Bøger af Henrik Marstal

Er det muligt at give en endegyldig opskrift på et hit – en hitskabelon? Er hittet den gode melodi, den rigtige tekst og et stærkt udtryk i skøn forening, eller er det blot resultatet af kalkuleret mediemanipulation, massive salgskampagner og simpel hype-værdi?I "Hitskabelonen" giver Henrik Marstal og Morten Jaeger ikke blot et kvalificeret bud på, hvad et hit er, men også på hvorfor pophittet af i dag er underlagt en stærk ensretning, der modarbejder den kulturelle mangfoldighed. Bogen går bag kulisserne, afslører hittets manipulerende virkemidler og ser nærmere på interessekonflikterne mellem medier, musikere og pladeselskaber. Alt sammen suppleret med virkelige historier fra den danske og udenlandske musikscene.Henrik Marstal (f. 1966) har det meste af sit liv arbejdet inden for musikkens verden. Han har både komponeret og produceret musik og desuden udgivet flere fagbøger om musik. Marstal bloggede i 2012-2013 for Information og har siden 2014 blogget for Politiken. Han har været medlem af Statens Kunstfond (2005-2007), været sagkyndig for Nordisk Kulturfond (2010-2012) og har siden 2016 været medlem af Kulturministeriets Forskningsudvalg.Morten Jaeger er musiker og cand.mag. i musikvidenskab og dramaturgi. Han har komponeret og produceret musik til både teater og film. Morten Jaeger underviser på Rytmisk Musikkonservatoriums Music Managements-uddannelse samt på Københavns Universitet.

I august 1965 marcherer en broget skare ned ad Strøget i København med folk- og gadesangeren Cæsar i spidsen. De 3.500 forsamlede demonstrerer for ytringsfrihed på den kun få år gamle gågade: Gadesangere og gademalere skal have lov til at være i fred for politiet. Det samme skal de unge ”præhippier” på Amagertorv, som provokerer borgerskabet alene ved deres nærvær. Dem giver folk-musikken stemme i sangen ’Storkespringvandet’. Men folkemusikscenen i 1960’erne bød på mere end protestsange. Den gik sin helt egen vej mellem popkulturelle indflydelser fra udlandet og det mere officielle Danmarks besindelse på dansk kulturarv som modtræk til tidens amerikanisering. Det er Povl Dissings versioner af sentimentale viser og Cy, Maia & Roberts fænomenale plader sammen med refrænet ”Ali-bali, ali-bali-bi …” vidnesbyrd om.

Benny Andersen (1929-2018) var musiker og digter, og den omstændighed prægede alt, hvad han lavede. I denne bog tager Henrik Marstal læseren med på en biografisk rejse fra Benny Andersens opvækst i et arbejderhjem i 1930'ernes forstadskøbenhavn over de hektiske år som barpianist i 1950'erne og frem til de første digtsamlinger i 1960'erne. Det store gennembrud kom i 1964 med digtsamlingen Den indre bowlerhat, og med LP’en 'Svantes viser' sammen med Povl Dissing blev han hvermandseje i 1973. Et årti, som ikke desto mindre var præget af eksistentielle kriser for Benny Andersen. I 1980'erne og 90’erne anslog han en mere politisk tone, og som en udpræget ’dansk’ digter løb han undertiden sur i danskhedens drilske dilemmaer, hvilket flere gange bragte ham på kant med sit publikum. Bogen er en revideret og opdateret udgave af bestselleren Et liv ved klaveret fra 2004. Den er baseret på en lang række unikke samtaler med hovedpersonen såvel som med centrale personer i Benny Andersens liv, heriblandt Johannes Møllehave og Suzanne Brøgger.

