De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Henrik Frederiksen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Henrik S. Birgens, Morten Hanefeld Dziegiel, Henrik Frederiksen, mfl.
    431,95 kr.

    Faget hæmatologi har i de senere år gennemgået en rivende udvikling, og Hæmatologi i klinisk praksis møder behovet for opdateret viden og indsigt indenfor de enkelte hæmatologiske sygdommes patofysiologi og behandling. Bogen er skrevet for alle, som på en eller anden måde har kontakt med det hæmatologiske speciale og føler behov for at skaffe sig ekstra viden. Målgruppen er primært reservelæger, sygeplejersker og andet plejepersonale, som ansættes i hæmatologiske afdelinger, men også andre, der indirekte er i kontakt med specialet. Fx ansatte ved andre afdelinger og institutioner, som møder patienter med hæmatologiske sygdomme. Hæmatologi i klinisk praksis indeholder kapitler for hver af de mest almindelige hæmatologiske sygdomme. De enkelte kapitler indledes typisk med en karakteristisk sygehistorie og afsluttes med facit for sygehistorien, hvorved sygehistorien danner ramme om kapitlet ved først at vække nysgerrighed og interesse, og siden fungerer som en slags repetition, når svaret gennemgås af forfatteren. Bogen er rigt illustreret med gode histopatologiske billeder og pædagogiske stregtegninger ligesom der i videst muligt omfang er anvendt danske overlevelsesdata, hvor disse er tilgængelige.

  • af Jens Kjeldsen, Lars Iversen, Bente Jespersen, mfl.
    2.698,95 kr.

    Medicinsk Kompendium dækker alle aspekter af den interne medicin og er skrevet af landets førende specialister. Værket bygger på de nyeste veldokumenterede undersøgelser og forskningsresultater og skaber dermed en solid baggrund for at træffe kliniske beslutninger.Få adgang til ekstramateriale her.Stoffet er velstruktureret med et tydeligt og gennemført overskriftshierarki, så tilegnelsen bliver så nem som muligt.Køb også abonnement til den digitale version, som løbende bliver opdateret. Den digitale version kan tilgås fra PC og mobile enheder, og gør det nemt at søge i værket, se videoklip og illustrationer i stort format.Læs mere om den digitale version her.

  • af Henrik Frederiksen
    78,95 - 158,95 kr.

    Velskrevet i retning af det jazzede og urbant hårdkogte.”Bo Tao Michaëlis, Politiken

Den stille og velhavende Rathsacksvej på Frederiksberg er rammen om Utro – en roman om kampen for idealer.
Mens det idealistiske ægtepar Vicky og Esben Heiberg pludselig må se deres luksusvilla gå op i flammer, har romanens fortæller en affære med en gift kvinde fra samme vej.
Jeg-fortælleren og hans ven ’Pastoren’ er kontaktpersoner for Esben Heibergs søn, en jurastuderende, der kun udadtil er velfungerende – og som virker opstemt over katastrofen. Men hvorfor? Hvorfor risikerer Vicky sit liv i branden? Og hvorfor vil ingen sige noget?
Utro er en både stærk og stakåndet fortælling om at stå fast på sine værdier, om dybe svigt, men også et ubarmhjertigt opgør med, hvad det vil sige at være et ordentligt menneske.Henrik Frederiksen er en af Danmarks bedst sælgende forfattere, med mere end 300.000 solgte bøger.Utro er 5. selvstændige bind i Henrik Frederiksens bestsellerserie der foregår i København. Alle bøger kan læses uafhængigt af hinanden.

  • af Henrik Frederiksen
    78,95 - 128,95 kr.

