrachte. Die Mutter ist die Seeles des Hauses, mit ihrer lebensfrohen Natürlichkeit und einer kindlichen Lust am Umhertollen. Aber schon ist ein Schatten auf das weiße Haus gefallen, der die Freude dämpf und die Sehnsucht nach Vergangenem weckt. REZENSIOIN"’Das weiße Haus’ von 1898 und ‘Das graue Haus"’ von 1901, Pendantromane, wie die Titel erkennen lassen, zeigen Herman Bang als einen Autor von düsterer Komik, mit einem starken Sinn fürs Szenische und einer Erzähltechnik, die weit über die Jahrhundertwende vorausweist." - Michael Maar, Frankfurter AllgemeineAUTORENPORTRÄTHerman Bang, geboren 1857 auf Alsen, Nordschleswig, wuchs als Pfarrerssohn in der dänischen Provinz auf und versuchte sich als Schauspieler, Regisseur und Feuilletonist, ehe er sich der Literatur zuwandte. Lesereisen führten ihn durch ganz Europa. Bang gilt als der bedeutendste dänische Vertreter des literarischen Impressionismus. Seine Schriftstellerkollegen in Deutschland erkannten Bang früh als einen der bedeutendsten Prosaautoren der skandinavischen Moderne. Und 100 Jahre nach seinem Tod zieht Herman Bang immer mehr Leser in seinem Bann. Rainer Maria Rilke, Hugo von Hofmannsthal, Hermann Hesse und Thomas Mann empfahlen seine Bücher, Klaus Mann machte ihn zum Helden einer Erzählung.

Im Haus Seiner Exzellenz in Kopenhagen wird die Zeit nicht mehr gemessen. Zwischen Morgen und Abend eines kurzen Wintertages läuft scheinbar Alltägliches ab: Besucher kommen, ein Empfang findet statt, und nur halb im Verborgenen vollziehen sich die Ereignisse, die für die Familie der Hvides von lebenswichtiger Bedeutung sind.Anders als im weißen Haus seiner Kindheit, dessen sich Herman Bang als einer ländlich-geborgenen Welt erinnert, geht es in diesem 1801 entstandenen Roman um Abrechnung mit einer Bürgerlichkeit, die sich Selbst überlebt hat.REZENSIOIN"’Das weiße Haus’ von 1898 und ‘Das graue Haus"’ von 1901, Pendantromane, wie die Titel erkennen lassen, zeigen Herman Bang als einen Autor von düsterer Komik, mit einem starken Sinn fürs Szenische und einer Erzähltechnik, die weit über die Jahrhundertwende vorausweist." - Michael Maar, Frankfurter AllgemeineAUTORENPORTRÄTHerman Bang, geboren 1857 auf Alsen, Nordschleswig, wuchs als Pfarrerssohn in der dänischen Provinz auf und versuchte sich als Schauspieler, Regisseur und Feuilletonist, ehe er sich der Literatur zuwandte. Lesereisen führten ihn durch ganz Europa. Bang gilt als der bedeutendste dänische Vertreter des literarischen Impressionismus. Seine Schriftstellerkollegen in Deutschland erkannten Bang früh als einen der bedeutendsten Prosaautoren der skandinavischen Moderne. Und 100 Jahre nach seinem Tod zieht Herman Bang immer mehr Leser in seinem Bann. Rainer Maria Rilke, Hugo von Hofmannsthal, Hermann Hesse und Thomas Mann empfahlen seine Bücher, Klaus Mann machte ihn zum Helden einer Erzählung.

Delvis selvbiografisk roman om en ung mand, der føler, at han er det sidste skud på en degenereret slægts stamme. Første bind i en række nye udgaver af Herman Bangs romanhovedværker i anledning af 150-året for forfatterens fødsel.

Den berømte pianistinde Madame Simonin, holder ferie på sit slot i Tyrol. I alle slottets værelser er der flygeler, og til dette slot ankommer lidt efter lidt diverse musikalske berømtheder. Jo - det bliver en særegen ferie -

Herman Bangs novelle fra 1890 om den fallerede balletdanserinde Irene Holm som hutler sig igennem et liv i provinsen ved at undervise godtfolk i dans, er både rørende og bidende.

