Bøger af Henning Andersen

Neurologi og neurorehabilitering giver for første gang på dansk et samlet overblik over væsentlige temaer inden for klinisk neurologi som specialiseret neurorehabilitering. Bogen er inddelt i en generel og en speciel del. Den generelle del indeholder kapitler om neuroanatomiske, neurofysiologiske og neuropsykologiske emner. Derefter følger kapitler om neurologiske sygdomsgrupper, almen rehabilitering samt rehabilitering relateret til en række neurologiske sygdomsgrupper.I den specielle del indgår emner som ergo- og fysioterapeutiske arbejdsprocesser, vidensgrundlag, undersøgelse, intervention og evaluering relateret til mennesker med neurologiske lidelser. Den primære målgruppe er ergo- og fysioterapeutstuderende, men bogen kan også betragtes som en håndbog for ergoterapeuter og fysioterapeuter, som i hverdagen har ansvar for rehabiliteringsopgaver relateret til mennesker med neurologiske lidelser.

Denne bog handler om de vulkanudbrud på jorden, der har krævet de fleste menneskeliv i historisk tid og om de konsekvenser, som katastroferne har medført for livet på kloden. De såkaldte katastrofeudbrud er nok omtalt før, men Henning Andersen er i sin research ofte stødt på enkelte tilføjelser, der ikke er så kendte i forbindelse med begivenhederne. Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for vulkanernes mysterier, men den er også velegnet til skoleundervisning og til dem, der rejser rundt på kloden og besøger de vulkaner, som har haft så enorme konsekvenser for livet på jorden. Uddrag af bogen Vulkanen Tambora, som tidligere havde været majestætisk at betragte ude fra havet, blev nu afsluttet foroven af et bredt plateau. Den øverste tredjedel af bjerget var sprængt væk, og en stor del af øen var dækket af et halv meter tykt lag aske og mudder, som havde kvalt alle planterne. Phillips rapporterede, at tusinder af træer, som var rykket op med rode, flød rundt i havet, og uhyre øer af pimpsten, en svampet lys stenart, der er så let, at den kan flyde ovenpå havet, gjorde det vanskeligt for skibe at sejle i farvandet.Mere end 10.000 mennesker, Tamborafolket (et lille kongerige med de mennesker, der boede ved vulkanen), blev dræbt med det samme, da vulkanen eksploderede den 10. april. Lavinerne af aske og gasser havde opbrændt alt og alle, der lå i vejen. Forkullede lig af døde mennesker var begravet under tykke lag af vulkansk aske og nedfaldende sten. Flertallet af de næsten 130.000 mennesker, der boede længere væk fra vulkanen, bukkede under for den ondartede koleraepidemi og hungersnød, der fulgte i kølvandet på udbruddet. Om forfatterenHenning Andersen begyndte allerede i 1960’erne som rejseleder for at få lejlighed til at studere vulkaner verden over. Dette er han fortsat med til i dag, både som guide og privat, og han udtaler sig ofte som ekspert inden for emnet i radio og tv. Hans hjemmeside hedder: www.vulkaneksperten.dk.Hennings vulkaninteresse fik stærkt fornyet kraft, da han vandt i Otto Leisners “Kvit eller Dobbelt” i 1985. Han er en garvet foredragsholder, der gang på gang har tryllebundet publikum med sin store viden. Hennings mission er at beskrive og forklare Moder Jords mystiske og utæmmelige kræfter på en levende måde. Vulkanen Hekla er Hennings yndlingsvulkan.