    Henrik Frederiksen er med 300.000 solgte bøger en af Danmarks bedst sælgende forfattere.Det Dobbelte Menneske:En sen nat bliver den unge kokainmisbruger Marc groft overfaldet i det indre København af to drenge. De kræver, at han skal aflevere en bærbar computer, der er blevet stjålet fra en kendt og dødeligt syg forretningsmand. Efter behandling på Rigshospitalet bliver Marc indlogeret på døgninstitutionen Hotellet. Her møder han sin nye kontaktperson og dennes ven, den utilregnelige 'Pastoren'. De tre finder snart ud af, at der også er andre, der vil have fat på den bærbare. Den indeholder tilsyneladende den dødssyge forretningsmands alvorlige afsløringer af omfattende svindel. Da de opdager, at nogen vil slå ihjel for at bevare hemmeligheden, må de spørge sig selv, om de er parat til at betale prisen for sandheden. Den bærbare vil nemlig yde retfærdighed til alle de mennesker, der er blevet snydt. Anmeldelser:“Henrik Frederiksen har denne gang skrevet en morsom og indsigtsfuld parforholds-thriller. På overfladen er det historien om jagten på en computer med sensationelt indhold. Men det er også spids satire over terapisamfundet, ondt faderopgør og maskulin selvudlevering. Det Dobbelte Menneske handler dog mest af alt om at finde svaret på gåden: Hvordan skal jeg være ærlig over for mig selv? Henrik Frederiksen skriver, så det er en lyst, og man klapper ad hans røntgensyn på kærligheden.” - Jens Rebensdorff, Berlingske "Et vulkanudbrud af menneskelig tvivl, tomhed og nedgroede længsler efter kærlighed, retfærdighed eller bare mening med livet – befriende upoleret fortalt med lige dele spænding og drilsk spydighed. Og ikke mindst en fascinerende rundvisning i mandens sande indre: stolt, sårbar og snotforvirret. Alt i alt en ægte macho-krimi med store armbevægelser blandet op med svidende selvironi. Glimrende!" - Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet "Jeg er aldrig rigtig blevet venner med bøger og læser derfor virkelig langsomt, så når jeg endelig skal læse noget, er det saftsuseme dejligt, det er så underholdende, spændende og nå ja – sjovt! Han har givet mig lyst til at læse mere.” - Christian Fuhlendorff, Stand-up komiker

  • af Henrik Frederiksen
    78,95 - 158,95 kr.

    "En Magisk Jul" er med 150.000 solgte eksemplarer blevet en klassiker herhjemme. Den handler om en meget doven mand, der den 1. december får overrakt en magisk julekalender af et mystisk postbud. Hver gang den dovne mand åbner en låge i kalenderen tvinges han til at gøre ting, han ellers aldrig ville have gjort. Det fører ham ud i groteske og morsomme situationer. Henrik Frederiksen har, som den eneste i Danmark, solgt 300..000 bøger på eget forlag.Anmeldelser:”… Hatten af for Henrik Frederiksen, der med sin sandblæser af et juleeventyr ignorerer alle fine fornemmelser om, hvordan dansk litteratur skal skrives og (for)tænkes i universiteternes støvede kroge. Det er dan Turèll i 90’erne.” - Kresten Schultz Jørgensen, Politiken ”Rablende morsomme indfald, grotesk julestemning og skarp surrealistisk satire. Evangeliet ifølge Henrik Frederiksen er ikke for de sarte.” - Bo Green Jensen, Weekendavisen ”Dybt begavet.”- Peter Aalbæk Jensen, Zentropa Film ”Romanen er Stand-up Comedy på print: Fræsende, rablende mundtligt og veloplagt turneres de respektløse juleløjer fornøjeligt.” - Anders Raahauge, Jyllands-Posten ”Henrik Frederiksen er ramt af nyt hjernespind og farer gennem julen med en medrivende energi og iagttagelsesevne, som må få enhver juledesperado til at tabe kravlenissen af begejstring. Hvad den mand dog ikke må igennem, inden han kan fejre jul i den støvede rislampes skær. Men lur mig: Han kan gøre det med et stjernevendt blik.” - Rud Kofoed, Ekstra Bladet

  • af Anette Søgaard Nielsen, Jens Kjeldsen, Bente Jespersen, mfl.
    2.698,95 kr.

