Bøger af Herman Bang

Hvem kender ikke Herman Bangs Tine, Ved vejen, Stuk og andre berømte romaner? Hvem har ikke glædet sig over Irene Holm og En dejlig dag? Måske kan man hævde at Herman Bang har ydet sit allerbedste i sin fornemme novellekunst. I alt fald er det fornem fortællekunst, der fylder denne omnibusbogs mange blade. Den har sit særpræg ved at disse fortællinger ikke har været at opdrive gennem mange år. De store berømte noveller af Herman Bang, de har været udgivet mange gange, men det har været formålet med denne bog at samle de mange fortællinger, som et større publikum ikke har haft mulighed for at få på deres reol gennem flere årtier - hvor mange morsomme, bevægende, opofrende og stille eksistenser, hvor mange rigt detaljerede, skarpt opfattede og livfuldt gengivne situationer oplever man ikke her! HERMAN BANG FORTÆLLERrummer historier fra forfatterens ungdom til hans tidlige død og giver et glimrende billede af forfatterens udvikling, af Herman Bangs syn på livet og sine medmennesker svingende mellem foragt og medfølelse, satire og yndefuld humor. At Herman Bang besad megen humor og munter selvironi fremgår tydeligt af de meget morsomme selvbiografiske skildringer af ham selv som skuespiller og oplæser. Man kan med denne omnibusbog få et værdifuldt supplement til sit Herman Bang kendskab, og man vil komme i selskab med en af dansk litteraturs ypperste stilister og menneskekendere. Herman Bang fortæller er indlæst af Sonja Bjørn Bentzen i 2016 for Lytteratur hos AV Forlaget / Swann studio

Det er år 1864 og Danmark er i krig med Tyskland. En ung skovrider skal deltage i krigen. Han har sendt sin kone og lille søn væk, og skovridergården er blevet et militærkvarter. Her kommer de sultne og trætte soldater for at spise og hvile. Tine, som arbejder på gården, er en ung pige. Hun forelsker sig i skovrideren, og den forfærdelige krig fører dem sammen.Herman Bang skrev Tine i 1889. Det er en meget realistisk roman. Bang ville vise, hvordan krigen var, og hvad krigens kaos gør ved gode og respekterede mennesker som Tine og skovrideren.

Ytringsfrihed? Herman Bangs debutroman fra 1880 blev beslaglagt som usædelig kort efter sin fremkomst pga. ’dristige scener’, og denne udgave er indlæst efter den beslaglagte originaludgave. Herman Bang omformulerede Håbløse slægter flere gange efter den blev beslaglagt. Håbløse slægter har baggrund nedgangstiden og undergangsstemningen efter 1864 og bygger på den 22-årige forfattersegne smertelige oplevelser og erfaringer i kampen for at finde sig til rette i tilværelsen, efter at barnedrømmen om at blive en stor skuespiller er bristet. Anmeldelse af Håbløse slægter” Håbløse slægter rummer vor litteraturs mest indtrængende analyse af Oedipus-komplekset, dets forudsætninger og virkninger, og giver man Herman Bangs jævnaldrende, Sigmund Freud, ret i at dette kompleks, bindingen til moderen og angsten for faderen, ligefrem er grundstrukturen i følelseslivet, kan man også give Bang ret i at hans helt er en repræsentativ skikkelse.” – Villy Sørensen. ”Håbløse slægter ”er indlæst af Agnethe Bjørn i 1985

Herman Bangs følelse af hjemløshed ligger bag den sidste roman, De uden Fædreland- (1906): Joán, fra øen i Donau, hvor hans danske mor døde i hans barndom, kommer som violinvirtuos til sin mors fædreland, hvor han tror at møde forståelse som kunstner og kærlighed som menneske og skuffes i begge henseender.