”Skrub ad hekkenfeldt til!”I gamle dage betød det gå ad helvede til. Og den islandske vulkan Hekla – hekkenfeldt – var nedgangen til infernoets evige pinsler.Efter det voldsomme udbrud i 1104 florererede ideen i Europa om, at Gud lod indgangen stå åben til skræk og advarsel for syndige mennesker. Myten varede indtil det 19. århundrede, hvor bjergbestigere forsigtigt begyndte at udfordre bjerget. Forsigtigt, fordi de var skrækslagne – Hekla er relativt nem at bestige, men alligevel tog det fem årtier, før nogen turde vove sig til tops.Hekla er også det sted, hvor alverdens hekse ifølge overleveringerne mødes med selveste Djævelen på sankthansaften og valborgsaften. Legenderne, myterne og alle de andre skrøner drejer sig i virkeligheden om en yderst fascinerende vulkan, og med Hekla – Islands dronning har Henning Andersen skrevet en kærlighedserklæring til bjerget med den brogede historie. Uddrag af bogen I Miraklernes bog, skrevet af den hellige klosterreformator og munk Herbert fra Clairvaux, finder vi en af de ældste beskrivelser om Islands Helvede fra 1100-tallet:”Det vides, at der i Norden findes en ø, kaldet Island, som er underlagt den kristne tro. Men på den findes der et stejlt og umådeligt bjerg, der dækker en stor del af egnen, og de lokale indbyggere mener, at der neden under dette bjerg og inden i det findes et kæmpemæssigt helvede. For dette bjerg, som på alle sider er fuld af huller og hulheder, gløder over det hele, spyr flammer og udsender en evig ild, der gennemtrænger og ødelægger det udvendigt og indvendigt helt ned til dets fod, ja endog hinsides foden af bjerget. Thi det bekræftes af sikre beviser, at denne rædselsvækkende ild lever og raser ikke alene nede under bjergets grundvold, men under havets bund.” Om forfatteren Henning Andersen begyndte allerede i 1960’erne som rejseleder for at få lejlighed til at studere vulkaner verden over. Dette er han fortsat med til i dag, både som guide og privat, og han udtaler sig ofte som ekspert inden for emnet i radio og tv. Hans hjemmeside hedder: www.vulkaneksperten.dk.Hennings vulkaninteresse fik stærk fornyet kraft, da han vandt i Otto Leisners “Kvit eller Dobbelt” i 1985. Han er en garvet foredragsholder der gang på gang har tryllebundet publikum med sin store viden. Hennings mission er at beskrive og forklare “Moder Jords” mystiske og utæmmelige kræfter på en levende måde. Vulkanen Hekla er Hennings yndlingsvulkan.

Når man nævner ordet vulkan, fremkalder man som regel Vesuvs smukke bjerg for det indre øje. For det første så lægger Vesuv navn til en af de kendteste vulkankatastrofer i verden, hvor den romerske by Pompeji blev begravet i pimpsten og aske i året 79. e.Kr. Efter genopdagelsen og udgravningen af Pompeji i 1748 startede, førte det til, at alverdens arkæologer rejste til ruinbyerne ved Vesuv, men også selve udforskningen af vulkanen tog til, da Vesuv i de år befandt sig i en virksom udbrudsrytme. For det andet finder vi her den første og realistisk forklarende beskrivelse af et vulkanudbrud på Jorden i Plinius den Yngres to breve til den romerske historiker Tacitus. Disse breve er en vulkanologisk korrekt fortolkning af et eksplosivt vulkanudbrud, så vulkanologer i dag kalder denne type vulkanudbrud for ”plineansk vulkanaktivitet”. For det tredje grundlagde den napolitanske konge i 1841-45 et vulkanobservatorium på Vesuvs nordlige skråning, det første af sin art i verden, og herfra er vulkanens udbrud blevet studeret intenst, og meget af det, som vi i dag ved om vulkaner, stammer fra forskning på Vesuv. Endelig så ligger Vesuv i verdens tættest befolkede område med i dag snart 4 millioner mennesker inden for rækkevidden af en eksplosiv vulkan foruden de to andre nærliggende vulkaner såsom Campi Flegrei og vulkanen på øen Ischia, der er lige så truende. Disse vulkaner er omtalt i bogen, da de er lige så stor en trussel for indbyggerne som Vesuv. Uddrag af bogen Historien om Vesuv og Pompeji hænger sammen. Fra det 17. århundrede rejste kunstnere og forfattere til de udgravede byer ved Vesuv, men også for at beundre selve vulkanen. Fra Danmark kom Bertel Thorvaldsen, Constantin Hansen, Chr. den 8. og H.C. Andersen. Chr. den 8. skrev om en lavastrøms størkning på vulkanens flanke og om, hvordan der udskilles krystaller ved selve størkningen. Denne mineralogiske afhandling var på tysk, og jeg har oversat den til dansk som et kapitel i denne bog. Vesuv befandt sig i disse år i en meget aktiv udbrudsrytme med en konstant røgsøjle hele tiden, hvilket stadig kan ses på gamle postkort. H.C. Andersens beskrivelse af Vesuv set fra havnemolen i Napoli og hans egen bestigning af Vesuv er meget levende beskrevet, og jeg har tilføjet hans beretning og hans digt om Vesuv efter tilladelse og gengivelse fra H.C. Andersens Museum i Odense, da jeg skulle indspille en film om de italienske vulkaner. I min bog Mod Vesuv jeg øjet vender, der handler om H.C. Andersens fascination af vulkanen Vesuv, er denne beskrivelse og digtet også gengivet, og jeg fik Jesper Klein til at læse dem op i filmen.Om forfatteren Vulkaneksperten Henning Andersen, har viet sit liv til vulkanerne, har skrevet en del bøger om emnet og er i dag foredragsholder og underviser i folkeskolerne. Han blev i sin tid kendt hos Otto Leisner som vinder i ”Kvit eller Dobbelt”, hvorefter han læste geologi og har som rejseleder og privat besøgt vulkaner rundtom i verden. Han har tidligere udgivet bøgerne Hekla – Islands dronning, Når vulkaner går amok, Sagn og myter om vulkaner og nu Vesuv – en udødelig vulkan, der er hans fjerde bog om Vesuv, som også er Hennings yndlingsvulkan. Hans hjemmeside om vulkaner hedder: www.vulkaneksperten.dk.