    Dette er det ultimative medicinske standardværk i Danmark og har været det, siden 1. udgave så dagens lys i 1936. Den 20. udgaves to bind dækker alle aspekter af den interne medicin og er skrevet af landets førende specialister. Bøgerne er til den medicinstuderende, der kan bruge Medicinsk Kompendium som lærebog og opslagsværk på kandidatuddannelsen på Medicin i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Derudover kan færdiguddannede læger og klinikere med fordel bruge bøgerne for at holde sig opdaterede.Værket bygger på de nyeste undersøgelser og forskningsresultater og skaber dermed en solid baggrund for at træffe de mest kvalificerede kliniske beslutninger.Alle kapitler er grundigt gennemskrevne og opdaterede i forhold til forrige udgave. Stoffet er velstruktureret og har et tydeligt overskriftshierarki, adskillige kliniske illustrationer og fotos samt tabeller og bokse, så tilegnelsen bliver så nem som mulig.Bogen fås også som i-bog, hvor det er nemt at søge i værket samt at se videoklip og illustrationer i stort format.Skrevet om 19. udgave:”Samlet er det meget svært for mig ikke at anbefale 19. udgave af MK tæt på 100%. Det er en meget, meget fin bog. Tillykke til dansk medicin med at vi fortsat har så fint et værk som Medicinsk Kompendium.”Anmeldelse i Ugeskrift for Læger, nr. 1, 2020

  • af Henrik Frederiksen
    128,95 - 158,95 kr.

    En ung kvinde med et skrøbeligt sind har skrevet en afslørende roman om sine berømte forældre. Faren er en anerkendt forfatter, moren er gallerist, og familien er højt og solidt placeret i det prestigefyldte, københavnske kulturliv. Da forældrene ansætter jeg-fortælleren som mentor for den unge pige med psykiske problemer, bliver han sammen med sin gamle ven ’Pastoren’ involveret i familien. Pigens roman rummer en så brutal sandhed, at den ikke bare vil ødelægge familiens gode ry, men flå den fra hinanden. Netop den skandale ser et af landets største forlag som et scoop. Familien gør alt, hvad der står i deres magt for at bremse bogen. Men forlaget vil udgive den for enhver pris … Svigt er en hjertegribende roman om dybe familiehemmeligheder, om venskab og kærlighed på trods, og om en ung kvinde med et stort skrivetalent, der møder en kynisk forlagsverden. Henrik Frederiksen har, som den eneste i Danmark, solgt 300..000 bøger på eget forlag.Anmeldelser:”Henrik Frederiksen var blandt pionererne inden for dansk standup, men det er som selvudleverende forfatter, han rammer hårdt. Jeg haft fornøjelsen af både at læse hele hans forfatterskab og se ham optræde, men også at få en på hovedet af ham i tidernes morgen. Men hvem gider huske 90'erne?Bogen Svigt er som at læse en frederiksbergsk Woody Allen lægge arm med Dan Turèll på Café Malmø kl. 07 en vintermorgen. God læsning.”- Casper Christensen, komiker. ”En underfundig, urovækkende, men også rørende blandingsroman med genremæssige grænseoverskridelser. Tilsat kunstnerromanens labyrintiske udviklinger, hvor en forfatter fødes med smerte og vil have sine traumer på tryk i en benhård forlagsverden og dermed komme videre. Enten som menneske eller kunstner. Eller begge dele. Alt skrevet i et fængende sprog som dirrer af den københavnske storbys drive og desillusion.”Bo Tao Michaëlis, anmelder

  • af Henrik Frederiksen
    78,95 - 128,95 kr.