Else Marie Pades karriere som komponist er usædvanlig: Hun var elektronisk pioner i 1950’erne, blev siden næsten totalt glemt, men fik i 2001 en uventet genopdagelse, der gjorde hende anerkendt i ind- og udland. I bogen sætter Henrik Marstal fokus på Else Marie Pades musikalske liv fra teenagetiden som jazzsanger til det sidste værk som 87-årig. Han undersøger endvidere hendes status som kvinde i et mandsdomineret musikmiljø og ser desuden nærmere på den særlige relation til populærmusikkulturen, som hendes musik udviser. Biografien trækker blandt andet på breve, dagbogsoptegnelser og erindringsskitser, som først blev tilgængelige efter komponistens bortgang i 2016. Henrik Marstal var i 2001 medforfatter til den portrætartikel om Else Marie Pade i Dansk Musik Tidsskrift, som skulle bane vejen for genopdagelsen af hende. Han blev efterfølgende en del af den yngre generation af musikere og musikformidlere, som havde nær kontakt til komponisten.

Isam B, tidligere sanger i Outlandish, blev for alvor landskendt, da hans Ramadan i København i 2020 kom med i Højskolesangbogen. Sammen med bl.a. sangeren Natasja er han hovedperson i Henrik Marstals dybtgående og konsekvente undersøgelse af fænomenet ’musikalsk danskhed’.Ved siden af sine undersøgelser af minoritetsdanskeres omgang med den danske sangskat endevender Marstal krænkelsesskandalen på CBS i 2018 relateret til Den danske sang er en ung blond pige. Og ikke mindst undersøger han en række forskellige versioner fra 00'erne af I Danmark er jeg født.Marstal skriver bl.a.: Jeg måtte sande, at her i det tidlige 21. århundrede er ’I Danmark er jeg født’ ikke længere den samme sang, som den engang var. For mig bidrog de forskellige udgaver af den til, at den for altid skulle stå i et andet lys.

Det hviner og hyler og lyder af guitar. Trommerne tromler, og bassen bumler. Stemmen klager over kærlighed og kapitalisme. Og så rokker vi alle med. Eller i hvert fald de utilpassede og de søgende, de oprørske og de sentimentale. De har gjort rocken til et hjem og en vidt forgrenet genre med postpunk og heavy, poprock og indie. I dag klimprer krisen dog kunstnerisk og kommercielt, fremfører Henrik Marstal, udøvende musikforsker ved Rytmisk Musikkonservatorium. Men selv om rocken har mistet lidt af pusten, slår han et taktslag for dens relevans som samtidskunst. Er I klaaaaaar derude?

Upon its release, Don't Break the Oath charted fifth on the official British heavy metal album list and was supported by a two month long sold-out American tour in early 1985. The band's controversial stage appearance with burning crosses, a microphone stand formed as a cross made of two human leg bones, as well as other blasphemous rituals attracted the attention of the then newly formed PRMC (Parental Resource Music Center) committee, ironically reassuring the band its position on the charts. But though the album was hugely popular in the anglophone metal scene, it was conceived in peripheral Denmark. This book discusses the relationship between center and periphery. It juxtaposes the Anglophone reticent of heavy metal with the rather marginalized location of Copenhagen, and examines Mercyful Fate's relation to the Nordic region more generally. It also takes a close look at the methods involved in the production of King Diamond's vocals, and emphasizes the role of the vocalist as just as an important part of the over-all soundscape as the instrumental contributions.

Værsgo, Kim Larsens første soloplade, var tænkt som et lille frikvarter uden for Gasolin's fastere rammer, og Larsen havde selv ingen større forventninger til albummet. Hurtigt viste det sig dog, at hans sprudlende og legende fusion af folkesang, viser, beat og blues skulle skrive sig direkte ind i den danske folkesjæl – med evergreens som Joanna og Det er et i dag et vejr. Henrik Marstal ser nærmere på, hvordan Christianshavn, dansk sangtradition og løssluppen jam skabte en milepæl i musikhistorien i 1973.