"Kritiske studier og udkast", der udkom i 1880, da Herman Bang var 23 år, rummer litteraturkritiske analyser af franske forfattere og skildringer af teatrets skikkelser. Af særlig interesse er Herman Bangs lange og indgående artikel om Ibsens "Et dukkehjem".**Georg Brandes var i de år i Berlin, og før han vendte hjem i 1883, havde Bang etableret sig som den førende litteraturkritiker. Han havde udsendt to vægtige litteraturkritiske artikelsamlinger, Realisme og Realister (1879) og Kritiske Studier og Udkast (1880), som foregreb Brandes' Det moderne Gjennembruds Mænd (1883) og Den romantiske Skole i Frankrig (1882) ved at portrættere de moderne realistiske danske forfattere samlet og introducere de tilsvarende franske. Kritiske Studier og Udkast indeholder også en afdeling „Dramaturgiske Pennetegninger“, som konkurrerede med Edv. Brandes' nyligt udkomne Dansk Skuespilkunst (1880).(Dansk Litteraturs Historie)

Når man vil læse en god gyser eller spøgelseshistorie, så griber man ud efter Edgar Allan Poe, Bram Stokers Dracula, Frankenstein, noget Stephen King eller en bog af Anne Rice. Skal det være dansk, kan man kaste sig over Dennis Jürgensen eller Kenneth Bøgh Andersen. Men Herman Bang? Det ligger ikke lige for, vel?.. Og alligevel udgav han i 1907 en lille samling med tre overnaturlige noveller – Sælsomme Fortællinger. ..de tre historier er ikke uefne, og Herman Bang er ikke bange for at kaste sig over en ny genre, hvor han ‘udforsker vore egne Sjæles hemmelighedssvangre Dyb’ eller det der stiger op af ‘vor Bevidstheds forgiftede Sumpe’..( Sonny Ankjær Sahl, Vangsgaards blog)

Ti Aar’ er essays i krydsfeltet mellem erindringsskitser og fiktion. De skildrer Bangs ”vandreår”, hvor han rejste rundt og i perioder bosatte sig i Centraleuropa. Udgangspunktet er 1877, hvor farfaderen døde, arven slap op og unge Herman måtte skaffe sig et levebrød. Som en sidste desperat udvej forsøgte han sig med at skrive – og således begyndte et af dansk litteraturs mest geniale forfatterskaber!Bogens morsomste indslag er fra Norge og Bornholm. Bang fortæller her med herligt lune og underspillet selvironi om at rejse rundt og forsøge at skabe sig en næringsvej med skuespil, oplæsninger eller foredrag. Det var bestemt ikke nemt og giver anledning til skæve, humoristiske og groteske skildringer. Nyd dem.(Litteratursiden)

Herman Bang udgav kun én digtsamling, og det er ikke som lyriker, han vil blive husket. Men der kan være grund til at læse hans digte, dels fordi de viser, hvilke tanker han gjorde sig, og dels fordi de i deres rimfri, besværgende form kan minde om JP Jacobsen og vise frem til senere digtere som Bodil Bech og Gustaf Munch-Petersen.

Romanen Fædra (1883) behandler motivet med den modne, erotisk krævende kvinde og hendes incestuøse forhold til en stedsøn. En dramatiseret version, Ellen Urne (1885), blev opført på Aarhus Teater.(Dansk Litteraturs Historie)

Liv og Død (1899) rummer et par lykkelige kærlighedshistorier om dem, der hensynsløst følger deres drifter.

Herman Bangs skildring af barndomsårene på Asserballe Præstegård.***"Den skønneste lyriske prosa, Herman Bang har frembragt, findes ikke i hans digte, men derimod i prosabogen Det hvide Hus. Han har i denne mindebog sat sin mor et uforgængeligt monument, bogens lyrik er gennemtrængt af sjæl og har erindringens lange, sukkende og sugende åndedræt. Selv om sproget ikke synger, så hvisker, mumler og stundom nynner det på en egen indtrængende og hemmelighedsfuld vis, og pludselig møder man sætninger der ligesom stønner dumpt og uendeligt sagte af længsel og hjælpeløs hjemve. Ved følelsernes dybde, ved diktionens inderlighed, ved stemningssuggestionens åndeagtige karakter kroner denne sarte, men vægtige bog Herman Bangs produktion i kraft af sin poesis renhed og ømhed. Nægtes kan det ikke at Herman Bangs prosa, som flere slægtled forelskede sig i, gør et udansk indtryk og ofte synes direkte at være overført fra fransk, uden hensyntagen til det danske sprogs ånd og hævdvundne karakter. Man kan heller ikke sige at Herman Bangs stil har stiftet skole. Selv de forfattere der gennem læsningen af hans romaner og fortællinger har indset betydningen af de minutiøse iagttagelser i gengivelsen af virkeligheden, har ikke ladet sig påvirke af hans stil."(Dansk Biografisk Leksikon)