    ”Spændende og dygtigt spundet med et persongalleri, der gnistrer. Styrken er især den elegante balance mellem cool og varm, drilsk og dramatisk, intrige og inderlighed, råstyrke og sårbarhed. Det holder hele vejen. Det er en fremragende bog!”Maria Louise Toksvig, Ekstra BladetEn kold vinteraften rammes den kriminelle Othman af flere skud foran Casino Copenhagen. Gerningsmanden er ikke en mand, men en intelligent og grænseløs 14 årig dreng ved navn Tristan. Han har forsøgt at hævne sin søster Lea. Efter anbringelse på en social døgninstitution bliver Tristan tilknyttet projektet ´Blitz´, der styres af to misfornøjede og modsætningsfyldte mænd: jeg-fortælleren og hans ven Pastoren. Blitz holder til på ´Farmen´, en ombygget herregård, hvor personer med ondt i livet har indlogeret sig for at få det bedre og – med hjælp fra Farmens indsigtsfulde leder, Noah Brix – for at lære at leve i nuet. Men fortiden viser sig at være svær at glemme. Især da der dukker en ansigtsløs videooptagelse op, hvor man ser, hvad der blev gjort ved Lea. Tristan, hans familie og de to mænd vover sig sammen ud i et risikabelt forsøg på at finde svar. Hvem stod bag og hvorfor? Og kan det overhovedet lade sig gøre at leve i nuet?OPTAGET er 3. selvstændige bind i Henrik Frederiksens bestsellerserie der foregår i København. Alle bøger kan læses uafhængigt af hinanden. 

Henrik Frederiksen er en af Danmarks bedst sælgende forfattere, med mere end 300.000 solgte bøger.

  • af Henrik Frederiksen
    78,95 - 158,95 kr.

    I PARK møder vi atter den navnløse jeg-fortæller og hans bofælle Pastoren, som mange læsere har fået et fortroligt forhold til. Fortælleren har – som forfatteren i virkeligheden – bokset sammen med mange af de store navne i Sparta, der ligger i samme bygning som Park. Flere af dem er strandet efter karrieren og Park som sexklub bliver stedet, hvor de forsøger at skabe noget nyt og genfinde storheden. Men i stedet begynder en byge af bitre intriger at udfolde sig. Det er stærkt underholdende læsning. Som i Henrik Frederiksens øvrige forfatterskab er handlingen levendegjort gennem et detaljeret persongalleri og maleriske beskrivelser af det københavnske gadebillede, der efterlader læseren med en filmisk oplevelse af bogen. Henrik Frederiksen formår samtidig at strø komiske betragtninger ind i handlingen, der får karaktererne til at fremstå hjertelige, sårbare og ikke mindst troværdige. PARK er fortsættelsen til den anmelderroste trilogi Kontaktpersonen, Det Dobbelte Menneske og Optaget, der sammen med Henrik Frederiksens øvrige bøger har modtaget flotte anmeldelser og er solgt i mere end 250.000 eksemplarer.

  • af Henrik Frederiksen
    128,95 - 153,95 kr.