Med Benny Andersens bortgang i 2018, og få måneder senere Kim Larsens, døde to af Danmarks nationalskjalde. Måske de to sidste. Benny Andersen var musiker, ligesom Larsen, inden han blev berømt som digter, og det forhold prægede alt, hvad han lavede. I denne biografi tager Henrik Marstal læseren med på en rejse fra Benny Andersens opvækst i et arbejderhjem i 1930'ernes forstadskøbenhavn over de hektiske år som barpianist i 1950'erne og frem til de første digtsamlinger i 1960'erne. Det store gennembrud kom i 1964 med digtsamlingen 'Den indre bowlerhat', og med LP'en 'Svantes viser' sammen med Povl Dissing blev han hvermandseje i 1973. En periode, som ikke desto mindre var præget af skilsmisse og eksistentielle kriser for Benny Andersen. I 1980'erne og 1990'erne anslog han en mere politisk tone, og som en udpræget 'dansk' digter løb han undertiden sur i danskhedens drilske dilemmaer, hvilket flere gange bragte ham på kant med dele af publikum. Men ved udgangen af århundredet var han mere populær end nogensinde, da hans 'Samlede digte' udkom og blev alle tiders bedst sælgende lyrikudgivelse i Danmark. Bogen her er en revideret og opdateret udgave af bestselleren 'Et liv ved klaveret' fra 2004. Den er baseret på en lang række samtaler med Benny Andersen såvel som med centrale personer i hans liv, heriblandt Johannes Møllehave og Suzanne Brøgger.

I denne bog tegner Henrik Marstal et portræt af digteren, musikeren og mennesket Benny Andersen gennem en række samtaler med digteren og hans nære venner og kolleger. Vi hører om hans opvækst i et arbejderhjem i 1930'ernes Søborg, de første engagementer som barpianist, det store gennembrud som digter med "Den indre bowlerhat", samarbejdet med Povl Dissing, de lykkelige år med Cynthia, hans smertelige tab af hende og sidst men ikke mindst den genfundne livsappetit, der præger hans tilværelse som hyperaktiv "Ikke-pensionist".Den danske forfatter Henrik Marstal (f. 1966) har det meste af sit liv arbejdet inden for musikkens verden. Han har både komponeret og produceret musik og desuden udgivet flere fagbøger om musik. Marstal bloggede i 2012-2013 for Information og har siden 2014 blogget for Politiken. Han har været medlem af Statens Kunstfond (2005-2007), været sagkyndig for Nordisk Kulturfond (2010-2012) og har siden 2016 været medlem af Kulturministeriets Forskningsudvalg.

Denne bog er en hyldest til alt, hvad musikken kan – den musik, som inspirerer os og fortæller os, hvem vi er. I "Alt hvad musikken kan" fortæller 11 danske musikere fra vidt forskellige områder af den danske pop, rock, folk og electronica om deres forhold til musikken og om deres kærlighed til den, alt sammen med udgangspunkt i deres egne kunstneriske løbebaner.Den danske forfatter Henrik Marstal (f. 1966) har det meste af sit liv arbejdet inden for musikkens verden. Han har både komponeret og produceret musik og desuden udgivet flere fagbøger om musik. Marstal bloggede i 2012-2013 for Information og har siden 2014 blogget for Politiken. Han har været medlem af Statens Kunstfond (2005-2007), været sagkyndig for Nordisk Kulturfond (2010-2012) og har siden 2016 været medlem af Kulturministeriets Forskningsudvalg.