Novellesamlingen "Under åget" fra 1890 indeholder de tre noveller "En dejlig dag", "Irene Holm" og "Frøken Caja"."Irene Holm" regnes for et af Herman Bangs mesterstykker:"Irene Holm ankommer til en lille landsby, og tilbyder der de lokale at gå til danseundervisning. Når Irene Holm ikke underviser, holder hun sig meget for sig selv. Det eneste, der kan få hende til at live lidt op, er nyheder fra Det Kongelige Teater. Når der kommer nyheder fra København, drømmer hun sig tilbage til den tid, hvor hun selv gik på danseskolen. Da det bliver forår I den lille landsby, afholdes der et afdansningsbal, hvor Irene Holm, godt hjulpet af alkohol, optræder med en soloforestilling. Den ender i en katastrofe, som Irene måske, måske ikke forstår. Til sidst rejser hun videre til den næste by." (Novelleforlaget)

Den store novelle Les Quatre Diables eller De fire Djævle fra 1890 er en feberhed fortælling om ulykkelig kærlighed og en jaloux kvinde, der langsomt ædes op af et vanvittigt had. Men vanviddet griber ikke bare den stakkels kvinde, også fortælleren synes at blive opslugt af hadet og hævntørsten. Dette er ikke bare Herman Bangs sidste excentriske novelle, men også den mest excentriske.Det er historien om fire cirkusakrobater, der arbejder under navnet ”Les Quatre Diables”. Akrobaten Fritz, en af de fire djævle, får et forhold til en gådefuld overklassekvinde, der kommer aften efter aften til de fire djævles forestilling. Denne rovdyrslignende femme fatale-figur suger kraften ud af Fritz, og han bliver mere og mere ødelagt af deres forhold.Fra sidelinjen ser akrobatpigen Aimée sin elskede Fritz gå til grunde. Hun er hemmeligt forelsket i Fritz, og også hun bliver fortæret af had og sit eget ødelæggende begær.Det bizarre miljø og den tragiske fortælling om jalousiens ødelæggende væsen gjorde Les Quatre Diables til en af Herman Bangs mest elskede noveller. Denne fascinerende cirkusverden er skildret med en nerve og indlevelse, der sammen med den lumske bang’ske fortæller skaber en gådefuld stemning. Undergangsstemningen ulmer under overfladen fra novellens første sider, og læseren bliver langsomt spundet ind i fortællingens net af jalousi, hævn og det vanvid, der griber Aimée. (Litteratursiden)