Dette er det ultimative medicinske standardværk i Danmark og har været det, siden 1. udgave så dagens lys i 1936. Den 20. udgaves to bind dækker alle aspekter af den interne medicin og er skrevet af landets førende specialister. Bøgerne er til den medicinstuderende, der kan bruge Medicinsk Kompendium som lærebog og opslagsværk på kandidatuddannelsen på Medicin i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Derudover kan færdiguddannede læger og klinikere med fordel bruge bøgerne for at holde sig opdaterede.Værket bygger på de nyeste undersøgelser og forskningsresultater og skaber dermed en solid baggrund for at træffe de mest kvalificerede kliniske beslutninger.Alle kapitler er grundigt gennemskrevne og opdaterede i forhold til forrige udgave. Stoffet er velstruktureret og har et tydeligt overskriftshierarki, adskillige kliniske illustrationer og fotos samt tabeller og bokse, så tilegnelsen bliver så nem som mulig.Bogen fås også som i-bog, hvor det er nemt at søge i værket samt at se videoklip og illustrationer i stort format.Skrevet om 19. udgave:”Samlet er det meget svært for mig ikke at anbefale 19. udgave af MK tæt på 100%. Det er en meget, meget fin bog. Tillykke til dansk medicin med at vi fortsat har så fint et værk som Medicinsk Kompendium.”Anmeldelse i Ugeskrift for Læger, nr. 1, 2020

Science Fiction Cirklen præsenterer for 14. gang en originalantologi med danske science fiction-noveller. Antologien rummer en række kortere og længere historier, som både nybegyndere indenfor genren og garvede science fiction-veteraner vil kunne finde underholdning og stof til eftertanke i.Der stilles som sædvanligt væsentlige spørgsmål: Hvad gør vi når klimaet bliver for dårligt i Danmark? Hvad skal vi spise, hvis køer og grise uddør? Hvis vi ændrer noget i et parallelt univers, sker der så også noget i vores eget? Hvad kan en god computerhacker finde ud af? Hvad får man i belønning efter et hårdt arbejdsliv? Er der en god løsning på bodeling?For en ordens skyld vedlægger vi også en manual til din tidsmaskine!Lige under overfladen er ikke blot en spændende og afvekslende læseoplevelse. Serien er en celebrering af den levende danske science fiction-undergrund og den aktuelle guldalder for genren.