Benny Andersen er for langt de fleste indbegrebet af danskehd og dansk folkesjæl. Hans digte og viser har gang på gang portrætteret danskerne og udstillet dem på en kærlig-kritisk måde. Men hvad er det egentlig for en danskhed, Benny Andersen har stået for gennem årene, og hvordan forholder den sig til nutidens omfattende og følelsesladede debat om emnet?I "Borger i smilets land" forsøger Henrik Marstal at zoome ind på den danskhed, der kan siges at gå hånd i hånd som en rød/hvid tråd gennem hele Benny Andersens produktion, men som samtidig er en mere nuanceret og problematisk størrelse end som så."Borger i smilets land" er en selvstændig fortsættelse af bestselleren "Benny Andersen – et liv ved klaveret".Den danske forfatter Henrik Marstal (f. 1966) har det meste af sit liv arbejdet inden for musikkens verden. Han har både komponeret og produceret musik og desuden udgivet flere fagbøger om musik. Marstal bloggede i 2012-2013 for Information og har siden 2014 blogget for Politiken. Han har været medlem af Statens Kunstfond (2005-2007), været sagkyndig for Nordisk Kulturfond (2010-2012) og har siden 2016 været medlem af Kulturministeriets Forskningsudvalg.

En samtale om musik og alt, hvad deraf følger, mellem to, skulle man umiddelbart tro, ukommensurable størrelser: den moderne kompositionsmusiker Karl Aage Rasmussen og den folkekære Lars Lilholt.

Den estiske komponist Arvo Pärt regnes i dag for at være en af de største nulevende komponister, og han er en af de få, der er verdensberømt langt ud over de klassiske musikcirkler. Hans publikum er stort og dedikeret, ikke mindst i Danmark.Arvo Pärt modtog i 2008 Sonningprisen i København.

Henrik Marstals nye bog er en enestående direkte og fordomsfri indføring i musik, musiklytning og musikalitet. kan noget af det samme. Skrevet i en personlig dagbogsform åbner den hverdagens verden af musik på en måde, så læseren opdager sin egen musikalitet. Det er en øreåbnende bog, som krydser grænser og nedbryder fordomme.Bogen er skrevet som en dagbog, der bliver til under en rejse til New York i januar 2009. Henrik Marstal bevæger sig rundt på cafeer, klubber, musikbutikker, biblioteker og spillesteder og beskriver alle de helt hverdagsagtige lyttesituationer, som opstår: baggrundsmusik, ipod-musiklytning, tidsfordrivende lytning, live-musik på barer, og koncentrerer sig om, hvordan Marstal selv og folk omkring ham reagerer på den musik, der er overalt i alle mulige former. Ind imellem bevæger Marstal sig essayisktisk ud i mere generelle betragtninger om musik, musiklytning og musikalitet og beskriver for eksempel sit arbejde som musikcoach hjemme i Danmark. Der er også indlagt tre interviews undervejs med både professionelle musikere og helt almindelige musikbrugere.Henrik Marstal sætter fokus på lytning som et positivt og udogmatisk fænomen, og hans grundtanke er, at alle mennesker i princippet er dybt kvalificerede lyttere, der - til trods for manges vanlige indvendinger om, at de ikke forstår sig på musik - rent faktisk er i stand til at have et meget stort udbytte af deres musiklytning og desuden besidder redskaber til på et kvalificeret grundlag at afgøre hvad de kan lide og hvad de ikke kan lide. Bogen forholder sig på den måde til lytning som en aktiv og meget personlig form for musikudøvelse.Undervejs i bogen inddrager Henrik Marstal sin egen baggrund som lytter. Henrik Marstal har beskæftiget sig med musik hele sit liv, både teoretisk og praktisk. Hans beskrivelse af sit arbejde som musikcoach hjemme i Danmark giver fx et enestående og letforståeligt indblik i, hvordan musik "opfører" sig, og hvordan det altid giver mening at forholde sig til hvad man hører, og ikke hvad man tror man ved i forvejen. Hensigten med bogen er at pege på hvilken enorm inspiration aktiv musiklytning kan være i alle menneskers hverdag. Bogen plæderer for, at vi alle har hver vores unikke musikalitet, fordi den består af summen af den musik hver enkelt af os har mødt gennem livet og taget med os. Samtidig lægger bogen op til en debat om at vi på den ene side har brug for at være mere kritiske over for den musik vi støder på i fx det offentlige rum, mens vi på den anden bør blive bedre til at forholde os åbne over for musik vi ikke kender.