"Mikaël" udkom i 1904 og blev i 1924 filmatiseret af Carl Th. Dreyer.***Det er simpelthen den mest lidenskabelige kærlighedshistorie, jeg til dato har læst. Den emmer af seksualitet og jalousi, af længsel og bedrag uden at præsentere en eneste beskrivelse af direkte seksuel karakter!Hovedpersonerne er den store franske kunstner Claude Zoret – ”Mesteren”. Han har adopteret Mikaël, billedskøn, tjekkisk, også maler. Zoret har brugt Mikaël som model i sine monumentale malerier og givet ham berømmelse og luksus, og så svigter, bedrager og forråder Mikaël sin velgører, godt hjulpet på vej af forelskelse i en russisk prinsesse.Romanen er henlagt til Paris, og ”Mesteren” lever her et liv i overflod og har en social position, der er en verdenskunstner værdig; og fremmede nationaliteter og eksotiske navne fra Europas adelskalendere er medspillere, de fleste dog på sidelinjen, når det gælder kærlighedsdramaet.For ingen tvivl om det: romanen drejer sig om en erotisk konflikt, selvom forholdet mellem Zoret og Mikaël er skildret som et far/plejesøn-forhold. Det er åbenlyst, at Zoret er en forladt elskende, der er ved at blive vanvittig af sorg. En far ville normalt ikke blive så ulykkelig over, at sønnen har fået sig en kvinde, så man må forestille sig en homoseksuel forbindelse mellem dem. Det er også klart de mandlige skikkelser i romanen, der lever!Romanen er fyldt med hentydninger og antydninger, men forklaringen er naturligvis at finde i Herman Bangs egen personlige historie. Han er angst, forståeligt, for åbent at vedkende sig sin homoseksuelle tilbøjelighed over for et stærkt repressivt, censurudøvende samfund; siden gør han det dog, men i hans digterværker er homoseksualiteten altid halvt eller kvart forklædt. Og ”Mikaël” er da også henlagt til udlandet for at fjerne mennesker og begivenheder fra det hjemlige, genkendelige miljø.Datidens syn på homoseksuelle var bigot og brutalt; de var forbrydere, over for dem var der frit slag. Gennem hele sit liv led Herman Bang af angst for afsløringer og blev udsat for de mest modbydelige forfølgelser, også efter at han var blevet anerkendt som en betydelig digter. Han var vittighedstegnernes yndlingsoffer og blev kaldt ”Jomfru Hermine Bang” eller ”Frøken Bang”, også hånet af tidens store koryfæ Georg Brandes.(Litteratursiden)

"Rundt i Norge" udkom i Norge i 1892, men udkom først i Danmark i 2013. Den foreligger her i e-bogsudgave.**’Rundt i Norge’ er skildringer og skitser fra oplevelser i Norge. De giver et fint indtryk af, hvordan han med hurtige impressioner kan skildre en stemning, som han siden brugte i sin skønlitteratur. Det er spændende således at være med på et kig bag facaden i hans forfatterskab.Men det er også interessant at få hans indtryk af Norge som ny nation, der er i fuld gang med at skabe en identitet, både kulturelt, sprogligt og samfundsmæssigt. Vi får indblik i det fornemme Trondheim, den dynamiske handelsby Bergen og Kristiania, som på den tid flakser rundt for at finde ud af rollen som hovedstad.Det er Kristiania, som er scenen for en af bogens bemærkelsesværdige tekster, ”Forsøget”, som slår bro mellem datid og nutid: Det litterære landskab anno 2013 handler meget om litteraturen som performance. Bøgerne og teksterne kan ikke stå alene, de må ud i det offentlige rum i uventede sammenhænge og gøres levende ved at inddrage flere forskellige kunstneriske udtryksformer. Det var Bang i fuld gang med allerede i 1891 i Kristiania, hvor han forsøgte at stable et alternativ på benene til de etablerede kunstarter og publikums måde at opleve dem på. Hør blot her:”Læse Lyrik vil Folk ikke; men høre den vil de. Musik vil Verden – Toner – en Vise – Ord, der hurtigt fænger, griber, flagrer bort og efterlader en Stemning” (…) ”Tiden er ikke Bogstavernes, men Ordets og Sangens.”Det er pudsigt, som tendenser kommer igen.(Litteratursiden)

Herman Bangs novellesamling "Ravnene" far 1902 indeholder de to store fortællinger "Ravnene" og "Julegaven"

