De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Heraklit

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Parmenides & Heraklit
    128,95 kr.

    Forlaget Valville udgiver, som den første bog i en ny serie med klassiske temaer, to af filosofihistoriens allerførste, ret præcist 2500 år gamle, hovedværker i ny dansk oversættelse.Det drejer sig om de forliste værker af de græske filosoffer Heraklit og Parmenides, der i mere end 2000 år kun har været tilgængelige som en spredt mængde af usammenhængende ”fragmenter”. Oversætter og kommentator, idéhistoriker lic. phil. Kasper Nefer Olsen, har påtaget sig den opgave at samle disse til en rekonstruktion – så vidt muligt – af hvorledes disse tidlige filosofiske traktater oprindeligt fremstod, i deres helhed.De to tekster supplerer hinanden på mange måder. Heraklit taler om Altings uophørlige forandring; Parmenides om det Ene som altid forbliver sig selv. Heraklit skriver prosa; Parmenides bruger stadig den samme verseform som Homer: hexameteret, – her omhyggeligt gendigtet på dansk, med en indledende forklaring af versemålet. For begge gælder at den oprindelige titel ikke er overleveret med sikkerhed; men Heraklit synes at bruge det samme ord om sit værk som om tanken i det hele taget, nemlig SAMLING (som når vi på dansk siger ”sans og samling”), og for Parmenides er erkendelsens veje og vildveje en så gennemgående metafor at VÆRENS VEJE synes et forsvarligt valg af titel.Oversættelsen er forsynet med omhyggelig angivelse af hvorledes hvert enkelt af de her arkæo-logisk genforenede ”potteskår” er nummereret i Hermann Diels' autoritative referenceværk Fragmente der Vorsokratiker (1903), og derudover med en række filologiske og filosofiske fodnoter, samt introduktioner til forfatterne og deres historiske og geografiske kontekst.

  • af Heraklit
    298,95 kr.