    To venner bor sammen i en forfalden herskabslejlighed på Frederiksberg Allé. Ejeren af lejligheden er kontaktperson for en pakistansk dreng, mens hans ven er en fordrukken præst, der lige er blevet skilt. Ingen af de to har særlig mange penge. Derfor beslutter ejeren at leje to værelser ud. Den pakistanske dreng fortæller det til sin kusine, og en dag dukker hun uanmeldt op for at leje de to værelser. Hun flytter ind, men det viser sig snart at blive stadig mere kompliceret. Hun er nemlig flygtet fra et tvangsægteskab, og familien er efter hende. Inden længe er de to venner hvirvlet ind i en voldsom forfølgelse, hvor de efter bedste evne forsøger at hjælpe den pakistanske pige – og måske sig selv. Henrik Frederiksen har, som den eneste i Danmark, solgt 300..000 bøger på eget forlag.Anmeldelser: ”Der skal en god portion vilje og hitlisteforagt til at udgive sine bøger selv. Og når man som Henrik Frederiksen skriver en bog, der som denne drives af en rasende sprogeufori og en imponerende mangel på berøringsangst, kan man ikke andet end at beundre den modige forfatter. Læsere, der vil underholdes med et godt grin og væsentlige betragtninger om det moderne menneske, finder forhåbentlig hans vej.” - Nanna Frank, Jyllands-Posten"Henrik Frederiksen har skrevet en temmelig forrygende, morsom, skarp og underholdende moderne dannelsesroman i en: ”Kontaktpersonen”. Bogen er sine steder sprogligt original, sprudlende af humor, og selvom kompositionen er forudsigelig, rammer den en personlig tone, der aftvinger respekt."- Maria Sjøqvist, Kristeligt Dagblad"Man må lade Henrik Frederiksen, at han til overflod har sans for spøjse typer. Bogen har bestemt underholdende kvaliteter. Frederiksen har fortjent sit kælenavn som "Kongen af den litterære underskov"."- Birte Weiss, Weekendavisen. "Frederiksen har sin helt egen måde at skrive og komponere på. Den skæve form gør handlingen troværdig og nærværende. Dertil kommer finurlige betragtninger og dialoger, der skaber en munter tone midt i spændingen."-Merete Reinholdt, Berlingske”Herlig historie og skønne karakterer. Meget underholdende læsning! Kontaktpersonen er en af de historier, som på fornem vis kombinerer humoristiske og skrupskøre indslag med et dødsensalvorligt emne i form af æresdrab. Det er godt gået!” - Bo Ehrhardt, producent – Nimbus Film ”Glæd dig til her at opleve Henrik Frederiksen som kontaktperson og lej dig – forholdsvis – trygt ind i hans værelse med indsigt og befolket med skæve eksistenser. Det gør Jamila. Skæbnesvangert animerende – og ikke spor kedeligt. Derfor er han sin egen bestsellerforlægger – og slipper fra det med imponerende oplag.” - Rud Kofoed, Ekstra Bladet"Vedkommende og velskrevet roman med en kvik dialog og underliggende sort humor ... Er skrevet i en hårdtslående tone og kan derfor formidles til læsere af Jonas T. Bengtsson og engelske Nick Hornby."Lektørudtalelse af Henrik H Pedersen

  • af Henrik Frederiksen
    153,95 kr.

    Henrik Frederiksen er med 300.000 solgte bøger en af Danmarks bedst sælgende forfattere. Hans første bog, Hjernespind, er 21 morsomme noveller. Det handler om alt fra sex, hykleri og kærlighed til terrorisme. Stilen er satirisk og det er Henrik Frederiksens hjerne i frigear.Da bogen udkom, sagde flere af læserne, at de skabte undreren, når de for eksempel sad i bussen eller toget og læste den, fordi de andre passagerer så skævt til deres latterudbrud.Henrik Frederiksen har, som den eneste i Danmark, solgt 300..000 bøger på eget forlag.Anmeldelser:”Sit Down-komiker må man vel næsten kalde Henrik Frederiksen, når han med sin bog ’Hjernespind’ – gang på gang – får læserens næsebor til at vibrere af hidsige fnis. Han er en underlig snegl, denne Frederiksen. En blanding af storyteller og skarpsindigt sludrechatol. Hans hjerne spinder vidt og bredt, men der gemmer sig ikke så lidt alvor bag latteren – ellers havde det jo heller ikke været nær så sjovt.” - Kim Skotte, Politiken ”Det fine ved hans bog er, at han mestrer både den kontante og fandenivoldske ”amerikanske” humor – og den mere underfundige ”engelske” stil.” - Jan Erikson, B.T. ”Hans herlighed Henrik Frederiksen er værd at holde øje med i sit ætsende, ofte bizarre syn på livet i det danske akvarium. Han svømmer lige så sidelæns som fiskene ud for Cheminova – og skyder katten, der troede, den var sin egen – med samme præcision, som Tom Waits rammer sit indløb med whiskyflasken.” - Rud Kofoed, Ekstra Bladet.