Excentriske Noveller handler om mennesker af en særlig 'kaste', der lever uden at „eje eller kende et Hjems Fodfæste i Livet“ – virtuosen og artisten, der rejser fra optræden til optræden og er fremmede, hvor de end kommer hen. De er uden interesse for deres omgivelser, men grænseløst optaget af sig selv. Deres liv drejer sig kun om de kunster, de optræder med, og „lange Regnestykker om at sikre Sukcessen“. Andre mennesker er hjælpere eller konkurrenter: „Man beregner hvert Blik og lever i evig Addition og Subtraktion.“ Deres personlighed bestemmes af deres håndværk. Det er „fælles for alle i Kasten, at Individualiteten knap er til at opdage (…) Man ser Mennesket som det komplet passive. Beskæftigelsen er det aktive“. Deres berømmelse skabes af impresarioen. Han sår det „Begejstringens Frø“, som pressens „store Vandmølle“ derefter væder med „Notitsers og Feuilletoners Skylle.“I „Charlot Dupont“ udnyttes et „Violin-Vidunder“ af sin far og sin impresario, der sender ham verden rundt på turnéer, indtil han som voksen ikke længere kan tiltrække det store publikum. Som virtuos kan han ikke få ansættelse i et orkester, hvor dirigenten søger „Folk, der kan arbejde“. I stedet må han fortsætte turnélivet i halvsmå byer for halvtomme sale. Bang kendte virtuosernes liv fra sine egne skandinaviske turnéer. Han var selv kommet i kløerne på en tysk forretningsmand, Theodor Hermann, som beholdt hele fortjenesten fra turnéen i Sverige. Til gengæld brugte Bang ham som model for impresarioen Theodor Frantz, der også dukker op i Stuk (1887).En anden 'kaste' er tjenerne på de internationale hoteller. I „Franz Pander“ vækkes den fattige Franz' lyst af luksusvarerne i forretningernes udstillingsvinduer og af romanernes fantasier om overklassekvinder. For at tilfredsstille sin lyst bliver han tjener på et stort hotel, men det hårde arbejde sætter ham hverken i besiddelse af de kostbare ting eller de overlegne kvinder, det bidrager kun til at forøge de riges luksus. Hans erotiske betagelse af en af hotelgæsterne forhindrer ham i at besvare de følelser, en stuepige nærer for ham. Uden penge føler han sig som kastreret. Han går til en prostitueret for at tilfredsstille sit rent seksuelle begær, men derved blegner stråleglansen om hotellets luksusverden. Han ser nu restaurantens „halvskidne Duge“ og „kunstige Palmer“ og tager sit eget liv i hotellets vestibule som symbol på den tomhed, fascinationen af rigdom har efterladt ham i. Tjeneren repræsenterer, mere alment end virtuosen, underklassens nye liv i storbyen, hvor klasse- og kønsforskellen forbindes, idet de fattige med deres arbejdskraft skaber både de riges overflod og det drømmebillede om et lykkeligt liv, som de rige symboliserer.„Fratelli Bedini“ handler om den tredje kaste, cirkusartisternes. De lever det samme hårde liv som virtuoserne, men flere sammen i et kollektiv, hvor to mandlige artister kan opbygge ømhed og omsorg for hinanden i køns- og klasseforskellens fravær. (Dansk Litteraturs Historie)

"Præster" indeholder tolv noveller, der er fordelt med fire i hvert af de tre afsnit - Præster, Kvindefigurer og En miniature. Bogen udkom på Riemenschneiders forlag med et opsigtsvækkende omslag i sort og hvidt, der ledte tanken hen på præstekraver. Samme dag, som bogen udkom, blev forlagets to ledere anholdt for at fremstille falske pengesedler, og forlaget ophørte med at eksistere.

Herman Bang skrev skuespil og var teateranmelder. Han gjorde sig også overvejelser om skuespilkunsten og opsøgte fremtrædende skuespillere for at høre om deres opfattelse af deres kunst. Hans essays om teaterkunsten er samlet i "Teatret!" fra 1892. Nogle af samlingens essays har været optrykt i Bangs Samlede Værker, mens andre - blandt andet de indsigtsfulde essays om Ibsens "Gengangere" og omtalen af "Hedda Gabler" og "Brand" har mig bekendt ikke været tilgængelige i andet end førsteudgaven. Hele den oprindelige bog foreligger hermed for første gang som e-bog.