"Herman Bangs vielleicht erschütterndstes, sicherlich gelungenstes, stärkstes Buch ... der traurigste Liebesroman aller Zeiten." - Klaus Mann, 1924Der berühmte Maler Claude Zoret hat den siebzehnjährigen Michael als Schüler bei sich aufgenommen und malt ihn wieder und wieder in klassischen Posen, als Eros, Alkibiades oder Michaelangelos "Der Sieger". Für Zoret bricht die Welt zusammen, als Michael sich im Alter von zweiundzwanzig Jahren in die Fürstin Zamikoff verliebt und seinen Meister verlässt. Zoret malt ein letztes Meisterwerk: sein Hiob macht ihn in den Augen des Publikums zum Maler der Schmerzen. Wie auch in Wildes Bildnis des Dorian Gray enthüllen erst die Gemälde eine Wahrheit, die im Leben nicht ausgesprochen werden darf. Für Klaus Mann war Bangs Roman, der seit 80 Jahren in deutscher Sprache nicht mehr erhältlich ist, "der traurigste Liebesroman aller Zeiten". Im Anhang werden Herman Bangs postum veröffentlichten "Gedanken zum Sexualitätsproblem" dokumentiert.Herman Bangs erzählerisches Werk erlebt seit bald zehn Jahren eine deutsche Renaissance im deutschsprachigen Raum. Greifbar sind seit kurzem auch zwei homoerotische Künstlerromane des 1857 in Asserballe auf der Insel Alsen geborenen Dänen: "Hoffnungslose Geschlechter" (1880) in einer neuen und "Michael»" (1904).AUTORENPORTRÄTHerman Bang, geboren 1857 auf Alsen, Nordschleswig, wuchs als Pfarrerssohn in der dänischen Provinz auf und versuchte sich als Schauspieler, Regisseur und Feuilletonist, ehe er sich der Literatur zuwandte. Lesereisen führten ihn durch ganz Europa. Bang gilt als der bedeutendste dänische Vertreter des literarischen Impressionismus. Seine Schriftstellerkollegen in Deutschland erkannten Bang früh als einen der bedeutendsten Prosaautoren der skandinavischen Moderne. Und 100 Jahre nach seinem Tod zieht Herman Bang immer mehr Leser in seinem Bann. Rainer Maria Rilke, Hugo von Hofmannsthal, Hermann Hesse und Thomas Mann empfahlen seine Bücher, Klaus Mann machte ihn zum Helden einer Erzählung.

Novellesamlingen "Stille eksistenser" udkom i 1886 og indeholdt oprindelig fire noveller, hvoraf den ene, "Ved vejen", har et omfang som en almindelig roman og allerede samme år også udkom som selvstændig bog. "Ved vejen" foreligger også som e-bog og er derfor ikke med i dette udvalg, der omfatter de tre noveller "Min gamle kammerat", "Enkens søn" og "Hendes højhed". Det aristokratiske miljø i "Hendes højhed" er efter Bangs mening beslægtet med cirkus- og artistmiljøerne i "Excentriske noveller". Fyrsterne lever ligesom artister, virtuoser og tjenere af at fornøje publikum.

Men den stolte arv fremtræder som en arvelig belastning. Hvad forfædrene præsterede i virkeligheden, vil William præstere på scenen, men kommer til kort som skuespiller.I skildringen af heltens barndom byggede Herman Bang på sine egne barndomsoplevelser: Utrygheden ved faderen, hvis manio-depressive psykose længst muligt søges skjult for omverdenen, og en desto stærkere binding til moderen, hvis død af tuberkulose giver William (som den gav Bang) et ulægeligt sår. Hans moderbinding får ham til at falde for meget ældre kvinder; skildringen af et sådant forhold vakte anstød og gav anledning til tiltale og dom for pornografi.***Da "Håbløse slægter" ved Højesteret var dømt usædelig, blev restoplaget beslaglagt. I 1884 udgav Bang en revideret udgave, der kunne passere gennem censuren. I 1905 udkom en tredje udgave med nyt forord af forfatteren.Det er i reglen den reviderede udgave, der er blevet genoptrykt.Den foreliggende e-bogsudgave er den oprindelige, beslaglagte udgave fra 1880.