This title includes recent research on diabetic neuropatghy and covers clinical, technical, and public health aspects of neuropathy, bringing together the top experts in the field.

Indonesien er det land på vores jord, der har det største antal vulkaner med omkring 500 i alt med dels meget gamle og tilsyneladende uddøde vulkaner, men også vulkaner, der ligger på havbunden ud for Indonesiens kyster, og som endnu ikke har dannet øer over havets overflade ved sine udbrud.Nogle af de voldsomste vulkanudbrud i historisk tid har fundet sted i Indonesien og i forhistorisk tid, ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.Bogen lægger vægt på at fortælle om den lokale befolknings harmoni og samliv med vulkanerne i både positiv og negativ henseende. Vulkanernes udbrud gøder jorden med sin lava og aske, men samtidig så er vulkanerne en øjeblikkelig trussel imod indonesernes liv, specielt dem, der bor tættest på vulkanerne.I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Ikke at forglemme, så er udforskningen om vulkaners måde at komme i udbrud på blevet stærkt fornyet ved Krakataus udbrud i 1883. Uddrag af bogenMed buldrende brag sprængtes det meste af øen i stumper og stykker. Enorme skyer af sten og aske steg 80 kilometer til vejrs i en søjle af røg ild, samtidig med at vulkanens fundament brød sammen og sank ned i det delvis udtømte magmakammer. Det nedfaldne udbrudsmateriale af aske og klipper faldt ned på havets bølger, som tårnede sig op i over 35-40 meter høje tsunamibølger og satte kurs i alle retninger mod de omkringliggende kyster.Fra den eksploderende vulkan skød glødende laviner bestående af gasser og småsten med en fart af flere hundrede kilometer i timen sig ud i alle retninger over det oprørte havs bølger og ind imod Javas og Sumatras kyster. Flygtende mennesker og dyr, der blev indfanget af disse ildtornadoer, forvandledes på sekunder til levende ildfakler, der vaklede om i sekunder, inden de faldt om og døde. De blev grillet levende til døde. Om forfatterenVulkaneksperten Henning Andersen har viet sit liv til vulkanerne og skrevet en del bøger om emnet og underviser i dag i folkeskolerne og er foredragsholder. I 1985 blev han kendt hos Otto Leisner og vandt Kvit eller Dobbelt. Herefter læste han geologi og har som rejseleder og privat besøgt vulkaner rundtom i verden. Han har været fagdommer i DR’s Kvit eller Dobbelt for skolebørn og udtaler sig ofte om vulkaner i pressen. Han har tidligere udgivet bøgerne: Hekla – Islands dronning, Når vulkaner går amok, Sagn og myter om vulkaner og Vesuv – en udødelig vulkan.

TRENDS IN LINGUISTICS is a series of books that open new perspectives in our understanding of language. The series publishes state-of-the-art work on core areas of linguistics across theoretical frameworks, as well as studies that provide new insights by approaching language from an interdisciplinary perspective. TRENDS IN LINGUISTICS considers itself a forum for cutting-edge research based on solid empirical data on language in its various manifestations, including sign languages. It regards linguistic variation in its synchronic and diachronic dimensions as well as in its social contexts as important sources of insight for a better understanding of the design of linguistic systems and the ecology and evolution of language. TRENDS IN LINGUISTICS publishes monographs and outstanding dissertations as well as edited volumes, which provide the opportunity to address controversial topics from different empirical and theoretical viewpoints. High quality standards are ensured through anonymous reviewing.