Herman Bang var en fremragende reporter, og i artikelsamlingen "Herhjemme og derude" tager han os med til fattigkvartererne på begge sider af Strøget - ved det nuværende Pistoltorv og Bremerholm. Han skriver om enkedronninger og forfattere. om Assistenshuset og skibskatastrofer og udvandrerbåde med samme nysgerrige blik, samme dybtgående analyse og i det samme gnistrende, funklende sprog.Herman Bangs reportager burde i langt højere grad læses sammen med hans noveller og romaner.***Herman Bang blev i 1880 "blev han på Topsøes anbefaling fast ansat søndags-føljetonist ved Christian Ferslews Nationaltidende. Ligesom i artiklerne til Jyllands-Posten skrev han om begivenhederne i byen med vægt på teaterlivet og de nye bøger. Efterhånden forsvandt artiklernes karakter af petitjournalistik. De samlede sig om et enkelt emne, som blev grundigere behandlet og skildrede ofte socialt udsatte grupper med den medfølelse og indignation, som genfindes i det skønlitterære forfatterskab. Mellem sine besøg i modesalonen, Magasin du Nord og Tivoli opsøgte han mere ydmyge steder som Assistenshuset, børneasylet, hospitalet og lighuset. Læserne mødte lige så ofte syersker, sigøjnere og cirkusartister som det pæne borgerskab på Charlottenborgudstillingen og i det nye „National“s koncertsal. Der blev også plads til en række erindringsskitser og portrætter af forfattere og kunstnere, som han beundrede, nærede veneration for eller identificerede sig med.Bang karakteriserede selv føljetonen som „Døgnets Memoirer“ og føljetonisten som „Nuets Ægtefælle“, der „maa bo under Tag sammen med Publikum (…) leie i Publikums Hus“, og taler om „Nuets store Bank, Kassereren sidder ved Kassen og veksler alle Stemningers flydende Kapitaler“.(Dansk Litteraturs Historie)

"Tunge melodier" er Herman Bangs første novellesamling. Allerede her gennemspiller han en række af de temaer, han senere skulle udviklke til mesterskab - således hedder en af novellerne "Stille Eksistenser" ligesom den senere novellesamling, der også indeholdt "Ved vejen".

Georg Brandes var i de år i Berlin, og før han vendte hjem i 1883, havde Bang etableret sig som den førende litteraturkritiker. Han havde udsendt to vægtige litteraturkritiske artikelsamlinger, Realisme og Realister (1879) og Kritiske Studier og Udkast (1880), som foregreb Brandes' Det moderne Gjennembruds Mænd (1883) og Den romantiske Skole i Frankrig (1882) ved at portrættere de moderne realistiske danske forfattere samlet og introducere de tilsvarende franske. Kritiske Studier og Udkast indeholder også en afdeling „Dramaturgiske Pennetegninger“, som konkurrerede med Edv. Brandes' nyligt udkomne Dansk Skuespilkunst (1880).Efter Brandes' tilbagevenden til København kom det til en åben konfrontation over Gjellerups roman Romulus, som Brandes i sin anmeldelse kritiserede for at have et usikkert forhold til genren, fordi den både rummer stof til en roman, idet den giver „et sammentrængt Billede af den hele Verdenstilstand, som Digteren forestiller sig den“, og til en novelle, idet den giver „et interessant Enkelttilfælde, et fængslende Unicum“. Romanstoffet handler om mishandlingen af hesten Romulus som symbol på samfundsmæssig uret, mens novellestoffet er en kærlighedshistorie, og forfatteren har ikke kunnet beslutte sig til, hvilken af de to historier han ville fortælle. Brandes fremhævede i øvrigt den gode moralske balance, eftersom de samfundsmæssige misforhold straffes af en „ædel ung Pige“, der repræsenterer retsfølelsen, men kritiserede, at Romulus for sent etableres som tekstens centralsymbol, og den episke teknik, hvor der forekommer direkte forfatterkommentarer.En måned senere skrev Bang i „Teknik i vor nye Litteratur. Nogle Bemærkninger i anledning af Dr. Brandes' sidste Anmeldelse“, at hele Brandes' kritiske metode var forældet. Efter først at have hyldet Brandes som den store lærer noterede han på sin generations vegne: „Vi [unge] ere blevne forfærdede over at læse Ord som 'Symbol paa Samfundets Uret' eller som: 'En ædel ung Pige repræsenterer Retsfølelsen og Barmhjertigheden'“. De unge tænker i helt andre baner. De taler ikke om romaner og noveller, men om 'brudstykker af et livs historie' eller 'en følelses historie', hvor stoffet komponerer værket. De skriver enten en psykologisk roman om en enkelt følelse, eller som Zola en social roman, men i ingen af de to tilfælde er der tale om at skabe symboler. Man aftegner „en Krog af Samfundet“ eller „en Krog af Følelseslivet“. Brandes svarede, at kunsten gennem de realistiske enkeltskildringer dog udtrykker en større sammenhæng.(Dansk Litteraturs Historie)