Ludvigsbakke (1896) foregår på et københavnsk hospital, men handler ligesom Tine om kvindernes erfaringer med det patriarkalske samfunds opløsning. Hovedpersonen Ida Brandt har som Tine pietetsfølelse over for de romantisk-patriarkalske traditioner, som hun husker fra sin barndom på herregården Ludvigsbakke. Romanen handler om hendes kærlighed til Karl von Eichbaum, hvis far ejede gården, mens hun var datter af forvalteren. Nu er deres økonomiske situation byttet om. Karls familie har mistet sine penge, mens Ida har modtaget en større arv. Hun arbejder som sygeplejerske sammen med moderne kvinder, der vil stifte en fagforening og er seksuelt frigjorte, men hun elsker den karakterløse Karl, fordi han repræsenterer barndommens lykkelige tid og med sin veghed appellerer til hendes romantisk formede kvindelighed. Mens Berg var et værdigt objekt for Tines kærlighed, er Karl et aldeles degraderet vedhæng til sin mors planer for familiens genopretning. Da datteren af den smørgrosserer, som har købt Ludvigsbakke, viser ham planerne for en ny hovedbygning, som skal erstatte den gamle, lader han moderen skubbe Ida tilbage på forvalterdatterens plads for i stedet at vælge den rigere pige.(Dansk Litteraturs Historie)

En humoristisk, satirisk og lidt ondskabsfuld skildring af en lille kystby i Vendsyssel i slutningen af 1800-tallet. Fra den dag de badelystne bymennesker ankommer til byen ... Hele romanen er centreret omkring Brasens hotel i den lille by. Og de centrale skikkelser for handlingen er værtsparret hr. og især fru Brasen.Da historien begynder, er der endnu ikke dukket nogen sommergæster op. Fru Brasen går alle rum igennem og forsøger at sikre sig, at alt er parat. Hr. Brasen vogter den tomme pengekasse, og parret skylder penge overalt i byen. Det er tilsyneladende almindelig kendt, at Brasens skylder, og nogen godter sig mere end andre over det.Men pludselig kommer der ”Køretøjer fra Sønder”, og alt bliver kaos. Hr. og fru Brasen løber forvirrede rundt og råber og skriger af hinanden og deres ansatte. Men endelig får sommergæsterne deres værelser, og fru Brasen går nervøst og febrilsk i gang med aftensmaden.Det lykkes at stable en middag på benene. Senere på aftenen underholder en kendt sanger, der er blandt gæsterne, og der bliver danset. Da fru Brasen træt falder om i sin seng, hører hun allerede hanen gale i gården.(Pernille Lisborg på Litteratursiden)Romanen er skrevet let og humoristisk, og Herman Bang skildrer tydeligt tidens klasseskel. Både de tilrejsende velhavende sommergæster over for Brasens ”tomme kasse”. Og også klasseskellene i den lille by skildres rigtigt godt; konsulen, lægen, apotekeren, og over for dem bønder, fiskere og tjenestefolk.