Når man nævner ordet vulkan, fremkalder man som regel Vesuvs smukke bjerg for det indre øje. For det første så lægger Vesuv navn til en af de kendteste vulkankatastrofer i verden, hvor den romerske by Pompeji blev begravet i pimpsten og aske i året 79. e.Kr. Efter genopdagelsen og udgravningen af Pompeji i 1748 startede, førte det til, at alverdens arkæologer rejste til ruinbyerne ved Vesuv, men også selve udforskningen af vulkanen tog til, da Vesuv i de år befandt sig i en virksom udbrudsrytme. For det andet finder vi her den første og realistisk forklarende beskrivelse af et vulkanudbrud på Jorden i Plinius den Yngres to breve til den romerske historiker Tacitus. Disse breve er en vulkanologisk korrekt fortolkning af et eksplosivt vulkanudbrud, så vulkanologer i dag kalder denne type vulkanudbrud for ”plineansk vulkanaktivitet”. For det tredje grundlagde den napolitanske konge i 1841-45 et vulkanobservatorium på Vesuvs nordlige skråning, det første af sin art i verden, og herfra er vulkanens udbrud blevet studeret intenst, og meget af det, som vi i dag ved om vulkaner, stammer fra forskning på Vesuv. Endelig så ligger Vesuv i verdens tættest befolkede område med i dag snart 4 millioner mennesker inden for rækkevidden af en eksplosiv vulkan foruden de to andre nærliggende vulkaner såsom Campi Flegrei og vulkanen på øen Ischia, der er lige så truende. Disse vulkaner er omtalt i bogen, da de er lige så stor en trussel for indbyggerne som Vesuv. Uddrag af bogenHistorien om Vesuv og Pompeji hænger sammen. Fra det 17. århundrede rejste kunstnere og forfattere til de udgravede byer ved Vesuv, men også for at beundre selve vulkanen. Fra Danmark kom Bertel Thorvaldsen, Constantin Hansen, Chr. den 8. og H.C. Andersen. Chr. den 8. skrev om en lavastrøms størkning på vulkanens flanke og om, hvordan der udskilles krystaller ved selve størkningen. Denne mineralogiske afhandling var på tysk, og jeg har oversat den til dansk som et kapitel i denne bog. Vesuv befandt sig i disse år i en meget aktiv udbrudsrytme med en konstant røgsøjle hele tiden, hvilket stadig kan ses på gamle postkort.H.C. Andersens beskrivelse af Vesuv set fra havnemolen i Napoli og hans egen bestigning af Vesuv er meget levende beskrevet, og jeg har tilføjet hans beretning og hans digt om Vesuv efter tilladelse og gengivelse fra H.C. Andersens Museum i Odense, da jeg skulle indspille en film om de italienske vulkaner. I min bog: Mod Vesuv jeg øjet vender, der handler om H.C. Andersens fascination af vulkanen Vesuv, er denne beskrivelse og digtet også gengivet, og jeg fik Jesper Klein til at læse dem op i filmen. Om forfatterenVulkaneksperten Henning Andersen, har viet sit liv til vulkanerne, har skrevet en del bøger om emnet og er i dag foredragsholder og underviser i folkeskolerne. Han blev i sin tid kendt hos Otto Leisner som vinder i ”Kvit eller Dobbelt”, hvorefter han læste geologi og har som rejseleder og privat besøgt vulkaner rundtom i verden. Han har tidligere udgivet bøgerne Hekla – Islands dronning, Når vulkaner går amok, Sagn og myter om vulkaner og nu Vesuv – en udødelig vulkan, der er hans fjerde bog om Vesuv, som også er Hennings yndlingsvulkan.