  • af Henrik Frederiksen
    153,95 kr.

    Jeg-fortælleren i romanen bor sammen med sin tandlæge-kæreste på Frederiksberg. Ugens lavpunkt er, når et vennepar kommer forbi for at spille firemands whist – de er så kedelige, at de kan slukke et lys blot ved at kigge på det.Jeg-fortællerens ven, Lennart, forsøger at gøre comeback som professionel bokser. Men han er raget uklar med den københavnske underverden. Jeg-fortælleren bliver rodet ind i denne affære og forsøger efter bedste evne at redde sin ven. Lennart er mest optaget af den altafgørende kamp om Europamesterskabet mod den arrogante, Jack. En kamp ingen mener, at Lennart kan vinde.Henrik Frederiksen har, som den eneste i Danmark, solgt 300..000 bøger på eget forlag.Anmeldelser:”… Det er en veloplagt og sort humoristisk roman jeg nød at læse, og som har samme målgruppe og appel som f.eks Nick Hornbys bøger om mænd af i dag. - Carsten Nørby Sørensen, Lektørudtalelelse for Dansk Biblioteks Central ”Romanen er en stilsikker skildring af boksemiljøet og nattelivet på broerne i København. En spændende, underholdende og virkelig morsom bog, som både mænd og kvinder vil ta’ til sig.” - Jan Løfberg, Berlingske Tidende ”En begavet, humoristisk og ikke mindst realistisk bokseroman, der for første gang nogen sinde rammer miljøet og nutidens stemning præcist.” - Hans Henrik Palm ”Henrik Frederiksen kaster sig med sit fortsatte forfatterskab ud i et ophedet drama med masser af action og underholdning. Han indfrier forventningerne og kan forlade ringen med al sin forfatter-ære i behold.” - Rud Kofoed, Ekstra Bladet ”Romanen er en sympatisk og morsom kombination af komik og krimi.” - Jan Erikson, B.T.

  • af Henrik Frederiksen
    153,95 kr.

    I udbryderens plan møder vi den fordrukne lærer på CBS, der forsøger at overleve en forelæsning for de kedelige studerende. Han føler sig fanget i den sædvanlige eksistentielle forvirring og leder efter en metode til at træffe nye valg.I et gammelt antikvariat finder han en notesbog fra Jeanne D’arc’s tid. Han beslutter at skrive alt, hvad han vil gøre ned i den og dernæst følge det uden tøven. Resultatet bliver, at han vover sig ud i de mest sindssyge ting, der udfordrer alt, hvad han hidtil har tænkt og gjort. Notesbogen fra magt over ham.Henrik Frederiksen har, som den eneste i Danmark, solgt 300..000 bøger på eget forlag.Anmeldelser:"Udbryderens plan er en provokerende, udflippet og selvhøjtidelig roman - uimodståelig og underholdende i al sin opblæsthed. Romanen handler om et rigt, terapeutisk samfund, hvor mennesker søger meningen i sig selv, fremfor hos andre, og derfor bliver prisgivet den totale meningsløshed. Det er Nietzsche som selvhjælpsbog." - Anna Libak, Weekendavisen "En meget tankevækkende og underholdende roman. Som læser kan man ikke lade være med at stille sig selv det helt store spørgsmål: Lever jeg det liv, som jeg har lyst til? Dertil får man som kvinde indsigt i en mands frustrationer og tanker. Udbryderens plan er et startskud til at ændre sit liv! «- Lizl Rand. Livsstilsredaktør, B.T. "Nogle gange er vi ikke enige med virkeligheden. Men hvem siger, den har ret? Udbryderens Plan er for os, der er i tvivl om, hvad vi vil med livet. Men hvem er ikke det? Sted, handling, begivenheder og personer kan skifte. Men tvivlen har vi til fælles. Godt beskrevet. Sætter hjernen i det tænksomme gear.«-Rene Simmel, Ekstra Bladet.