De Aller-Bedste Bøger - over 12 mio. danske og engelske bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Helle Kjems

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 10%
    af Lis Lynge Brønholt, Jytte Birk Sørensen, Maja Lundemark Andersen, mfl.
    440,95 kr.

    Socialt arbejde dækker over et bredt spektrum af arbejdsopgaver, der bl.a. tæller sagsbehandling, opsøgende arbejde, samtaler med udsatte børn og voksne samt socialt behandlingsarbejde. Det sociale arbejde foregår i en lang række forskellige organisationer og institutioner, for eksempel sociale forvaltninger, behandlingsinstitutioner, fængsler og døgnopholdssteder. I alle dele af det sociale arbejde er der krav om en systematiseret indsats, og de forskellige grene af socialt arbejde er båret af en række metoder, der skal sikre en robust professionel indsats.Denne bog giver en indføring i metodiske tilgange i socialt arbejde og er skrevet som grundbog til socialrådgiveruddannelsen og andre uddannelser og faglige sammenhænge, hvor en indsigt i systematisk socialt arbejde er påkrævet. Bogens kapitler præsenterer bredden i det metodiske felt og gennemgår bl.a. metoder i vejledning, sagsbehandling, socialt behandlingsarbejde, forebyggelse og omsorgsarbejde.Bogen er redigeret af lektor i socialt arbejde og ph.d. Kirsten Henriksen, VIA University College.

  • Spar 10%
    af Pernille Nørlund Brok, Merete Buddig, Preben Engelbrekt, mfl.
    305,95 kr.

    Mødet med andre mennesker i sammenlignelige situationer er en væsentlig ressource i arbejdet med sociale, fysiske og psykiske problemer og udgør essensen i gruppemetode. Gruppemetode er i forskellige udformninger vidt udbredt i mange sektorer i vel­færdssamfundet. Denne bog giver en alsidig introduktion til, hvordan man kan arbejde med gruppemetode. De indledende kapitler gennem­går grundlæggende spørgsmål omkring arbejdet med grupper: Hvornår er gruppearbejde en god idé? Hvordan planlægger man gruppeforløbet? Hvilke potentialer og faldgruber skal man være opmærksom på undervejs? Dernæst sættes der fokus på centrale metoder og tilgange. Der ses bl.a. på kognitiv metode, narrative tilgange, reminiscensmeto­den, legende tilgange, brevskrivning og kreative præsentations­teknikker. Gennemgående er der fokus på praksis, så bogen kan anvendes direkte i arbejdet med grupper. Gruppemetode er redigeret af Pernille Brok, Lise Jordahn og Helle Kjems, som alle har bred erfaring med at arbejde med og under­vise i gruppemetode. Metodekapitlerne er skrevet af centrale aktører inden for social- og sundhedssektoren, som her giver et indblik i specifikke metoder og erfaringer med gruppearbejde.