Novellen Ved Vejen er efterhånden kanoniseret som Bangs hovedværk, og også i denne sammenhæng er den det værk, det anbefales at starte med som indgangsvinkel til forfatterskabet.Stille Eksistenser (1886) er titlen på den novellesamling, som hovednovellen Ved Vejen indgår i. På grund af sit omfang har Ved Vejen efterhånden fået status som roman. De stille eksistenser er stærke, men socialt stækkede kvinder, og Katinka Bai, stationsforstanderfruen i Ved Vejen, er netop en sådan eksistens. Bang blev inspireret til romanen, da han så et kvindeansigt gennem vinduet fra en togkupe.Åbningsbilledet i Ved Vejen er in medias res, hvilket er latin og betyder at teksten starter i midten af begivenhederne. Billedet er broget, fuldt af personer og foregår omkring lillebyens centrale kontaktflade til den store verden: stationen. Der sker en åbning af et stemningsbillede, som er blevet berømt for den impressionistiske fremstillingsform med glidende scenisk panorering og brudte replikker, der lader læseren blive præsenteret for personernes karakterer. Der er bemærkelsesværdigt ingen decideret handling i åbningsbilledet, men mange stemninger, og stilen er at registrere begivenhederne nøgternt uden at fortolke, hvilket er kendetegnende for den naturalistiske stil. At registrere objektivt som naturvidenskabens videnskabelige arbejdsmetode.Ved Vejen betragtes desuden som Bangs mest gennemførte impressionistiske værk. At det er impressionistisk, vil sige, at forfatteren beskriver små udsnit af en større helhed, hvilket omtales nærmere nedenfor. Handlingen er enkel, der er ingen stor dramatik eller indviklede intriger. Bang skildrer et umuligt kærlighedsforhold og udvælger desuden en række dagligdags handlinger og skildrer dem fintfølende og indlevet. Og også med en humor, der både kan være ironisk og sarkastisk.(Litteratursiden)

Det er Herman Bangs korteste og morsomste roman. Som en film af Felini, fuld af underlige og farverige typer.På Brasens badehotel venter man på landliggerne fra storbyen. Pengekassen er tom og Hr. og Fru Brasen har kredit i hele den lille by ved havet. Forberedelserne er på det højeste og pludselig ruller ”køretøjerne fra sønder” ind gennem porten og et døgn med halløj på hotellet følger. Her hænges både snobber, småborgere og Bangs ”stille eksistenser” til tørre, så det er en lyst. Ingen spares. Her er gerrighed, dovenskab, sagte liderlighed, misundelse og som noget sjældent hos Bang: En lykkelig kærlighedshistorie.I samtiden blev Bang kritiseret for at gøre grin med virkelighedens værtspar i Sæby. Og fruen tilgav vist aldrig Bang. Hun som ellers havde beværtet den nervesvage forfatter så omsorgsfuldt på hotellet.Men i dag er det hele bare en fabelagtigt fortalt historie. Det er ren fryd. Bogens motto er: ”Livet er trist – lad os derfor le”.

Bogen indeholder tre noveller, VE DEN FRA HVEM FORARGTELSEN KOMMER, DEN SIDSTE AFTEN og FRAGMENT. De handler alle om den "forfærdelige" kærlighed.

Herman Bang var en mester i at beskrive de stille eksistenser - med næsten guddommelig varme skildres disse to.

Hans Rasmus ligger for døden - hans kone har hentet præsten. Hans Rasmus hader præsten og alt hans væsen, fordi han, måske ikke helt retfærdigt, mener at præsten er skyldig i sønnens død for mange år siden.

På hofjægermesterens gods er alle parate til at køre til påskebal på et andet gods. Uheldigvis bliver det snevejr - forrygende snestorm - men afsted vil man. Man kommer ikke langt - og hvad så-?Denne fortælling er endnu et eksempel på Bangs mærkværdige fortællemåde - en stil som det endogså kan være vanskeligt at kapere i vor ellers så "moderne" tid.

En yngre videnskabsmand kommer til en mindre provinsby for at undersøge noget i byens arkiver. Imidlertid bjergtages han af en yngre kvinde der spiller klaver, men nægter at spille Chopin, fordi hun mener at han nyder sin lidelse.

Stuk (1887) af Herman Bang

Carlo Dupont er en dreng på 7 år, der har et vist talent for at spille violin. En impressario opdager ham og udnytter ham. Han omdøbes straks til Charlot, der lyder mere nuttet og alt mens pengene klinger i kassen ødelægges drengen mere og mere ----