Tine handler om tiden fra krigsudbruddet i februar 1864 til stormen på Dybbøl i april, der ændrer livet på Als. Fra et idyllisk samfund, som skildres gennem Tines erindringer, hvor alle uanset stand kender hinanden og lever i samklang med naturen, ændres det til et samfund i socialt og moralsk forfald. Efter rømningen af Dannevirke indkvarteres de sårede soldater i skovridergården, hvor snavs og normløshed breder sig. Ved handlingens begyndelse har skovrideren sendt sin hustru og sønnen Herluf bort, og i sin ensomhed vender han sit behov for ømhed mod Tine, der forsøger at skabe hjemlig hygge om ham, når han er tilbage fra fronten. I det stigende kaos af død og menneskeligt sammenbrud finder de trøst hos hinanden. Det ender med et samleje, som for ham kun handler om et øjebliks driftstilfredsstillelse. Han giver efter for sin seksuelle lyst på trods af sine dybere følelser, „midt mellem Ruinerne af sit Hjem, under sin Hustrus Billede, tilfredsstillede Berg sit pinefulde, sit nagende Begær“. For Tine er det imidlertid den store kærlighed. Da han på dødslejet kun nævner sin hustrus navn og ikke genkender hende, drukner hun sig i sorg over på enhver måde at have mistet ham.Bogen udkom i 25-året for nederlaget og indeholder en kritik af de nationalliberales blinde fædrelandsbegejstring og naive gudstro, der førte til katastrofen. Den lokale, enarmede baron taler i højstemte vendinger til folkene i gården om krigen som „en Prøvelse, men det er en Prøvelse, som hærder Viljen: Krigen er Folkenes rensende Element“. Og provsten, der er tegnet over D.G. Monrad, som var konseilspræsident under krigen, taler om „ikke at opgive Nationens Værdighed“, efter at preusserne er rykket højt op i Jylland.(Dansk Litteraturs Historie)

"Det grå hus" er en erindringsroman om Herman Bangs ungdomsår i København."Herman Bang blev student 1875 fra Sorø, cand.phil. 1877. Han begyndte at studere jura, men opgav det, drevet af skuespillerinteresser og slugte i de første studenterår den moderne franske roman- og skuespillitteratur. Forældreløs som han var fik han i disse studenterår et fast stade hos farfaderen, gehejmeråd, excellence Ole Bang, hvem sønnesønnen senere skildrede i romanen Det graa Hus, og hans første publikation var en samling af bedstefaderens poesier."(Dansk biografisk Leksikon)

De uden Fædreland tematiserer den hjemløse kunstner – violinisten Joán, der vokser op på en mystisk ø i Donau som bastard. Moderen længes mod sit hjemland Danmark og fortæller tit Joán herom. Han drager til Danmark for at spille koncert, men drømmer samtidig om at finde et fædreland. Drømmen brister dog og viser sig som illusion, for han kan ikke leve sig ind i det samfund, han møder, fordi det efter krigen i 1864 ikke er som han har lært af moderen. (Litteratursiden)

"Branden" er et udvalg af Herman Bangs reportager, især fra Nationaltidende 1880-84. Skildringen af Christiansborgs brand er en klassiker i dansk journalistik. Herman Bang var en fremragende reporter. Han var her og der og alle vegne, og han fortalte, hvad han så og følte - i sit eget udsøgte og smukke sprog. Man taler om New Journalism, hvor journalismen trækker sig selv ind i reportagen, men så ny er den heller ikke. Herman Bang var en mester i den form. Man kan mærke ekkoer af Bangs reportager i dansk presse frem gennem tiden. Dan Turèlls "I byen" giver mindelser om genren. Herman Bang kaldte artiklerne "feuilletoner", i dag ville vi måske betegne en del af dem som kronikker eller essays.Vi besøger overklassen i modesalonen, på udstilling og på landet. Men vi kommer også til syerskernes fest, i lighuset og blandt zigøjnere og artister.Udvalget her føjer sig til reportagerne i "Herhjemme og derude" og til sammen giver Herman Bangs feuilletoner et enestående billede af Danmark og især København i tiden under Estrups styre.