Bjerge er ofte blevet betragtet som guddommelige, fordi et bjerg blev betragtet som forbindelsesled imellem jorden og himlen. Et skyomkranset bjerg måtte være gudernes bolig, og oftest var det bjerge af vulkansk oprindelse. Heraf kom troen på det guddommelige i bjergene. Mennesker betragtede i urgamle mytologiske forestillinger et bjerg som midtpunkt for den samlende kraft eller energi i verdensrummet. Længslen efter det himmelske kom til udtryk i menneskers bygningsværker såsom gotiske kirkespir, pyramider og templer. Vulkanernes mysterier er igennem tiderne ofte blevet forklaret ved religiøse sagn og myter som forklaring på de forhold, menneskene omkring vulkanerne ikke selv kunne finde nogen tilfredsstillende svar på. Selv om de overleverede beretninger fra tidligere tider i dag betragtes som usande, fascinerer de fortsat, og i Sagn og myter om vulkaner fører vulkaneksperten Henning Andersen sin læser med på en verdensomspændende udforskning af vulkanernes mysterier og de sagn og myter, der er forbundet hermed. Uddrag af bogen Det var Mark Twain, der i sin tid skrev, at Vesuv var en barnevulkan i forhold til Kilaueas enorme kratergryde, og når man står på kanten af denne enorme vulkan, så synes man, det ligner et meget dybt sår i jordens skorpe, hvilket det i virkeligheden også er. Her bor vulkanernes gudinde dronning Pelee, der var datter af Himlen (hendes far) og Jorden (hendes mor). Når hun vil more sig eller bliver vred, sprøjter hun glødende lavastrømme ud over landskabet. Hendes faste hjem er i Kilaueas dybe krater, men hun kan finde på at gå på vandring til de andre vulkaner, så kommer de i udbrud. Som lille pige syntes gudinden, at hendes mors ildsted var det sjoveste at lege i, og hun lærte at tænde ild og åbne jorden og spy lava ud. Om forfatteren Henning Andersen har skrevet en del bøger om vulkaner og viet sit liv til at være rejseleder og vulkanguide. Han blev i sin tid kendt som vinder i Otto Leisners Kvit eller Dobbelt, hvorefter han læste geologi og blev foredragsholder. Han har tidligere på Forlaget mellemgaard udgivet bøgerne: Hekla – Islands dronning og Når vulkaner går amok.

”Skrub ad hekkenfeldt til!”I gamle dage betød det gå ad helvede til. Og den islandske vulkan Hekla – hekkenfeldt – var nedgangen til infernoets evige pinsler.Efter det voldsomme udbrud i 1104 florererede ideen i Europa om, at Gud lod indgangen stå åben til skræk og advarsel for syndige mennesker. Myten varede indtil det 19. århundrede, hvor bjergbestigere forsigtigt begyndte at udfordre bjerget. Forsigtigt, fordi de var skrækslagne – Hekla er relativt nem at bestige, men alligevel tog det fem årtier, før nogen turde vove sig til tops.Hekla er også det sted, hvor alverdens hekse ifølge overleveringerne mødes med selveste Djævelen på sankthansaften og valborgsaften. Legenderne, myterne og alle de andre skrøner drejer sig i virkeligheden om en yderst fascinerende vulkan, og med Hekla – Islands dronning har Henning Andersen skrevet en kærlighedserklæring til bjerget med den brogede historie.Uddrag af bogenI Miraklernes bog, skrevet af den hellige klosterreformator og munk Herbert fra Clairvaux, finder vi en af de ældste beskrivelser om Islands Helvede fra 1100-tallet:”Det vides, at der i Norden findes en ø, kaldet Island, som er underlagt den kristne tro. Men på den findes der et stejlt og umådeligt bjerg, der dækker en stor del af egnen, og de lokale indbyggere mener, at der neden under dette bjerg og inden i det findes et kæmpemæssigt helvede. For dette bjerg, som på alle sider er fuld af huller og hulheder, gløder over det hele, spyr flammer og udsender en evig ild, der gennemtrænger og ødelægger det udvendigt og indvendigt helt ned til dets fod, ja endog hinsides foden af bjerget. Thi det bekræftes af sikre beviser, at denne rædselsvækkende ild lever og raser ikke alene nede under bjergets grundvold, men under havets bund.”Om forfatterenHenning Andersen begyndte allerede i 1960’erne som rejseleder for at få lejlighed til at studere vulkaner verden over. Dette er han fortsat med til i dag, både som guide og privat, og han udtaler sig ofte som ekspert inden for emnet i radio og tv. Hans hjemmeside hedder: www.vulkaneksperten.dk.Hennings vulkaninteresse fik stærk fornyet kraft, da han vandt i Otto Leisners “Kvit eller Dobbelt” i 1985. Han er en garvet foredragsholder der gang på gang har tryllebundet publikum med sin store viden. Hennings mission er at beskrive og forklare “Moder Jords” mystiske og utæmmelige kræfter på en levende måde. Vulkanen Hekla er Hennings yndlingsvulkan.