Herman Bang (1857-1912) er en af dansk litteraturs store forfattere og også banebrydende som journalist og kritiker. Han er kendt for sin impressionistiske skrivestil, som har haft stor indflydelse på dansk litteratur. Fra det omfattende forfatterskab kan især fremhæves Stille eksistenser, der bl.a. indeholder fortællingen Ved vejen, og romanerne Stuk, Tine, Ludvigsbakke og Det hvide hus.På herregården Ludvigsbakke mødtes Karl von Eichbaum og Ida Brandt som børn. Karl er søn af gårdens ejer, og Ida er datter af godsforvalteren. Som voksne mødes de igen på Kommunehospitalet i København, hvor Ida arbejder som sygeplejerske og Karl som kontorist. Karls familie er i økonomiske problemer og har måttet sælge Ludvigsbakke, mens Ida er blevet formuende efter at have arvet fra sin mor. Deres fælles fortid knytter dem sammen, og Idas lykkelige barndomsminder udmunder sig i forelskelse. Karl ser en økonomisk redning i Ida, men de gamle sociale skel er svære at overskride, og Idas arv viser sig at være en belastning for hende snarere end en befrielse.Ludvigsbakke er af såvel Mogens Brøndsted og Sven Møller Kristensen i Danmarks litteratur som af Vilhelm Andersen i Illustreret dansk Litteraturhistorie blevet betegnet som 'Bangs bedste roman'."Denne historie er fortalt med Bangs fineste illuderende kunst og med en mageløs diskretion i virkemidlerne. Vi ser og hører alt, får intet forevist eller forklaret … En bedre bog skrev han ikke siden – måske heller ikke før." – Hakon Stangerup, Dansk Litteratur Historie

Som fortale til denne fortælling skriver Bang:Fra Sjælens ukendte Egne tilhviskes der os undertiden sælsomme og gådefulde Historier.De er hemmelighedsfulde og uhyggelige, og de fører os hen, hvor der er halvmørkt, og der hvor vi, med tøvende Skridt, kun famler os frem, med udstrakte Hænder.Men de tænder tillige usikre og flakkende Lys over Dybder, som vi ellers aldrig skimter - vore egne Sjæles hemmelighedssvangre Dyb.Derfor har jeg nedskrevet denne Fortælling

Som fortale til denne fortælling skriver Bang:Fra Sjælens ukendte Egne tilhviskes der os undertiden sælsomme og gådefulde Historier.De er hemmelighedsfulde og uhyggelige, og de fører os hen, hvor der er halvmørkt, og der hvor vi, med tøvende Skridt, kun famler os frem, med udstrakte Hænder.Men de tænder tillige usikre og flakkende Lys over Dybder, som vi ellers aldrig skimter - vore egne Sjæles hemmelighedssvangre Dyb.Derfor har jeg nedskrevet denne Fortælling

Som fortale til denne fortælling skriver Bang:Fra Sjælens ukendte Egne tilhviskes der os undertiden sælsomme og gådefulde Historier.De er hemmelighedsfulde og uhyggelige, og de fører os hen, hvor der er halvmørkt, og der hvor vi, med tøvende Skridt, kun famler os frem, med udstrakte Hænder.Men de tænder tillige usikre og flakkende Lys over Dybder, som vi ellers aldrig skimter - vore egne Sjæles hemmelighedssvangre Dyb.Derfor har jeg nedskrevet denne Fortælling.

"De fire djævle" (Les quatre diables, (1890)). Les quatre diable er senere blevet filmatiseret som "De flyvende djævle" af Anders Refn i 1985.

For første gang er her samlet alle Bangs noveller fra bl.a. Udvalgte Fortællinger, Præster, Tunge Melodier, Stille Eksistenser, Under Aaget, Ekscentriske Noveller, Liv og Død, Ravnene og Sælsomme Fortællinger.

Novellesamling. "Ravnene" (1903) indeholder de to noveller "Ravnene" og "Julegaver".

Novellesamling. "Excentriske Noveller" (1885) indeholder novellerne: "Franz Pander", "Fratelli Bedini", "Charlot Dupont".

Novellesamling. "Stille Eksistenser" (1886) indeholder novellerne: "Et par Ord", "Min gamle Kammerat", "Son Altesse", "Otto Heinrich", "Ved Vejen".

Novellesamling. Indeholder novellerne: "Livskald", "Ve den, for hvem Forargelsen kommer", "Genstridige Sind", "En Hyrde", "Elna", "Célimène", "Danaë", "Frøkenen", "En miniature", "Efter Ballet", "Kærlighed", "25 R".