In „Am Wege" fristet Katinka ein bescheidenes Dasein. Frei von materiellen Sorgen, frei auch von übertriebenen Ansprüchen, wohnt sie mit ihrem Mann, einem Stationsvorsteher, auf dem flachen Lande. Zuweilen sitzt sie auf der Bank vor dem Haus und lässt ihren Blick ahnungsvoll schweifen. Das wahre Leben, sie weiß es längst, es rauscht an ihr vorüber wie die Dampfeisenbahn. Kenner bezeichnen diesen Eheroman schlichtweg als den "schönsten dänischen Roman".Hermann Bang, dänischer Schriftsteller, geboren am 20.4.1857 auf Alsen, gestorben am 29.1.1912 in Ogden (Utah, USA) auf einer Vortragsreise. Schon früh war Herman Bang der bedeutendste dänische Journalist seiner Zeit, aber auch sehr kontrovers diskutiert. Er lebte das Leben eines Dandys, inszenierte sich als Gesamtkunstwerk nach dem Vorbild von Huysmans und Wilde; seine homosexuellen Neigungen zeigte er auch öffentlich, was ihm Anfeindungen und Isolation in Dänemark eintrug. Herman Bang war der bedeutendste dänische Vertreter des literarischen Impressionismus.

Tine, die Tochter des Küsters auf einer malerischen dänischen Ostseeinsel, ist bei dem jungen Ehepaar Berg ein gern und häufig gesehener Gast. Doch dann bricht jäh der deutsch-dänische Krieg von 1864 in die Idylle ein: Tines friedliches Heimatdorf liegt plötzlich am Rand eines Schlachtfelds, Flüchtlinge und Verwundete werden einquartiert, während der Kanonendonner immer näher rückt. Inmitten der spannungsgeladenen Atmosphäre wird sich Tine ihrer lange verdrängten Gefühle für Berg bewusst. Hermann Bang, dänischer Schriftsteller, geboren am 20.4.1857 auf Alsen, gestorben am 29.1.1912 in Ogden (Utah, USA) auf einer Vortragsreise. Schon früh war Herman Bang der bedeutendste dänische Journalist seiner Zeit, aber auch sehr kontrovers diskutiert. Er lebte das Leben eines Dandys, inszenierte sich als Gesamtkunstwerk nach dem Vorbild von Huysmans und Wilde; seine homosexuellen Neigungen zeigte er auch öffentlich, was ihm Anfeindungen und Isolation in Dänemark eintrug. Herman Bang war der bedeutendste dänische Vertreter des literarischen Impressionismus.

In seiner Erzählung Sommerfreuden führt uns Herman Bang an einen Badeort an Jütlands nördlichem Ende, wo die Eheleute Brasen ein Hotel am Leben zu halten versuchen. Das fällt schwer, denn Badegäste sind weit und breit nicht zu sehen. Da verbreitet sich mit einem Mal das Gerücht, dass ein Dampfer mit Gästeneingetoffen ist. Ab jetzt überschlagen sich die Ereignisse, die nicht nur das Hotel der Brasens, sondern den ganzen Ort in Bewegung versetzen.Hermann Bang, dänischer Schriftsteller, geboren am 20.4.1857 auf Alsen, gestorben am 29.1.1912 in Ogden (Utah, USA) auf einer Vortragsreise. Schon früh war Herman Bang der bedeutendste dänische Journalist seiner Zeit, aber auch sehr kontrovers diskutiert. Er lebte das Leben eines Dandys, inszenierte sich als Gesamtkunstwerk nach dem Vorbild von Huysmans und Wilde; seine homosexuellen Neigungen zeigte er auch öffentlich, was ihm Anfeindungen und Isolation in Dänemark eintrug. Herman Bang war der bedeutendste dänische Vertreter des literarischen Impressionismus.